Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Humanbiologi > Nervesystemet > Flashcards

Nervesystemet Flashcards

1
Q

Hvad er homøostase?

A

Stabiliteten i organsimens indre miljø

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke systemer sikrer organismens homøostase?

A

Nervesystemet og det endokrine system

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er aktionspotentialer?

A

Nerveimpulser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

HVad er aksoner?

A

Lange, tynde udløbere fra neuronets krop/nervefibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er synapser?

A

Kontaktpunkterne mellem nerveceller og muskel- eller kirtelceller (målceller)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er neurotransmittere?

A

Signalmolekyler, der frigøres i synapserne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv nervesystemets inddeling i centralnervesystemet og det perifere nervesystem

A
  • CNS består af hjernen og rygmarven
  • PNS består af neuroner og aksoner uden for CNS
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke to typer aksoner findes i PNS?

A

Sensoriske og motoriske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv de sensoriske neuroner

A
  • De sender gennem deres aksoner sanseinformation til rygmarven og hjernen, som dermed bliver informeret om den givne tilstand.
  • De ligger samlet i ganglier lige uden for CNS
  • De sensoriske aksoner kaldes afferente (tilførende) nervefibre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv de motoriske aksoner

A
  • De sender kommandosignaler fra cellelegemenersom kan ligge i hjernen, i rygmarven eller i de perifere ganglier i forskellige effektorganer
  • De motoriske aksoner kaldes også efferente (fraførende) nervefibre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke undergrupper deles PNS ind i?

A
  • Det sensoriske system - der sender sanseinformation til CNS
  • Det somatomotoriske system - som styrer de tværstribede skeletmuskler
  • Det autonome system - som styrer kirtler, hjertet og glat muskulatur
  • Det enteriske system - som sammen med det autonome nervesystem og det endokrine system styrer fordøjelseskanalend funktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke to underafdelinger kan det autonome nervesystem inddeles i?

A
  • Det sympatiske nervesystem
  • Det parasympatiske nervesystem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad menes med effektorceller?

A

Effektorceller er muskel- eller kirtelceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad består nervevæv af?

A

Nerveceller og gliaceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv og navngiv cellelegemernes udløbere og forklar deres funktion

A
  • Aksoner (nervefibre)
  • Myelinskeder - en isolerende kappe rundt om aksonet, som bevirker, at aktionspotentialerne kan ledes meget hurtigt
  • Dendritter - korte, forgrenede udløbere, som udgår fra cellelegemet og leder de modtagne signaler ind i cellelegemet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nævn de forskellige typer af gliaceller

A
  • Astrocytter
  • Oligodendrocytter
  • Schwanske celler
  • Mikroglia
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor findes de schwanske celler?

A

De findes kun i PNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilken funktion har astrocytterne?

A
  • De er de mest talrige af gliacellerne
  • De er stærkt forgrenede og har et stjerneagtigt udseende
  • De bidrager til at opretholde nervevævets rumlige strukturer og til at stabilisere sammensætningen af nerevævets vævsvæske
  • De bidrager til BBB
  • De fjerner frigjorte neurotransmittere i synapserne, så virkningen af transmittermolekylerne afsluttes
  • De kommunikerer med hinanden og neuronerne
  • Grupper af astrocytter er forbundne via gap junctions og har tovejskommunikation med neuronerne
  • De har receptorer til mange neurotransmittere og reagerer på neuronernes aktivitet med ændringer af den cytosoloske Ca2+-koncentration
  • De afspejler den lokale synaptiske aktivitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad ses her?

A

Motorisk nervecelle, der innerverer tværstribede skeletmuskelceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad ses her?

A

Multipolær nervecelle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad ses her?

A

Pseudo-unipolær nervecelle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad ses her?

A

Bipolær nervecelle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilken funktion har oligodendrocytterne og de schwanske celler?

A

De er de myelindannende celler i hhv. CNS og PNS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er mikroglia?

A

CNS’ makrofager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad ses her?

A

Impulsledeningen langs et umyeliniseret akson.

Indstømning af Na+ gennem åbne ionkanaler i det aktive område depolariserer aksonet, hvilket medfører en strøm af positiv ldning inde i aksonet fra det aktiverede område til naboområderne, som derfor også depolariseres.

Når depolariseringen af membranen til højre for det aktiverede område når tærskelværdie, gentages processen, og aktionspotentialet ledes videre gennem aksonet.

Membranen til venstre for det aktiverede område er absolut refraktær, og aktionspotentialet kan derfor ikke vandre tilbage mod den oprindelige forplantningsretning.

En lækage af ladning ud gennem cellemembranen reducerer ladningsstrømmens rækkevidde inde i aksonet, og dette begrænser ledningshastigheden.

I et umyeliniseret akson ledes aktionspotentialet som en sammenhængende bølge langs aksonet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad ses her?

A

Impulsledning langs et myeliniseret akson.

Myelinskeden medfører, at ladningslækagen gennem membranen hovedsagelig sker der, hvor skeden er indsnævret. Ladningsstrømmen inde i aksonet får dermed lang rækkevidde, og det medfører høj ledningshastighed. Også indstrømningen af Na+ sker ved indsnævringerne af myelinskeden, og aktionspotentialet ledes derfor i spring fra indsnævring til indsnævring langs aksonet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Forklar, hvordan myelinisering af et akson øger aktionspotentialets ledningshastighed.

A

Den udgående lækage af positiv ladning foregår hovedsageligt mellem de små blotlagte membranområder mellem myelinsegmenterne - hvilket bevirker, at den lokale strøm af positiv ladning i aksonet har meget større rækkevidde end i et tilsvarende umyeliniseret akson.

Aktionspotentialet “hopper” fra indsnævring til indsnævring - saltatorisk ledning.

Ledningshastigheden begrænses af den tid, det tager at åbne og lukke de pændingsstyrede ionkanaler.

Da dette ikke sker langs hele aksonet, men i små områder fordelt med optimal afstand langs aksonet, stiger ledningshastigheden drastisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv opbygningen af en synapse

A

I hver synapse indgår der dele fra to celler:

  • det præsynaptiske neuron, som sender information, og
  • det postsynaptiske neuron, der modtager information

Derudover:

  • Synapsespalten
  • Den præsynaptiske membran
  • Den postsynaptiske membran
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvor sidder de fleste synapser?

A

På dendritterne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan oplagres neurotransmittere i den præsynaptiske nerveende?

A

I præsynaptiske vesikler (små membranblærer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Forklar, hvordan neurotransmittere frigøres fra de præsynaptiske nerveender

A

Frigørelsen sker ved en Ca2+-afhængig eksocytose, hvor vesikelmembranen smelter sammen med den præsynaptiske membran, og vesiklerne åbnes mod synapsespalten.

Frigørelsen styres af koncentrationenen af Ca2+ i nerveendens cytosol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvordan aktiveres de postsynaptiske receptorer?

A

Transmittermolekyler, der frigøres fra den præsynaptiske membran, diffunderer over synapsespalten og bindes til receptorer i den postsynaptiske membran

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan fjernes frigjorte neurotransmittere fra synapsespalten?

A

I mange synapser både ved passiv diffusion ud fra synapseområdet og ved aktiv transport tilbage til nerveenden og ind i de tilgrænsende astrocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er stimulerende postsynaptisk potentiale (EPSP)?

A

I en stimulerende synapse fører frigørelse af neurotransmittere til depolarisering - EPSP - af målcellen, som regel fordi Na+ strømmer ind ad de ligandstyrede ionkanaler.

EPSP bringer membranpotentialet nærmere tærskelværdien for udløsning af et aktionspotentiale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er et inhibitorisk postsynaptisk potentiale (IPSP)?

A

En hyperpolarisering af cellemembranen, hvor Cl- strømmer ind i cellen, eller K+ strømmer ud, pg begge disse ionstrømme gør cellens inderside mere negativ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er forskellen på et aktionspotentiale og et postsynaptisk potentiale?

A

De postsynaptiske potentialer kan i modsætning til aktionspotentialer variere i størrelse og varighed.

Aktionspotentialer er alt-eller-intet-potentialer i modsætning til de graduerede synapsepotentiale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er de vigtigste signalfunktioner for dendritterne?

A

At lede de modtagne signaler ind i cellelegemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er de vigtigste signalfunktioner for cellelegemet?

A

At modtage signaler fra dendritterne og så vidergive signalerne til aksonet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er de vigtigste signalfunktioner for aksonhalsen?

A

At udløse aktionspotentiale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad er de vigtigste signalfunktioner for aksonet?

A

At vidergive epolariseringen langs aksonet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad er de vigtigste signalfunktioner for de præsynaptiske nerveender?

A

At frigive neurotransmittere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Beskriv, hvordan postsynaptiske potentialer opsummeres.

A

En postsynaptisk nerveende danner aktionspotentialer, hvis summen af de postsynaptiske potentialer er tilstrækkelig til at depolarisere aksonhalsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvordan bearbejder en enkelt nervecelle information?

A

En hypotetisk nerveceller kontaktes både af stimulerende og hæmmende synapser.

En enkelt nervecelle behandler information ved at opsummere de postsynaptiske potentialer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvilke lavmolekylære neurotransmittere er mest udbredt i hhv. CNS og PNS?

A
  • I CNS: Glutamat, som er aninoen til aminosyren glutaminsyre, er den mest udbredte stimulerende neurotransmitter.
  • I PNS: Gammaaminsosmørsyre (GABA) og glycin er den mest udbredte hæmmende neurotransmitter. Acetylkolin og noradrenalin er den mest udbredte stimulerende neurotransmitter.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad menes med neuromodulation?

A

En langsom og langvarig påvirkning af neuronerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad er opioider, og hvilken virkning har de på CNS?

A

Opioider er neuropeptider, der reducerer smertefølelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Beskriv den embryologiske udvikling af CNS

A
  • På et tidligt stadium dannes neuralrøret, hvor i cellerne ved intens celledeling bliver til milliarder af celler, der findes i CNS ved fødsel - mange af dem dør dog allerede inden fødsel ved apoptose.
  • Hjernen udvikles fra tre udposninger på den forreste del af neauralrøret.
  • Forhjernen, midthjernen og baghjernen -> to cerebrale hemisfærer, der udgør storhjernen -> neuroner i de cerebrale hemisfære -> storhjernebarken
  • Under hemisfærerne ligger mellemhjenen.
  • Sidevæggene i mellemhjernen kaldes thalamus, og herunder hypothalamus.
  • Den forreste del af baghjernen bliver til lillehjernen.
  • Resten af neuralrøret udvikles til rygmarven.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Beskriv og navngiv de væskefyldte hulrum i CNS

A

De to lateralventrikler:

    1. ventrikel
    1. ventrikel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvilke vigtige forandringer foregår der i nervevævet under hjernens modning og de første leveår?

A

Vægtstigning pga. myelinisering, dendritvækst og dannelse af nye synapser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvor mange forskellige hjernehinder er der?

A

Der er tre bindevævshinder, som beklæder hele CNS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Beskriv dura mater

A
  • Den tykke og solide dura mater ligger yderst af hjernehinderne.
  • Den støtter også hjernen idet den folder sig end mellem de cerebrale hemisfærer og ned i de største hjernefuger.
  • Hvor dura mater danner folder adskilles den i to lag, således at der dannes store hulrum, sinus, som står i direkte forbindelse til venesystemet.
  • Det yderste lag hænger sammen med periosten på kraniets inderside.
  • Dura mater ligger normalt tæt på arachnoidea
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad menes med epiduralum?

A

Epiduralum er et fedtfyldt mellemrum mellem rygmarvens dura mater og indersiden af rygraden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Beskriv arachnoidea.

A
  • På indersiden af dura mater ligger den tynde arachnoidea, som kaldes spelvævshinden, fordi den sender bindevævsstrøg med blodkar ned til den inderste hinde.
  • Dura mater ligger normalt tæt på arachnoidea
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Beskriv pia mater (årehinden)

A

Årehinden er den inderste hinde, som ligger tæt ind mod overfladen af hjernen og rygmarven.

55
Q

Hvad menes med subaraknoidalrum?

A
  • Subaraknoidalrummet er rummet mellem arachnoidea og pia matter, hvor der er et fint netværk af bindevævsstrøg fra arachnoidea
  • Subaraknoidalrummet er fyldt med cerebrospinalvæske, der har samme sammensætning som vævsvæsken i nervevævet, og som giver hjernen opdrift og støtter det bløde nervevæv.
56
Q

Hvor produceres cerebrospinalvæsken?

A

I plexus choroideus i ventriklerne

57
Q

Hvad består cerebrospinalvæsken af?

A

Cerebrospinalvæsken er normalt næsten celle- og proteinfri, og koncentrationen af aminosyrer er laverer end i plasma.

Den har samme sammensætning som hjernens vævsvæske - der er fri udveksling af stofer herimellem

58
Q

Hvor findes cerebrospinalvæsken?

A

I subaraknoidalrummet

59
Q

Hvordan cirkulerer cerebrospinalvæsken?

A

Fra sideventriklerne strømmer cerebrospinalvæsken over i 3. ventrikel. Derfra psserer væsken gennem ækvadukten til 4. ventrikel. Væsken cirkulerer så i subaraknoidalrummet rundt om rygmarven og hjernen, før den siver ud i veneblodet gennem araknoidaltotter, der stikker ind i venesinus i dura mater.

60
Q

Hvilke opgaver har cerebrospinalvæsken?

A

Cerebrospinalvæsken er vigtig for ernæring af cellerne i nervesystemet, og den støtter nervevævet og kan virke støddæmpende og som volumenbuffer.

61
Q

Beskriv BBBs opbygning og funktion.

A

BBB ligger til grund for den meget ringe permeabilitet ii centralnervesystemets kapillærer.

Astrocytternes endefødder, som omslutter kapillærerne, deltager i BBB.

62
Q

Hvad består cauda equina af?

A

Nerverødder

63
Q

Beskriv den segmentale inddeling af spinalnerverne

A

Spinalnerverne har navn efter de tilsvarende niveauer i rygraden:

  • Cervikal- eller halsniveau (C); 8 stk.
  • Torkal- eller brystniveau (T); 12 stk.
  • Lumbal- eller lændeniveau (L); 5 stk.
  • Sakral- eller korsbensniveau (S); 5 stk.
  • Coccygeal- eller halebensniveau (Co); 2 stk.
64
Q

Beskriv den segmentale inddeling af rygmarven

A

Hvert rygmarvssegment danner et par spinalnerver, som står i kontakt med hud og muskler i det tilsvarende kropssegment.

65
Q

Hvad er dermatomer?

A

Zonerne, hvor de sensoriske aksoner, der går ind i et bestemt rygmarvssegment, kommer fra en hudzone, der strækker sig bælteformet rundt om kroppen og på langs i ekstremiteterne

66
Q

Hvad menes med grå og hvid substans?

A

Rygmarven består af grå substans, der er omgivet af hvis substans.

I den grå substans ligger nervecellelegemer med dendritter og synapser, som ikke har myelin, mens den hvide substans indeholder myeliniserede og umyeliniserede aksoner.

67
Q

Hvor ligger den grå og hvide substans?

A

Rygmarven består af grå substans, der er omgivet af hvis substans.

68
Q

Hvad er centre og ganglier i nervesystemet?

A

Nervecellernes sellelegemer er ofte samlet i grupper.

Ligger disse uden for CNS kaldes de ganglier, mend tilsvarende samlinger inden i CNS kaldes kerner eller centre

69
Q

Hvad er et spinalganglion?

A

Fortykkelser på rygmarvens bageste rødder, der rummer følenervernes nervecellelegemer

70
Q

Hvor ligger cellelegemerne til spinalnervernes sensoriske og motoriske aksoner?

A
  • De sensoriske: I spinalganglier i rygmarvens dorsale rod
  • De motoriske: I rygmarvens grå substans
71
Q

Hvad er et interneuron?

A

Nerveceller, der kobler andre nerveceller sammen

72
Q

Hvad er en refleks?

A

En automatisk og hurtig respons på en sansestimulering

73
Q

Hvad er hovedkomponenterne i en refleksbue?

A
  • Sanseceller, som sender information om stimulus til CNS
  • Et samordnende center i rygmarven eller hjernen
  • Motoriske neuroner
  • Muskel- eller kirtelceller
74
Q

Hvad er effektorceller i hhv. autonome og somatiske reflekser?

A

Autonome: Glat muskulatur, hjertemuskulatur og kirtler Somatiske: Tværstribede skeletmuskler

75
Q

Hvad regulerer strækerefleksen?

A

Længden på de tværstribede muskler

76
Q

Hvad er strækrefleksen vigtig for?

A

At kunne opretholde kropsstilingen

77
Q

Hvilken funktion har muskletenene under viljestyrede bevægelser?

A

Muskeltenene informerer hjernen om både muskellængde og kontraktionshastighed

78
Q

Beskriv tilbagetrækningsrefleksens virkemåde

A

De sensoriske neuroner danner stimulerende synapser med interneuroner i rygmarvens dorsalhorn.

Interneuronerne danner derefter stimulerende synapser med de motoriske neuroner, som innerverer musklerne på bagsiden af låret

79
Q

Hvad er tilbagetrækningsrefleksens hovedfunktion?

A

At man trækker sig ved noget, kroppen finder ubehageligt.

80
Q

Beskriv, hvordan hjernen kan påvirke reflekserne i rygmarven

A

Mange af neuronerne i rygmarvens nerveender tilhører aksoner, der leder impulser fra hjernen, og dette muliggør viljestyret kontrol med muskelkontraktionerne

Somatiske reflekser kan overstyres af kommandosignaler fra hjernen

81
Q

Hvor bestemmes muskelbevægelsernes rytme under gang og løb?

A

I rygmarven

82
Q

Hvor i hjernen ligger de centre, der regulerer kredsløbet og respirationen?

A

I centrene i hjernestammen

83
Q

Hvad er det retikulære aktiveringssystems funktion?

A

Det retikulære aktiveringssystem er et netværk af neuroner, som strækker sig gennem hele den centrale del af hjernestammen, og det regulerer bevidsthedstilsstanden

84
Q

Hvilke former for sanseinformation er vigtige for kontrollen af kropsholdningen?

A

Information fra balanceorganerne i det indre øre, men også information fra huden, øjnene, led og muskler

85
Q

Beskriv cerebellums (lillehjernen) funktioner

A

Hovedfunktion: At kontrollere og justere kropsbevægelserne

86
Q

Hvilke hovedfunktioner har thalumus?

A

Thalamus er en koblingsstation for sensorisk information til hjernebarken

87
Q

Hilke hovedfunktion har hypothalamus?

A

Hypothalamus regulerer homoøstasen via det autonome nervesystem og det endokrine system - altså som et bindeled for det autonome nervesystem og det endokrine system

88
Q

Hvad er den anatomiske forklaring på cerebrums (storehjernens) store overflade?

A

Fordi overfladens er stærkt foldet

89
Q

Hvilen del af cerebrum (storehjernen) har flest nerveceller?

A

Tæt på overfladen i et tykt lag af grå substans, hjernebarken

90
Q

Nævn de fire lapper, som cerebrum (storehjernen) er inddelt i, og beskriv deres placering

A
  • Pandelap / frontallap
  • Isselap / parietallap
  • Tindelap /temporalilap
  • Nakkelap / occipitallap
91
Q

Beskriv placeringen af de forskellige centre i cortex cerebri

A
  • Synscentre - i temporallappen
  • Hørecentre - i temporallappen
  • Somatosensoriske centre
  • Somatomotoriske centre
  • Centrene er ordnet topografisk
92
Q

Hvad menes med somatosensoriske centre?

A

Hovedsageligt hudsans, men også anden kropssans

93
Q

Hvad menes med somatomotoriske centre?

A

Muskelbevægelser

94
Q

Hvad menes med associationscentre?

A

Associationscentrene i frontallappen deltager i planlægning, valg og værdivurderinger

Associationscentrene i parietallappen er vigtig for associationer, som omfatter flere sansesystemet

95
Q

Hvilken funktion har corpus callosum (hjernebjælken)?

A

Corpus Callosum (hjernebjælken) er det vigtigste anatomiske grundlag for samrbejde mellem hemisfærerne via aksoner i corpus callosum (hjernebjælken)

96
Q

Beskriv nervebanerne fra sansecellerne i huden og de tværstribede skeletmuskler til den somatosensoriske del af cortex cerebri

A
  • Somatosensorisk information når cortex cerebri via bagstrengssystemet og det spinotalamiske system.
  • Fælles for de to systemer er, at der indgår tre neuroner pg to synapser på vejen fra de sensoriske nerveender til de somatosensorise centre, og at nervebanerne krydser over til den modsatte side, før de når cortex cerebri
97
Q

Hvad er pyramidebaner?

A

Aksoner fra centre i den somatomotoriske del af cortex cerebri til medulla spinalis passerer gennem den ventale del af medulla oblongata i et område der er pyramideformet - pyramidebaner.

Her styres bevidste, fine bevægelser

98
Q

Hvad er ekstrapyramidale baner?

A

Forbindelserne mellem centrene i hjernestammen og de somatomotoriske nerveceller i rygmarven.

Vigtige for at opnå jævne bevægelser.

99
Q

Hvilke områder i hjernen deltager i styringen af organismens bevægelser?

A

Basalcentre (basalganglierne), der ligger i cerebrum rundt om thalamus - deltager i planlægningen af komplekse bevægelser

Cellebrullum koordinerer sammensatte bevægelser

100
Q

Hvad er den venstre hemisfære ansvarlig for?

A

Sprogbehandling

101
Q

Hvad kaldes de to hovedområder til sprogbehandling i corex cerebri, og hvor ligger de?

A
  • Talecenteret - placeret i frontallappen
  • Centeret for sprogforståelse, Wernicks område - placeret i temporallappen
102
Q

Beskriv EEG-mønsteret i vågen tilstand og under søvn

A
  • Vågen: Små svingninger med relativ høj frekvens
  • Søvn: EEG-bølger med stadig større udslag og lavere frekvens, som reflekterer øget synkronisering af den elektriske aktivitet i cortex cerebri
103
Q

Hvad er REM-søvn?

A

Rapid eye movement

Kun ved REM-søvn slapper de tværstribede skeletmuskler - bortset fra øjen- og respirationsmusklernes fuldstændig af

104
Q

Hvilke dele af hjernen er hovedansvarlige for følelseslivet?

A

Overføring af information fra det limbiske system til cortex cerebri bevirker, at mennesker bliver bevidste om deres følelser

105
Q

Hvilken sans fremkalder lettest emotionelle associationer?

A

Lugtesansen, da lugtenerven er direkte kobler til det limbiske system

106
Q

Hvad menes med øjeblikhukommelse?

A

Øjeblikshukommelsen holder indtryk og erfaringer i bevidstheden i mindre end ét sekund

Baseret på elektrisk aktivitet i de neurale netværk

107
Q

Hvad menes med arbejdshukommelsen?

A

Her kan informationen oplagres i mange minutter Informationen her anvendes når man skal træffe afgørelser, løse aktuelle problemer og opnå handling.

Informationen her inkluderer også elementer, der er hentet fra langtidshukommelsen.

Har forholdsvis begrænset kapacitet Baseret på elektrisk aktivitet i de neurale netværk

108
Q

Hvad menes med langtidshukommelse?

A

Informationen oplageres her fra dage til mange år

Lagerkapaciteten er næsten ubegrænset

Bygger på varige forandringer af specifikke synapser

109
Q

Hvad er procedural hukommelse?

A

Procedural hukommelse oplagrer information om, hvordan noget skal gøres

110
Q

Hvad er episodisk hukommelse?

A

Episodisk hukommelse oplagrer information om, hvad noget er, og hvad der er sket

111
Q

Hvad er semantisk hukommelse?

A

Semantisk hukommelse er knyttet til betydninger og viden, som er uafhængig af bestemte sammenhænge eller konkrete erfaringer

112
Q

Hvilken del af hjernen er ansvarlig for overføring af information til langtidshukommelse?

A

Hippocampus, en del af det limbiske system

113
Q

Hvilke arterier forsyner de forskellige dele af cerebrum med blod?

A

Cerebrum modtager blod gennem tre arterier: den forreste, den midterste og den bagerste storhjernearterie, a. cerebri anterioer, media og posterior

A. cerebri anterior forsyner hovedsagelig de forreste dele af cerebrum og de områder, hvor de to hemisfære ligger mod hinanden.

A. cerebri media forsyner det meste af cortex cerebri på begge sider af hjernen.

114
Q

Hvad er circulus arteriosus?

A

En arteriering på undersiden af hjernen dannet af a. basilaris og de to aa. carotis internae. Denne arteriering reducerer risikoen for et alvorligt svigt i blodtilførelsen til hjernen, hvis en af de tre tilførelsesveje svigter.

115
Q

Hvad er de vigtigste anatomiske forskelle mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem?

A
  • Sympatisk: De præanglionære sympatiske nervecellers celleegemer ligger i sidehornene i rygmarvens torakalsegmenter og øverste lumbalsegmenter
  • Parasympatisk: De præanglionære sympatiske nervecellers celleegemer ligger i to adskilte dele af CNS, hjenestammen og den sakrale del af rygmarvens
116
Q

Beskriv virkningerne af en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem

A

“Fright, fight, flight”

Blodtilførelsen til de tværstribedde skeletmuskler øges, bronkierne udvides og respirationsfreksvensen stiger, energitilførelsen i cellerne øges samt intens svedåroduktion

117
Q

Beskriv virkningen af øget aktivitet i det parasympatiske nervesystem

A

Hjertets pumpeaktivitet og blodtrykket nedsættes, transport gennem mave-tarmsystemet øges og sekretionen fra fkirtlerne i fordøjelseskanalen øges.

118
Q

Hvilke neurotransmittere frigøres fra nerveenderne i de postganglionære sympatiske og parasympatiske nerveender?

A
  • Postganglionære sympatiske nerveender: Noradrenalin
  • Parasympatiske nerveender: Acetylkolin
119
Q

Nævn de vigtigste receptortyper for de neurotransmittere, der frigøres fra postganglionære sympatiske og parasympatiske nerveender

A
  • Postganglionære sympatiske: alpha-adrenerge receptorer og beta-adrenerge receptorer
  • Parasympatiske: Kolinerge receptorer
120
Q

I hvilken del af hjernen ligger det overordnede center for det autonome nervesystem?

A

Hypothalamus

121
Q

Beskriv forskellen mellem en spinalnerves rødder og grene

A

Fra rygmarven udgår to spinalnerverødder på hver side, en dorsal (bagerste) rod og en ventral (forreste) rod.

Gennem de dorsale rødder går sensoriske (afferenete) aksoner ind i rygmarven, mens de ventrale rødder indeholde motoriske (efferente) aksoner

122
Q

Hvad menes med en nerveplexus af spinalnerver?

A

På cervikalt, lumbalt og sakralt niveau løber de ventrale grene af spinalnerverne sammen til nerveplexi.

Fra disse nerveplexi fordeler aksonerne sig i enkeltstående nerver, som løber mellem bløddelene og forgrener sig ud i kroppen

123
Q

Fra hvilke segmentale niveauer i rygmarven innerveres diaphragma?

A

Nerven til diaphragma kaldes n. phrenicus og kommer fra cervikalsegmenterne C3-C5

124
Q

Beskriv forløbet af og innerveringsområdet for n. medianus

A
  • N. medianus innerverer bøjemusklerne på underarmen (de lange muskler, som bøjer fingrene og håndleddet), tommelfingerens små muskler og dele af huden på hånden.
  • I overarmen ligger n. medianus mellem bøje- og strækkemusklerne.
  • Foran albuen ligger den relativt overfladisk.
  • I underarmen løber n. medianus dybt nede mellem bøjemusklerne.
125
Q

Beskriv forløbet af og innerveringsområdet for n. ulnaris

A

N. ulnaris innerverer de små hændmuskler og huden i håndfladen og på fingrerne.

I albuen passerer den lige under huden bag et knogle fremspring på medialsiden

126
Q

Beskriv forløbet af og innerveringsområdet for n. pudendus

A

N. pudendus er den vigtigste af bækkenets nerver, som innerverer det meste af bækkenbundsmuskulaturen, de ydre kønsorganer og huden mellem kønsorganerne og anus

127
Q

Beskriv forløbet af og innerveringsområdet for n. femoralis

A

N. femoralis løber under lyskebåndet, går i dybden på låret og sender en gren ned til læggen

128
Q

Beskriv forløbet af og innerveringsområdet for n. ischiadicus

A

N. ischiadicus er legemets største nerve.

Den forløber dybt i sædemusklerne og videre ned ad lårets bagside, hvor den inneverer alle musklerne.

129
Q

Hvilke to hjernenerver udgår ikke fra hjernestammen?

A

Lugtenerven (I) og synsnerven (II)

130
Q

Hvilke dele af kroppen innerveres af n. trigeminus (V)?

A

E i ansigtet

131
Q

Hvilke dele af kroppen innerveres af n. vagus (X)?

A

Somatomotoriske aksoner til strubehovedet, svælget og den øverste del af spiserøret

Parasympatiske aksoner til hjertet, glat muskulatur og kirtler i mange af involdene i thorax og abdomen

132
Q

Hvilken nerve innerverer asigtets mimiske muskler?

A

N. facialis (VII)

133
Q
A

Humanbiologi (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions