Seminar 17: Byggetidens viden og MgO Flashcards
Byggetidens viden: Hvilket tidspunkt er afgørende for vurderingen af byggetidens viden?
Beslutningstidspunktet for anvendelse af uprøvede materialer er afgørende.
Byggetidens viden: I hvilket omfang skal R foretage undersøgelser, hvis E bringer et uprøvet materiale i anvendelse?
R har ikke handlet i strid med god rådgivningsskik ved at lægge de oplysninger til grund, som rådgiveren har modtaget fra entreprenøren, når der ikke er anledning til at betvivle oplysningernes rigtighed.
Byggetidens viden: Hvad er betingelserne for, at E er ansvarsfri i henhold til byggetidens viden?
For at byggetidens viden og udviklingsrisiko kan virke ansvarsfritagende for en entreprenørs mangelansvar for frit materialevalg, skal entreprenøren enten:
(1) have indhøstet tilstrækkelige erfaringer med produktets egenskaber, eller
(2) kunne godtgøre, at beslutningstidspunktet for materialevalget ligger efter offentliggørelsen af en fagkyndig specialists erklæring om materialets anvendelighed (såsom BYG-ERFA).
MgO kendelserne: Beskriv de tre sager
Sag 1:
E blev frifundet, da anvendelsen af MgO-pladerne var truffet af BH’s rådgiver som en projektændring.
R ifaldt erstatningsansvar, da han ikke havde fuldt kvalitetssikringsbekendtgørelsen, ved ikke at forelægge de relevante oplysninger for BH om, at der var tale om et nyt produkt.
Sag 2:
E havde frit materialevalg og kunne derfor have valgt andre materialer end MgO pladerne. E havde ikke indhentet tilstrækkelige erfaringer med pladerne, og der forelå ikke tilstrækkelige faglige oplysninger om, at materialet kunne anvendes. E ifaldt erstatningsansvar.
Sag 3:
E havde frit materialevalg og kunne derfor have valgt andre materialer end MgO pladerne. E havde ikke indhentet tilstrækkelige erfaringer med pladerne, men beslutningen var foretaget efter udgivelsen af BYG-ERFA, hvorefter det var iht. byggetidens viden at anvende materialerne.