Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Humanbiologi > Sanserne > Flashcards

Sanserne Flashcards

1
Q

Hvad er en sansecelle?

A

En sansecelle omformerer sansestimuli til elektriske signaler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er en sansereceptor?

A

De proteinmolekyler, som påvirkes direkte af sansestimuli.

De er placeret i sansecellernes receptormembran

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er et receptorpotentiale?

A

Når sansereceptorerne påvirkes af en adækvant stimulus, medfører det, at bestemte ionkanaler i sansecellernes cellemembraner åbnes eller lukkes, så membranpotentialet ændres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn hovedgrupperne af sansereceptorer, hvor de er placeret, og hvilken slags stimuli de reagerer på

A

Mekanoreceptorer - Mekaniske stimuli i det indre øre, huden, muskler, sener, store blodkar og hjerte

Kemoreceptorer - Kemiske stimuli i munden, næsen, store blodkar og hjernen

Termoreceptorer - Temperaturstimulering i huden, indre organer og hjernen

Fotoreceptorer - Lysstimulering i øjet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Sammenlign egenskaberne hos hhv. receptorpotentialer og aktionspotentialer

A

Receptorpotentialernes amplitude, form og varighed afhænger af den styrke og varighed, som stimulus har, men de har er kort rækkevidde. De må derfor overføres til aktionspotentialer, som ledes uforandret og med stor hastighed langs den fulde længde af de sensoriske (afferente) aksoner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forklar, hvordan receptorpotentialerne i sansecellerne kodes om til et mønster af aktionspotentialer i de sensoriske aksoner

A

Receptorpotentialet i en sansecelle med eget akson omsættes direkte til nerveimpulser ved at aktionspotentialerne ledes til CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er en sensorisk nervecelles receptive felt?

A

Den del af den sensoriske flade, der påvirker impulsfrekvensen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad menes med adaption?

A

En reduceret frekvens af aktionspotentialer i sensoriske nerveceller ved konstant, vedvarende stimulering af sansereceptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvorfor er det hensigtsmæssigt, at mange sansesystemer har evne til adaption?

A

Nervesystemets kapacitet bliver fortrinsvist brugt til at analysere de vigtige forandringer i organismen og omgivelserne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor opstår perception?

A

Når aksonerne når bestemte endedele i coterx cerebir

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er det, der bestemmer, hvilke sanseoplevelser, der skabes ud fra aktionspotentialerne fra de forskellige sanseorganer?

A

Typen af sanseoplevelse er afhængig af, hvor i hjernen nerveimpulserne ender.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke sanser er de vigtigste af dem, der er knyttet til huden?

A

Den taktile sans - at ting har en tredimensional form - ender i den somatosensoriske cortex cerebri lige bag centralfuren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke tre typer af receptorer formidler information om hudtemperaturen?

A

Kuldereceptorer, varmereceptorer, smertefibre med receptorer i huden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan får CNS information om armenes og benenes bevægelser og positioner?

A
  • Muskeltenene registrer muskellængde og kontraktionshastighed og giver CNS besked herom.
  • Taktile receptorer i ledkapslernes vægge og i huden omkring leddene giver CNS besked om vinkel og bevægelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er den vigtigste forskel mellem smertesansen og de andre sanser?

A

At stimulien er potentielt skadelig, og smertesansen dermed bevirker, at den beskytter mod alvorlige skader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan aktiveres noicicereceptoren?

A

Ved smertevoldende stimuli eller indirekte via kemiske stoffer, der frigøres eller dannes i beskadigt væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Forklar forskellen mellem nociceptiv smerte og neurogen smerte

A

Nociceptiv smerte kan udløses af en kraftig mekanisk eller kemisk påvirkning og af ekstreme temperaturer.

Nociceptiv smerte kan ligesom det generelle sanseapparat inddeles i somatiske og viscerale smerter.

Neurogene smerter skyldes udløsning af aktionspotentialer andre steder end i de frie nerveender.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke to grupperinger inddeles somatisk smerte i?

A

Inddeles i

  • overfladisk smerte, som er knyttet til huden, og i
  • dyb smerte, som er knyttet til den tværstribede skeletmuskulatur, bindevæv, knogler og led.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Giv en definiton på overfladisk smerte

A

En somatisk smerte, som er knyttet til huden,

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Giv en definiton på dyb smerte

A

En somatisk smerte, som er knyttet til den tværstribede skeletmuskulatur, bindevæv, knogler og led.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Giv en definiton på visceral smerte

A

Smerter i indvoldsorganerne, skyldes som regel passiv udspiling af et hulrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Giv en definiton på fantomsmerter

A

Smerter lokaliseret i et organ eller legemsdel, der er fjernet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv, hvordan overføringen af nerveimpulser i smertebanen kan påvirkes

A

I dorsalhornet er der specielle interneuroner, som kan hæmme frigørelsen af neurotransmittere fra smertefibrene, således at signaloverføringen hæmmes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Forklar, hvordan svag stimulering af huden rundt om et skadet område kan reducere smerteoplevelsen

A

Svag elektrisk stimulering af huden, idet portcellerne aktiveres, pga. de myeliniserede aksoner, som aktiverer portcellerne.

(Mange smertedæmpende lægemidler reducerer dannelsen af postglandiner. Lokale anæstesimidler virker ved at blokere impulsledningen i smertefibre)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad menes med henført smerte?

A

Det er almindeligt, at smertefibre fra hhv. hud og indvoldsorganer danner synapser med samme celler i rygmarven, og hjernen derfor lokaliserer smerten til det aktuelle hudområde også i de tilfælde, hvor smerten udspringer fra et indvoldsorgan.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Beskriv de væsentligste mekanismer bag smertebehandling (analgesi).

A
  • At hæmme aktiveringen af nocireceptorerne
  • At blokere impulsledningen i smertefibrerne
  • At blokere signaloverføringen i smertebanerne i CNS
  • At aktivere kroppens eget smertekontrollerende system
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Forklar, hvordan placebo kan lindre smerte

A

Antagonister for opioidreceptorerne blokerer den analetiske virkning af placebo; øget frigørelse af egne opioider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad menes med nocebo?

A

At negative forventninger til smertebehandlingen eller et pessimistisk syn på årsagen og udviklingen af smerten kan føre til en forstærket smerteoplevelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Beskriv adfærdsresponserne på kløe.

A

Skrabebevægelserne på huden ved kløe stimulerer smertereceptorerne i huden og bevirker dermed at kløen dæmpes eller forsvinder, så længe skrabebevægelserne vedvarer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvorfor er mange af de lugte, der findes i nature, speielt kraftige efter et regnvejr?

A

Lugtstofferne er som regel flygtige forbindelser i luftform, mens de også kan være opløst i vanddråber i luften.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilke funktioner har det slimlag, der dækker lugteepitelet?

A

Lige under lugteepitelet er der slimproducerende kirtler med udførselgange, der udmunder på epiteloverfladen.

Lugtecellerne har mange cilier, som ligger i slimlaget på overfladen af lugteepitelet.

Cilierne giver lugtecellerne en stor kontaktflade til omgivelserne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Beskriv, hvordan lugtecellerne stimuleres

A

Lugtereceptorerne er G-proteinkoblede membranreceptorer.

Aktriveringen af receptorerne medfører åbning af ionkanalerne i cellemembranen.

Mellem receptorbindingen og åbningen af ionkanalen er der en signalkæde, der resulterer i en kraftig signalforstærkning, og lugtecellerne er derfor meget følsomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Forklar, hvordan lugte kan vække stærke følelser

A

Lugtecenteret indgår i det limbiske system, som er et område af hjernen, der er vigtigt for følelserner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Beskriv opbygningen af et smagsløg

A

Sammen med nogle basalceller er smagscellerne ordnet i grupper, som kaldes smagsløg.

Smagscellerne ender i et bundt hårlignende udvækster, mikrovilli, som øger overfladen.

Receptormolekylerne, der registrerer smagsstofferne, sidder i mikrovilliernes membraner.

Mikrovillierne stikker ud i en smagspore, hvor de har kontakt med væsken i mundhulen.

Smagscellerne har ikke egne aksoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvor længe lever en smagselle?

A

Ca. 10 dage. Ødelagte celler erstattes efterhånden ved basalcellernes mitose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

HVad er de grundlæggende smagskvaliteter?

A
  • Salt
  • Sødt
  • Surt
  • Bitter
  • Umami
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Sammenlign lugtesansens og smagssansens vigtigste funktioner

A

De udgør til sammen en kvalitetskontrol, som sikrer, at forskellige ernæringsmæssige og fysiologiske behov kan dækkes, samtidig med at disse sanser beskytter mod at spise giftig eller fordærvet mad.

Lugten af mad udløser også reflekser som forbereder fordøjelseskanalen på de processer, som følger af måltiderne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Forklar, hvordan det er muligt at skelne mellem flere hundrede former for smag, på trods af at der kun er fem grundlæggende smsgskvaliteter

A

En bestemt smagskilde medfører et bestemt forhold mellem impulsfrekvenserne i de forskellige sensoriske aksoner fra samgsløgene.

Ved at sammenligne disse fibres impulsfrekvens kan hjernen skelne mellem flere hundrede forskellige slags smag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvilke sanser, foruden samgssansen, bidrager til den totale smagsoplevelse?

A
  • Lugtesansen - når maden tyggges frigøres der aromastoffer, som kommer op i næsehulen fra svælget og påvirke lugtecellerne
  • Madens konsistens og temperatur og kemiske stofindhold - registreres af trykfølsomme og temperaturfølsomme receptorer i læberne og mundhulen.
  • Smertesansen
  • Synssansen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvordan kan kroppens fysiologiske status og tidligere erfaringer påvirke smagsoplevelsen?

A

Genetik, kroppens behov, erfaring som kvalme eller ondt i maven

41
Q

HVad menes med en tones frekvens?

A

Lydfrekvensen (tonehøjden) måles i Hz, som er antallet af svingninger pr. sekund.

I områder, hvor molekylerne er fortættet er trykket større end i områder, hvor partiklerne er fortyndet.

42
Q

Hvad menes med en tones lydtryk?

A

De forandringer i lufttrykket, som forårsager lyden, kaldes lydtryk

43
Q

Hvad er menneskets hørbare frekvensområde?

A

Man hører bedst i frekvensområdet mellem 1.000 og 3.000 Hz, hvor tærsklen normalt er 0 decibel (dB)

44
Q

Beskriv, hvordan det hørbare frekvensområde ændres med alderen

A

Fra 20-års alderen bliver det hørbare frekvensområde langsomt mindre, idet evnen til at høre de højeste frekvenser går tabt.

45
Q

Hvad er det ydre øres hovedfunktion?

A

At samle lyden og sende den til trommehinden, som danner overgangen mellem det ydre øre og mellemøret.

46
Q

Hvad kaldes hulrummet i mellemøret, og hvad kaldes det?

A

Trommehulen og ligger i tindingebenet

47
Q

Hvad får trommehinden til at vibrere i takt med lyden?

A

Nå der forekommer svingninger i trykforskellen mellem luften i øregangen og mellemøret

48
Q

Hvilke tre små knogler i mellemøret hjælper med at overføre vibrationerne i trommehinden til det indre øre?

A
  • Hammeren, malleus
  • Ambolten, incus
  • Stigbøjlen, stapes
49
Q

Hvad er det væskefyldte indre øre indkapslet i?

A

Knoglevæv

50
Q

Hvorfra reflekteres lydenergi?

A

Fra en grænseflade mellem luft og vand

51
Q

Hvad er mellemørets vigtigste opgave?

A

At modificere lyden, således at det meste af lydenergien alligevel overføres fra luften i den ydre øregang til væsken i det indre øre, hvor mellemøret virker som en trykforstærker.

52
Q

Hvad består det indre øre af?

A

Det indre øre er indlejret i tindingebenet og består af:

  • Øresneglen, cochlea
  • Forgården, vestibulum
  • Tre buegange
53
Q

Hvor sidder sansecellerne, der stimuleres af lyd?

A

I øresneglen, cochlea

54
Q

Hvad er det forgården/vestibulum og buegangene i det indre øre ansvarlig for?

A

Ligevægtssansen

55
Q

Hvad findes der langs basilarmembranen?

A

Én række af indre hårceller og tre rækker af ydre hårceller

56
Q

Hvad sker der med hårcellernes sansehår ved lydstimulering?

A

De bøjes

57
Q

Hvordan fører lyd til vibration af basilarmembranen og stimulering af hårcellerne i cochlea/øresneglen?

A
  • For høje frekvenser er udslaget på basilarmembranen størst og stimuleringen af hårcellerne kraftigst ved cochleas basis.
  • Lavere frekvenser får derimod basilarmembranen til at svinge med størst udslag nærmere spidsen af cochlea, og hårcellerne stimuleres da mest i dette område.
58
Q

Hvordan gør basilarmembranen det muligt at skelne mellem forskellige lydfrekvenser?

A

Pga menneskets emne til frekvensdiskriminering - hjernen kan med stor nøjagtighed afgøre, hvilket område af basilarmembranen, der svinger med det største udslag, og på den måde bestemme frekvensen af den lyd, som stimulerer øret.

59
Q

Hvordan beregner hjernen lydretningen?

A

På grundlag ad forskelle i lydens ankomsttid og intensitet ved de to ører

60
Q

Nævn ligevægtsorganerne

A

Ligevægtsorganerne findes i begge ører og består af to otolitorganer i vestibulum og tre næsten cirkelformede organer, buegangene, som udgår fra den øverste del af vestibulum

61
Q

Hvad er otolitorganerne følsomme over for, og hvad er deres opgave?

A

Otolitorganerne er følsomme overfor tyngdekraften og giver nervesytemet besked om hovedets stilling i forhold til lodlinjen

62
Q

Hvad er buegangene følsomme over for?

A

Rotation af hovedet

63
Q

Hvordan stimuleres hårcellerne i buegangene?

A

Af et geléagtigt legeme, cupula

64
Q

Beskriv opbygningen af buegangene.

A

De tre buegange er væskefyldte, næsten cirkelformede membrankanaler, som ligesom cochlea er indlejret i tindingebenet.

I den ene ende er der en udvidelse, ampullen, hvor hårcellerne ligger i en del af væggen.

65
Q

Hvad er cupula?

A

En geléagtig udvækst, som sansehårene stikker ind i, og som dækker næsten hele tværsnittet af ampullen.

66
Q

Beskriv opbygningen af otolitorganerne i det indre øre

A

Der er to otolitorganer i hvert øre, utriculus og saccualus.

De består af en væskefyldt mebransæk og et sanseepitel med hårceller i bunden (utriculus) eller en del af sideæggen (sacculus).

Sansehårsbundterne stikker ind i en geléagtig masse, som dækker hele sanseepitelet.

I geléen er der et stort antal otolitter (øresten), som er tunge krystaller af calciumkarbonat.

67
Q

Hvordan stimuleres hårceller i otolitorganerne?

A

Når hovedet sættes på skrå, forskydes gelemassen med otolitterne langs sanseepitelet, således at sansehårene bøjes.

Hjernen får da information om hovedets vinkel i forhold til lodlinjen

68
Q

Hvad er otolitorganernes opgave?

A

At give hjernen besked om hovedets stilling i forhold til lodlinjen

69
Q

Hvilken information ud over information fra ligevægtsorganerne er vigtig for kroppens balance?

A

Information fra øjnene og fra sanseceller i den tværstribede skeletmuskulatur, sener og ledkapsler, samt receptorer i nakkens muskler og led

70
Q

Fra ligevætscentrene løber der aksoner til ?

A
  • Rygmarven
  • Centre i hjernestammen
  • Cerebellum Cortex cerebri
71
Q

Hvad er lys?

A

Elektromagnetiske bølger

72
Q

Hvad er synligt lys?

A

Det, man opfatter som synligt lys, er elektromagnetiske bølger med en bølgelængde fra 400 til 700 nanometer (nm)

73
Q

Hvordan kan en samlelinse danne et billede på nethinden?

A

En genstand, der reflekterer lysstråler, består af et stort antal lyspunkter.

Hvis en genstand skal kunn ses tydeligt, må det lys, som reflekteres fra genstandens lyspunkter, fokuseres på nethinden.

Alle billedpunkter vil tilsammen danne et billede af tingen på nethinden.

74
Q

Hvad er øjenhulen fyldt med?

A

Støddæmpende fedt

75
Q

Hvad består væggene i øjnene af?

A
  • Yderst: Et fibrøst lag, kaldet senehinden
  • I midten: Et lag, der er rigeligt forsynet med blodkar - kaldet årehinden
  • Inderst: Et lag, der indeholder lysfølsomme, aksonfrie sanseceller og nerveceller, kaldet nethinden
76
Q

Hvad er tårevæskens opgaver?

A

Tårevæsken renser og smører forsiden af øjet og hindrer udtørring af hornhinden.

Tårevæsken bidrager også til at fugte slimhinden i næsehulen.

77
Q

Hvordan regulerer pupillen, hvor meget lys, der slippes ind i øjet?

A

Pupillen udvides, når radiærmusklen, som stimuleres af stigende aktivitet i sympaktiske aksoner, trækker sig sammen.

Diameteren mindskes, når ringmusklen, som stimuleres af stigende aktivitet i parasympatiske aksoner, trækker sig sammen.

Dette styres automatisk via en refleks.

78
Q

Hvor i øjet brydes lyset mest?

A

Lyset brydes stærkere på overgangen mellem luften og cornea/hornhinden end på ovegangen mellem kammervæsken og linsen

79
Q

Forklar, hvordan genstande med forskellig afstand til øjet kan fokuseres på nethinden

A

Billeder af ting, der er længere væk end ca. 6 m , bliver fokuseret på retina.

Ciliarmusklens diameter bestemmer linsens krumning, hvilket bevirker, at den elastiske linse bliver mere krum, og at linsestyrken øges.

80
Q

Hvilke to hovedtyper af lysfølsomme sanseceller i retina findes der?

A

Stave og tapper

81
Q

Hvilken rolle spiller stavene i retina?

A

Stacene giver ikke farvesyn, men er meget lysfølsomme. I stærkt lys er stavene maksimalt stimuleret

82
Q

Hvilken rolle spiller tappene i retina?

A

Tappene giver farvesyn, men er mindre lysfølsomme

83
Q

Hvor ligger de fleste tappe?

A

I macula lutea, den gule plet

84
Q

HVad indeholder retinas yderste lag (længst væk fra glaslegemet), corpus vitreum?

A

Stavene og tappene

85
Q

Hvad indeholder retinas inderst lag (nærmest glaslegemet)?

A

Ca. 1 mio. nerveceller, der kaldes ganglionceller. Det er aksoner fra ganglioncellerne, som danner synsnerve

86
Q

Hvad indeholder retinas midterste lag?

A

Interneuroner, som danner forbindelse mellem grupper af sanseceller og mellem sansecellerne og ganglioncellerne

87
Q

Hvad er den blinde plet?

A

Et sted i retina, hvor der ikke er sanseceller. Blodkarrene til retina går også gennem den blinde plet.

88
Q

Hvad er den gule plet?

A

Et sted i retina, hvor de fleste tappe ligger. I dette område er tætheden af sanseceller højere end i resten af retina.

89
Q

Hvad er fovea centralis?

A

En central fordybning i den gule plet, som billedet fokuseres midt i, når man fæstner blikket på en detalje.

90
Q

Beskriv, hvordan stavene og tappene er fordelt på retina

A

Med undtagelse af fovea centalis er stavene fordelt over hele retina, men tætheden er størst i området lige uden for den gule plet.

Da fovea centralis mangler stave, stimuleres dette område ikke af svagt lys.

91
Q

Beskriv stavenes opbygning

A

Stavene har lange, jævnt tykke ydersegmenter. Alle stavene indeholder fotopigmentetet rhodopsin (synpurpur)

92
Q

Beskriv tappenes opbygning

A

Tappene har korte og kegleformede ydersegmenter. Tappene findes i tre forskellige former med hver sin type fotopigment

93
Q

Hvilken betydning har A-vitamin for øjets sanseceller?

A

Fotopigmenterne består af opsin, som er et protein, og retinal, som produceres af A-vitamin (retinol).

94
Q

Forklar, hvordan hjernen kan skelne mellem et stort antal farvenuancer baseret på kun tre typer af tappe

A

Hjernen sammeligner den virkning lyset har på de forskellige tappe, som hver især enten kan betegnes som blå, grønne eller røde.

95
Q

Beskriv mekanismerne bag lys- og mørkeadaption

A

I vedvarende stærkt lys har sansecellerne et lavt niveau af intakt fotopigment. Sansecellerne er da lysadapterede, og lysfølsomheden er lille.

Under mørkeadaption gendannes intakt fotopigment

96
Q

Beskriv de forskellige typer af øjenbevægelser (langsomme og hurtige)

A

Langsomme: Bevirker, at man kan holde blikket fæstnet på bevægelige objekter eller på ting, der er i ro, når man selv bevæger sig. Styres af reflekser, der bl.a. er afhængig af sensorisk information fra buegangene i det indre øre.

Hurtige: Når man lader blikket glide hen over omgivelserne, bevæger øjnene sig med hurtige ryk, som kaldes sakkader. Der skabes da en serie billeder af forskellige områder, som fokuseres i fovea centralis

97
Q

Beskriv nervebanerne mellem retina og cortex cerebri

A

Synsinformation fra retina til hjernen sendes via synsnerven som indeholder ganglioncellernes aksoner.

Lige foran hypofysen findes der synsnervekrydsninger, hvor ca. halvdelen af aksonerne fra hvert øje krydser over til den modsatte side.

I thalamus danner aksonerne synapser med nerveceller, som sender information videre til synscentrene i højre og venstre occipitallap i cortex cerebri

98
Q

Hvad er mekanismerne bag dybdesyn og afstandsbedømmelse på korte og lange afstande?

A

Hjernen sammenligner de to forskellige billeder og tolker forskellene.

Afstandsbedømmelsen bygger på erfaring om tingenes egentlige størrelse.

99
Q

Hvorfor er mennesker kun følsomme for kontraster og ikke for dan absolutte lysintensitet?

A

Ganglioncellernes impulsfrekvens bliver kun forandret, hvis der er forskelle i belysningen inden for det receptive felt.

Da ganglioncellerne er ufølsommer for en jævn belysning af retina, videresender de kun information om kontrasterne i billedet.

Humanbiologi (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions