Selskabsretligt lovvalg Flashcards
Hvilke to teorier er der for lovvalg?
a) “Hovedsædeteorien”
b) “Stiftelsesteorien”
Forklar hovedsædeteorien
Det afgørende for, om det er det ene eller andet lands lovgivning der finder anvendelse er, i hvilket land selskabets faktiske hovedsæde befinder sig og dermed hvorfra selskabet faktisk ledes.
Undgår at selskaber shopper mellem landes selskabslovgivning.
Kan anses som en undtagelse til stiftelsesteorien i omgåelsestilfælde
Forklar stiftelsesteorien
Det afgørende for, om det er det ene eller andet lands lovgivning der finder anvendelse er, hvor selskabet er stiftet (eller registreret), uanset hvorfra det ledes.
Er udgangspunktet og den anvendte teori i DK:
SL § 5, nr. 13 - “Et selskabs hjemsted er den adresse her i landet, hvor selskabet kan kontaktes. Såfremt selskabet ikke kan kontaktes på en adresse her i landet kan selskabet tvangsopløses, jf. § 225, stk. 1, nr. 2.”
==> Intet krav om hovedsæde.
==> Forinden Centros-dommen, var der krav om “reel tilknytning”.
Hvad foreskriver TEUF art. 54?
TEUF art. 54 ligestiller selskaber med fysiske personer.
Må udenlandske selskaber diskrimineres sammenlignet med nationale selskaber?
Nej. Medlemslande kan kun bestemme kravene til anerkendelse af egne selskaber, og må ikke forskelsbehandle overfor udenlandske selskaber, medmindre det 1) kan begrundes i traktatens egne undtagelsesbestemmelser.
Enhver anden begrænsning eller restriktion skal være 2) proportionel og kunne begrundes i tvingende almene hensyn (Gebhard-testen).
Hvad indebærer ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet i EU?
Formålet med TEUF art. 54 er at udstrække princippet om ækvivalens og princippet om effektivitet, der begge er knyttet til etablerings- og tjenesteydelsesfriheden, sådan at det udenlandske selskab skal behandles på samme måde som nationale selskaber (ækvivalens), og uden at opstille restriktioner herfor, der kan genere udøvelsen af disse friheder (effektivitet).”
UP: Restriktioner på udenlandske selskaber er ikke tilladt.
U1: Gebhard-testen (tvingende almene hensyn og proportionalitet)
U2: Misbrug (selskabet må ikke åbenbart søge at omgå national selskabsret)
Er en medlemsstat forpligtet til at anerkende ethvert selskab, der er lovligt stiftet efter lovgivningen i en anden medlemsstat og som har sit hjemsted i EU?
Ja, jf. princippet om gensidig anerkendelse
Hvad er praksis for anerkendelse af egne selskaber?
Det er op til den enkelte medlemsstat at stille de krav, som man ønsker opfyldt for at kunne anerkende et fænomen som et nationalt selskab – herunder krav om hovedsæde.
Dog må national ret må ikke indrettes således, at man forhindrer selskaber i at forlade landet (udøve frihedsrettighederne).
Hvad er formålet med Mobilitetsdirektivet?
At skabe harmoniserede regler om grænseoverskridende spaltninger og omdannelser og samtidig ændre i de eksisterende harmoniserede regler om kapitalselskabers grænseoverskridende fusioner.
De nye regler skal samtidig sikre en passende beskyttelse af kapitalselskabernes kapitalejere, kreditorer og medarbejdere (skærpede krav til indholdet af de dokumenter, der skal udarbejdes ifm. en grænseoverskridende transaktion + visse nye og ændrede frister)
Hvad giver Mobilitetsdirektivet mulighed for?
Den der ønsker at oprette et selskab, kan frit vælge mellem de selskabsretlige regimer i EU/EØS.
Mobilitetsdirektivet cementerede EU-Domstolens praksis ==>
UP1: Medlemsstaterne bestemmer selv de krav, som de ønsker at stille for at anerkende egne selskaber, men de skal anerkende alle udenlandske selskaber, der er lovligt stiftet i en anden medlemsstat.
UP2: Medlemsstaterne er forpligtede til at samarbejde og til at bruge deres nationale ret på en måde, der tilgodeser principperne om ækvivalens og effektivitet.
UP3: Hindringer eller restriktioner for ovennævnte forpligtelser er forbudte
- U1: Hindringen eller restriktionen er ud fra en konkret vurdering omfattet af traktatens undtagelsesbestemmelser
- U2: Hindringen eller restriktionen kan retfærdiggøres i tvingende almene hensyn, og hindringen eller restriktionen er proportional
Skal danske selskaber have hjemsted (SL § 5, nr. 13: kontaktadresse) Danmark?
Ja. Intet krav om ledelsens hovedsæde i Danmark.
Erhvervsstyrelsen er kompetent myndighed (registreringer mv.)
==> Afregistrering ved fuldstændig flytning til andet medlemsland
Forklar kravet om “reel tilknytning” i lyset af Centros-dommen
Reel tilknytning har tidligere været et krav i Danmark for, at et selskab stiftet i en anden medlemsstat kunne anerkendes i DK. Dette indebar, at selskabet skulle have en faktisk forretningsmæssig tilstedeværelse i stiftelseslandet.
I dag er dette krav ikke længere gældende efter EU-Domstolens afgørelse i Centros-dommen (C-212/97). Spørgsmålet i sagen var, om selskaber registreret i andre medlemsstater efter disses lovgivning (nationale) har ret til at drive
virksomhed via en filial i Danmark – også selv om selskabet ikke har nogen aktivitet i sit hjemland. Erhvervsstyrelsen såvel som Erhvervsankenævnet mente, at der i disse tilfælde skete en omgåelse af dansk selskabsret, særligt af reglerne om mindstekapital.
Domstolen udtalte, at det var i strid med EU-retten, når en medlemsstat nægtede registrering af en filial af et selskab, som er stiftet i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, hvor det har sit hjemsted, men ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, når filialen ønskes oprettet for, at
selskabet kan drive hele den virksomhed i den stat, hvor filialen oprettes. Dette gælder uanset, at formålet med konstruktionen at undgå at stifte et selskab i den sidstnævnte stat, og derigennem at de i denne stat gældende regler om stiftelse af selskaber, som måtte være strengere med hensyn til indbetaling af en mindste selskabskapital end i førstnævnte stat, finder anvendelse. Det vil være i strid med etableringsfriheden at forsøge at opstille sådanne hindringer.
