Personselskaber med personlig hæftelse

Question 1

Enkeltmandsvirksomhed

Answer 1

Hvor én fysisk person alene driver en virksomhed (erhvervsdrift) med det formål at fremme sine økonomiske interesser, og dette ikke sker i selskabsregi (LEV § 1, stk. 1)

Question 2

Reguleringen af enkeltmandsvirksomheder

Answer 2

LEV (jf. LEV § 1, stk. 2) – dog kun enkelte af bestemmelserne, der gælder for enkeltmandsvirksomheder:
* Navn (LEV § 6): Særpræg (tydelig adskillelse), ikke beskyttede eller vildledende navne
* Prokura (LEV § 7): Fuldmagt fra ejeren til at forpligte enkeltmandsvirksomheden (og dermed også ejeren)
* Registrering: Anmeldelse af erhvervsvirksomheden til ERST (som tildeler et CVR-nr.)

Question 3

Hæftelsen for enkeltmandsvirksomheder

Answer 3

Indehaver hæfter personligt og ubegrænset med hele sin formue (ikke kun det, der er indskudt i virksomheden)

Question 4

Hvad indebærer kravet om “erhvervsdrift” for enkeltmandsvirksomheder

Answer 4

Erhvervsdrift: Definition i LEV § 1, stk. 4 (bl.a. “1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke virksomheden normalt modtager vederlag…”
* Ikke blot hobby (drift med profit for øje)

Question 5

Hvordan stiftes en enkeltmandsvirksomhed?

Answer 5

UP: Ingen selskabsretlig registreringspligt (kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser uden at være registreret)
* U: Krav om registrering i CVR, hvis virksomhed har/forventer at få en årlig omsætning på over DKK 50.000
* Registrering er nødvendig for, at virksomheden kan opkræve moms og få momsfradrag (krav ved årlig omsætning over DKK 50.000)

Question 6

Hvordan ledes en enkeltmandsvirksomhed?

Answer 6

Indehaver leder og tegner virksomheden (dog prokura og stillingsfuldmagt)

Question 7

Hvilke regler gælder for enkeltmandsvirksomheders regnskab?

Answer 7

Ingen revidering eller offentliggørelse af årsregnskab (pligt til bogholderi efter bogføringsloven)

Question 8

Hvornår overgår en enkeltmandsvirksomhed automatisk til et I/S?

Answer 8

Hvis indehaver får en medindehaver, vil der som udgangspunkt ske omdannelse til I/S

Question 9

Hvordan ophører en enkeltmandsvirksomhed?

Answer 9

(i) frivillig beslutning; skal betale kreditorer og afregistrere / (ii) konkurs; krav om indehavers personlige konkurs

Question 10

Interessentskab (I/S)

Answer 10

Et selskab med mindst to ejere (interessenter), der hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk overfor virksomhedens kreditorer, jf. LEV § 2, stk. 1..

Ofte få deltagere, der deltager aktivt i driften.

”Selskabsretlig residualform” - en slags “standard” eller restkategori for selskabsdannelser, når der ikke er andre specifikke regler eller strukturer, der passer. Det vil sige, at denne form ofte benyttes, når selskabsdeltagerne ikke vælger en specifik selskabsform, der er detaljeret reguleret af loven.

Question 11

Hvordan stiftes et interessentskab?

Answer 11

Stiftes (som udgangspunkt) ved aftale ml. to eller flere personer.

I/S kan også opstå spontant alene ved selskabsdeltagernes fælles erhvervsmæssige aktivitet (se eksempelvis U.2002.765H om ”CPH-vision”).

UP: Ikke krav om registrering.
o U1: Krav om registrering i CVR, hvis interessentskabet omsætter for mere end 50.000 kr. til brug for moms.
o U2: Krav om registrering i medfør af LEV, hvis interessentskabet har karakter af en selskabskombination, hvor alle deltagere har begrænset hæftelse.
o U3: Krav om registrering af reelle ejere.

Question 12

Hvilke regler gælder for I/S’ers regnskab?

Answer 12

UP: Behøver ikke at aflægge årsrapport.
* U: Hvis interessentskabet udelukkende er ejet af kapitalselskaber

Question 13

Hvordan reguleres I/S’et (hint: interessentskabskontrakten)?

Answer 13

Ingen særskilt lovregulering af interessentskaber.

LEV kapitel 1 og 2 (om bl.a. virksomhedens navn og prokura) og kapitel 7 (om straf) samt §§ 15f-15h (om ejerregister) finder anvendelse på interessentskaber, jf. LEV § 2, stk. 3.

Reguleringen af interessentskaber er hovedsageligt deklaratorisk.

Høj grad af aftalefrihed –> Interessentskabskontrakten er derfor afgørende (aftalen mellem interessenterne, der regulerer interessentskabets indre og ydre forhold)

Question 14

Interessentskaber som retssubjekt ctr. skattemæssig transparens?

Answer 14

Et interessentskab kan anses for et selvstændigt retssubjekt inden for mange områder, herunder formueretligt, tinglysningsmæssigt, panteretligt, navneretligt, procesretligt, fogedretligt, strafferetligt, forvaltningsretligt og afgiftsmæssigt.

Et interessentskab er imidlertid skattemæssigt transparent (dvs. beskatning sker hos hver enkelt interessent).

OBS. “virksomhedsordningen”:
1) Mulighed for at opspare overskud i virksomheden til lav skat (22 % i selskabsskattesatsen for 2025).
2) Adskillelse af privatøkonomi og virksomhedsøkonomi.
3) Fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst.

Question 15

Indenfor hvilket felt er I/S særlig udbredt?

Answer 15

De liberale erhverv:
1) Advokatvirksomheder (særligt før muligheden for partnerselskaber)
2) Praktiserende læger
3) Tandlæger
4) Arkitektvirksomheder

Question 16

Hvad bør en interessentskabsaftale som minimum altid regulere?

Answer 16

1) Navn og formål
2) Interessenternes interne forhold:
* Deltagere
* Indskud
* Ledelse (store eller små I/S’er)
* Ejerandele/overskuds- og underskudsdeling
* Arbejdsforpligtelser
* Tegningsret og repræsentation (Alle interessenter kan i tegne og forpligte selskabet ved ”normale” dispositioner)
* Beslutninger: beslutninger træffes som UP med enstemmighed, men i større I/S’er vil man ofte bemyndige få til at disponere på vegne af I/S’et)
* Udtræden, opsigelse, ophør mv.

Question 17

Hvordan ledes et I/S?

Answer 17

UP: interne beslutninger kan udelukkende træffes i enighed. Hver interessent har således vetoret.

Det egentlige ledelsesorgan betegnes normalt ”interessentmødet”.

Question 18

Hvem kan tegne et I/S?

Answer 18

Enhver interessent kan tegne interessentskabet (med mindre andet er aftalt) for så vidt angår dispositioner, som for interessentskabet er normale.

Enhver interessent kan endvidere repræsentere interessentskabet (dvs. modtage underretning på interessentskabets vegne).

Question 19

Hvad er forskellen på fælleskreditorer og særkreditorer (I/S)?

Answer 19

Fælleskreditor: Interessentskabets formue hæfter først og fremmest overfor dets kreditorer. Derudover hæfter interessenterne personligt, uden begrænsning og solidarisk. Hæftelsen er endvidere antageligvis principal – dvs. fælleskreditor kan rette sit krav direkte mod en interessent, før han retter krav mod interessentskabet.

Særkreditor: Interessenten hæfter selv for egne private forpligtelser. Særkreditor kan ikke rette sit krav mod interessentskabet, men må forfølge kravet mod den enkelte interessents formue (herunder eksempelvis med udlæg i interessentens andel og ret til udbytte).

Question 20

Hvorledes hæfter interessenterne? (herunder fsva. indtrædende hhv. udtrædende interessenter)

Answer 20

Interessenterne hæfter personligt, uden begrænsning, solidarisk og (formentligt) principalt.
Modi: Det interne forhold vil almindeligvis være baseret på ligedeling eller proratarisk (GBL § 2, stk. 2), hvorefter selskabsdeltagerne vil have mulighed for regres.

En “indtrædende interessent” hæfter som udgangspunkt ikke for krav fra før dennes indtrædelse.
U: intern aftale om, at den indtrædende interessent overtager gælden i interessentskabet.

En “udtrædende interessent” vil forsat hæfte for de forpligtelser, der var opstået før dennes udtræden, men hæfter ikke for krav, der måtte opstå efterfølgende.
U: Risiko for hæftelse overfor faste forretningsforbindelser efter udtræden, i tilfælde hvor disse ikke er blevet underrettet om udtræden (denunciationskrav).

Question 21

Hvilke krav stilles til kapitalen i et I/S (hint: særskilt kapitalkonto hensigtsmæssigt)?

Answer 21

Der er ikke kapitalkrav for interessentskaber.
* Et selskab skal dog typisk bruge penge til driften.

Derfor hensigtsmæssigt med en kapitalkonto = en særskilt postering i interessentskabets regnskab, hvor interessenternes indskud og overskud bogføres med fradrag af de udtræk, som interessenterne måtte foretage ved fordeling af overskud.

Question 22

Hvordan fordeles over-/underskud i et I/S?

Answer 22

UP: Overskud fordeles ligeligt mellem interessenterne uden hensyn til deres indskud. Dette kan – og vil ofte – reguleres i interessentskabskontrakten.
* Modi: Overskudsdelingen kan baseres på andelen af indskudt kapital, arbejdsindsats eller andet.

OBS. Den betaling, der ligner løn, bør afspejle interessentens modydelse og er i princippet adskilt fra overskudsdeling.

Dækning af underskud sker ofte efter samme regler som fordeling af overskud.

Question 23

Loyalitetsforpligtelsen i et I/S

Answer 23

Bred legitimation til at binde interessentskabet kombineret med den solidariske hæftelse medfører, at der nemt opstår en egentlig loyalitetsforpligtelse for den enkelte interessent overfor interessentskabet.

==> Loyalitetsforpligtelsen indebærer, at den enkelte interessent ikke må skade interessentskabet, herunder gælder et forbud for interessenterne til at konkurrere med interessentskabet og en pligt til at udvise ansvarlighed.

Question 24

Partrederi

Answer 24

Særlig selskabsform, der kan aftales mellem to eller flere ejere af ét skib.

Partrederier er reguleret i sølovens kapitel 5 (sølovens §§ 101-108).

Deltagerne hæfter direkte og personligt, men pro rata (dvs. kun i forhold til deres andel) overfor partsrederiets kreditorer, jf. sølovens § 102.
* Partrederiets kreditorer har derfor ikke nogen selskabsformue at søge sig fyldestgjort i, men bliver særkreditorer hos hver enkelt partreder for dennes del af gælden.

Question 25

Partsselskab

Answer 25

Man kan danne et interessentskab med pro-rata hæftelse uden for rederivirksomhed – det kaldes i så fald for et partsselskab. Denne hæftelsesform kræver kreditorernes samtykke og det ses meget sjældent i praksis.