Seminar 1 Flashcards
OPGAVE 1
Henriette har en pæn indkomst på 650.000 kr. brutto. årligt, mens Mogens tjener væsentlig
mindre, nemlig 325.000 kr. Ved ægteskabets indgåelse flyttede Henriette ind i Mogens’
andelsbolig. De har indrettet sig sådan, at de er fælles om at tage sig af de 2 børn. I øvrigt er
Mogens i sin fritid optaget af sport, mens Henriette i højere grad er optaget af sit arbejde. De
har i ægteskabet oprettet en fælleskonto til fælles udgifter, herunder husleje, forsikringer, børns
fornødenheder mv., hvortil de begge hver måned indbetaler. Henriette indbetaler dobbelt så
meget som Mogens, da hun tjener dobbelt så meget, og det er nødvendigt for at kunne betale
deres faste udgifter. Sådan lød aftalen, og den har de fulgt i de 10 år, de har haft børn.
Mogens og Henriette, der har fuldstændigt særeje, skal nu skilles. Henriette mener, at hun har
et tilgodehavende på halvdelen af det beløb, som hun i 10 år har indbetalt til fælleskontoen. Hun
henviser til, at det må være rimeligt, at de kommer til at stå sådan efter skilsmissen, at de har
ydet lige meget til familiens forsørgelse. Mogens har for nylig arvet sine forældre og kan nu godt
betale.
Kan der gives Henriette medhold? Der ønskes en begrundet besvarelse.
Nej det kan hun ikke. Dette har været forsørgelse jf ÆFL §4, stk. 1
Man yder efter evne
Det hun giver i forsørgelse bliver den andens jf. §4, stk. 2
Helene og Mikkel er blevet skilt for nylig efter få års ægteskab. I forbindelse med bodelingen er
de blevet uenige om, hvem af dem der ejer familiens køkken til en værdi af 250.000 kr. De
mener begge, at værdien af køkkenet er deres.
I ægteskabet var der fuldstændigt særeje. Parret boede i et hus, som Mikkel havde købt, før
parret indgik ægteskab. Helene var i ægteskabet utilfreds med stort set alting. Hun var også
utilfreds med det tidligere køkken og fik derfor lavet et nyt til en værdi af 250.000 kr., som hun
betalte for. Det var altid Helene, der brugte køkkenet, mens Mikkel ikke interesserede sig for
madlavning.
Hvem ejer huset?
Kan de 250.000 kr. betragtes som Helenes bidrag til ægteparrets forsørgelse?
Kan der være opstået sameje om huset?
Mikkel ejer forsat huset.
Helenes investering statuere ikke sameje.
Dog kan det anses som et lån, grundet at det er en væsentlig investering i Mikkels aktiv. Dette ville grundet omfanget ikke udgøre forsørgelse.
Hvad er den legale formueordning
Formuefællesskab jf. ÆFL §5
Hvad er bodel og boslod
Bodel –> ens del under ægteskab. Alt det man har indført til ægteskabet og erhvervet under ægteskabet
Boslod –> ens del af boet efter skifte
Hvornår stiftes og ophører et formuefællesskab?
Stiftes –> ved ægteskabets indgåelse
Ophører –> ved oprettelse af en ægtepagt der skaber særeje, ved skilsmisse, separation eller død
Hvad er forskellen på delingsformue og sameje
Sameje –> ejer noget i fællesskab, hvilket siger at begge har særråden og særhæften for deres andel
Delingsformue –> skal deles lige ved skifte, men under ægteskab kan det være et aktiv der tilhøre den enes bodel eller er sameje
Hvilke økonomiske aktiver er ikke omfattet af et formuefællesskab?
Aktiver der er særeje jf §12, uoverdragelige og personlige rettigheder jf. ÆFL §37, rimelig pension jf. §34, personlig erstatning jf. §36, separationssæreje, arv eller gave der er bestemt særeje jf. ÆFL §23
Hvad er særråden og særhæften
Særråden –> man råder over sin egen bodel jf. ÆFL §1, stk. 1, man skal dog råde forsvarligt jf. stk. 2 (gælder både ved formuefællesskab og særeje)
Særhæften –> Man hæfter for sin egen gæld jf. ÆFL §3
Hvad er forskellen på det formelle ejerforhold og det reelle ejerforhold?
Formel: Hvem der står på skødet, købsaftalen, testamentet, gavebrevet mv.
Reel: hvem der rent faktisk bruger aktivet i hverdagen. Ofte er den formelle og den reelle ejer den samme. Reelt ejerskab kan få betydning ved arv, hvor ægtefællen kan udtage personlige genstande forlods, jf. Al § 11, stk. 1, nr. 1
Hvorfor er der formodning for, at en overførsel af et beløb mellem ægtefæller er til
forsørgelse? Hvad kan afkræfte en sådan formodning?
Fordi ægtefæller har en gensidig forsørgelsespligt, jf. ÆFL § 4, stk. 1, og det mest normale er, at ægtefællers overførsler til hinanden er til forsørgelse. Det kan afkræfte sådan en formodning, hvis man kan godtgøre, at der forelå en låneaftale, enten skriftlig eller fx ved indikationer på én. Det kan f.eks. være hvis overførslen står i misforhold til ægtefællernes økonomi eller normale overførsler.