Seminar 4 Flashcards
Ægtepagt: Ægtefællerne har formuefællesskab ved skilsmisse.
Førstafdøde har delingsformue, og længstlevende har fuldstændigt særeje
Spørgsmål: Er ægtepagtens indhold gyldigt?
Man kan ikke bygge særeje oven på formuefællesskab. Derfor er dette ikke gyldigt jf. ÆFL §12, stk. 1, nr. 3
Ægtepagt: Alt hvad M og H ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse skal være
skilsmissesæreje, mens fremtidige erhvervelser skal være delingsformue, bortset fra arv og
gave fra tredjemand, som skal være fuldstændigt særeje.
Ved ægteskabets indgåelse ejede M en andelslejlighed til en værdi af 200.000 kr., og H ejede
en violin til en værdi af 500.000 kr. I løbet af ægteskabet sælger M sin andelslejlighed, og
parret flytter ind i en lejebolig. Salgssummen går sammen med M’s løn til forbrug i løbet af
ægteskabet. H tjener særdeles godt som musiker og sparer 5 millioner op. M arver 2 millioner
fra sin far, som han på en bankkonto holder adskilt fra sin lønindkomst.
Ægteparret skal nu skilles. Hvorledes skal ægteparrets formue deles?
M har forbrugt det særeje han havde ved boligen - dette er en ophørsgrund for særejet, hvorfor han ikke har de 200.000 som særeje mere
M har arvet 2 millioner som er særeje
H har violinen som særeje til 500.000
De skal dele de 5 millioner
M 4,5 mio
H 3 mio
Ægtepagten består af skilsmissesæreje jf. ÆFL §12, stk. 1 nr. 1 (det der indføres) og fuldstændigt særeje jf. nr. 2 (arv eller gaver)
Ellers er der delingsformue jf. §5, stk. 2
Ægtepagt: H’s hus er skilsmissesæreje, og M’s båd er skilsmissesæreje. I øvrigt er der
formuefællesskab i ægteskabet.
Ægtefællerne sælger i løbet af ægteskabet såvel hus som båd, og købesummerne sættes ind
på en fælles konto til familiens løbende forbrug. Huset havde en friværdi på 300.000 kr., og
båden var 100.000 kr. værd. Kontoens saldo har svunget en del gennem årene og med mere
end 400.000 kr. både op i forbindelse med salget og ned i forbindelse med et par store
gældsposter, der skulle udredes, men er så siden steget igen.
Ægtefællerne skal nu skilles, og deres eneste aktiv er en fælleskonto med en saldo 400.000 kr.
Hvorledes skal kontoen deles?
Ligedeling da særejet er forbrugt, grundet at den har været nede på 0.
Hvis den ikke havde været i 0 havde de penge der stadig stod på kontoen efter salgene ville blive delt efter den brøkdels forskel der er på de penge de satte ind. Grundet at dette ville være et surrogat for særeje, men de penge der har været et surrogat for særeje har været forbrugt og det senere er bare delingsformue grundet manglende aftale jf. §5, stk. 1
Derfor kan ÆFL §25 ikke finde anvendelse om surrogater for særeje er særeje.
Hvordan etableres særeje?
Ved ægtepagt - kan også opstå når der sker separation, tredjemandsbestemt eller for aktiver der ikke er en del af delingsformuen. Kan også påstå ved surrogat (opstår på en måde), ÆFL § 24 (brøkdelssæreje ved køb af aktiv for både delingsformue og særeje)
Kan ægtefæller aftale, at gæld skal være særeje?
Da der gælder særhæften, er gæld i princippet i forvejen særeje. Dog kan ægtefæller i medfør af ÆFL § 18 bestemme, i hvilket omfang gæld evt. skal fradrages delingsformuen i formuedeling ved død, separation eller skilsmisse (ikke muligt kun at aftale ved en af delene, jf. stk. 3)
Hvor mange særejearter tillader ÆFL § 12, stk. 1?
Skilsmissesæreje, kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje
Hvad regulerer ÆFL § 12, stk. 2?
Den går at særeje kan begrænses til dele af formuen. Det kan være ved genstandssæreje, erhvervelsessæreje, brøkdelssæreje, sumsæreje eller sumdeling.
Hvilke problemer er det, som omtales som ”fælden” ved skilsmissesæreje?
Det giver formuefællesskab ved død, hvilket kan være uhensigtsmæssigt hvis det er den velhavende ægtefælle der er længst levende.
Hvad er indholdet af specifikationskravet til en ægtepagt? Og de bagvedliggende hensyn?
Specifikationskravet er et krav til klarheden af hvilke aktiver ægtepagten bestemmer er særeje. Ellers kan der opstå tvivl eller uenighed.
Hensynet er til bevismæssige problematiker og senere konflikter.
Hvilke typer specifikationer kan gøre at en ægtepagt opfylder specifikationskravet
Erhvervelsesmåden, erhvervelsestidspunktet, artsbestemmelse eller konkret genstand.
Hvorfor skal ægtepagter tinglyses?
Det er en gyldighedsbetingelse jf. ÆFL §20. Formålet med tinglysningen er at sikre at ægtepagten stiftes inden for de rammer loven udstikker.
Den bliver inden indførelsen i personbogen prøvet i ægtepagtens betingelser og gyldighed. Hvis disse betingelser ikke er gyldige, afvises ægtepagten fra tinglysning
Kan tinglyses mange år efter og kan tinglyses ensidigt. Kan ikke tinglyses efter meddelt separation, skilsmisse eller efter død.
Hvordan kan særeje ændres
En ægtepagt om særeje, kan altid ændre ved ny ægtepagt jf. ÆFL §14 (kan ikke ske ensidigt)
Formkravene i §21 skal være opfyldt.
Er særejet stiftet af tredjemand, kan ændring kun ske jf. ÆFL §14 stk. 2, hvis dette er i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje Jf. ÆFL §23. Er denne tredjemand død, kan der ikke foretages ændringer vedr. særejet, medmindre der er givet beføjelse i gavebrevet eller testamente.
Hvordan kan særeje ophøre?
Forbrugt, aftale om at surrogater ikke forbliver særeje –> kan gøre det opføre ved salg, ved en tidsbestemmelses udløb, ved genoptaget samliv ophører separationssæreje,
