Selskabsretlige grundbegreber Flashcards
Hæftelse
Hæftelse beskriver, hvordan selskabsdeltagerne hæfter for selskabets forpligtelser. Hæftelsen over for kreditorerne er i dansk selskabsret gjort til hovedkriteriet for opdeling af selskaber i personselskaber og kapitalselskaber.
* Personlig hæftelse: Selskabsdeltagerne hæfter med deres personlige formue.
* Begrænset hæftelse: Deltagerne hæfter kun med deres indskud i selskabet.
Kapital
Kapital i selskaber relaterer sig til den økonomiske basis for selskabets drift.
* Egenkapital: Det beløb, som selskabsdeltagerne indskyder ved stiftelsen, samt opsparede overskud. Investorer har ikke krav på tilbagebetaling.
* Fremmedkapital: Kapital tilvejebragt ved lån eller kredit.
Kapitalkrav:
* ApS: Minimumskapital på 20.000 kr.
* A/S: Minimumskapital på 400.000 kr., jf. SL § 4, stk. 2.
Ledelse
Ledelse i en selskabsretlig kontekst omhandler, hvem der bestemmer hvad i selskabet. Ledelsesstrukturen varierer mellem selskabsformer og omfatter ansvar og kompetencefordeling i selskabet.
Kapitalselskaber (ApS og A/S) - mindstekrav til ledelsesorganer:
* ApS: Kun direktion kræves.
* A/S: Bestyrelse eller tilsynsråd samt direktion kræves, jf. SL § 111.
* Bestyrelsens ansvar: Overordnet strategisk styring og kontrol med direktionen.
* Direktionens ansvar: Daglig ledelse.
* Interessentskaber: Ingen lovpligtig ledelsesstruktur, men deltagernes indbyrdes aftaler regulerer ofte ledelsen.
Principal/agent
Når selskabet er et selvstændigt retssubjekt rejser det en særlig
principal/agent problemstilling
* Hvordan sikres det, at ledelsen i selskabet (agenten) arbejder for at fremme selskabsdeltagernes (principalen) interesser og formål?
* Hvad kan man bruge af instrumenter? ==> styrings- og kontrolinstrumenter:
1) regulatoriske instrumenter
2) ejerbaserede instrumenter
3) økonomiske incitamenter
4) kontrolinstrumenter
5) corporate governance-principper
Personlig hæftelse
Selskabsdeltageren hæfter for alle selskabets forpligtelser med hele sin formue.
Begrænset hæftelse
Selskabsdeltageren hæfter alene for selskabets forpligtelser med en begrænset del af sin formue (typisk den indskudte kapital).
“Asymmetrisk Risikoprofil”
Ved begrænset hæftelse er risiko for tab (hæftelse) begrænset, mens chance for gevinst (udbytte) er ubegrænset (dvs. lav downside, men høj upside).
“Indkapsling af risikoen”
Risikoen begrænses til indskuddet ved begrænset hæftelse, hvilket øger investeringens forudsigelighed betragteligt.
Solidarisk hæftelse
Selskabsdeltagerne hæfter hver især for det fulde beløb overfor kreditor (den mest almindelige hæftelsesform).
OBS. Det indre opgør: Regresmuligheder.
Pro-rata hæftelse
Kreditor kan alene afkræve hver selskabsdeltager det beløb, som selskabsdeltageren forholdsmæssigt hæfter for.
Principal hæftelse
Kreditor kan vælge at holde sig til de hæftende selskabsdeltagere straks.
Behøves ikke at have forsøgt udlæg mod selskabet først.
Subsidiær hæftelse
Kreditor skal først have foretaget udtømmende retsforfølgning mod selskabet, før kreditor kan holde sig til de hæftende selskabsdeltagere.
Kreditor skal først dokumentere, at selskabets aktiver er utilstrækkelige til at dække gælden.
Subsidiær hæftelse reducerer den umiddelbare risiko for selskabsdeltagerne, da de først træder til, hvis selskabet fejler.
Egenkapital
Selskabet værdier fratrukket selskabets gæld
- kommer fra selskabsdeltagerne og/eller selskabets drift (f.eks. overskud)
Metode til fremskaffelse af midler til selskabet (finansieringsform)
Fremmedkapital
F.eks. lån og sikkerhedsstillelser fra banker og andre
- kommer fra andre og skal som udgangspunkt tilbagebetales med renter
Metode til fremskaffelse af midler til selskabet (finansieringsform)
Kapitalkrav
Kapitalkrav er krav om, at der skal være en vis minimumskapital til stede (kreditorbeskyttelseshensyn).
Gælder både ved stiftelsen (stiftelsesbetingelse) samt under hele selskabets levetid
Kapitalkravet modvirker, at selskabet er helt “tomt”
400.000 kr. for A/S’er og partnerselskaber (P/S’er)
20.000 kr. for ApS’er
Tegningsret
Retten til at forpligte virksomheden til aftaler
Hvem kan have tegningsret?
- UP: For kapitalselskaber kun medlemmer af bestyrelse eller direktionen (SL § 135, stk. 2)
- U: fuldmagt/prokura
- For andre selskaber aftalefrihed og muligt at begrænse (f.eks. interessenter i I/S)
- For kapitalselskaber skal tegningsregel registreres på CVR
For kapitalselskaber kan kun aftales de begrænsningstyper, der er listet i SL § 135, stk. 3:
1) flere medlemmer i forening (f.eks. 2 bestyrelsesmedlemmer) eller
2) et eller flere bestemte medlemmer hver for sig (f.eks. en direktør) eller i forening (f.eks. en direktør og bestyrelsesformanden)
OBS: Samlet bestyrelse kan altid forpligte selskabet!
Repræsentationsret
Retten til at optræde på vegne af selskabet.
Giver ikke (i sig selv) ret til at underskrive på vegne af selskabet
Hvem kan have repræsentationsret?
For kapitalselskaber har medlemmer af bestyrelse eller direktionen lovbestemt repræsentationsret (SL § 135, stk. 1)
* Andre personer kan have repræsentationsret ved stillingsfuldmagt (Aftl. § 10, stk. 2) el. anden fuldmagt med særlig tilstedeværelse til konkrete dispositioner
Fuldmagt
Fuldmagtsreglerne gælder ved siden af lovbestemte regler om tegningsret og repræsentation (særligt relevant for selskaber uden særlig lovgivning (I/S’er)
Prokura
En person, som har fået tildelt kompetence til at forpligte selskabet iht. visse dispositioner i selskabets daglige drift
* Ofte en betroet medarbejder, der ikke er medlem af ledelsen
* En prokurafuldmagt gives af ledelsen og skal begrænses dispositionsmæssigt (dvs. ikke generel bemyndigelse)
* Bør også afgrænses tidsmæssigt (f.eks. 2 år)
Corporate Governance
Læren om “hvem, der kan bestemme hvad i selskabet”
* Selskabsretlig disciplin, der beskæftiger sig med “tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig ledelsesstuktur”
* Spørgsmål om fordeling af kompetencer, funktioner og opgaver mellem ledelsesorganer
* Den rigtige ledelsesstruktur afhænger af selskabets størrelse og type, markedet, strategien, omfang af relevant regulering mv.
Best practice (god selskabsledelse)
Betegnelse for en norm for den bedste måde at lede selskabet på
* Best practice er et “fluffy” begreb og meget situationsbestemt i forhold til det enkelte selskab
* Dog opstillet visse generelle normer for god selskabsledelse for bestemte selskabstyper
* F.eks. Anbefalinger for God Selskabsledelse for børsnoterede selskaber og Anbefalinger for God Fondsledelse
* Best practice er typisk formuleret som guidelines (soft law), da uhensigtsmæssigt at opstille lovregler (hard law)
Hvor kan man slå et selskabs tegningsregel op?
Erhvervsstyrelsens register via CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister)
