Seminar 5 Flashcards
Ægtepagt: M’s hus skal være brøkdelssæreje med 1/3 skilsmissesæreje og 2/3 delingsformue.
I forbindelse med salg af huset aftaler ægtefællerne efterfølgende uden ægtepagt, at 1/3 af
salgssummen, som svarer til skilsmissesærejets værdi, skal investeres i et sommerhus, som så
bliver til særeje, mens den resterende del af salgssummen er delingsformue, der skal indgå i
det almindelige forbrug.
Parret skal nu skilles, og de er uenige om, hvorvidt sommerhuset er delingsformue eller
særeje. Kan du hjælpe?
På den ene side træder det i stedet for særeje og er derfor særeje jf. ÆFL §25
På den anden side så består brøkdelen så dette vil tale for at 1/3 del af sommerhuset er særeje jf. §24
Ægtepagt: Den første million af friværdien af H’s hus skal være fuldstændigt særeje. M har
aktier som fuldstændigt særeje til en værdi af 2 millioner. I ægteskabet er der i øvrigt
formuefællesskab.
På tidspunktet for ægteparrets skilsmisse har H’s hus en friværdi på 900.000 kr. og M’s aktier
er steget i værdi til 3 millioner. Herudover ejer H værdier for 1,2 millioner kroner, og M har ud
over sine aktier i alt netto gæld på 100.000 kr.
Hvorledes skal ægtefællerne dele?
En værdistigning hører til aktivet og M’s aktier er derfor særeje jf. ÆFL §25
friværdien i huset er H’s særeje jf. 12, stk. 1, nr. 2
H får en boslod på 600.000
Negativ bodel medregnes ikke jf. §26, stk. 3
M får et boslod på 500.00 efter deling af formuen
Ægtepagt: Førstafdøde har skilsmissesæreje, og længstlevende har fuldstændigt særeje.
Førstafdøde ægtefælle ejer ved sin død 1.200.000 kr., og længstlevende ejer 600.000 kr.
Opgaven er at dele fællesboet og førstafdødes dødsbo.
De har 1 barn
De har kombinationssæreje jf. §12, stk. 1, nr. 3
Længste levende beholder sine 600.000 som særeje
Delingsformuen udgør derved første afdødes 1.2 mio hvor der skal ske en bosdelsudveksling
De får derved 600.000 hver i boslod
Længstelevende har nu 1.2 mio og dødsboet er på 600.000 hvorved længstelevende arver i konkurrence med livsarvinger. jf. AL §9, stk. 1
Livsarvingen arver 300.000
Længstelevende arver 300.000 og har i alt 1.5 mio
Hilda har en studiegæld på 300.000 kr. skabt i forbindelse med, at hun har taget en privat
terapeutuddannelse. Hun vil nu gerne sammen med en veninde begynde at arbejde med noget
helt andet, idet de sammen vil åbne en frisørsalon. Frisørsalonen skal være i lige sameje
mellem dem, og de skal hver indskyde 250.000 kr. til dækning af etableringsudgifter.
Veninden er også gift. Veninden vil gerne, at de hver især ejer deres andel som særeje af
hensyn til, hvis en af dem ville skulle skilles. Minik vil godt acceptere det, men vil så også
have, at Hildas studiegæld skal være hendes særeje. De opretter en gyldig ægtepagt herom.
Minik har for nylig arvet et sommerhus fra sin far. Friværdien i sommerhuset er 400.000 kr.
Hilda købte ejerlejligheden, som de bor i, for tre år siden. Friværdien heri udgør 2 millioner.
Hildas andel af frisørsalonen har nu en værdi af bruttoværdi af 400.000. kr. og hendes andel af
en kassekredit vedrørende frisørsalonen er 50.000 kr. Studiegælden er fortsat på 300.000 kr.
De ejer ikke andet af værdi.
Parret skal nu skilles. Hvad indgår i bodelingen?
H har særeje på 400.000 og en særejegæld på 300.000 indgår ikke i delingen grundet at ægtefæller jf. ÆFL §18 godt kan aftale at gæld ikke indgår afdrages fra delingsformuen
Det gør kassekreditten heller ikke jf. ÆFL §29, stk. 2
Sommerhuset til 400.000 og ejerlejligheden med en friværdi på 2 mio indgår i bodelingen
Friværdien i frisørsalonen der er steget til 400.000 er stadig særeje jf. ÆFL §25
OPGAVE 5
Hanne og Mikael indgik ægteskab for fem år siden. I forbindelse hermed oprettede de en
ægtepagt, hvorefter de havde delingsformue bortset fra Mikaels nyerhvervede værksted, som
var hans særeje. De aftalte også, at en gæld på 1 million kroner, som han havde i værkstedet,
kunne fradrages i delingsformuen i tilfælde af skilsmisse og død. Værkstedet var erhvervet for
to millioner kroner. Det syntes Hanne var rimeligt, eftersom han havde størst formue, da de
blev gift, samt endvidere tjente mest og dermed bidrog mest til husholdningen.
I de sidste to år har Mikael oparbejdet yderligere gæld, fordi han har investeret i værkstedet.
Den samlede gæld relateret til værkstedet er nu på 2 millioner kr. Mikael har i perioder været
sygemeldt med stress. Hanne har i de perioder passet telefon mv. i værkstedet og er i den
periode blevet forelsket i værkføreren. Hanne vil nu skilles.
Ægteparret har henvendt sig til en advokat for at få rådgivning om delingen af boet. Værdien
af værkstedet er på trods af Mikaels sygdom steget til tre millioner kr. Ægteparret ejer en villa
i lige sameje, der har en friværdi på 4 millioner kroner. Parret ejer ikke andet af værdi. Hanne
nægter, at gælden skal fradrages i delingsformuen, da Mikael ikke i de seneste to år har
bidraget så meget til husholdningen.
Hanne og Mikael får hver især 1,5 mio. kr. fra husets friværdi efter gælden på 1 mio. fra værkstedet er fratrukket.(jf. ÆFL § 18), jf. §26, stk. 2
Mikaels værksted har en værdi af 3 mio. kr. Dertil har Mikael 1 mio. kr. i gæld, som han selv hæfter for. (§ 18 stk. 2) Dermed får Mikael 3,5 mio. kr. i alt.
Hanne får 1,5 mio
Mikael får 3,5 mio
Ægtefæller kan ikke aftale at gæld, der ikke er stiftet på tidspunktet for aftalen, skal trækkes fra delingsformuen, hvis det vedrører et aktiv der efter §29, stk. 2 ville skulle have været fratrukket særejet. Da værkstedet er M’s særeje ville gæld til denne skulle trækkes fra hans særeje, hvorfor den efterfølgende gæld ikke kan trækkes fra delingsformuen.
H’s pasning af værkstedet er forsørgelse jf. §4, stk. 1 og skal ikke ses som en grund til at gælden ikke kan fratrækkes.
Kan særeje aftrappes?
Ja det kan det godt.
fx 10% pr. år i en periode på 10 år men ikke optrappes. Krav er at der fremgår, hvilket tidspunkt aftrapningen skal regnes fra.
Kan særeje tidsbegrænses?
Ja, det kan man godt. Fx kan man sige, at der er særeje de første 10 år af ægteskabet og derefter bliver det til delingsformue. Det skal fremgå hvornår tidsbegrænsningen ophører.
Kan særeje gøres betinget?
Nej det kan det ikke - det kan dog godt bestemmes at arv f.eks skal være særeje, hvor der er altså særeje betinget af at det er kommet fra arv.
Kan tredjemand træffe de samme bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan ved ægtepagt?
Nej - ikke sumdeling eller sumsæreje jf. ÆFL §23
Er tredjemandsbestemt særeje forbundet med formkrav?
Der gælder ingen formkrav i forbindelse med et gaveløfte, men skriftlighed anbefales af bevismæssige årsager
Hvilken formueart er båndlagt arv?
Skilsmisse særeje antages men en fortolkning af bestemmelsen kan give et andet resultat.
