Sanserne

Question 1

Hvad er en sansecelle?

Answer 1

En sansecelle omformerer sansestimuli til elektriske signaler

Question 2

Hvad er en sansereceptor?

Answer 2

De proteinmolekyler, som påvirkes direkte af sansestimuli.

De er placeret i sansecellernes receptormembran

Question 3

Hvad er et receptorpotentiale?

Answer 3

Når sansereceptorerne påvirkes af en adækvant stimulus, medfører det, at bestemte ionkanaler i sansecellernes cellemembraner åbnes eller lukkes, så membranpotentialet ændres.

Question 4

Nævn hovedgrupperne af sansereceptorer, hvor de er placeret, og hvilken slags stimuli de reagerer på

Answer 4

Mekanoreceptorer - Mekaniske stimuli i det indre øre, huden, muskler, sener, store blodkar og hjerte

Kemoreceptorer - Kemiske stimuli i munden, næsen, store blodkar og hjernen

Termoreceptorer - Temperaturstimulering i huden, indre organer og hjernen

Fotoreceptorer - Lysstimulering i øjet

Question 5

Sammenlign egenskaberne hos hhv. receptorpotentialer og aktionspotentialer

Answer 5

Receptorpotentialernes amplitude, form og varighed afhænger af den styrke og varighed, som stimulus har, men de har er kort rækkevidde. De må derfor overføres til aktionspotentialer, som ledes uforandret og med stor hastighed langs den fulde længde af de sensoriske (afferente) aksoner.

Question 6

Forklar, hvordan receptorpotentialerne i sansecellerne kodes om til et mønster af aktionspotentialer i de sensoriske aksoner

Answer 6

Receptorpotentialet i en sansecelle med eget akson omsættes direkte til nerveimpulser ved at aktionspotentialerne ledes til CNS

Question 7

Hvad er en sensorisk nervecelles receptive felt?

Answer 7

Den del af den sensoriske flade, der påvirker impulsfrekvensen

Question 8

Hvad menes med adaption?

Answer 8

En reduceret frekvens af aktionspotentialer i sensoriske nerveceller ved konstant, vedvarende stimulering af sansereceptorer

Question 9

Hvorfor er det hensigtsmæssigt, at mange sansesystemer har evne til adaption?

Answer 9

Nervesystemets kapacitet bliver fortrinsvist brugt til at analysere de vigtige forandringer i organismen og omgivelserne

Question 10

Hvor opstår perception?

Answer 10

Når aksonerne når bestemte endedele i coterx cerebir

Question 11

Hvad er det, der bestemmer, hvilke sanseoplevelser, der skabes ud fra aktionspotentialerne fra de forskellige sanseorganer?

Answer 11

Typen af sanseoplevelse er afhængig af, hvor i hjernen nerveimpulserne ender.

Question 12

Hvilke sanser er de vigtigste af dem, der er knyttet til huden?

Answer 12

Den taktile sans - at ting har en tredimensional form - ender i den somatosensoriske cortex cerebri lige bag centralfuren

Question 13

Hvilke tre typer af receptorer formidler information om hudtemperaturen?

Answer 13

Kuldereceptorer, varmereceptorer, smertefibre med receptorer i huden

Question 14

Hvordan får CNS information om armenes og benenes bevægelser og positioner?

Answer 14

• Muskeltenene registrer muskellængde og kontraktionshastighed og giver CNS besked herom.
• Taktile receptorer i ledkapslernes vægge og i huden omkring leddene giver CNS besked om vinkel og bevægelse

Question 15

Hvad er den vigtigste forskel mellem smertesansen og de andre sanser?

Answer 15

At stimulien er potentielt skadelig, og smertesansen dermed bevirker, at den beskytter mod alvorlige skader

Question 16

Hvordan aktiveres noicicereceptoren?

Answer 16

Ved smertevoldende stimuli eller indirekte via kemiske stoffer, der frigøres eller dannes i beskadigt væv

Question 17

Forklar forskellen mellem nociceptiv smerte og neurogen smerte

Answer 17

Nociceptiv smerte kan udløses af en kraftig mekanisk eller kemisk påvirkning og af ekstreme temperaturer.

Nociceptiv smerte kan ligesom det generelle sanseapparat inddeles i somatiske og viscerale smerter.

Neurogene smerter skyldes udløsning af aktionspotentialer andre steder end i de frie nerveender.

Question 18

Hvilke to grupperinger inddeles somatisk smerte i?

Answer 18

Inddeles i

• overfladisk smerte, som er knyttet til huden, og i
• dyb smerte, som er knyttet til den tværstribede skeletmuskulatur, bindevæv, knogler og led.

Question 19

Giv en definiton på overfladisk smerte

Answer 19

En somatisk smerte, som er knyttet til huden,

Question 20

Giv en definiton på dyb smerte

Answer 20

En somatisk smerte, som er knyttet til den tværstribede skeletmuskulatur, bindevæv, knogler og led.

Question 21

Giv en definiton på visceral smerte

Answer 21

Smerter i indvoldsorganerne, skyldes som regel passiv udspiling af et hulrum

Question 22

Giv en definiton på fantomsmerter

Answer 22

Smerter lokaliseret i et organ eller legemsdel, der er fjernet

Question 23

Beskriv, hvordan overføringen af nerveimpulser i smertebanen kan påvirkes

Answer 23

I dorsalhornet er der specielle interneuroner, som kan hæmme frigørelsen af neurotransmittere fra smertefibrene, således at signaloverføringen hæmmes

Question 24

Forklar, hvordan svag stimulering af huden rundt om et skadet område kan reducere smerteoplevelsen

Answer 24

Svag elektrisk stimulering af huden, idet portcellerne aktiveres, pga. de myeliniserede aksoner, som aktiverer portcellerne.

(Mange smertedæmpende lægemidler reducerer dannelsen af postglandiner. Lokale anæstesimidler virker ved at blokere impulsledningen i smertefibre)

Question 25

Hvad menes med henført smerte?

Answer 25

Det er almindeligt, at smertefibre fra hhv. hud og indvoldsorganer danner synapser med samme celler i rygmarven, og hjernen derfor lokaliserer smerten til det aktuelle hudområde også i de tilfælde, hvor smerten udspringer fra et indvoldsorgan.

Question 26

Beskriv de væsentligste mekanismer bag smertebehandling (analgesi).

Answer 26

* At hæmme aktiveringen af nocireceptorerne * At blokere impulsledningen i smertefibrerne * At blokere signaloverføringen i smertebanerne i CNS * At aktivere kroppens eget smertekontrollerende system

Question 27

Forklar, hvordan placebo kan lindre smerte

Answer 27

Antagonister for opioidreceptorerne blokerer den analetiske virkning af placebo; øget frigørelse af egne opioider

Question 28

Hvad menes med nocebo?

Answer 28

At negative forventninger til smertebehandlingen eller et pessimistisk syn på årsagen og udviklingen af smerten kan føre til en forstærket smerteoplevelse

Question 29

Beskriv adfærdsresponserne på kløe.

Answer 29

Skrabebevægelserne på huden ved kløe stimulerer smertereceptorerne i huden og bevirker dermed at kløen dæmpes eller forsvinder, så længe skrabebevægelserne vedvarer.

Question 30

Hvorfor er mange af de lugte, der findes i nature, speielt kraftige efter et regnvejr?

Answer 30

Lugtstofferne er som regel flygtige forbindelser i luftform, mens de også kan være opløst i vanddråber i luften.

Question 31

Hvilke funktioner har det slimlag, der dækker lugteepitelet?

Answer 31

Lige under lugteepitelet er der slimproducerende kirtler med udførselgange, der udmunder på epiteloverfladen. Lugtecellerne har mange cilier, som ligger i slimlaget på overfladen af lugteepitelet. Cilierne giver lugtecellerne en stor kontaktflade til omgivelserne.

Question 32

Beskriv, hvordan lugtecellerne stimuleres

Answer 32

Lugtereceptorerne er G-proteinkoblede membranreceptorer. Aktriveringen af receptorerne medfører åbning af ionkanalerne i cellemembranen. Mellem receptorbindingen og åbningen af ionkanalen er der en signalkæde, der resulterer i en kraftig signalforstærkning, og lugtecellerne er derfor meget følsomme

Question 33

Forklar, hvordan lugte kan vække stærke følelser

Answer 33

Lugtecenteret indgår i det limbiske system, som er et område af hjernen, der er vigtigt for følelserner.

Question 34

Beskriv opbygningen af et smagsløg

Answer 34

Sammen med nogle basalceller er smagscellerne ordnet i grupper, som kaldes smagsløg. Smagscellerne ender i et bundt hårlignende udvækster, mikrovilli, som øger overfladen. Receptormolekylerne, der registrerer smagsstofferne, sidder i mikrovilliernes membraner. Mikrovillierne stikker ud i en smagspore, hvor de har kontakt med væsken i mundhulen. Smagscellerne har ikke egne aksoner

Question 35

Hvor længe lever en smagselle?

Answer 35

Ca. 10 dage. Ødelagte celler erstattes efterhånden ved basalcellernes mitose.

Question 36

HVad er de grundlæggende smagskvaliteter?

Answer 36

* Salt * Sødt * Surt * Bitter * Umami

Question 37

Sammenlign lugtesansens og smagssansens vigtigste funktioner

Answer 37

De udgør til sammen en kvalitetskontrol, som sikrer, at forskellige ernæringsmæssige og fysiologiske behov kan dækkes, samtidig med at disse sanser beskytter mod at spise giftig eller fordærvet mad. Lugten af mad udløser også reflekser som forbereder fordøjelseskanalen på de processer, som følger af måltiderne.

Question 38

Forklar, hvordan det er muligt at skelne mellem flere hundrede former for smag, på trods af at der kun er fem grundlæggende smsgskvaliteter

Answer 38

En bestemt smagskilde medfører et bestemt forhold mellem impulsfrekvenserne i de forskellige sensoriske aksoner fra samgsløgene. Ved at sammenligne disse fibres impulsfrekvens kan hjernen skelne mellem flere hundrede forskellige slags smag.

Question 39

Hvilke sanser, foruden samgssansen, bidrager til den totale smagsoplevelse?

Answer 39

* Lugtesansen - når maden tyggges frigøres der aromastoffer, som kommer op i næsehulen fra svælget og påvirke lugtecellerne * Madens konsistens og temperatur og kemiske stofindhold - registreres af trykfølsomme og temperaturfølsomme receptorer i læberne og mundhulen. * Smertesansen * Synssansen

Question 40

Hvordan kan kroppens fysiologiske status og tidligere erfaringer påvirke smagsoplevelsen?

Answer 40

Genetik, kroppens behov, erfaring som kvalme eller ondt i maven

Question 41

HVad menes med en tones frekvens?

Answer 41

Lydfrekvensen (tonehøjden) måles i Hz, som er antallet af svingninger pr. sekund. I områder, hvor molekylerne er fortættet er trykket større end i områder, hvor partiklerne er fortyndet.

Question 42

Hvad menes med en tones lydtryk?

Answer 42

De forandringer i lufttrykket, som forårsager lyden, kaldes lydtryk

Question 43

Hvad er menneskets hørbare frekvensområde?

Answer 43

Man hører bedst i frekvensområdet mellem 1.000 og 3.000 Hz, hvor tærsklen normalt er 0 decibel (dB)

Question 44

Beskriv, hvordan det hørbare frekvensområde ændres med alderen

Answer 44

Fra 20-års alderen bliver det hørbare frekvensområde langsomt mindre, idet evnen til at høre de højeste frekvenser går tabt.

Question 45

Hvad er det ydre øres hovedfunktion?

Answer 45

At samle lyden og sende den til trommehinden, som danner overgangen mellem det ydre øre og mellemøret.

Question 46

Hvad kaldes hulrummet i mellemøret, og hvad kaldes det?

Answer 46

Trommehulen og ligger i tindingebenet

Question 47

Hvad får trommehinden til at vibrere i takt med lyden?

Answer 47

Nå der forekommer svingninger i trykforskellen mellem luften i øregangen og mellemøret

Question 48

Hvilke tre små knogler i mellemøret hjælper med at overføre vibrationerne i trommehinden til det indre øre?

Answer 48

* Hammeren, malleus * Ambolten, incus * Stigbøjlen, stapes

Question 49

Hvad er det væskefyldte indre øre indkapslet i?

Answer 49

Knoglevæv

Question 50

Hvorfra reflekteres lydenergi?

Answer 50

Fra en grænseflade mellem luft og vand

Question 51

Hvad er mellemørets vigtigste opgave?

Answer 51

At modificere lyden, således at det meste af lydenergien alligevel overføres fra luften i den ydre øregang til væsken i det indre øre, hvor mellemøret virker som en trykforstærker.

Question 52

Hvad består det indre øre af?

Answer 52

Det indre øre er indlejret i tindingebenet og består af: * Øresneglen, cochlea * Forgården, vestibulum * Tre buegange

Question 53

Hvor sidder sansecellerne, der stimuleres af lyd?

Answer 53

I øresneglen, cochlea

Question 54

Hvad er det forgården/vestibulum og buegangene i det indre øre ansvarlig for?

Answer 54

Ligevægtssansen

Question 55

Hvad findes der langs basilarmembranen?

Answer 55

Én række af indre hårceller og tre rækker af ydre hårceller

Question 56

Hvad sker der med hårcellernes sansehår ved lydstimulering?

Answer 56

De bøjes

Question 57

Hvordan fører lyd til vibration af basilarmembranen og stimulering af hårcellerne i cochlea/øresneglen?

Answer 57

* For høje frekvenser er udslaget på basilarmembranen størst og stimuleringen af hårcellerne kraftigst ved cochleas basis. * Lavere frekvenser får derimod basilarmembranen til at svinge med størst udslag nærmere spidsen af cochlea, og hårcellerne stimuleres da mest i dette område.

Question 58

Hvordan gør basilarmembranen det muligt at skelne mellem forskellige lydfrekvenser?

Answer 58

Pga menneskets emne til frekvensdiskriminering - hjernen kan med stor nøjagtighed afgøre, hvilket område af basilarmembranen, der svinger med det største udslag, og på den måde bestemme frekvensen af den lyd, som stimulerer øret.

Question 59

Hvordan beregner hjernen lydretningen?

Answer 59

På grundlag ad forskelle i lydens ankomsttid og intensitet ved de to ører

Question 60

Nævn ligevægtsorganerne

Answer 60

Ligevægtsorganerne findes i begge ører og består af t**o otolitorganer** i vestibulum og **tre næsten cirkelformede organer, buegangene**, som udgår fra den øverste del af vestibulum

Question 61

Hvad er otolitorganerne følsomme over for, og hvad er deres opgave?

Answer 61

Otolitorganerne er følsomme overfor tyngdekraften og giver nervesytemet besked om hovedets stilling i forhold til lodlinjen

Question 62

Hvad er buegangene følsomme over for?

Answer 62

Rotation af hovedet

Question 63

Hvordan stimuleres hårcellerne i buegangene?

Answer 63

Af et geléagtigt legeme, cupula

Question 64

Beskriv opbygningen af buegangene.

Answer 64

De tre buegange er væskefyldte, næsten cirkelformede membrankanaler, som ligesom cochlea er indlejret i tindingebenet. I den ene ende er der en udvidelse, ampullen, hvor hårcellerne ligger i en del af væggen.

Question 65

Hvad er cupula?

Answer 65

En geléagtig udvækst, som sansehårene stikker ind i, og som dækker næsten hele tværsnittet af ampullen.

Question 66

Beskriv opbygningen af otolitorganerne i det indre øre

Answer 66

Der er to otolitorganer i hvert øre, utriculus og saccualus. De består af en væskefyldt mebransæk og et sanseepitel med hårceller i bunden (utriculus) eller en del af sideæggen (sacculus). Sansehårsbundterne stikker ind i en geléagtig masse, som dækker hele sanseepitelet. I geléen er der et stort antal otolitter (øresten), som er tunge krystaller af calciumkarbonat.

Question 67

Hvordan stimuleres hårceller i otolitorganerne?

Answer 67

Når hovedet sættes på skrå, forskydes gelemassen med otolitterne langs sanseepitelet, således at sansehårene bøjes. Hjernen får da information om hovedets vinkel i forhold til lodlinjen

Question 68

Hvad er otolitorganernes opgave?

Answer 68

At give hjernen besked om hovedets stilling i forhold til lodlinjen

Question 69

Hvilken information ud over information fra ligevægtsorganerne er vigtig for kroppens balance?

Answer 69

Information fra øjnene og fra sanseceller i den tværstribede skeletmuskulatur, sener og ledkapsler, samt receptorer i nakkens muskler og led

Question 70

Fra ligevætscentrene løber der aksoner til ?

Answer 70

* Rygmarven * Centre i hjernestammen * Cerebellum Cortex cerebri

Question 71

Hvad er lys?

Answer 71

Elektromagnetiske bølger

Question 72

Hvad er synligt lys?

Answer 72

Det, man opfatter som synligt lys, er elektromagnetiske bølger med en bølgelængde fra 400 til 700 nanometer (nm)

Question 73

Hvordan kan en samlelinse danne et billede på nethinden?

Answer 73

En genstand, der reflekterer lysstråler, består af et stort antal lyspunkter. Hvis en genstand skal kunn ses tydeligt, må det lys, som reflekteres fra genstandens lyspunkter, fokuseres på nethinden. Alle billedpunkter vil tilsammen danne et billede af tingen på nethinden.

Question 74

Hvad er øjenhulen fyldt med?

Answer 74

Støddæmpende fedt

Question 75

Hvad består væggene i øjnene af?

Answer 75

* **Yderst**: Et fibrøst lag, kaldet senehinden * **I midten**: Et lag, der er rigeligt forsynet med blodkar - kaldet årehinden * **Inderst**: Et lag, der indeholder lysfølsomme, aksonfrie sanseceller og nerveceller, kaldet nethinden

Question 76

Hvad er tårevæskens opgaver?

Answer 76

Tårevæsken renser og smører forsiden af øjet og hindrer udtørring af hornhinden. Tårevæsken bidrager også til at fugte slimhinden i næsehulen.

Question 77

Hvordan regulerer pupillen, hvor meget lys, der slippes ind i øjet?

Answer 77

Pupillen udvides, når radiærmusklen, som stimuleres af stigende aktivitet i sympaktiske aksoner, trækker sig sammen. Diameteren mindskes, når ringmusklen, som stimuleres af stigende aktivitet i parasympatiske aksoner, trækker sig sammen. Dette styres automatisk via en refleks.

Question 78

Hvor i øjet brydes lyset mest?

Answer 78

Lyset brydes stærkere på overgangen mellem luften og cornea/hornhinden end på ovegangen mellem kammervæsken og linsen

Question 79

Forklar, hvordan genstande med forskellig afstand til øjet kan fokuseres på nethinden

Answer 79

Billeder af ting, der er længere væk end ca. 6 m , bliver fokuseret på retina. Ciliarmusklens diameter bestemmer linsens krumning, hvilket bevirker, at den elastiske linse bliver mere krum, og at linsestyrken øges.

Question 80

Hvilke to hovedtyper af lysfølsomme sanseceller i retina findes der?

Answer 80

Stave og tapper

Question 81

Hvilken rolle spiller stavene i retina?

Answer 81

Stacene giver ikke farvesyn, men er meget lysfølsomme. I stærkt lys er stavene maksimalt stimuleret

Question 82

Hvilken rolle spiller tappene i retina?

Answer 82

Tappene giver farvesyn, men er mindre lysfølsomme

Question 83

Hvor ligger de fleste tappe?

Answer 83

I macula lutea, den gule plet

Question 84

HVad indeholder retinas yderste lag (længst væk fra glaslegemet), corpus vitreum?

Answer 84

Stavene og tappene

Question 85

Hvad indeholder retinas inderst lag (nærmest glaslegemet)?

Answer 85

Ca. 1 mio. nerveceller, der kaldes ganglionceller. Det er aksoner fra ganglioncellerne, som danner synsnerve

Question 86

Hvad indeholder retinas midterste lag?

Answer 86

Interneuroner, som danner forbindelse mellem grupper af sanseceller og mellem sansecellerne og ganglioncellerne

Question 87

Hvad er den blinde plet?

Answer 87

Et sted i retina, hvor der ikke er sanseceller. Blodkarrene til retina går også gennem den blinde plet.

Question 88

Hvad er den gule plet?

Answer 88

Et sted i retina, hvor de fleste tappe ligger. I dette område er tætheden af sanseceller højere end i resten af retina.

Question 89

Hvad er fovea centralis?

Answer 89

En central fordybning i den gule plet, som billedet fokuseres midt i, når man fæstner blikket på en detalje.

Question 90

Beskriv, hvordan stavene og tappene er fordelt på retina

Answer 90

Med undtagelse af fovea centalis er stavene fordelt over hele retina, men tætheden er størst i området lige uden for den gule plet. Da fovea centralis mangler stave, stimuleres dette område ikke af svagt lys.

Question 91

Beskriv stavenes opbygning

Answer 91

Stavene har lange, jævnt tykke ydersegmenter. Alle stavene indeholder fotopigmentetet rhodopsin (synpurpur)

Question 92

Beskriv tappenes opbygning

Answer 92

Tappene har korte og kegleformede ydersegmenter. Tappene findes i tre forskellige former med hver sin type fotopigment

Question 93

Hvilken betydning har A-vitamin for øjets sanseceller?

Answer 93

Fotopigmenterne består af opsin, som er et protein, og retinal, som produceres af A-vitamin (retinol).

Question 94

Forklar, hvordan hjernen kan skelne mellem et stort antal farvenuancer baseret på kun tre typer af tappe

Answer 94

Hjernen sammeligner den virkning lyset har på de forskellige tappe, som hver især enten kan betegnes som blå, grønne eller røde.

Question 95

Beskriv mekanismerne bag lys- og mørkeadaption

Answer 95

I vedvarende stærkt lys har sansecellerne et lavt niveau af intakt fotopigment. Sansecellerne er da lysadapterede, og lysfølsomheden er lille. Under mørkeadaption gendannes intakt fotopigment

Question 96

Beskriv de forskellige typer af øjenbevægelser (langsomme og hurtige)

Answer 96

**Langsomme**: Bevirker, at man kan holde blikket fæstnet på bevægelige objekter eller på ting, der er i ro, når man selv bevæger sig. Styres af reflekser, der bl.a. er afhængig af sensorisk information fra buegangene i det indre øre. **Hurtige**: Når man lader blikket glide hen over omgivelserne, bevæger øjnene sig med hurtige ryk, som kaldes sakkader. Der skabes da en serie billeder af forskellige områder, som fokuseres i fovea centralis

Question 97

Beskriv nervebanerne mellem retina og cortex cerebri

Answer 97

Synsinformation fra retina til hjernen sendes via synsnerven som indeholder ganglioncellernes aksoner. Lige foran hypofysen findes der synsnervekrydsninger, hvor ca. halvdelen af aksonerne fra hvert øje krydser over til den modsatte side. I thalamus danner aksonerne synapser med nerveceller, som sender information videre til synscentrene i højre og venstre occipitallap i cortex cerebri

Question 98

Hvad er mekanismerne bag dybdesyn og afstandsbedømmelse på korte og lange afstande?

Answer 98

Hjernen sammenligner de to forskellige billeder og tolker forskellene. Afstandsbedømmelsen bygger på erfaring om tingenes egentlige størrelse.

Question 99

Hvorfor er mennesker kun følsomme for kontraster og ikke for dan absolutte lysintensitet?

Answer 99

Ganglioncellernes impulsfrekvens bliver kun forandret, hvis der er forskelle i belysningen inden for det receptive felt. Da ganglioncellerne er ufølsommer for en jævn belysning af retina, videresender de kun information om kontrasterne i billedet.