Finansielle virksomheder Flashcards
Hvad er det grundlæggende formål med den særlige regulering og tilsyn med det finansielle system?
Den finansielle sektor flytter ledig og uproduktiv kapital over i produktive investeringer, der løfter samfundet og skaber vækst.
Finansielle virksomheder er et af de mest regulerede erhverv i dansk ret.
Reguleringen har til formål at:
1) Sikre finansiel stabilitet, tryghed og tillid, samt sikring af indskydere, opsparer, investorer mv.
2) Øge effektivitet og varetage konkurrencemæssige hensyn i den finansielle sektor.
Reguleringen varetager således tre funktioner:
1) En beskyttelsesfunktion
a. Sikre forbrugere/investorer og den finansielle stabilitet.
2) En symbolfunktion
a. Har sammenhæng med beskyttelsesfunktionen. Skal ses i lyset af den mistillid, der historisk set er opstået til den finansielle sektor under finansielle kriser, bl.a. senest i 2008.
3) En teknisk funktion
a. Effektivitetshensyn, der afklarer hvem, der skal gøre hvad og hvordan.
Hvilke 4 formål varetager det finansielle system primært?
- Give mulighed for fordeling af forbrugsmuligheder over tid (opsparing).
- Give mulighed for fordeling af forbrugsmuligheder mellem finansielle enheder (kapitalallokering).
- Tilvejebringelse af et system for betalinger.
- Tilvejebringelse af et system til fordeling af risiko.
Oplist de finansielle virksomheder i FIL § 5, nr. 1
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Investeringsforvaltningsselskaber Forsikringsselskaber
Den finansielle regulering kæmper konstant for balancen mellem modstridende hensyn.
Finansiel stabilitet, tryghed og tillid VS frihed, effektivitet og konkurrence
Hensynet til privat kommerciel virksomhed VS Samfundshensyn
Kapitalkrav VS handlefrihed
Ledelsesregler VS fleksibilitet
Forbrugerbeskyttelse VS aftalefrihed
Baggrunden for EU-harmonisering af regulering af det finansielle system
Danmark havde før i tiden deres egen regulering af finansielle virksomheder, hvilket gjorde muligheden for grænseoverskridende transaktioner (flytte penge) meget besværlig.
➡️ Intensivt arbejde i EU med at harmonisere reguleringen af finansielle virksomheder.
I dag = En stor del af reguleringen udspringer af EU (især solvens og forbrugerbeskyttelse står højt på EU-dagsordenen).
➡️ Et fælles finansielt marked vil fjerne hindringer for den fri udveksling af tjenesteydelser på det finansielle område.
Vigtige regelsæt på EU-plan
CRD: direktiv om kapitalkrav og solvens + ensretning af regler + corporate governance
MiFID I og II: direktiver om investorbeskyttelse (styrke beskyttelse + øge konkurrence - bl.a. KYC + AML)
MAR: forordning om markedsmisbrug og insiderhandel
UCITS: direktiv om investeringsforeninger og investorbeskyttels
Hvilke udfordringer er forbundet med EU-regulering af det finansielle system?
Regel-tsunami
“One size fits all”
Implementering er vanskeligt
Vigtige regelsæt på nationalt plan (DK)
Lov om finansiel virksomhed (FIL) og lov om forsikringsvirksomhed (LFV):
● Den overordnede lov som regulerer finansielle aktører og deres interne organisering.
● Der kræves tilladelse under FIL til at drive finansiel virksomhed.
● Forsikringsvirksomheder hørte tidligere ind under FIL, men blev pr. 1. januar 2042 udskilt til LFV.
Selskabsloven (SL):
● De fleste finansielle virksomheder drives som kapitalselskaber og er derfor underlagt SL.
● FIL er dog lex specialis ift. SL
==> f.eks. skal banker have en bestyrelse, jf. FIL § 12
==> f.eks. må banker ikke have aktieklasser med forskellige stemmeret, jf. FIL § 13.
Lov om kapitalmarkeder (KML):
● Regulerer kapitalmarkedet, herunder adfærden på markedet.
● Visse aktører, hvis virksomhed udgør en del af markedsindretningen, reguleres dog af KML (strukturvirksomheder: f.eks.
børser, clearingcentraler og værdipapircentraler).
● Der er overlap med FIL, da finansielle aktører bl.a. agerer og rådgiver om investeringer på kapitalmarkedet.
Lov om investeringsforeninger (LIF)
● Regulerer investeringsforeninger, som beskæftiger sig med kollektiv investering – bl.a.:
- Tilladelse som UCITS og krav om godkendelse af vedtægter og fondsbestemmelser
- God skik, generalforsamling og ledelse m.v., årsrapporter, ophør, tilsyn og anbringelse af midler og likviditet
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter (FMSL)
● Regulerer fondsmæglerselskaber, børsmæglerselskaber og andre selskaber, som yder investeringsservices og lignende.
Hvorfor er finansielle virksomheder særligt reguleret i FIL?
Finansielle virksomheder antages at have en central betydning for samfundsøkonomien, hvilket overordnet set er baggrunden for den særlige regulering i FIL.
==> f.eks. SIFI’er (Systematically Important Financial Institutions)
Karakteristisk for FIL er, at den indeholder regler om:
1) Tilladelser til finansielle virksomheder.
2) Likviditetskrav
3) Kundehåndtering
4) Investorbeskyttelse
5) Fit & proper-krav til ledelsen
Hvad er pengeinstitutter, og er de underlagt koncessionsprincippet?
FIL § 7, stk. 1:
”Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning, dog ikke på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer […], skal have tilladelse som pengeinstitut.”
Koncessionsprincippet fastslår pengeinstitutternes eneret til at rette henvendelse til offentligheden om at modtage indskud, som banken skal tilbagebetale på anfordring.
“Fra offentligheden”:
- En ikke på forhånd afgrænset kreds af personer, f.eks. markedsføring i form af annoncering, omdeling af adresseløse forsendelser og skiltning fra eller ved forretningslokaler.
- Ikke indlån fra ansatte, uanset om virksomheden har mange ansatte.
“Indlån”:
- Midler, som pengeinstituttet har modtaget til depositum, forvaltning og lign., og på hvilke der består et retskrav på tilbagebetaling uanset instituttets økonomiske stilling, som kan kaldes på anfordring.
Pengeinstitutter er et samlebegreb for banker, sparekasser og andelskasser
Hvad er minimumsaktiekapitalen for tilladelse som pengeinstitut?
5 mio EUR, jf. FIL § 7
Skal pengeinstitutter have en bestyrelse og direktion?
Ja, , jf. FIL § 12, stk. 2
Hvilke typer virksomhed må pengeinstitutter udøve?
- Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler
- Udlånsvirksomhed
- Betalingstjenester
- Udstedelse og administration af andre betalingsmidler
- Sikkerhedsstillelse og garantier
- Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed
- Rådgivning til virksomheder vedr. kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedr. sammenslutning og opkøb af virksomheder
- Pengeformidling (money brokering)
- Kreditoplysninger
- Boksudlejning
- Opbevaring og forvaltning for egen regning med
en række finansielle instrumenter - Øvrig virksomhed i forbindelse med omsætning af
penge og kreditmidler - Udstedere af elektroniske penge.
Hvad er løbetidstransformation (maturity transformation)?
Kortfristede indlån for at lave langfristede udlån.
Renten som gives indskyder (fx forbruger) er lavere end den rente som opkræves fra indskyder ifm. udlån af de samme penge.
Långiver (forbruger 1) ønsker at yde lån med kort løbetid, så opsparingen kan realiseres/hæves hurtigt. Låntager (forbruger 2) ønsker at optage lån med lang løbetid.
Et pengeinstitut kan udligne disse modstridende præferencer, fordi pengeinstituttet har et stort antal kunder med lån på anfordring (når som helst), som erfaringsmæssigt ikke alle hæver deres indskud simultant.
Pengeinstituttet kan derfor – efter bevaring af en vis kassebeholdning – placere lavtforrentede indskud i udlån med lang løbetid til en højere rente.
Forskellen på de to rentesatser kaldes rentemarginalen og udgør en betydelig del af fortjenesten for en bank.
𝐹𝑜𝑟𝑡𝑗𝑒𝑛𝑒𝑠𝑡𝑒 = 𝑅𝑒𝑛𝑡𝑒 𝑝å 𝑢𝑑𝑙å𝑛 − 𝑅𝑒𝑛𝑡𝑒 𝑝å 𝑖𝑛𝑑𝑙å𝑛
[Forestil dig, at banken låner penge af dig. Når du sætter penge i banken, kan du hæve dem, når du vil, og du får en lille smule i rente. Samtidig låner banken de penge ud til nogen, der skal købe et hus eller en bil. De skal betale banken tilbage over mange år og med en højere rente.
Banken tjener penge, fordi de betaler dig en lav rente på dine penge, men de tager en højere rente fra dem, der låner penge. Forskellen mellem de to renter er, hvor banken tjener sin fortjeneste. Det virker, fordi ikke alle hæver deres penge samtidig, så banken kan låne dem ud på langt sigt.]
Hvorledes kan banker foretage gearing af lånte penge?
Gearing = Forøgelse af investering for lånte penge.
Det forhold, at pengeinstituttet låner penge ud som både udgøres af indskud fra kunder samt ekstern funding i form af lån fra andre banker el.lign. er reelt udtryk for gearing.
Lånet fra andre banker skal tilbagebetales med rente. Men hvis man kan investere (udlåne) lånte penge og opnå en fortjeneste (rente), som er højere end renten, man betaler for lånet, kan man beholde forskellen og derved øge sin samlede fortjeneste.
Forøger risikoen ved pengeinstituttets investering.
Hvilke ricisi er forbundet med bankers praksis for løbetidstransformation (hint: “bank runs” = selvopfyldende profetier)?
Konverteringen af korte indlån til lange udlån skaber en uundgåelig risiko.
Kundernes indskud kan hæves på anfordring, hvorimod udlånene sker over en længere periode.
Problematisk i forbindelse med såkaldte “bank runs”:
● Alle kunder hæver pludselig deres penge, f.eks. fordi der er opstået mistanke om dårlig økonomi hos pengeinstituttet.
● Bank runs bliver selvopfyldende profetier: kunderne hæver deres indlån, indtil der ikke er mere likviditet i banken, hvorefter den “krakker”.
De ricisi der er forbundet med bankernes forretningsmodel har ført til strenge regler om hvad?
1) Startkapitalkrav (EUR 5.000.000)
2) Likviditetskrav (placering af bankernes midler - ikke kun i lange udlån)
● Krav om, at bankerne beholder en vis andel af deres midler i enten rede penge eller let omsættelige værdipapirer, så de kan dække tab på investeringer samt udbetalinger som kunderne kræver.
3) Krav til ledelsen af virksomheden.
Hvorledes imødegår indskydergarantien indskydernes frygt for ikke at få sit indskud i banker tilbage?
Bank runs opstår som følge af indskydernes frygt for ikke at kunne få sit indskud (indlån) tilbage ➡️ indskydergarantien imødegår denne frygt:
1) Dækning fra en fond (garantiformuen)
2) Fonden skal finansieres af bankerne selv samt via offentlige tilskud.
3) Giver dækning på 100.000 euro (DKK 750.000 i Danmark) i tilfælde af, at banken går konkurs (indskydergarantidirektivet).
OBS: risiko for “moral hazard”, idet garantien kan gøre visse kunder ligeglade med om de sætter penge i en fornuftig, veldrevet bank = konkurrenceforvridende idet langt mindre effektive (og uforsvarlige) banker, kan give højere renter på indlån
Kan lovkrav til polstringen af banker gøre det besværligt for mindre og nystartede virksomheder at opnå
bankfinansiering (hint: “kreditklemmen”)?
Ja, kaldes kreditklemmen.
Når banker skal have større buffere, bliver de mere forsigtige med at låne penge ud, især til virksomheder med høj risiko, fx mindre eller nystartede virksomheder. Disse virksomheder har ofte få aktiver at stille som sikkerhed, hvilket gør dem mindre attraktive som kunder
Hvad er værdipapirhandlere, og er de underlagt koncessionsprincippet?
En virksomhed som handler med værdipapirer (f.eks. aktier og obligationer).
En værdipapirhandler retter henvendelse til offentligheden om investeringsservice og handel med værdipapirer, hvilket indebærer:
1) Modtager og udfører ordrer vedrørende finansielle instrumenter for investorers regning.
2) Investeringsrådgivning.
Kræver tilladelse efter § 13 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter
Sondring mellem:
1) fondsmæglerselskab
a. kun værdipapirhandel
2) børsmæglerselskab
a. fondsmæglerselskab der er medlem af et reguleret marked
Mange finansielle aktører kan opnå tilladelse som værdipapirhandler ved siden af deres primære tilladelse (f.eks. banker)
Hvad er realkreditinstitutter, og er de underlagt koncessionsprincippet?
Virksomheder, der yder lån mod registreret (tinglyst) pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer
Kræver tilladelse efter FIL § 8. Fastslår eneretten til at udbyde lån mod tinglyst pant i fast ejendom.
Finansiering:
Realkreditinstitutioner låner ikke penge ud, men rejser pengene til lånet ved samtidigt at optage et lån (ved udstedelse af obligationer til investorer, der ønsker at investere heri).
● som modydelse for lånet, betaler instituttet en rente og (eventuelt) afdrag.
Indbetalinger på pantebrevet (realkreditlånet) fra husejeren videredistribueres til obligationsejerne (minus driftsomkostninger).
Obligationsejerne er særligt sikret, da realkreditinstitutterne kun udlåner mod pant i fast ejendom.
[Flere pantebreve samles i en pulje, som finansieres ved udstedelse af flere obligationer ”i samme serie”. ➡️ En stordriftsfordel der giver bedre sikkerhed og rente.]
Hvor udbredt er realkreditfinansiering i DK?
Boligfinansiering i Danmark har traditionelt haft realkredit som omdrejningspunkt – finansierer hovedparten af gælden i boligen.
Realkreditinstitutterne tegner sig for ca. 60 % af det samlede udlån fra finansielle institutioner i DK.
Attraktivt investeringsobjekt for internationale investorer.
Baserer sig på den traditionelle danske andelstanke, hvor man i fællesskab og i foreningsregi opbygger systemet.
Hvad indebærer balanceprincippet ift. realkreditinstitutter?
Der er direkte sammenhæng mellem det lån, som boligejeren optager og de obligationer, som instituttet udsteder for at finansiere dét og øvrige lån til boligejere
➡️ Sikrer finansiel stabilitet, fordi en-til-en sammenhængen betyder, at der lukkes mindre risiko ud i systemet!!!
Realkreditinstituttet er ikke sårbar overfor markedsændringer - ej udsat for volalitet.
Giver gennemsigtighed – renten på realkreditlånet og prisen for at indfri det afspejles direkte i kursen på de realkreditobligationer, der
finansierer lånet.
Hvornår kan husejeren indfri sit pantebrev?
Husejeren kan altid indfri sit pantebrev ved at opkøbe obligationer i den pågældende serie svarende til lånet.
Giver mulighed for gældspleje – lånene kan omlægges, hvis renterne har ændret sig, eller hvis låntager tror, at renterne vil ændre sig.
