Seminar 9+10: Forsinkelse Flashcards
Entreprenørforsinkelse: Hvornår er E i forsinkelse, og hvornår er E’s forsinkelse ansvarspådragende?
Hvis E’s ydelse ikke præsteres til det aftalte tidspunkt, foreligger der forsinkelse. Forsinkelsen vurderes ud fra en udarbejdet kontraktstidsplan, hvoraf det fremgår, hvornår de enkelte ydelser skal udføres. BH har bevisbyrden for, at der er indgået en kontraktstidsplan, og hvis der ikke er indgået en sådan, vil udbudstidsplanen blive anset for kontrakttidsplanen.
Forsinkelsen er ansvarspådragende i de tilfælde, hvor E ikke har ret til tidsfristforlængelse, jf. AB 92 § 25. Det betyder, at E ikke er i ansvarspådragende forsinkelse, hvis E kan bevise, at en tidsfristoverskridelse skyldes BH’s forhold eller forhold, som BH må bære risikoen for, jf. AB 92 § 24. Hvis E har krav på fristforlængelse, så har BH ikke misligholdelsesbeføjelser over for E.
AB 18 §§ 39 og 40 har samme struktur.
Entreprenørforsinkelse: Hvad er reglerne for entreprenørens ret til tidsfristforlængelse, og hvilke tilfælde kan begrunde sådan et krav? Hvilke grundlæggende betingelser kræves altid opfyldt førend E er berettiget til tidsfristforlængelse?
Når AB 92 er vedtaget, kan E kræve tidsfristforlængelse i henhold til de tilfælde, som er nævnt i § 24.
Når AB 92 ikke er vedtaget, kan E kræve tidsfristforlængelse i de samme tilfælde, da § 24 anses for almindelig entrepriseret, dvs. er gældende uanset om AB er vedtaget eller ej.
Vær også opmærksom på AB 92 § 15, stk. 3, hvorefter E også har ret til tidsfristforlængelse i de tilfælde, hvor E er nødsaget til at træffe foranstaltninger for at undgå at BH lider tab (E’s reaktionspligt). Sådanne tilfælde vil ofte være omfattet af § 24, men den skal for en ordens skyld fremhæves.
Grundene er dermed som følger i AB 92 § 24:
- Stk. 1, nr. 1 om ændringer i arbejdet
- Stk. 1, nr. 2 om BH’s forhold eller anden E’s forsinkelse
- Stk. 1, nr. 3 om Force majeure
- Stk. 1, nr. 4 om Vejrligshindringer
- Stk. 1, nr. 5 om Offentlige påbud eller forbud
Grundene har det til fælles, at forsinkelsen skyldes andre forhold end E’s egne.
Der kræves altid kausalitet mellem forholdet og forsinkelsen. Desuden har BH i et vist omfang tabsbegrænsningspligt, og må således ikke bare lade stå til. Derudover har BH en reklamationspligt. I almindelighed er reklamationsfristen dog ikke streng (dog streng ved dagbodskrav).
Se hertil KfE 2009.101 VBA, hvor BH gjorde gældende, at E ikke havde varslet krav om tidsfristforlængelse på behørig vis. Voldgiftsretten lagde vægt på, at den omfattende brevveksling mellem parterne bl.a. om tidsfristforlængelse, har bevirket, at B ikke kan have været i tvivl om, at E mente sig berettiget til tidsfristforlængelse. Voldgiftsretten har altså en tendens til at lægge vægt på realiteten frem for det formelle.
Entreprenørforsinkelse: Forsinkelse som følge af ændringer i arbejdets art eller omfang, jf. § 24, stk. 1, nr. 1.
AB 92 § 24, stk. 1, nr. 1 henviser til § 14 om ændringsarbejder. Anvendelsesområdet er således de tilfælde, hvor BH har krævet ændringer i arbejdets omfang eller art, som har en naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Anvendelsesområdet vedrører med andre ord projektændringer og ikke projektfejl.
Om E har ret til tidsfristforlængelse i sådanne tilfælde må bero på en konkret vurdering. Der er dog en formodning for ret til tidsfristforlængelse, hvis ekstraarbejder - som følge af ændringer efter § 14 - antager omkring 15 % mere end entreprisesummen.
Det er tvivlsomt om ekstraarbejder som følge af hændelige skader kan berettige tidsfristforlængelse. Hørlyck mener ikke, at hændelige skader berettiger E til tidsfristforlængelse, da E bærer risikoen herfor indtil aflevering eller ibrugtagning, jf. AB 92 § 12. Iversen mener, at E er berettiget til tidsfristforlængelse for ekstraarbejder som følge af hændelig skade, hvis forholdet skyldes BH’s forhold, eller hvis de kan henføres til en af de i § 24 oplistede tilfælde (force majeure, vejrlig mv.).
Entreprenørforsinkelse: Forsinkelse som følge af BH’s forhold eller anden entreprenørs forsinkelse, jf. § 24, stk. 1, nr. 2.
Det brede udtryk “BH’s forhold” dækker over mange situationer, f.eks. projektfejl, dårlig planlækning, forsinkelse af bygherreleverancer, uforudsete jordbundsforhold mv.
Hvis E standser arbejdet pga. manglende betaling, vil han tillige have krav på fristforlængelse for den periode, hvori arbejdet var standset.
Med “anden E’s forsinkelse” menes en sideordnet entreprenørs forsinkelse. Det betyder, at en HE ikke kan kræve tidsfristforlængelse som følge af sin UE’s forsinkelse. Hvis den sideordnede entreprenørs forsinkelse skyldes culpøs adfærd, er E ikke berettiget til tidsfristforlængelse, men må i stedet søge sit tab dækket via et erstatningskrav.
OBS: Totalentreprenøren har ikke ret til tidsfristforlængelse for en anden entreprenøres forsinkelse, jf. ABT 93.
Entreprenørforsinkelse: Forsinkelse som følge force majeure, jf. § 24, stk. 1, nr. 3.
Tre betingelser kræves førend E kan påberåbe sig tidsfristforlængelse som følge af force majeure forhold:
- Forsinkelsen skal være opstået uden E’s skyld.
- Forsinkelsen skal være en følge af forhold, som E ikke er herre over.
- Den forsinkende omstændighed skal være af en vis kvalificeret ekstraordinær art.
En HE/TE kan kræve tidsfristforlængelse, hvis en UE f.eks. strejker, og kan efter omstændighederne kræve en fristforlængelse, som er længere end strejkeperioden, hvis strejken medfører særlige opstartsvanskeligheder.
Hvis en anden “sideordnet” entreprenør beskadiger E’s arbejde, vil det som udgangspunkt også medføre ret til tidsfristforlængelse.
Hærværk kan også begrunde tidsfristforlængelse, medmindre det skyldes E’s uforsigtighed, f.eks. ved manglende afskærmning. Bemærk dog, at E som udgangspunkt bærer den økonomiske risiko for hærværk.
Er er som udgangspunkt ikke berettiget til tidsfristforlængelse som følge af manglende arbejdskraft eller manglende materialer, medmindre der er tale om ekstraordinære forhold, som entreprenøren ikke ved aftalens indgåelse kunne have taget højde for.
E bærer også risikoen ved tyveri, jf. AB.Bet.
Entreprenørforsinkelse: Forsinkelse som følge af vejrligshindringer, jf. § 24, stk. 1, nr. 4.
E bærer som udgangspunktet risikoen for vejrligshindringer, medmindre der er tale om usædvanlige forhold for den pågældende årstid. Det har E bevisbyrden for.
I praksis imødekommes dette ved, at E og BH i planlægningen af byggeriet tager højde herfor ved at indsætte vejrligsspilddage, hvorved forstås arbejdsdage, hvor E forhindres i at arbejde på grund af vejrliget. Ubrugte vejrligsspilddage kan ikke overføres til senere perioder, medmindre andet er aftalt.
Entreprenørforsinkelse: Forsinkelse som følge af offentlige påbud eller forbud, jf. § 24, stk. 1, nr. 5.
Anvendelsesområdet er offentlige påbud og forbud, som ikke skyldes E’s eller BH’s ansvarspådragende forhold. Hvis BH er skyld i forbuddet/påbuddet henføres forholdet til § 24, stk. 1, nr. 2 om tidsfristforlængelse som følge af BH’s forhold.
E’s egne forhold kan f.eks. være overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. I sådanne tilfælde, vil E naturligvis ikke være berettiget til tidsfristforlængelse.
Se KFE 1983.69, hvor Arbejdstilsynet traf afgørelse om, at der i krybekældre kun måtte arbejdes tre timer dagligt. Voldgiftsretten fandt, at dette påbud var så uforudsigeligt, at ingen af parterne kunne have taget dette i betragtning. Tidsfristforlængelse var derfor berettiget.
Se også KFE 1998.45, hvor der under en udvidelse af et renserianlæg kunne konstateres, at entreprenørens folk blev syge i usædvanligt omfang. Voldgiftsretten udtalte, at vidneforklaringer og oversigt over sygdomsforløb sandsynliggjorde, at der var opstået et fravær som følge af forholdene på byggepladsen. Voldgiftsretten udtale videre, at bygherren havde opfyldt sin oplysningspligt, men tilkendte alligevel entreprenøren tidsfristforlængelse, da entreprisen var blevet forsinket på grund af pålagte hygiejnekrav fra Arbejdstilsynet.
Entreprenørforsinkelse: Kan en UE kræve tidsfristforlængelse af HE/TE?
UE kan kræve tidsfristforlængelse af HE/TE i samme omfang som E kan kræve tidsfristforlængelse af BH, jf. AB 92 § 24 sammenholdt med § 1, stk. 2.
Entreprenørforsinkelse: Kan du opsummere de tilfældegrupper, hvor entreprenøren ikke er berettiget til tidsfristforlængelse?
E har ikke ret til tidsfristforlængelse, hvis forsinkelsen skyldes E’s egne forhold bl.a.:
- Dårlig tilrettelæggelse af arbejdet
- Strejke eller lockout som var varslet inden aftaleindgåelse
- UE’s mangelfulde arbejde og leverancer
- E’s dårlige økonomi
E har heller ikke ret til tidsfristforlængelse, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som E må bære risikoen for bl.a.:
- Arbejdskraftsmangel
- Forstyrrelser i arbejdets gang, som ikke er så kvalificerede, at der er tale om force majeure
- sædvanlige vejrligshindringer
Entreprenørforsinkelse: Har E pligt til at træffe rimelige dispositioner og til at reklamere/underrette BH om sit krav?
AB 92 § 24, stk. 2 pålægger E at søge forsinkelser undgået ved de dispositioner som med rimelighed må kræves. Det følger allerede af almindelige obligationsretlige regler, at E i et vist omfang har en loyalitetspligt over for BH. Det betyder, at E ikke må “lade stå til”, hvis E er i forsinkelse og har ret til tidsfristforlængelse. Bestemmelsen finder således anvendelse uanset om AB er vedtaget eller ej. Der er ikke tale om en præklusionsregel, men det har bevismæssig betydning om E f.eks. fremkommer med sin begrundelse sent frem for tidligt.
AB 92 § 24, stk. 3 pålægger E “snarest muligt” at underrette BH skriftligt, hvis han anser sig berettiget til tidsfristforlængelse. Der er ikke tale om en præklusionsregel, men formkravet har bevismæssig betydning. Det samme gælder såkaldte “procesklausuler” (individuelt udformede formkrav).
Entreprenørforsinkelse: Hvad er parallelforsinkelser, og hvilke problemstillinger giver parallelforsinkelse (årsagskonkurrence) anledning til?
Parallelforsinkelse kan beskrives ved to situationer:
(1) Flere begivenheder, som hver især ikke er tilstrækkelige til at forsinke byggeriet, men som tilsammen forsinker byggeriet.
(2) Flere begivenheder, som hver især er tilstrækkelige til at forårsage forsinkelsen.
Hvis begivenhederne ikke er uafhængige af hinanden, så foreligger der ikke parallelforsinkelse. Eksempel: medfører den ene begivenhed (A), at begivenhed (B) sker, foreligger der ikke årsagskonkurrence.
Begivenheder der kan udgøre parallelforsinkelse kan inddeles i følgende kategorier:
(A) BH’s forhold.
(B) E’s forhold.
(C) Udefrakommende begivenheder.
Hvis to begivenheder inden for samme kategori udløser forsinkelsen, vil der in natura ikke være tale om årsagskonkurrence, da to forhold i kategorien (B) ikke vil give E “dobbelt” tidsfristforlængelse, men E vil i praksis påberåbe begge, for at forøge sandsynlighed for at få medhold.
Parallelforsinkelse giver anledning til to problemstillinger:
(1) De økonomiske kompensationskrav. Har BH ret til erstatning eller dagbøder, jf. § 25, eller har E ret til erstatning eller godtgørelse, jf. § 27.
(2) Tidsfristforlængelse. Har BH ret til tidsfristforlængelse, jf. § 24, eller har BH ret til tidsfristforlængelse, jf. § 26.
Løsningen for det økonomiske krav må findes i de almindelige obligationsretlige regler om konkurrerende skadesårsager, dvs. “den dominerende årsag” må bære det økonomiske ansvar. Der er i engelsk praksis en tendens til at E tildeles ekstra tid, men ingen penge efter “time, but no money” princippet. Dette har voldgiftsretten være inspireret af i en nyere løsning i TBB 2018.649 VBA, hvor voldgiftsretten tilkende HE tidsfristforlængelse, men ikke kompensation, for den parallelforsinkelse, som HE var delvis skyld i.
Løsningen af retten til tidsfristforlængelse må findes i AB 92. Her har Iversen anført at blot der foreligger én begivenhed der kan begrunde tidsfristforlængelse efter § 24, har E ret til denne. Det samme gælder BH i medfør af § 26.
Entreprenørforsinkelse: Hvornår har bygherren beføjelser over for E, og hvilke beføjelser har bygherren?
BH har alene beføjelser over for E, hvis E’s forsinkelse er ansvarspådragende. Dvs. at BH har beføjelser over for E, når E ikke har ret til tidsfristforlængelse, jf. AB 92 § 25.
Ved E’s ansvarspådragende forsinkelse, vil BH have følgende beføjelser:
- Tilbageholdelse af penge
- Ophævelse
- Erstatning eller dagbod
Erstatning for forsinkelse er dog ved entreprise som udgangspunkt fravalgt, idet BH i stedet har krav på dagbod i tilfælde af E’s ansvarspådragende forsinkelse, jf. AB 92 § 25, stk. 2.
Naturalopfyldelse giver ikke mening i tilfælde af forsinkelse. Hvis E allerede er forsinket giver det sig selv, at BH ikke får noget ud af at kræve entreprisen leveret til tiden.
Entreprenørforsinkelse: Hvad er omfanget af BH’s ret til at tilbageholde penge som følge af entreprenørens ansvarspådragende forsinkelse?
Hvis E er forsinket med sin ydelse, kan BH tilbageholde betaling herfor, uanset om der betales efter aconto- eller betalingsplansystemet. BH’s ret til at tilbageholde sin ydelse gælder også ved E’s ikke-ansvarspådragende forsinkelse. I så fald vil E i visse tilfælde dog være berettiget til merbetaling for forlænget byggetid, jf. AB 92 § 27.
Entreprenørforsinkelse: Hvornår kan BH ophæve entreprisekontrakten som følge af entreprenørens ansvarspådragende forsinkelse?
BH kan hæve entreprisekontrakten som følge af E’s ansvarspådragende forsinkelse under følgende betingelser, jf. AB 92 § 40:
(1) Forsinkelsen er væsentlig.
(2) Forsinkelsen medfører betydelig ulempe for BH,
(2. 1) medmindre BH’s interesser er tilgodeset på anden vis, f.eks. ved stillet sikkerhed.
(3) At BH har fremsat skriftligt påkrav om ophævelsen.
Hæveretten antages at være den samme uanset om AB er vedtaget eller ej. Ophævelsens indgribende karakter og vanskeligheden ved at tilbagegive en entreprenørydelse i uforringet stand er grunden til at denne misligholdelsesbeføjelse spiller en tilbagetrukken rolle i entrepriseretten. I køberetten beskrives hævebeføjelsen som en objektiv misligholdelsesbeføjelse, da der alene kræves væsentlig misligholdelse.
Entreprenørforsinkelse: Hvornår kan BH kræve erstatning som følge af entreprenørens ansvarspådragende forsinkelse, og hvordan opgøres BH’s tab? Hvad er BH’s reklamationsfrist?
Hvis parterne har indgået aftale om dagbodskrav, kan BH ikke kræve erstatning herudover som følge af E’s ansvarspådragende forsinkelse, jf. AB 92 § 25, stk. 2.
Er der ikke fastsat dagbod, opgøres BH’s tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. AB 92 § 25, stk. 3.
Det vil sige, at BH kan kræve erstatning som følge af E’s ansvarspådragende forsinkelse, hvis der ikke er fastsat dagbod, og hvis BH kan dokumentere et tab. E’s forsinkelse er ansvarspådragende, når E ikke har ret til tidsfristforlængelse, jf. AB 92 § 25, stk. 1.
Hvis entreprisekontrakten ikke regulerer beregningen af BH’s krav på forsinkelseserstatning, udmåles erstatningen efter de almindelige obligationsretlige regler om erstatning for forsinkelse. Derfor har BH krav på positiv opfyldelsesinteresse, dvs. det økonomiske og adækvate tab, som forsinkelsen har forårsaget. Tabsposter vil typisk udgøre:
- ekstrakrav (fordyrelser) fra andre entreprenører.
- driftstab (typisk svært at bevise pga. adækvanskravet)
- rentetab og kurstab.
BH skal reklamere uden ugrundet ophold, at han vil påberåbe sig forsinkelsen, idet han ellers fortaber sit erstatnings-/dagbodskrav. Hensynet herfor er at E kan varetage sin interesse ved at sikre sig bevis for, at forsinkelsen ikke skylder hans forhold, eller vurdere om han ved forcering kan indhente forsinkelsen.