Mellemformer (delvist begrænset hæftelse) Flashcards
Hvad er definitionen på et kommanditselskab (K/S)?
LEV § 2, stk. 2:
”Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. “
(For kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.)
Hvor mange selskabsdeltagere skal der være i et K/S?
Minimum 2 selskabsdeltagere (1 komplementar og 1 kommanditist)
Er der krav om minimumskapital i et K/S?
Nej, intet krav om indbetaling af minimumskapital.
Hvorledes adskiller K/S’et sig fra I/S’et?
Adskiller sig fra I/S ved, at deltagernes hæftelse ikke er ens.
Hvordan hæfter komplementaren?
Hæfter personligt, principalt og solidarisk (hvis flere komplementarer) for K/S’ets forpligtelser (ligesom interessenterne i et interessentskab).
Kan være en fysisk eller juridisk person (ofte en juridisk person).
Hovedregel: Den aktive deltager (arbejds- og ledelsesforpligtelser).
Hvis K/S’et er stiftet efter den 1. juni 1996 skal komplementaren have (reelle) økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser, jf. LEV § 2, stk. 2, 2. pkt.
Hvordan hæfter kommanditisten?
En kommanditist ejer med sin kommanditanpart en ideel andel af K/S’et.
Hæftelsen er begrænset til den tegnede kommanditanpart (indskudskapital).
Kommanditanparten består af:
1) Kontant indskud = den kapital, som kommanditisten indbetaler ved etablering eller erhvervelse af kommanditanparten. Det kontante indskud repræsenterer den del af kommanditistens investering, som allerede er betalt ind i selskabet.
2) Resthæftelse = den del af kommanditistens forpligtelse, som endnu ikke er indbetalt, men som kommanditisten er forpligtet til at betale, hvis det bliver nødvendigt. Dette kan ske i tilfælde, hvor selskabet har brug for yderligere kapital for at dække tab eller finansiere aktiviteter (dvs. en fordring mod kommanditisten på restbetaling af kommanditanparten).
Hvordan stiftes et K/S?
UP: K/S’et stiftes og opnår retssubjektivitet ved aftale. Ingen selskabsretlig registreringspligt, jf. LEV § 2, stk. 3, 1. pkt.
U1: Selskabskombinationer (hvis alle komplementarer er kapitalselskaber m. begrænset hæftelse) er selskabet underlagt registreringspligt, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt.
-) LEV kap. 4: Navn, adresse, hjemsted, formål, regnskabsår, medlemmer af ledelsen, tegningsberettigede m.v.
-) Registreringspligten er ikke dog ikke en gyldighedsbetingelse for retssubjektivitet, da LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. ikke henviser til LEV § 9.
U2: Kommanditselskabet skal registreres i CVR, hvis den er momspligtig (omsætning på mere end 50.000 kr.)
Hvilke former for K/S findes der?
a) Det traditionelle K/S:
- Få deltagere
b) Partnerselskabet P/S:
- Kommanditselskab, hvor kommanditisternes indskud er fordelt på aktier.
- Selskabslovens regler om A/S’er finder anvendelse med de ‘fornødne tilpasninger’ (SL § 358).
[c) Publikumskommanditselskabet:
- Ofte flere tusinde deltagere.
- Blev ofte udbudt til offentligheden.
- Var i høj grad var drevet af skattemæssige overvejelser (anpartsprojekterne).
- Er siden ramt af skattemæssig regulering, der begrænser fradragsretten og dermed udbredelsen.]
d) Skattekommanditselskaber med 10 deltagere:
- Konsekvens af den skatteretlige regulering af publikumskommanditselskaber.
- Motivet er forsat ofte den skattemæssige behandling af fradrag for afskrivninger og renteudgifter.
- Max grænse på 10 kommanditister
(Ellers er der bl.a. kun fradrag i kapitalindkomst ctr. personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9. )
(Det er endvidere et skattemæssigt krav, at der deltages i virksomhedens drift i væsentligt omfang, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11. )
- Komplementaren er forsat ofte et kapitalselskab, dog med en passiv rolle.
Hvornår benyttes K/S’et i praksis?
a) Private Equity (Kapitalfonde) ==> Setup, hvor kapitalfonden investerer store (institutionelle) investorers midler (pensionskasser mv.), fx gennem opkøb af virksomheder.
Køber en virksomhed, udvikler den og sælger den. - Involverer en Kapitalfond (K/S), et managementselskab og investorer (kommanditisterne).
OBS. Komplementaren hæfter i princippet ubegrænset, men i praksis begrænset, da næsten altid et kapitalselskab
b) Ejendomsprojekter ==> skattekommanditselskaber el. små private investorer, der ønsker at undgå at betale topskat gennem fradrag for afskrivninger
I hvilket omfang er K/S’er reguleret?
Ingen egentlig lovgivning om K/S’er (dog LEV og ÅRL).
UP: Aftalefrihed (vedtægter og selskabsdeltagernes aftaler) + Selskabsretlige grundsætninger.
Forskel på de deklaratoriske ‘regler’ for K/S med få deltagere og et publikumskommanditselskab.
SL kan næppe generelt anvendes analogt, men principperne bruges i et vist omfang.
(U1991.787SH ctr. U1999.1377/2H, hvor analog anvendelse af minoritetsbeskyttelsesregler blev afvist.)
Hvorledes reguleres forholdet mellem komplementarerne?
Hvis der er flere komplementarer, reguleres deres indbyrdes forhold af interessentskabsretlige regler, fx hæfter komplementarerne indbyrdes som interessenter i et I/S = dvs. solidarisk
Hvorledes reguleres forholdet mellem kommanditisterne og komplementarerne?
Det deklaratoriske udgangspunkt er, at komplementarer indtager en dominerende stilling i K/S’et, med beføjelser som direktion og bestyrelse i et A/S.
Kommanditisternes samtykke kræves kun til særligt indgribende beslutninger (beslutninger ud over selskabets vedtægter og parternes forudsætninger)
Hvis K/S’et er stiftet efter 1. juni 1996 skal komplementaren have (reelle) økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser, jf. LEV § 2, stk. 2, 2. pkt.
Nævn eksempler på forvaltningsmæssige beføjelser hos komplementaren
1) Komplementaren er repræsenteret i selskabets ledelsesorgan med et antal medlemmer, evt. formanden.
2) Komplementaren har vetoret overfor ændring af selskabets vedtægter.
3) Komplementaren har vetoret overfor større/væsentlige beslutninger i selskabet.
4) Komplementaren indgår i selskabets tegningsregel.
For at komplementaren kan siges uigenkaldeligt at have fået tillagt forvaltningsmæssige beføjelser, stilles der krav om, at rettighederne fremgår af vedtægterne eller en tilsvarende forpligtende aftale.
Nævn eksempler på økonomiske beføjelser hos komplementaren
1) Komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets overskud eller bruttoindtægter.
2) Komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets likvidationsprovenu eller af indtægt ved salg af selskabets aktiver.
3) Komplementaren modtager forrentning af indskud/egenkapital i kommanditselskabet
For at komplementaren kan siges uigenkaldeligt at have fået tillagt økonomiske beføjelser, stilles der krav om, at rettighederne fremgår af vedtægterne eller en tilsvarende forpligtende aftale.
Hvordan fordeles over- og underskud mellem kommanditisterne?
Fordeles efter størrelse på indskud.
Hvordan fordeles over- og underskud mellem kommanditisterne og komplementar(erne)?
Aftalt i selskabskontrakten (intet deklaratorisk UP – dog krav om realitet i komplementars økonomiske beføjelser, herunder andel af overskud).
Hvilke regler gælder for overdragelse af K/S-andel for hhv. komplementarer og kommanditister?
Komplementar:
En komplementars overdragelse kræver samtykke fra samtlige selskabsdeltagere.
Hæfter ved udtræden på samme vis som ved I/S.
==> hæfter endvidere ved udtræden på samme vis som ved I/S.
Kommanditist: Begrænsninger i kommanditistens overdragelse må afgøres konkret.
UP: Samtykke fra samtlige selskabsdeltagere og fra selskabets kreditorer.
Hvorfor kræves der samtykke fra selskabets kreditorer ved kommanditistens overdragelse af kommanditanpart?
Kommanditisten hæfter – modsat komplementaren – kun med sit indskud (begrænset).
Hvis kommanditistens ideelle anpart overdrages, skal selskabets kreditorer godkende dette. Dette krav eksisterer for at beskytte kreditorernes interesser og for at sikre, at kreditorernes krav mod selskabet fortsat kan opfyldes.
[Ifølge SL § 65, stk. 1, har overdragelse af en kapitalandel, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, eller for hvilken der ikke er udstedt ejerbevis til eje eller pant, ikke gyldighed mod overdragelsens kreditorer, medmindre kapitalselskabet eller den, der fører ejerbogen, har modtaget underretning om overdragelsen.
Kreditorerne informeres herved om ændringer i ejerskabet, som kan påvirke deres sikkerhed. Uden denne sikkerhed vil kreditorerne ikke vide, hvor de skulle rette deres krav.
==> Kommanditisten frigøres således først fra sine forpligtelser, når overdragelsen er godkendt. ]
