Seminar 3 Flashcards
Ægtefællerne Martin og Ole var blevet gift i 2020 og havde indgået en skriftlig aftale om, at alt
det indbo, de anskaffer sig, skal være i sameje, uanset hvem der betaler det.
1 år senere fortryder Ole aftalen, da han har betalt både nyt TV og ny designersofagruppe,
mens Martin kun har betalt en almindelig lænestol.
Er Ole bundet af aftalen?
Nej grundet at ægtefæller ikke gyldigt kan lave aftaler om fremtidige erhvervelser. Denne aftale er derfor ikke bindende jf. ÆFL §2, stk. 3
Mads og Asrin blev i 2007 gift med formuefællesskab.
Asrin arbejdede som skolelærer. Mads var ejendomsmægler og drev oprindeligt selvstændig
ejendomsmæglervirksomhed. I 2014 gik det dårligt med ejendomsvirksomheden, og Mads gik
fallit. Mads’ ejendom, der havde tjent til familiens bolig, blev solgt på tvangsauktion, og Mads
og Asrin flyttede ind i en lejet lejlighed. Realkreditinstituttet Nykredit fik ikke dækning for sit
tilgodehavende og havde derfor et krav mod Mads på 950.000 kr.
I 2016 begyndte Mads at arbejde som entreprenør. I 2018 gik det virkelig godt, og Mads
havde på få måneder lagt 80.000 kr. til side, som han gav til Asrin. For en god ordens skyld
valgte de at udfærdige et skriftligt gavebrev herom, hvoraf det fremgik, at det beløbet var en
gave fra Mads til Asrin. Asrin satte pengene i banken på en særskilt konto.
I august 2023 gik det galt med en entreprise, og Mads skyldte herefter 150.000 kr. til
tømrermester Jensen. Dette beløb så han sig ikke i stand til at betale.
Mads har i alle årene afvist at kunne dække sit tilgodehavende over for Nykredit – og senest
tømrermester Jensen – med henvisning til, at
han ikke ejer noget.
Har Nykredit og Jensen mulighed for efter afsigelse af konkursdekret over Mads, som et led i
konkursbehandlingen at få en del af sit tilgodehavende dækket via en omstødelse af gaven
givet til Asrin? De overdragne penge fra Mads er stadig i banken.
Grundet at der er gået 5 år, så kan KKL §64, stk. 1 og 2 ikke finde anvendelse
Man kan dog evt finde KKL §64, stk. 4 som anvendelig grundet at han på tidspunktet for afgivelsen ikke havde likviditet, kunne ikke dække sine forpligtelser og han var ikke sufficient grundet at hans passiver oversteg hans aktiver. Dette taler for at denne finder anvendelse
Derudover kan der argumenteres for om §74 måske findes anvendeligt da der kan argumenteres for at Asrin var i ond tro på baggrund af at der har været tvangsauktion osv.
Denne regel kan dog bortfalde hvis det vurderes for byrdefulde for asrins økonomiske situation, men det står der ikke noget om i opgaven
Konklusion er at de 80.000 kr skal tilbagetrækkes fra Asrin og deles ligeligt mellem både Nykredit og tømremester jensen. Se side 136 i bogen.
Vedr. ægteskabs indgåelse: Giv eksempler på gyldighedsbetingelser og ægteskabsbetingelser?
I Dk har vi 6 betingelser for indgåelse af et gyldigt ægteskab jf. ÆL §20. stk. 2 og §21, stk. 1
1. Vielsen skal være foretaget af en myndighed, som efter ægteskabsloven kan foretage vielser
2. Begge parter skal være fyldt §18 jf. ÆL §2 (indført i 2017 februar)
3. Parterne skal være samtidigt til stede under vielsen
4. Begge parter skal erklære de vil giftes med hinanden
5. Vielsesmyndigheden skal forkynde at parterne er blevet gift
6. Der må ikke være tale om proformaægteskab jf. ÆL §8a
Ægteskabsbetingelser jf. ÆL §§1-11b
Ugyldighed –> nogle er absolutte mens andre kan fraviges
ÆL §6 –>ingen ægteskab med slægtningen i op eller nedstigende linje eller mellem søskende, herunder halvsøskende men det gælder ikke for sammenbragte børn (gælder for adoptiv) – kan fører til omstødelse
ÆL §7 –> ikke svogerskab medmindre det godkendes – familieretshuset
ÆL §8 –> adoptant op adoptivbarn må ikke – mens adoptionen består
ÆL §8a –> forbud mod proformaægteskab
ÆL §9 –> allerede gift –> kan føre til omstødelse
ÆL §10 –> tidligere partner eller ægtefælle er død –> start på skifte medmindre 4 grunde i paragraffen
ÆL §11a –> lovligt ophold udlændingeloven
ÆL §11b –> Noget med deres kendskab til loven
Kan der gives dispensation til ægteskabs indgåelse, når den ene part er under 18 år
Nej ikke længere, men det kunne man førhen vved brev fra dronningen eller kongen
Kan ægtefæller retligt give hinanden gaver
Ja det kan de godt, dog er de underlagt en forsørgelsespligt efter ÆFL § 4, stk. 1, hvorfor man ofte antager, at overførsler af aktiver mellem ægtefæller er forsørgelse
Er gaver mellem ægtefæller underlagt formkrav
Ingen formkrav længere, men der kan dog laves et gavebrev af bevismæssige årsager.
Tidligere var der formkrav for at sikre mod konefinten, men det var ikke hensigtsmæssigt og havde ikke en væsentlig betydning for kreditorer
Hvad menes med, at der skal foreligge en gavehensigt?
Det betyder, at aktivet ikke gives for at opfylde en moralsk eller retlig pligt, eller for at unddrage et aktiv fra kreditorernes fyldestgørelse, men at den skal gives af gavmildhed.
Hvordan afgøres det, hvorvidt en beløbsoverførsel fra den ene ægtefælle til den anden er gave, forsørgelse elle lån?
Når der sker en beløbsoverførsel mellem ægtefæller, antager man som udgangspunkt, at der er tale om forsørgelse, grundet ægtefællernes forsørgelsespligt, jf. ÆFL § 4, stk. 1. Ved meget store beløbsoverførsler kan man dog enten anse det som en gave eller et lån, afhængigt af, om der enten var en skriftlig, mundtlig eller stiltiende låneaftale, evt. pga. indikationer om at der er et lån. Det kan fx være, hvis den ene ægtefælle overfører et stort beløb til den anden, som den anden straks efter investerer i en bil f.eks. Det kan bl.a. ses i UfR 1955.937 H
Hvorfor er alle regler om omstødelse af gaver mellem ægtefæller blevet flyttet til konkursloven pr. 1. januar 2018?
Det gav en uhensigtsmæssig retsstilling, at man kunne kræve alle gaver tilbage ved skilsmisse før i tiden (så længe der ikke var oprettet gaveægtepagt). Derfor kan man nu kun omstøde store gaver, hvis man er ved at gå konkurs eller er gået konkurs
Hvad omfattes af ”lejlighedsgaver og lignende gaver” i Kkl § 64, stk. 3?
Gaver givet grundet at der foreligger fødselsdag eller lignende grund. Der kan også være hverdagsgaver. Man skal se i forhold til gavegivers økonomi og hvilke gaver, vedkommende typisk giver
Hvad er indholdet i de nye regler i Kkl § 64, stk. 4, og stk. 5?
Stk. 4: hvis modtageren er en ægtefælle, som har været i ond tro mht. givers insolvens, gælder der ingen tidsfrist for omstødelse af gave
Stk. 5: hvis der gives mere, end hvad der anses som normalt for den pågældende for forsørgelse
