Seminar 16: Udbud Flashcards
Udbud: Hvornår bruges udbudsreglerne, og hvad er formålet?
Udbudsretten definerer regler og procedurer for offentlige indkøb.
Formålet er at sikre konkurrence i markedet, med henblik på, at det offentlige får det bedste tilbud til prisen.
Udbudsretten skal dermed sikre effektiv brug af skattekroner. Desuden for at undgå, at EU medlemsstater favoriserer leverandører fra egen medlemsstat.
Formålet sikres igenne de udbudsretlige regler, der fastsætter procedurer for udbuddet, og principper som udbudsprocessen skal overholde. Derudover kan overtrædelse af reglerne sanktioneres ved klagenævnet for udbud.
Udbud: Hvorfor tillades forhandling mellem udbudsgiver og tilbudsgiver som udgangspunkt ikke?
Forhandling er et problem, da man ikke vil give tilbudsgiver en bedre retsstilling end de øvrige tilbudsgivere. Det er konkurrencefordrejende.
Udbud: Hvilke retskilder er relevante i udbudsretten?
Retskilder:
(1) Traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
(2) Udbudsdirektivet implementeret ved Udbudsloven.
- Forsyningsvirksomhedsdirektivet
- Forsvarsdirektivet
- Direktiv om koncessionskontrakter
(3) Bekendtgørelse om anvendelse af elektronisk kommunikation i udbud under tærskelværdi med klar grænseoverskridende interesse
(4) Tilbudsloven.
Udbud: Hvad er formålet med kontroldirektiverne?
Kontroldirektiverne fastsætter minimumsrammerne for bedømmelsen af klagesager om overtrædelse af EU-udbudsreglerne, hvilket er implementeret i bekendtgørelsen Lov om Klagenævnet for Udbud.
Udbud: Hvad er grundprincipperne i udbudsretten?
(1) Ligebehandlingsprincippet:
Ordregivers adfærd over for leverandørerne.
Ligebehandlingsprincippet anvendes også nationalt og udledes direkte af EU-traktaten.
Selv i tilfælde, hvor Udbudsdirektivet ikke finder direkte anvendelse som følge af under tærskelsværdien, så finder ligebehandlingsprincippet alligevel anvendelse og gælder i alle faser af udbuddet.
(2) Gennemsigtighedsprincippet:
Middel til at sikre ligebehandlingsprincippet og gælder både før og under udbudsproceduren. Gennemsigtighedsprincippet udledes også af EU-traktaten.
Se hertil C-92/00, hvor det er fastslået at ligebehandlingsprincippet indebærer en forpligtelse til gennemskuelighed, således at det er muligt at fastslå, at princippet er overholdt.
Hvilke forpligtelser følger af gennemsigtighedsprincippet:
(A) Offentlighed, dvs. annoncering
(B) Kontraktens genstand og tildelingskriterierne skal defineres klart.
Udbud: Hvornår er der udbudspligt? Hvad er tærskelsværdien for bygge- og anlægsarbejder førend udbudsloven finder anvendelse?
Der er pligt til at følge udbudsreglerne hvis:
(1) Der er tale om, at en ordregiver indgår en offentlig kontrakt om anskaffelser af udbudspligtige varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder,
(2) Værdien skal være større end tærskelsværdien,
(3) Indkøbet må ikke være særligt undtaget fra udbudspligten.
Ordregiver er statslige/regionale/kommunale myndigheder og offentlige organer, jf. UL § 24. Bygge- og anlægskontrakter er en udbudspligtig ydelse, jf. UL § 24.
Ved bygge- og anlægsprojekter til en værdi over ca. 40M, skal udbudsloven følges, og i sådanne tilfælde må ordregiver kun vælge mellem offentlig licitation eller begrænset licitation.
Tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejder er: (A) Under 300K = ingen udbudspligt (B) 300K-3M = tilbudsloven (C) 300K- ca. 40M = tilbudsloven (D) Over ca. 40M = Udbudsloven
Udbud: Forskel på underhåndsbud, offentlig licitation (offentlig udbud) og begrænset licitation (begrænset udbud)?
Underhåndsbud = direkte kontakt til tilbudsgiver
Offentlig licitation = alle kan byde
Begrænset licitation = Nogle udvalgte kan byde
Afhænger af tærskelsværdien og om der er grænseoverskridende interesse.
Udbud: Hvordan beregnes tærskelsværdien og hvem har ansvaret herfor? Er der et princip som skal følges ved denne beregning?
Værdien beregnes som et samlet beløb til leverandøren for gennemførelsen af den udbudte kontrakt eks. moms, jf. UL § 30.
Ordregiver har ansvaret for beregningen af tærskelsværdien. Et fejlskøn medfører ikke som udgangspunkt, at udbuddet annulleres. Ordregiver skal kunne påvise et dokumenteret grundlag for skønnet, der skal være foretaget på baggrund af markedets generelle prisniveau.
Hvis ordregiver er usikker på beregningen, bør ordregiver udbyde kontrakten efter det relevante direktiv ud fra et forsigtighedsprincip.
Udbud: Hvad er eksempelvis undtaget fra udbudspligten?
Undtagelser fra udbudspligten følger af UL § 12-23, og kan eksempelvis være forsvar og sikkerhed eller forskning.
Udbud: Hvad indebærer offentligt udbud?
Alle kan byde på opgaven og egnethedsvurderingen foretages efter modtagelsen af tilbud.
Fordelene ved offentligt udbud, er at alle kan deltage, hvilket derved forøger chancen for at få det bedste løsningsforslag. Ulempen herved er, at gennemgang af mange tilbud kræver mange ressourcer, og det kan være svært at undgå dårligt kvalificerede tilbudsgivere.
Udbud: Hvad indebærer begrænset udbud?
Begrænset udbud opdeles i to faser:
(1) Prækvalifikation - alle kan søge om deltagelse, og de mest egnede udvælges.
(2) Tilbud modtages og evalueres.
Fordelen er at antallet af tilbud reduceres til de mest egnede. Ulempen er, at processen forlænges som følge af prækvalifikationsfasen.
Udbud: Hvad indebærer udbud med forhandling?
Udbud med forhandling kan anvendes ved bygge- og anlægsarbejder, hvis en af betingelserne i UL § 61 er opfyldte. Det kan f.eks være, hvis kontrakten omfatter innovative løsninger, eller pga. at dens kompleksitet kræver forhandling.
Udbud med forhandling opdeles i fire faser:
(1) Prækvalifikation - alle kan søge om deltagelse, og de mest egnede udvælges.
(2) Forhandlingstilbud modtages.
(3) Forhandling.
(4) Endelige tilbud modtages og evalueres.
Fordelen er, at tilbuddet kan justeres i overensstemmelse med forhandlingerne. Ulempen er, at der er risiko for konkurrencefordrejning og dermed krænkelse af ligebehandlingsprincippet. Desuden er det omkostningstungt.
Udbud: Hvad indebærer konkurrencepræget dialog?
Konkurrencepræget dialog kan anvendes ved bygge- og anlægsarbejder, hvis en af betingelserne i UL § 67 er opfyldte. Det kan f.eks. være, hvis kontrakten omfatter innovative løsninger, eller pga. at dens kompleksitet kræver forhandling.
Konkurrencepræget dialog opdeles i tre faser:
(1) Prækvalifikation - alle kan søge om deltagelse, og de mest egnede udvælges.
(2) Dialogfase.
(3) Tilbud modtages og evalueres.
Fordelen er, at der er større muligheder for dialog. Ulempen er, at det er ressourcekrævende.
Udbud: Efter hvilke regler og kriterier tildeles tilbudsgiver opgaven? Hvad er forholdet mellem udvælgelseskriterierne og tildelingskriterierne?
Hovedkriteriet for tildeling er det mest økonomisk fordelagtige tilbud, jf. UL § 161. Der skal lægges vægt på objektive kriterier, jf. betragtning til udbudsdirektivet.
Det mest økonomisk fordelagtige tilbud identificeres ud fra tre kriterier, jf. UL § 162:
(1) Den laveste pris
(2) Omkostninger
(3) Bedste forhold mellem pris og kvalitet
Underkriterier kan være:
Kvalitet, pris, teknisk værdi, æstetik, funktioner, miljøegenskaber, kundeservice og teknisk bistand, leveringstid, færdiggørelsestid, rentabilitet mv.
Ifølge UL § 164 må underkriterierne ikke medføre, at den ordregivende myndighed har ubetinget frit valg. Derudover skal underkriterierne være udtrykkeligt nævnt i udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgørelsen.
Tildelingskriterier må ikke forveksles med udvælgelseskriterier. Sidstnævnte benyttes til at vælge de mest egnede tilbudsgivere i prækvalifikationsfasen, og tilbudskriterierne anvendes til at vælge den tilbudsgiver, som skal have tildelt opgaven. Vægtningen mellem disse kriterier skal indgå i udbudsmaterialet, jf. UL § 165.
Udbud: I hvilket omfang er ændring i udbudte kontrakter tilladt? Er der en bagatelgrænse/undtagelse, hvor ændringer er tilladt?
Hvis en kontraktændring indebærer ændring af grundlæggende elementer, er der i realiteten tale om en ny kontrakt, der kræver en ny udbudsprocedure, hvilket følger af reglerne i UL §§ 178-184.
En ændring anses for en ændring af grundlæggende elementer, når den bevirker, at kontraktens karakter afviger væsentligt fra udgangspunktet.
En ændring skal altid anses som en ændring af grundlæggende elementer når:
- Den medfører en betydelig udvidelse af anvendelsesområdet
- Den økonomiske balance rykkes til fordel for leverandøren
- Leverandøren udskiftes
- Ændringen kunne have haft betydning for tildelingen
- Den ville have tiltrukket yderligere bydende
Udbudslovens § 180 indfører en bagatelgrænse, hvorefter ændringer af en kontrakt eller rammeaftale ikke anses som ændringer af grundlæggende elementer, når:
(1) værdien af ændringerne er lavere end tærskelværdierne i § 6 (ca. 40 mio vedr. bygge- og anlægskontrakter), og
(2) værdien af ændringerne er lavere end 15 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt (vedr. bygge- og anlægskontrakter)
