Kapitalselskaber Flashcards
Hvad er et kapitalselskab?
SL § 5, nr. 18: ”Et anpartsselskab eller et aktieselskab herunder et partnerselskab.”
Hvad er et anpartsselskab (ApS)?
SL § 5, nr. 2: ”Et kapitalselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på anparter. Anpartsselskaber kan ikke udbyde deres kapitalandele til offentligheden, jf. § 1, stk. 3. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet”
==> Ikke-offentligt selskab (equity crowdfunding dog tilladt efter lovvedtagelse i december 2024)
Hvad er et aktieselskab (A/S)?
SL § 5, nr. 1: ”Et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Aktier kan udbydes til offentligheden. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.”
==> Offentligt selskab
Hvad er særligt for kapitalselskaber?
Selskabsdeltagerne hæfter alene med deres indskud i kapitalselskabet.
Kapitalselskabet er en juridisk person – selvstændigt retssubjekt i alle henseender.
Krav om minimumsindskud af kapital i forbindelse med stiftelse – baggrunden for betegnelsen ”kapitalselskaber”.
Primært reguleret af selskabsloven samt af selskabets vedtægter.
Hvilke krav gælder for minimumskapital i et A/S hhv. ApS?
Et kapitalselskab skal ved stiftelsen have en vis selskabskapital – Denne rejses ved udstedelse af kapitalandele i selskabet mod betaling af indskud (til start er egenkapital og selskabskapital således ofte det samme)
SL § 4, stk. 2:
Aktieselskaber: 400.000 kr.
Anpartsselskaber: 20.000 kr.
§ 33 ==> Der skal til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 20.000 kr.
SL § 40, stk. 2:
Kapitalselskabet kan ikke registreres medmindre mindst 25% af den samlede kapital, dog mindst 20.000 kr.., jf. § 4, stk. 2, er indbetalt, jf. § 33, stk. 1.
Kan de samme værdier (hvad enten kontant- eller apportindskud) bruges til at stifte flere selskaber (rullende kapital)?
Afgørende at selskab stiftes ved indskud af reel økonomisk værdi.
UP: Det accepteres ikke, at de samme værdier, uanset om der er tale om kontanter eller andre værdier, bruges til at stifte flere selskaber, såkaldt rullende kapital/kædestiftelse
U: Det accepteres dog, at det samme indskud anvendes til at stifte to forbundne selskaber, idet det er vurderet som forretningsmæssigt at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab
Må et ApS udbyde kapitalandele til offentligheden?
Indtil 1. januar 2025 måtte kun aktieselskaber udbyde kapitalandele til offentligheden, jf. SL § 5, nr. 1 og 2 og § 1, stk. 3.
Der er pr. 1. januar åbnet for anpartsselskabers adgang til at foretage offentlige udbud af kapitalandele, herunder efter reglerne i crowdfunding-forordningen.
Virksomhederne bliver dog ikke børsnoteret, og deres aktier handles ikke offentligt på aktiebørsen. Der findes i stedet nogle helt specifikke platforme til crowdfunding, som er reguleret af Finanstilsynet.
Hvilket formål varetager kapitalselskabets vedtægter?
Selskabets grundlov: Vedtægterne udgør det primære retlige grundlag, som selskabets stiftelse hviler på; supplerer og modificerer selskabslovgivningens deklaratoriske bestemmelser (Ved konflikt mellem præceptive lovbestemmelser og vedtægtsbestemmelser, må vedtægtsbestemmelser dog vige)
§ 28: Absolutte mindstekrav til et kapitalselskabs vedtægter
§ 29: Vedtægterne skal indeholde oplysning om de beslutninger, som skal optages i vedtægterne (f.eks. Særlige rettigheder for nogle kapitalandele, jf. § 45, eller begrænsninger i ledelsesmedlemmers tegningsret, jf. § 135, stk. 3).
Vedtægternes udformning bør overvejes nøje.
- Dette gælder både i forhold til, hvad offentligheden skal kunne få information om samt for at have et klart grundlag ved uoverensstemmelser mellem kapitalejere.
Vedtægterne skal som minimum indeholde bestemmelse om hvad (obligatoriske bestemmelser, jf. SL § 28)?
1) Kapitalselskabets navn og eventuelle binavne,
2) kapitalselskabets formål,
3) selskabskapitalens størrelse (ej forveksl med egenkapital) og antallet af kapitalandele og kapitalandelenes nominelle/pålydende værdi (den værdi, man frit har aftalt for de enkelte kapitalandele - kan være højere/lavere end markedsværdi),
4) kapitalandelenes rettigheder,
5) kapitalselskabets ledelsesorganer, herunder oplysning om den valgte ledelsesstruktur, jf. SL § 111, og i aktieselskaber oplysning om antallet eller mindste og højeste antal medlemmer af de forskellige ledelsesorganer og eventuelle suppleanter samt valgperioden for medlemmerne af det øverste ledelsesorgan,
6) indkaldelse til generalforsamling, og
7) kapitalselskabets regnskabsår.
Vedtægterne skal indeholde oplysninger om de beslutninger, der efter SL skal optages i vedtægterne (betinget obligatoriske bestemmelser, jf. SL § 29). Hvad omfatter det?
a. Aktieklasser (SL § 45)
b. indskrænkninger i kapitalandelens omsættelighed (SL § 48)
c. forkøbsret ved overdragelse af kapitalandele (SL § 67).
Vedtægterne kan indeholde bestemmelser, der hverken er obligatoriske eller betinget obligatoriske (fakultative bestemmelser). Hvad omfatter det?
a. Særlige minoritetsbeskyttelsesregler
b. særlige bestemmelser om betaling af udbytte.
Ofte relevant at overveje, om de fakultative bestemmelser skal ske i selskabets vedtægter eller i form af en ejeraftale indgået mellem alle eller nogle af kapitalejerne i selskabet.
==> Vedtægter er i realiteten offentligt tilgængelige (alle kan købe dem via virk.dk). Ejeraftalen er ikke!
Vedtægtsændring kræver særlig majoritet på generalforsamlingen. Hvilke majoritetskrav gælder for hver type vedtægtsændring?
UP: Kræver et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede kapital (”dobbelt 2/3 flertal”), jf. SL § 106, stk. 1.
U1: Et flertal på 9/10 af de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede kapital for særligt indgribende vedtægtsændringer, jf. SL § 107, stk. 2
a. fx begrænsning af kapitalandelenes omsættelighed eller tegning af kapitalandele til favørkurs for andre end kapitalejere og medarbejdere (inklusiv medarbejdere i datterselskaber).
UU1: Selv om en vedtægtsændring er omfattet af opregningen i § 107, stk. 2, kræves samtykke fra alle, såfremt kapitalejerne ikke behandles lige (lighedsgrundsætningen, jf. SL § 45).
U2: Beslutning om vedtægtsændring, hvorved kapitalejernes forpligtelser over for kapitalselskabet forøges (fx forpligtelse til at foretage yderligere kapitalindskud), er kun gyldig, hvis samtlige kapitalejere er enige herom (“enstemmighed”), jf. SL § 107, stk. 1.
Hvad er en ejeraftale?
UP: Kapitalejerne kan frit indgå aftaler med hinanden om selskabets forhold, forudsat, at selskabslovgivningens præceptive regler og almindelige retsgrundsætninger i øvrigt iagttages.
Ejeraftale, jf. SL § 5, nr. 6: ”Aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejerne”.
FX: En ejeraftale vil ofte indeholde følgende emner: 1) forkøbsrettigheder til kapitalandele, 2) konkurrenceklausul, 3) selskabets udbyttepolitik, 4) medsalgsret og 5) medsalgspligt, 6) lock-up-periode og ledelsens sammensætning.
OBS. skal ikke offentliggøres.
Er ejeraftaler bindende for kapitalselskabet og beslutninger truffet af generalforsamlingen?
Nej, jf. SL § 82.
Aftalen binder de kapitalejere, der har indgået aftalen, som en almindelig privatretlig aftale (og håndhæves som en privatretlig aftale).
Hvem kan stifte et kapitalselskab?
Et kapitalselskab stiftes af en eller flere stiftere, jf. SL § 24, hvis:
a) Fysiske personer: Myndig, ikke under værgemål, ikke under rekonstruktions- eller konkursbehandling.
b) Juridiske personer: Retssubjektivitet (dvs. ikke enkeltmandsvirksomheder), ikke under rekonstruktions- eller konkursbehandling.
Der stilles ikke krav til stifterens nationalitet eller bopæl.
Hvornår får et kapitalselskab retssubjektivitet?
Et kapitalselskab får retssubjektivitet fra registreringen hos Erhvervsstyrelsen, jf. SL § 41, stk. 1.
Stiftelse sker i tre faser - hvilke og hvad er formålet hermed?
1) Ved stifternes underskrift på stiftelsesdokumentet, der skal indeholde selskabets vedtægter.
2) Ved tegning af kapitalandele (sker på stiftelsesdokumentet) og indbetaling af kapitalen.
3) Anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Formålet med kravene til stiftelsen er blandt andet at sikre, at:
a. At selskabets kapitalgrundlag er reelt,
b. At der skabes organisatoriske rammer for selskabets virke, og
c. At der om selskabet tilvejebringes et sæt oplysninger, hvis eksistens, registrering og offentliggørelse gør det muligt for omverdenen (investorer, medkontrahenter og kreditorer) at opnå den nødvendige information (kreditorbeskyttelse).
Hvad skal stiftelsesdokumentet som minimum indeholde (SL § 26)?
1) navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer for kapitalselskabets stiftere,
2) tegningskursen for kapitalandelene,
3) fristerne for tegningen og indbetalingen af kapitalandelene,
4) fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, jf. SL § 40, stk. 3-5,
5) fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende, jf. SL § 40, stk. 6, og
6) hvorvidt kapitalselskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald de anslåede omkostninger.
Det skal endvidere fremgå af stiftelsesdokumentet, hvis der træffes bestemmelser om de forhold, der fremgår af SL § 27, eksempelvis at kapitalandele kan tegnes mod indskud af andet end kontanter (apportindskud, jf. SL § 35).
Kan Erhvervsstyrelsen afvise vedtægtsbestemmelser i stiftelsesdokumentet?
Ja, hvis de ikke har “vedtægtsmæssig relevans”, dvs. ikke regulerer selskabets forhold.
Hvorledes kan den legale tegningsret indskrænkes i vedtægterne?
UP: Den legale tegningsret (SL § 135, stk. 2) =
“Et medlem af bestyrelsen eller en direktør og den samlede bestyrelse”
Andre end ledelsen kan tegne selskabet, hvis ledelsen har udstedt prokura, jf. SL § 135, stk. 5
U: Kun 2 typer begrænsninger muligt, jf. SL § 135, stk. 3 =
a. Flere medlemmer i forening eller
b. Et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening
OBS. Den samlede bestyrelse kan altid tegne selskabet og kan ikke begrænses!
[Undgå brug af navne, da ufleksibelt (ændring af registrering (og vedtægter) hvis medlemmer udtræder af ledelsen)
NB! Vær omhyggelig med formuleringen – Erhvervsstyrelsen kan afvise registrering af uklare tegningsregler]
Hvad er en ejerbog, og hvad er formålet hermed (§§ 50-54)?
Hurtigst muligt efter stiftelsen skal ledelsen oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere (ejerbogen), jf. SL § 50, stk. 1
Formålet er at skabe klarhed over ejerforhold i kapitalselskaber - man skal kunne følge kapitalandelenes vej fra stiftelsen og frem til dags dato.
Vedtægterne skal angive, hvem der fører (har ansvaret for) ejerbogen –>
UP: selskabet (dvs. ledelsen) = advokaten bistår og opbevarer ofte, men forbliver ledelsens ansvar
U: en anden person (f.eks. advokat) = her overgår ansvaret
Hvem har adgang til ejerbogen (internt/offentligt)?
Internt dokument, men Erhvervsstyrelsen kan bede om fremvisning som dokumentation for selskabets ejerforhold.
UP: Kun selskabets ledelse, offentlige myndigheder og rådgivere.
U1: Kapitalejerne kan beslutte på generalforsamlingen, at ejerbogen skal være tilgængelig for kapitalejerne, jf. SL § 51, stk. 4. Bestemmelsen skal optages i vedtægterne.
U2: I anpartsselskaber har alle anpartshavere adgang til ejerbogen, jf. SL § 51, stk. 6.
OBS: Skærpet kontrolindsats fra Erhvervsstyrelsen de seneste år –> Vigtigt at have styr på ejerbogen
Hvad SKAL ejerbogen indeholde (SL § 52)?
1) Kapitalejers samlede beholdning af kapitalandele.
2) Kapitalejers og panthavers navn og bopæl (for virksomheder navn, CVR-nr. og hjemsted)
–> Ikke CPR-numre for fysiske personer pga. GDPR
3) Dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning, herunder kapitalandelenes størrelse.
4) De stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene.
Samlet: Hvilke dokumenter skal udarbejdes i forbindelse med stiftelsen?
a. Stiftelsesdokumentet (SL §§ 25-27) = skal underskrives af stifterne (gyldighedsbetingelse)
b. Vedtægterne (SL §§ 28 og 29) = regulerer selskabets forhold (formål, tegningsregel, kapital mfl.)
[Uploades på virk!]
c. Ejerbogen (SL §§ 50-52) = fortegnelse over kapitalejere og kapitalbeholdning
d. (Forretningsorden for bestyrelsen (SL § 130) = krav for selskaber med en bestyrelse)
Hvad er forskellen på egenkapitalen og selskabskapitalen?
Egenkapital = samlede værdi af selskabets aktiver minus dets forpligtelser.
Selskabskapital = Den kapital, som kapitalejerne har indskudt i selskabet ved dets stiftelse eller ved senere kapitalforhøjelser, og som deres hæftelse er begrænset til. Selskabskapitalen er fastsat i vedtægterne og udgør en del af egenkapitalen
OBS. Ved stiftelse er der ofte sammenfald mellem selskabskapital og egenkapital.
Hvorfor har kapitalselskaber behov for en ledelse?
Et kapitalselskab er en juridisk fiktion – derfor er der behov for fysiske personer, der kan optræde på selskabets vegne.
Kapitalejere kan ikke disponere over selskabets formue som ejere + Kapitalejere kan ikke tegne selskabet.
Kapitalejere skal i stedet udøve deres indflydelse på generalforsamlingen, der er den øverste myndighed i selskabet.
Hvilke tre ledelsesmodeller findes der?
º Tilsynsråd og direktion, jf. SL § 111, stk. 1, nr. 2.
º Bestyrelse og direktion, jf. SL § 111, stk. 1, nr. 1.
º Alene direktion, jf. SL § 111, stk. 1, nr. 2 (dog kun ApS).
Hvordan fordeles hhv. 1) kontrol/tilsyn, 2) overordnet ledelse og 3) daglig ledelse i en ledelsesmodel bestående af tilsynsråd og direktion?
kontrol/tilsyn = tilsynsråd
overordnet og daglig ledelse = direktion
Hvordan fordeles hhv. 1) kontrol/tilsyn, 2) overordnet ledelse og 3) daglig ledelse i en ledelsesmodel bestående af bestyrelse og direktion?
kontrol/tilsyn = bestyrelse
overordnet ledelse = bestyrelse
daglig ledelse = direktion
Hvad er generalforsamlingens funktion?
Øverste myndighed:
1) Det forum, hvor kapitalejerne kan udøve deres indflydelse på selskabet, jf. SL § 76.
2) Nedsætter bestyrelsen (herved mulighed for at vælge de, der er bedst egnede til at repræsentere generalforsamlingens interesser)
Sondringen mellem kapitalejernes forvaltningsmæssige/administrative beføjelser og økonomiske beføjelser
Forvaltningsmæssige/administrative beføjelser = stemmeret, ret til at tage ordet m.v.
Økonomiske beføjelser
= ret til at modtage udbytte, ret til at modtage fortegning
Hvornår afholdes generalforsamling, og hvem har møderet?
Der afholdes en årlig ordinær generalforsamling og derudover ekstraordinære generalforsamlinger efter behov (der er regler og frister for, hvordan og hvornår der skal indkaldes til en generalforsamling).
Enhver kapitalejer har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, jf. SL § 78 (alle må medbringe en rådgiver, jf. SL § 81 eller møde ved en fuldmægtig, jf. SL § 80).
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, jf. SL § 10
(Kapitalejerne kan lave en ejeraftale, der regulerer kapitalejernes indbyrdes forhold – den er privat og binder således ikke selskabet)
Hvilket flertalskrav kræves for beslutninger truffet på generalforsamlingen?
UP: Træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal, jf. SL § 105
MODI1: Vedtægtsændringer kræver som UP 2/3 flertal (kvalificeret/dobbelt flertalskrav), jf. SL § 106
MODI2: Andre væsentlige beslutninger kræver 9/10 flertal eller enstemmighed, jf. SL §§ 107 og 108.
Hvad indebærer minoritetsbeskyttelse på generalforsamlingen?
a) Ligeretsgrundsætningen, jf. SL § 45
- som UP har alle kapitalandele lige ret i selskabet.
b) Minoritetsrevisor, jf. SL § 144, stk. 3
- en kapitalejer kan kræve, at Erhvervsstyrelsen yderligere udnævner en godkendt revisor, der skal deltage i revisionen sammen med den eller de øvrige revisorer frem til næste generalforsamling , hvis
1) kapitalejere, der ejer mindst 1/10 af kapitalen, har stemt for en yderligere revisor på en generalforsamling, hvor valg af revisor var på dagsordenen, og
2) kravet fremsættes, senest 2 uger efter generalforsamlingen er afholdt.
c) Styrelsesgeneralforsamling, jf. SL § 93, stk. 2
Generalklausulen, jf. SL § 108:
Generalforsamlingen må ikke træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning.
Hvad er bestyrelsens funktion?
Øverste ledelsesorgan (jf. SL § 5, nr. 5, litra a + det centrale ledelsesorgan, jf. SL § 5, nr. 4, litra a).:
Varetager den overordnede strategiske ledelse samt fører tilsyn med og instruerer direktionen
==> herunder sikre forsvarlig drift af selskabets virksomhed, jf. SL § 115.
OBS: Bestyrelsen ansætter og afskediger direktionen
HUSK: Den samlede bestyrelse kan altid tegne selskabet.
Hvad er direktionens funktion?
Varetager den daglige ledelse og gennemfører den strategi, som bestyrelsen har besluttet, jf. SL § 117, stk. 1:
a. indgåelse af kontrakter om indkøb af råvarer og salg af produkter/tjenesteydelser
b. ansættelse og afskedigelse af personer m.v.
Direktionen skal følge bestyrelsens retningslinjer og anvisninger.
Hvad skal bestyrelsen påse iht. at sikre forsvarlig drift af virksomheden (SL § 115)?
1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,
2) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller!,
3) bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold,
4) direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, og
5) kapitalselskabets kapitalberedskab! til enhver tid er forsvarligt.
Hvad er tilsynsrådets funktion?
Tilsynsrådet har alene tilsyns- og kontrolfunktioner, og deltager dermed ikke i ledelsen af selskabet.
Tilsynsrådet kan ikke tegne selskabet.
Tilsynsrådet ansætter og afskediger direktionen.
Hvad skal tilsynsrådet påse?
1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,
2) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,
3) tilsynsrådet løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold,
4) direktionen udøver sit hverv på en behørig måde, og
5) kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt.
Omfatter direktionens varetagelse af den daglige ledelse dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning?
Nej, jf. SL § 117, stk. 1, 3. pkt.
F.eks.:
a. likvidation af selskab,
b. fusion og større opkøb.
==> Konkret vurdering ift. selskabets størrelse og organisation.
UP: Sådanne beslutninger kræver bemyndigelse fra bestyrelsen
U: Hvis bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed (negotiorum gestio).
Hvilke krav stilles til ledelsesmedlemmer (udenfor visse typer finansielle virksomheder/fit & proper)?
1) Ledelsesmedlemmer skal være myndige, fysiske personer, jf. SL 112, stk. 1.
2) Ledelsesmedlemmer må ikke være frataget retten til at fungere som ledelsesmedlemmer.
Hvorledes sammensættes bestyrelsen?
UP: Bestyrelsen vælges som udgangspunkt af generalforsamlingen. Valget sker ved simpelt, relativt flertal for hvert enkelt sæde i bestyrelsen.
U: Vedtægterne kan give andre ret til at udpege medlemmer af bestyrelsen (usædvanlig praksis i store selskaber).
MODI: Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i et A/S skal vælges af generalforsamlingen, jf. SL § 120, stk. 1 ==> GF vælger typisk samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvis der ikke er medarbejderrepræsentation.
Som udgangspunkt vælger bestyrelsen selv sin formand.
Hvor mange bestyrelsesmedlemmer skal der som minimum være i aktieselskaber?
3 bestyrelsesmedlemmer i A/S.
Intet minimum i anpartsselskaber (ligesom der slet ikke er krav om, at der skal være en bestyrelse).
Må flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i et aktieselskab samtidigt være direktører i selskabet?
Nej.
Kan formanden for bestyrelsen være direktør i selskabet?
Nej.
Hvordan sammensættes tilsynsrådet?
Vælges som udgangspunkt af GF. Valget sker ved simpelt, relativt flertal for hvert enkelt sæde i tilsynsrådets.
Flertallet af tilsynsrådets medlemmer i et A/S skal vælges af GF, jf. SL § 120, stk. 1.
Et medlem af tilsynsrådet må ikke samtidigt være direktør i selskabet.
Hvor mange medlemmer skal der minimum være i tilsynsråd i A/S?
Mindst 3 medlemmer af tilsynsrådet i aktieselskaber (intet minimum i anpartsselskaber).
Hvem ansætter og afskediger direktionen?
Bestyrelsen eller tilsynsrådet (afhængigt af hvilken ledelsesmodel), jf. SL § 111, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
I ApS’er, hvor der alene er en direktion, udpeges direktionens medlemmer af generalforsamlingen.
Hvad er proceduren for afholdelse af bestyrelsesmøder?
Bestyrelsens formand skal sikre, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.
En direktør har ret til at være til stede og udtale sig til bestyrelsesmøderne (medmindre bestyrelsen i det konkrete tilfælde træffer en anden beslutning).
Formanden leder arbejdet i bestyrelsen.
Der skal udarbejdes en protokol (et egentligt referat) over forhandlinger i det øverste ledelsesorgan, jf. SL § 128.
I et ApS, som kun har en direktion er det direktionen der skal føre protokol.
Hvilket quorumkrav gælder for beslutninger på bestyrelsesmøder?
Quorum = det minimumsantal medlemmer, der skal være til stede eller repræsenteret, for at en beslutning kan træffes gyldigt i et beslutningsdygtigt organ, fx bestyrelsen
UP: Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er repræsenteret, jf. SL § 124, stk. 1.
U: Vedtægterne kan stille større krav.
U: Beslutninger må ikke træffes, hvis ikke samtlige medlemmer har haft adgang til at deltage, jf. SL § 124, stk. 1.
Hvilket flertal kræves for afstemninger af beslutninger på bestyrelsesmøder?
UP: Anliggender, der behandles på bestyrelsesmøder, afgøres ved simpelt flertal, jf. SL § 124, stk. 3.
U: Vedtægterne kan kræve særligt stemmeflertal, jf. SL § 124, stk. 3.
U: Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed, jf. SL § 124, stk. 3.
Hvornår er et bestyrelsesmedlem inhabilt, og hvad er konsekvensen?
SL § 131: ”Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem kapitalselskabet og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem kapitalselskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis vedkommende har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod kapitalselskabets.”
Konsekvenser af inhabilitet er at medlemmet ikke må medvirke i afstemningen om det emne, som medlemmet er inhabilt i forhold til.
Hvis ledelsesorganet ikke længere er beslutningsdygtigt, må beslutningen ”skubbes op” til generalforsamlingen.
Hvad indebærer det, at selskabsledelse er en kollektiv opgave (forbuddet mod at forfølge særinteresser)?
Det enkelte ledelsesmedlem har pligt til først og fremmest at varetage selskabets interesser (eller i hvert fald samtlige kapitalejers interesser), og ikke at forfølge særinteresser (eksempelvis enkelte kapitalejeres interesser).
SL § 127 forbyder dispositioner, der er åbenbart egnettil at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordelpå andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning.
Ledelsen må endvidere ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller kapitalselskabets vedtægter.
Hvem har repræsentationsret i et kapitalselskab?
Medlemmer af bestyrelsen og direktionen har en generel legitimation til at optræde på selskabets vegne udadtil, jf. SL § 135, stk. 1
- Eksempelvis at modtage en stævning på vegne af selskabet.
Hvem har tegningsret i et kapitalselskab?
= Retten til at forpligte selskabet ved retshandler.
UP: Det samlede centrale ledelsesorgan eller et medlem af bestyrelsen eller en direktør har ret til at forpligte selskabet ved retshandler, jf. SL § 135, stk. 2.
U: Selskabets vedtægter vil ofte indeholde en anden tegningsret (er offentligt og kan ses i CVR), som medfører, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening (eksempelvis en direktør og bestyrelsens formand).
Den samlede bestyrelse vil derimod altid kunne tegne selskabet.
Ikke-tegningsberettigede kan disponere på selskabets vegne via eksempelvis fuldmagt eller stillingsfuldmagt.
