Seminar 5: Tvisteløsning Flashcards
Tvisteløsning: Hvilke former for tvisteløsning findes under AB 92?
Voldgift
Syn og skøn
Beslutning om stillet sikkerhed
Også:
Mediation og mægling
Uformel bedømmelse - vejledende udtalelse
Forenklet voldgift
Disse har dog ikke være brugt, hvilket ifølge AB.Bet 18 skyldes, at de har været frivillige og ikke har været aftalt på forhånd.
Tvisteløsning: Hvilke former for tvisteløsning findes under AB 18?
Voldgift Hurtig afgørelse Beslutning om stillet sikkerhed Syn og skøn Mediation og mægling Tvisteløsningstrappe
Tvisteløsning: Hvad indebærer syn og skøn?
Der udmeldes syn og skøn, hvis der foreligger uenighed mellem parterne, eller for at sikre beviset stilling, jf. AB 92 § 45, stk. 1. Der udmeldes som udgangspunkt én skønsmand af Voldgiftsnævnet.
For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. § 45, stk. 7.
Syn og skøn tager stilling til de faktiske forhold og ikke juridiske spørgsmål og er alene gældende for parterne.
Syn og skøn kan udmeldes før og under en voldgiftssag, men hvis det sker under en voldgiftssag, så skal voldgiftsretten godkende det.
Der kan udmeldes nyt syn og skøn efter § 45, skt. 4.
Tvisteløsning: Hvad er en sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed efter AB 92?
Hvis parterne er uenige om udbetaling af sikkerheden, modregning eller tilbageholdelse af penge, kan de hver især anmode om en AB 92 § 46-procedure.
Det indebærer, at Voldgiftsnævnet udpeger en sagkyndig til at træffe beslutning herom ved syn og skøn.
Ifølge AB-bet.92 er beslutninger efter § 46-procedure ikke eksigible. En part der afholder sig fra at udbetale sikkerhed i henhold til beslutningen anses imidlertid for at være i misligholdelse. Tilsvarende misligholdelse er ikke knyttet til tilbageholdelse af penge eller modregning. Beslutninger i sidstnævnte tilfælde er dog ikke uden betydning, da de formindsker risikoen for uberettiget standsning af arbejdet fra E’s side eller uberettiget ophævelse fra den ene eller den andens side.
Det følger af U 2006.3167 H, at en garant som følge af en sagkyndig beslutning er ubetinget er forpligtet til at udbetale sikkerheden.
Garanten kan heller ikke gøre gældende, at sagen skal henvises til voldgift, da denne ret alene tilfalder parterne. Dette forekommer rimeligt under hensyntagen til, at garanten ved at stille garantien har indrømmet rekvirenten en kredit, som han har foretaget en risikovurdering af, og og som han kunne have betinget sig sikkerhed for.
Garanten kan dog efter omstændighederne få et regreskrav mod rekvirenten, hvis f.eks betalingen til beneficianten har befriet rekvirenten for ansvarspådragende adfærd.
I AB 18 er reglen videreført i AB 18 § 67, således at bestemmelsen alene angår beslutninger om stillet sikkerhed efter AB 18 §§ 9 og 10, herunder udbetaling, nedskrivning og ophør.
Tvisteløsning: Hvad kendetegner Voldgiftsretten inden for bygge- og anlægsvirksomhed?
Entrepriseretlige tvister er henvist til behandling ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. AB 92 § 47.
Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har egne voldgiftsregler, og så gælder voldgiftsloven som udfyldende baggrundsret.
Voldgiftsretten består som udgangspunkt af en juridisk dommer samt to tekniske dommere, jf. VOL § 4 i Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed 2018. Kan udvides til to juridiske dommere og tre tekniske, jf. § 47, stk. 5 eller begrænses til én teknisk dommer, jf. § 47, stk. 6.
Voldgiftsrettens afgørelser er endelige og bindende, og kan således ikke - lige som almindelige domme - ankes. Desuden er afgørelserne ikke formelt normerende for en senere voldgiftsret. Det har muligvis bidraget til, at Voldgiftsretten sommetider tilsyneladende træffer afgørelser ud fra “friere overvejelser” og “rimelighedsbetragtninger” end de almindelige domstole.
Tvisteløsning: Fordele og ulemper ved voldgift frem for de almindelige domstole?
Fordele ved voldgift:
Sammensætningen af voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed sikrer tilstedeværelsen af juridisk og teknisk sagkundskab. Fortrolighed.
Ulempe ved voldgift:
Offentlige dommere har loft for indtjening, hvorfor parterne risikerer at dommeren bliver udskiftet midt i en stor sag, alternativt holdt på pause året ud.
Voldgiftsdommere er mere tilbøjelige til at påpege juridiske problemstillinger, som mangler at blive påberåbt (ikke bundet af RPL) af hensyn til, at parterne ikke har mulig for anke og dermed har one shot – normalvis vil dommere i domstolssystemet aldrig lægge op til ubesvarede juridiske problemstillinger.
Tvisteløsning: Skal Voldgiftsretten acceptere ensidigt indhentede erklæringer?
Tidligere accepterede voldgiftsretten ikke ensidigt indhentede erklæringer, med henvisning til ikke at være bundet af RPL.
Ny retspraksis har dog medført, at voldgiftsretten fremover skal acceptere ensidigt indhentede erklæringer som bevisførelse, da voldgiftsretten ikke må føre en mere restriktiv retspraksis end domstolene.
Tvisteløsning: Hvad er forskellen på almindelig voldgift og voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed?
Almindelig voldgift er kendetegnet ved, at parterne i stedet for at gå til domstolene nedsætter en privat ret, voldgiftsretten, med en eller flere voldgiftsdommere, som parterne selv vælger. Herefter træffer voldgiftsretten afgørelse med bindende virkning for parterne.
Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed kan beskrives som en hybrid mellem de almindelige domstole og almindelig voldgift. Parterne vælger ikke deres dommere, da der som udgangspunkt udpeges én juridisk dommer af voldgiftsretternes præsidium (juridisk dommerkollegium) og to tekniske dommere af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Det følger af såvel AB 92 § 47 og Regler for voldgift i bygge- og anlægsvirksomhed.
Tvisteløsning: Hvad indebærer tvisteløsningstrappen?
Tvisteløsningstrappen er reguleret i AB 18 § 64 og er indført for at sikre, at parterne afsøger muligheden for selv at løse tvisten ved forlig, inden de inddrager ekstern bistand.
Parternes egen løsning af tvisten er den billigste, hurtigste og mest effektive måde at løse konflikter på, og den kan medvirke til at styrke samarbejdet mellem parterne.
- Tvisten skal søges forligt ved forhandling mellem deres projektledere senest 5 dage efter, at en part har anmodet om det, jf. stk. 1.
- Tvisten skal søges forligt ved forhandling mellem ledelsesrepræsentanter senest 5 dage efter udløbet af fristen i stk. 1, jf. stk. 2. OBS: Hvis der er sket aflevering, starter forligsdrøftelser ved ledelsesrepræsentanter.
Konfliktløsningstrappen er obligatorisk, hvilket betyder at den skal gennemføres i alle tilfælde, ikke kun efter begæring fra en part.
Det betyder at omtvistede krav efter AB 18 § 64 skal forligsdrøftes, førend de omtvistede krav kan indgå i en voldgiftssag, jf. AB 18 § 69.
Tvisteløsning: Kan du beskrive fremgangsmåden for konfliktløsning efter AB 18?
- Forligsdrøftelser uden ekstern bistand, jf. tvistløsningstrappen efter AB 18 § 64.
- Forligsdrøftelser med ekstern bistand i form af mediation, mægling, jf. § 65, hvis en af parterne anmoder herom. Hvis en af parterne anmoder om hurtig afgørelse, kan mediation/mægling ikke iværksættes. Hurtig afgørelse er bindende, hvis den ikke indbringes for voldgiftsretten inden for otte uger efter afgørelsen, jf. § 68.
- Endelig bindende afgørelse i form af voldgift, jf. § 69. Det kan være i) sagkyndig beslutning, ii) hurtig afgørelse, eller iii) forenklet / almindelig voldgift. Voldgift kan tidligst iværksættes fire uger efter forhandling i henhold til tvisteløsningstrappen er afsluttet. Igangværende meditation/mægling, hurtig afgørelse eller beslutning om stillet sikkerhed afskærer voldgift om samme tvist.
Tvisteløsning: Hvad indebærer mediation/mægling?
Mediation og mægling følger af AB 18 § 65.
Mediator leder processen og bistår parterne med dialog, men må ikke fremsætte forligsforslag eller vejlede parterne om det sandsynlige udfald ved en evt. voldgift. En mediator kan ikke fortsætte som voldgiftsdommer, da han som følge af mediationsforløbet har kendskab til den bagvedliggende strategi og fortrolige oplysninger.
Mægler leder også processen og bistår med dialog, men mægler har mulighed for at fremsætte forligsforslag, og vejlede om det sandsynlige udfald og usikkerheder ved en evt. voldgiftssag. Mægler må ikke, idet mægler allerede har tilkendegivet sine juridiske holdninger i mæglerforløbet.
Se hertil regler for mediation og mægling § 4:
- Parterne kan aftale at mediation overgår til mægling. Mediator kan fortsætte i rollen som mægler.
- Mediator kan ikke fortsætte som voldgiftsdommer, medmindre det er med henblik på stadfæstelse af et forlig i form af en voldgiftskendelse på aftale vilkår.
Parterne er forpligtet til mediation/mægling, hvis én af parterne anmoder herom. Anmodningen kan også indgives af Voldgiftsretten, jf. § 65. Hensynet herfor er, at der kan forekomme tidspunkter under en voldgiftssag, hvor det er oplagt at søge sagen forligt, men hvor parterne ikke selv søger det, f.eks. ved modtagelsen af en skønserklæring. Parterne kan afskære mediation/mægling ved at anmode om en hurtig afgørelse, hvis det sker inden for 10 dage efter anmodning om mediation/mægling, jf. AB 18 § 65, stk. 2. Retsfølgen af, at en part ikke medvirker til mediation/mægling er, at der ikke kan iværksættes voldgift. Medvirken til ét møde er tilstrækkelig, jf. AB.Bet.
Processen:
- Anmodning om mediation/mægling.
- Udpegning af mediator/mægler efter høring af parter med frist på 5 dage. Parterne kan på blive enige om en person eller forhåndsudpege en i kontrakten.
- Møde afholdes senest 10 arbejdsdage efter udpegning, medmindre andet er aftalt.
- Eventuelt flere møder, muligvis kun med en part, hvis parterne er enige herom.
Tvisteløsning: Hvad indebærer beslutning om stillet sikkerhed efter AB 18?
I AB 18 er § 46-proceduren fra AB 92 videreført i AB 18 § 67.
AB 18 § 67 er ændret således, at bestemmelsen alene angår beslutninger om stillet sikkerhed efter §§ 9 og 10, herunder udbetaling, nedskrivning og ophør, jf. § 67.
Bemærk, at en § 67-procedure ikke kan indledes, hvis der verserer voldgiftssag eller proces om hurtig afgørelse.
§ 67-beslutninger er bindende for parterne, men parterne kan indbringe beslutningen for voldgift inden 8 uger efter beslutningen er truffet. Indbringelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men voldgiftsretten kan træffe afgørelse om opsættende virkning for beslutninger vedrørende ophør eller nedskrivning af sikkerhed, dog ikke udbetaling.
Det fremgår af § 67, stk. 10, at bestemmelsen af som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. Hvis beslutning om stillet sikkerhed sidestilles med voldgift, så kan beslutningen tvangsfuldbyrdes i henhold til RPL § 478, da beslutningen i så fald er omfattet af voldgiftsloven. En sådan betragtning er i overensstemmelse med AB.bet der anfører, at “en beslutning om stillet sikkerhed har som en voldgiftskendelse bindende virkning for parterne”.
Processen:
En af parterne anmoder om beslutning om stillet sikkerhed, jf. AB 18 § 67. Herefter udpeges en sagkyndig efter høring af parterne med en frist på 3 dage.Skriftudveksling følger mellem parterne. Modparten svarer senest 10 dage efter anmodningen om beslutning om stillet sikkerhed. Eventuelle yderligere indlæg indgives med frist på 5 dage. Hvis der foreligger “særlige omstændigheder” kan voldgiftsnævnet forlænge frist / tillade nyt indlæg. Den sagkyndige endvidere anmode om supplerende materiale med en frist på 5 dage. Senest 10 dage efter seneste indlæg/besigtigelse træffes beslutningen på skriftligt grundlag.
Tvisteløsning: Hvad indebærer en hurtig afgørelse?
Processen for hurtig afgørelse er udarbejdet med inspiration i det engelske statutory adjudication, jf. AB.Bet.
Afgørelsen træffes på skriftligt grundlag efter en kort skriftlig forberedelse. Afgørelsen er bindende og endelig, medmindre den indbringes for voldgift inden for 8 uger. Indbringelse har ikke opsættende virkning, medmindre voldgiftsretten træffer afgørelse herom “pay now, argue later”.
Hurtig afgørelse kan tvangsfuldbyrdes, hvilket følger direkte af bestemmelsen.
Processen:
En af parterne anmoder om hurtig afgørelse, hvorefter en opmand udpeges efter høring af parterne med en frist på 3 dage. Modparten svarer senest 10 dage efter anmodningen. Replik/duplik har frist på 5 dage. Hvis der foreligger “særlige omstændigheder” kan frister forlænges. Opmand kan anmode om supplerende materiale samt besigtigelse med en frist / varsel på 5 dage. Senest 10 dage efter seneste indlæg/besigtigelse træffes beslutningen på skriftligt grundlag.
Vær opmærksom på, at der ikke kan indbringes andre tvister i sagen, dog kan der ske adcitation, hvorefter den adciterede vil have en svarfrist på 10 dage.
Tvisteløsning: Fordele og ulemper ved hurtig afgørelse?
Fordele:
Løse likviditetsproblemer ved at sikre hurtig betalinger ud fra “pay now, argue later” princippet.
Hurtigt og billigt (måske).
Tvisteløsning kan ske fleksibelt sideløbende med projektet.
Ulemper:
Høj risiko for forkerte afgørelser.
Mindre egnet i komplekse tvister, hvilket dog er indskrevet i AB 18 § 68.
Manglende equality of arms.
Lignende processer eksisterer også i Tyskland og Norge, men anvendes ikke. Muligvis er den engelske statutory adjudication succesfuld, fordi den er indført ved lov. Således er der ikke tvivl om afgørelsens natur. Måske er fristen på 8 uger for at indbringe afgørelsen til voldgift en fejl - der er i hvert fald ikke parallel i udenlandske systemer.
Tvisteløsning: Hvilke forskelle er der på voldgift efter AB 18 frem for AB 92?
Voldgift efter AB 18 § 69 (AB 92 § 47).
1) Voldgift kan ikke iværksættes førend der er gennemført forligsdrøftelser iht. tvisteløsningstrappen i § 64 eller hvis der er verserende mediation/mægling eller hurtig afgørelse, når en af parterne har anmodet herom.
2) Bestemmelserne om forenklet voldgift er nu i standardbetingelserne i § 69 og kan iværksættes, hvis tvisten drejer sig om et beløb under 1. mio. kr., og hvis en part anmoder herom.
Forenklet voldgift:
- Som regel kun én dommer.
- Kortere frister og færre processkrifter
- Ingen ensidigt indhentede eksperterklæringer
Væsentlige ændringer i VBA’s voldgiftsregler:
- Mere indflydelse fra parterne ift. udpegning af dommere
- Mere liberale indstilling ift. ensidigt indhentede erklæringer (samme som civilproces).