Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Humanbiologi > Hjerte-kredsløb > Flashcards

Hjerte-kredsløb Flashcards

1
Q

Hvad er kredsløbets overordnede vigtigste opgaver?

A

Transport af stoffer og varme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er lungekredsløbet og legemskredsløbet?

A
  • Lungekredsløbet er det lillekredsløb - pumpen i hjertets højre side sender blodet gennem lungerne.
  • Legemskredløbet er det store kredsløb - pumpen i venstre side af hjertet pumper blodet gennem hele legemet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor lang tid efter et hjertestop indtræder bevidstløshed?

A

Efter 5-10 sekunder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn hovedtyperne af blodkar

A
  • Arterier
  • Vener
  • Kapillærer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor sker stofudvekslingen mellem blodet og kroppens celler?

A

Gennem kapillærerne og vævsvæsken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan modtager atriet på hjertets højre side iltfattigt blod?

A

Via vena cava superior og vena cava inferior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er fordelen ved at arterierne i legemskredsløbet er parallelkoblede?

A

At alle organerne får tilført iltrigt blod, og muligheden for at ændre fordelingen af det blod, som venstre ventrikel pumper ud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken type blodkar regulerer fordelingen af blod til de forskellige organer?

A

De mindste arterier, arteriolerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er fordelen ved, at hjertet har to adskilte pumper?

A

Det hindrer blanding af det iltrige blod fra lungerne og det iltfattige blod fra vævene, samt gør det muligt at have et meget lavere tryk i lungekredsløbet end i legemskredsløbet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken betydning har det lave tryk i lungekredsløbet?

A

Det reducerer risikoen for ophobning af væske i lungerne, samt gør hjertets pumpearbejde mindre, end det ville have været med et højere tryk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv perikadiets (hjertesækkens) anatomi

A

Perikardiet består af to epitellag.

Mellem lagene er der en tynd, væskefyldt spalte, perikardiehulen.

Hjertet ligger omsluttet af perikardiet, men ikke inden i perikardiehulen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv perikardiets to lag

A
  • Det indre, viscerale, lag af perikardiet er fast forbundet med den udvendige del af hjertets væg.
  • Det ydre, parietale, lag af perikardiet er forstærket med en fibrøs og lidt elastisk bindevævshinde, som er forankret til diaphragma og de store blodkar nærmest hjertet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er perikardiets vigtigste funktioner?

A

Perikardiet forhindrer en akut og for kraftig strækning af hjertemuskelfibrene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er anulus fibrosus?

A

En plade af bindevæv, som skiller arterierne fra ventriklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke tre elementer er forankret i anulus fibrosus?

A

Lungearterien (truncus pulmonalis), aorta og hjertemuskulaturen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor mange bindevævsringe består anulus fibrosus af, og hvad er der hæftet til dem alle?

A

Fire bindevævsringe, der alle har hæftet tynde klapper af fibrøst bindevæv til dem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad kaldes de forskellige hjerteklapper?

A
  • Atrioventrikuærklapperne (AV-klapperne)
  • Aortaklappen
  • Pulmonalklappen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor er AV-klapperne placeret?

A

Mellem arterierne og ventriklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvor er aortaklappen placeret?

A

Ved afgangen af aorta

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor er pulmonalklappen placeret?

A

Ved afgangen af lungearterien (truncus pulmonalis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv AV-klappernes anatomi

A

AV-klapperne er sejlformede.

Den venstre AV-klap, mitralklappen, består af to sejl eller flige.

Den højre AV-klap har tre sejl og kaldes trikuspidalklappen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

HVilken funktion har AV-klapperne?

A

Når trykket er højere i arterierne end i ventriklerne, presses fligene i AV-klapperne fra hinanden, så blodet kan strømme fra arterierne til ventriklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er chordae tendinae?

A

Nogle tynde seneagtige tråde, hvis ene ende er hæftet til frie ender af fligene i mitralklappen, mens den anden ende er hæftet til papillærmuskulerne i ventrikel musklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Beskriv aortaklappen og pulmonalklappens anatomi

A

De består af tre flige, der er halvmåneformede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad sker der med aortaklappen og pulmonalklappen, når hjertet kontraherer sig, og trykket inde i ventriklerne da bliver højere end i de frafrende arterier?

A

De åbnes, så blodet strømmer ud i arterierne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad sker der med aortaklappen og pulmonalklappen, når ventriklerne afslappes, og trykket inde i ventriklerne da bliver lavere end i arterierne?

A

De lukkes, og blodet hindres i at strømme tilbage til ventriklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke tre lag består hjertevæggen af?

A
  • Endokarium
  • Myokardium
  • Epikardium
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv endokariets anatomi

A

Endokardiet står i direkte kontakt med blodet i hjertekamrene og består af enlaget pladeepitel og et tyndt bindevævslag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad består hjertets vægge hovedsageligt af?

A

Myokardiet, hjertemuskulatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad dækker myokardiets/hjertemuskulaturens yderside?

A

Epikardiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Sammenlign hjertemuskelceller og tværstribede skeletmuskelceller

A

Myokardiet, hjertemuskulaturen, består af tværstribede skeletmuskler.

Mens tværstribede skeletmuskler ofte er uforgrenede og lange, er hjertemuskelceller forgrenede og mindre lange

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvordan spredes aktionspotentialer gennem hjertemuskulaturen?

A

Gennem gap junctions, som er kanaler, der går tværs gennem begge nabomuskelcellers membraner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan kan aktionspotentialerne ledes fra arterierne til ventrilerne?

A

Gennem et specialiseret ledningssystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilke to hovedtyper af celler findes i myokardiet?

A
  • Kontraktile celler med stabilt membranpotentiale
  • Ikke-kontraktile celler med ustabilt membranpotentiale
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvordan stimuleres de kontraktile hjertemuskelceller?

A

De stimuleres af den depolariserede strøm, som ledes gennem gap junctions

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilke egenskaber har cellerne i sinusknuden, som bevirker, at den fungerer som hjertets pacemaker?

A

Der opstår spontan (samt ved påvirkning af noradrenalin) depolarisering som hurtigt breder dig gennem gap junction til nabocellerne, hvilket fører til atriesystole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvilke dele indgår i hjertets elektriske ledningssystem?

A
  • AV-knuden
  • Det His’ske bundt
  • Purkinfibre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er det His’ske bundts rolle i hjertets elektriske ledningssystem?

A

Det leder aktionspotentialerne gennem anulus fibrosus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er hjertets ledningssystems to hovedopgaver?

A
  • At sørge for en hurtigere spredning af aktionspotentialer, end det er muligt gennem de kontraktile muskelceller
  • At forsinke impulsledningen gennem AV-knuden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilken funktion er blandt de vigtigste for anulus fibrosus?

A

At fungere som en elektrisk isolater

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvor bliver aktionspotentialerne i hjertet initieret, hvis sinusknuden holder op med at fungere?

A

AV-knuden overtager da funktionen som pacemaker, hvis også denne falder ud, initieres aktionspotenialerne i det His’ske bundt eller purkinjefibrene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Sammenlign frekvensen af pacemakerpotentialer i sinusknuden og purkinjefibrene

A

Hjertefrekvensen bliver imidlertid lavere, jo mere perifert i ledningssystemet aktionspoentialerne opstår.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvordan påvirkes sinusknuden af det autonome nervesystem?

A

Sinusknuden laver flere impulser –> Pulsen stiger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Beskriv aktionspotentialerne i kontraktile hjertemuskelceller

A

Et aktionspotentiale i en kontraktil hjertemuskelcelle udløses normalt først, når aktionspotentialet fra sinusknuden når frem til den

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Forklar, hvorfor hjertemuskelceller ikke kan kontrahere sig tetanisk

A

Fordi hjertet skal være afslappet for at blive fyldt med nyt blod.

Hjertemuskelcellernes refraktærperiode er næsten ligeså lang som kontraktionen.

Der går en vis tid, fra et aktionspontentiale udløses, til den efterfølgende kontraktion begynder (latenstiden)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvilken betydning har det for hjertets pumpefunktion, at det ikke kan kontrahere sig tetanisk?

A

At hjertets kontraktioner altid vil være enkeltkontraktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er den absolutte refraktærperiode?

A

Det minimum af tid, der skal gå mellem to aktionspontentialer i en celle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad får blodet til at strømme gennem kredsløbet?

A

At hjertet skaber trykforskelle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvilke to hovedfaser kan hjertets cyklus inddeles i?

A
  • Diastolen
  • Systolen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvad er en systole?

A

Den periode, hvor ventriklerne er kontraherede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er en diastole?

A

Den periode, hvor ventriklerne er afslappede og fyldes med blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvornår foregår atriekontraktionen?

A

I slutningen af diastolen, hvor ventriklerne er afslappede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvornår starter diastolen?

A

Når trykket i ventriklerne bliver lavere end trykket i atrierne, som da åbner for AV-klapperne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvor stor en del af ventrikelfyldningen sker under atriernes kontraktion?

A

20-30%; sker i den sidste trediedel af diastolen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Beskriv trykændringerne i den venstre ventrikel gennem hjertetecyklus

A

Når trykket i venstre ventrikel overstiger trykket i aorta, åbnes aortaklappen, og blodet strømmer ud i aorta.

Når muskelfibrerne i ventriklen afslappes mod afslutningen af systolen, falder ventrikeltrykket og bliver hurtigere lavere end i aorta

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad får hjerteklapperne til at åbnes og lukkes?

A

Trykket/kontrahering i hhv. atrierne og ventriklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Forklar, hvorfor den korte diastole ved høje slagfrekvenser begrænser hjertets pumpekapacitet

A

Fordi iltforsyningen til myokardiet bliver forringet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Forklar, hvordan første og anden hjertelyd opstår

A
  • Første: Knyttet til lukning AV-klapperne
  • Anden: Høres ved lukning af klapperne mellem ventriklerne og de fraførende arterier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad menes med hjertets minutvolumen?

A

Den blodmængde, som hver af de to ventrikler pumper ud i løbet af ét minut

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvilke to faktorer bestemmer hjertets minutvolumen?

A
  • Hjertefrekvensen - antallet af hjerteslag pr minut
  • Slagvolumen - den mængde blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvad er det almindeligste minutvolumen hos en voksen person i hvile?

A

Ca. 5L

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvordan reguleres hjertefrekvensen?

A

Impulsproduktionen i sinusknuden er under indflydelse af det autonome nervesystem og af det cirkulerende adrenalin.

Øget aktivitet og udskillelse medfører, at membranpotentialet i sinusknudens celler hurtigere når tærskelværdien, og hjertefrekvensen stiger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvilken del af det autonome nervesystem er hjertefrekvensen mest påvirket af i hvile?

A

Det parasympatiske nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvad menes med slutdiastolisk volumen (SDV), slutsystolisk volumen (SSV) og hjertets slagvolumen (SV)?

A
  • SDV: Ved afslutningen af diastolen, lige før ventrikelkontraktionen starter, indeholder hver ventrikel hos et voksent menneske ca. 130 mL blod.
  • SSV: Når kontraktionen er fuldført, indeholder hver ventrikel i hvile fortsat ca. 60 mL blod.
  • SV: Er differencen mellem det slutdiastoliske og det slutsystoliske volumen
65
Q

Hvilken sammenhæng er der mellem slutdiastolisk volumen (SDV), slutsystolisk volumen (SSV) og hjertets slagvolumen (SV)?

A

SV=SDV-SSV

66
Q

Hvordan påvirker træning hjertets størrelse og slagvolumen?

A

Ved ændringer af det slutdiastoliske volumen

Eller

Ved ændringer af det slutsystoliske volumen

67
Q

Hvad er den indre reguleringsmekanisme baseret på?

A

At hjertemuskelfibrene i lighed med de tværstribede skeletmuskler har en optimal længde, når det drejer sig om at udvikle kontraktionskraft

68
Q

Hvad er det i hjertet, som bestemmer muskelfibrenes længde før kontraktionens slut?

A

Ventriklernes fyldningsgrad i slutningen af diastolen - altså det slutdiastolisk volumen (SDV),

69
Q

Hvad medfører en strækning af hjertemuskelcellerne ud over den optimale længde?

A

Reduceret slagvolumen

70
Q

Hvad skyldes det øgede slagvolumen ved fysisk aktivitet?

A

En bedre tømning af hjertet (reduceret SSV)

71
Q

Hvad skyldes reduktionen i SSV ved fysisk aktivitet?

A

Øget aktivitet i det sympatiske nervesystem

72
Q

Hvad menes med hjertets kontraktilitet?

A

En øgning af hjertets kontraktionskraft, der ikke skyldes øget slutdiastolisk volumen, men bedre tømning

73
Q

Hvad skyldes den øgede kontraktilitet ved øget sympatisk påvirkning af hjertet?

A

At åbningstiden for de spændingsstyrede ionkanaler i cellemembranen bliver forlænge, så der strømmer mere ekstracellulært Ca2+ ind i cellerne under depolariseringen.

Der frigøres da mere Ca2+, så kontraktionerne i hjertet bliver kraftigere.

74
Q

Hvordan normaliseres slagvolumen efter en kraftig blødning?

A

Da øget sympatisk aktivitet medfører kontraktion af venerne, går det slutdiastoliske volumen og slagvolumen mod en normalisering. Samtidig vil den øgede aktivitet i de sympatiske fibre til hjertet og det øgede adrenalinniveau i blodet øge hjertets kontraktilitet

75
Q

Hvilken type blodkar regulerer blodstrømmen til organerne?

A

Arteriolerne

76
Q

Hvor i kredsløbet sker stofudviklingen mellem blodet og cellerne?

A

Mellem kapillærvæggen

77
Q

Hvad består kapillærvæggen af?

A

Endotelceller

78
Q

Med undtagelse af kapillærerne, hvilke tre lag består blodkarrenes vægge af indefra og ud?

A
  • Et indre lag, intima
  • Et midterste lag, media
  • Et ydre lag, externa
79
Q

Hvad består intima af?

A

Et sammenhængende lag af enlaget pladeepitel, som her kaldes endotel

80
Q

Hvad består media af?

A

En varierende mængde af cirkulært ordnet glat muskulatur

81
Q

Hvad beståt externa af?

A

Af bindevæv alene

82
Q

Hvad har den glatte muskulatur betydning for i ateriolerne?

A

Reguleringen af modstanden mod blodtrømmen

83
Q

Hvad er den glatte muskulatur betydning for i venerne?

A

Den glatte muskulatur er her vigtig for vernernes funktion som depot for blodet.

84
Q

Hvordan reguleres de glatte muskelceller i blodkarrene?

A
  • Både nervøst og hormonelt.
  • Det sympatiske nervesystem har størst betydning for denne regulering.
85
Q

Hvad menes væskestrømmen i kar?

A

Det væskevolumen, der fragtes gennem et rør pr. tidsenhed

86
Q

Hvad menes strømningshastighen i kar?

A

Den distance, en væske flytter sig pr. tidsenhed

87
Q

Hvad menes gennemblødningen i kar?

A

Det blodvolumen, som strømmer gennem et væv pr. tids- og vægtsenhed

88
Q

Hvilke tre faktorer bestemmer modstanden mod væskestrømmen?

A
  • Rørets længde
  • Rørets indre diameter
  • Væskens viskositet (“hvor tyktflydende den er”)
89
Q

Hvad er det aterielle blodtryk?

A

Trykket i de andre store arterier end aorta er lig trykket i aorta

90
Q

Hvad er de totale perifere modstand?

A

Modstanden i hele legemskredsløbet

91
Q

Hvad er sammenhængen mellem arterielt blodtryk (MBT), minutvolumen (MV) og den totale perifere modstand (TPM)?

A

MV=MBT/TMP

eller

MBT=MV•TPM

92
Q

Hvordan ændres strømningshastigheden gennem kredsløbet, fra aorta til hulvenerne?

A

Det samlede tværsnitareal stiger kraftig i forgreningerne og blodets strømningshastighed aftager da tilsvarende

  • I kapillærene: Strømningshastigheden er meget lille
  • Tilbage mod hjertet: Strømningshastigheden tiltager
93
Q

Hvorfor er trykfaldet langs arterierne ubetydeligt?

A

Fordi de kun kan yde ringe modstand mod blodstrømmen pga. den store diameter

94
Q

Beskriv betydningen af, at arterievæggen er elastisk

A
  • Fordi trykket er højt, og det skal kunne modstå dette.
  • Fordi der i begyndelsen af hver hjertekontraktion presses mere blod fra hjertet ud i de store arterier end den mængde, der strømmer videre fra arterierne mod venesiden.
95
Q

Hvad menes med systolisk tryk?

A

Det systoliske tryk er de højeste tryk i arterierne i løbet af hjertets cyklus

96
Q

Hvad menes med diastolisk tryk?

A

Det diastoliske tryk er det laveste tryk i arterierne i løbet af hjertets cyklus

97
Q

Hvad menes med pulstryk?

A

Forskellen mellem det systoliske og diastoliske tryk

98
Q

Hvad er pulsen?

A

Arterieudvidelsen under systolen

99
Q

Hvorfor har de fleste ældre personer højere puls end unge personer?

A

Fordi arteriernes elasticitet aftager med alderen

100
Q

Hvordan påvirker tyngdekraften målinger af blodtryk?

A

På grund af tyngdekraften er trykket højere i arterier under hjertehøjde, mens det er lavere over hjertehøjde

101
Q

Nævn fire forskellige faktorer, der påvirker det arterielle blodtryk

A
  • Hjertets minutvolumen
  • Den totale perifere modstand (TPM)
  • Arteriernes elasticitet
  • Blodvolumen
102
Q

Hvilken del af kredsløbet bestemmer fordelingen af hjertets minutvolumen?

A

Arteriolerne

103
Q

Hvordan reguleres arteriolemodstanden?

A

Når de glatte muskelceller i ateriolernes vægge kontraherer sig, bliver arteriolerne mindre

104
Q

Hvilken hovedfunktion har den neurohormonelle regulering af arteriolemodstanden?

A

Regulering af det arterielle blodtryk ved at justere den totale perifere modstand (TPM)

105
Q

Hvilke (5) organer kan i høj grad styre deres egen blodforsyning?

A
  • Tværstribede skeletmuskler - metabolisk autoregulering
  • Hjertemuskulaturen - metabolisk autoregulering
  • Hjertet - trykautoregulering
  • Hjernen - trykautoregulering
  • Nyrerne - trykautoregulering
106
Q

Hvor stor en andel af blodet befinder sig til enhver tid i kapillærerne?

A

Ca. 5% af blodet i kredsløbet

107
Q

Hvilke forhold gør det muligt at have en meget effektiv stofudveksling mellem blodet i kapillærerne og vævsvæsken udenfor?

A
  • Kapillærvæggen består kun af et enkelt lag af flade endotelcelelr - afstanden mellem plasma og vævsvæske er derfor meget kort.
  • Afstanden mellem den enkelte celle og den nærmeste kapillær bliver også meget lille pga. de stærke forgreninger af kapillærnet.
108
Q

Hvilke tre hovedtyper af kapillærer findes der?

A
  • Kontinuerlige
  • Fenesterede
  • Diskontinuerlige (sinusoider)
109
Q

Beskriv kontinuerlige kapillærer

A

Den almindeligste og tætteste type kapillærer, hvor cellerne er forbundet med tight junctions.

Endotelcellerne danner et sammenhængende lag, som er dækket af basalamina.

Nogle steder er der intercellulære spalter, hvor små, vandopløselige molekyler og ioner kan passere igennem kapillærvæggen.

Findes bl.a. i CNS, hjertet, lungern, fedtvæv m.fl.

110
Q

Beskriv fenesterede kapillærer

A

Fenesterede kapillærer har endotelceller med tuneller, fenestre, som går tvær gennem cellen, hvilket gør det lettere for vand og vandopløselige substanser at passere kapillærvæggen.

Findes i organer med specielt stor transport gennem kapillærvæggen som f.ek.s væggen fordøjelseskanalen, i nyrernes glomeruli og i både endokrine og eksokrine kirtler

111
Q

Beskriv diskontinuerlige kapillærer (sinusoider)

A

De er fenstrerede kapillærer med specielt stor fenestre og brede intercellulære spalter.

De mangler en basallama.

De findes i organer, der transporterer proteiner og andre makromolekyler gennem kapillærvæggen, som f.eks. leveren, den røde knoglemarv

112
Q

Hvor findes pericytter?

A

Mellem endotelceller og basallamina, smat langs de tilgrænsede venoler.

113
Q

Beskriv pericytternes opbygning og funktion

A

Pericytterne har udløbere, som omklamrer endotelvæggen og kommunikerer med endotelcellerne, både via gap junctions og vha. parakrine signalmolekyler.

Pericytterne har en vigtig rolle under indvæksten af nye blodkar i voksende væv, samt derefter at opretholde strukturen og stabiliteten i de mindste blodkar

114
Q

Hvilken transportform gennem kapillærvæggen er den vigtigste for næringsstoffer og affaldsprodukter?

A

Passiv transport i form af diffusion

115
Q

HVordan transporteres væske gennem kapillærvæggen?

A

Ved filtration og osmose

116
Q

Hvad menes med filtration?

A

At en væske presses gennem et porøst materiale - et filter - pga. forskelle i det hydrostatiske tryk mellem de to sider af filtret

117
Q

Hvad er osmose?

A

Væsketransport gennem en porøs membran pga. forskellen i den totale koncentration af opløste stoffer (osmoralitet), på de to sider af membranen

118
Q

Hvad er det kolloidosmotiske tryk?

A

Der er meget lavere proteinkoncentration i vævsvæsken i plasmaet, og detterepræsenterer en proteinosmotisk trykforskel svarende til et hydrostatisk tryk på ca. 17 mmHg.

119
Q

Hvad er den fysiologiske betydning af filtration og absorption gennem kapillærvæggen?

A

At regulere fordelingen af den esktracellulære væske og at stabilisere blodvolumen

120
Q

Hvad har venetrykket afgørende betydning for?

A

Fyldning af hjertet

121
Q

Hvor stor en andel af blodvolumen befinder sig normalt i venerne?

A

I hvile ca. to tredjedele af blodet

122
Q

Hvordan fungerer venerne som et blodreservoir?

A

De oplagrer blod, som kan mobiliseres efter behov

123
Q

Hvilken fysiologisk betydning har det, at venernes vægge let kan udvides?

A

At de kan oplagrer mere blod

124
Q

Hvorfor har tyngdekraften kun minimal virkning på blodstrømmen i kapillærerne?

A

Væsketrykket i arterierne lige foran kapillærerne og i venolerne lige bag kapillærerne varrierer lige meget, når legemsstillingen ændres.

125
Q

Forklar, hvorfor både veneblodets og vævsvæskens volumen i benene øges, når man står roligt oprejst

A

Fordi venerne i underekstremiteterne udvides pga det høje væsketryk.

En del af det blod, der strømmer ind i venerne fra kapillærerne, ophobes da i underekstremiteterne i stedet for at returnere til hjertet.

126
Q

Hvordan påvirkes hjertets minutvolumen, når man står oprejst i længere tid?

A

Det reduceres

127
Q

Forklar, hvorfor det er vigtigt, at blodtrykket holdes stabilt

A

For at opnå tilstrækkelig gennemblødning af organerne

128
Q

Hvordan registrerer organismen blodtrykket?

A

Det samordnede center modtager fortløbende information om blodtrykkets størrelse via sanseceller og sammenligner det faktiske tryk med det, der ønskes (referenceværdi)-

129
Q

Hvor er information om referencetrykket (set point) oplargret?

A

I CNS

130
Q

Hvad er baroreceptorer?

A

Trykreceptorer i nerveenderne, der reagerer på forandringer i blodtrykket.

131
Q

Hvor er der baroreceptorer?

A

Sinus caroticus (halspulsåren) og aortabuen

132
Q

Hvad er baroreceptorers funktion?

A

De måler trykket i blodet op til hjernen og ud i legemskredsløbet, samt sender besked til det kredsløbsregulerende center

133
Q

Hvor ligger det kredsøbsregulerende center?

A

I medulla oblongata

134
Q

HVad sker der hvis det arterielle blodtryk pludselig falder?

A

Så sender baroreceptorerne information herom til det kredsløbsregulerende center, som reagerer ved at øge den sympatiske og reducere den parasympatiske aktivitet på en måde, der er tilpasset blodtryksfaldets størrelse.

Omvendt, hvis det stiger

135
Q

Hvordan foregår den langsigtede regulering af blodtrykket?

A

Den baserer sig hovedsageligt på en regulering af blodvolumen. Nyrerne spiller her en rolle.

136
Q

Hvordan påvirkes urinudskillelsen og tørstfølelsen af en alvorlig blødning?

A
  • Urinudskillelsen reduceres, og der tilbageholdes da vand og salte.
  • Følelsen af tørst stimuleres, så et øget væskeindtag kan bidrage til normalisering af blodvolumen
137
Q

Forklar, hvordan hjertets minutvolumen kan mangedobles ved hårdt fysisk arbejde (4 årsager)

A
  • Aktivering af hjernecentre
  • Øget venøs tilbagestrømning
  • Øget hjertefrekvens
  • Øget slagvolumen
138
Q

Hvad bestemmer fordelingen af hjertets minutvolumen generelt samt ved fysisk anstrengelse?

A

Forholdet mellem blodkarrenes modstand mod væskestrømmen i de forskellige organer.

Ved fysisk anstrengelse medfører den øgede metabolisme i den tværstribede skeletmuskulatur, at arteriolemodstanden reduceres (metabolisk autoregulering).

Både hjertets frekvens og slagvolumen øges, og autoreguleringen sørger for øget gennemblødning af aktive tværstribede skeletmuskler.

Blodstrømmen til huden øges også.

139
Q

Beskriv forandringerne i det arterielle blodtryk under fysisk aktivitet

A

Den perifere modstand (TPM) er reduceret, fordi dilatationen af arteriolerne i de arbejdende muskler og i huden dominerer over konstriktionenen af arteriolerne i mange andre organer. Det gennemsnitlige arterietryk stiger altså.

140
Q

Hvad ville konsekvensen have været, hvis myokardiet havde fået blod direkte fra lumen i venstre ventrikel?

A

Trykket der er tilnærmelsesvis nul under diastolen, og gennemblødningen af myokardiet ville da blive mangelfuld.

141
Q

Hvor stor en del af ilten i koronararterierne ekstraheres af hjertemuskulaturen i hvile?

A

70%

142
Q

Hvor stor er O2-ekstraktionen i hjertemuskulaturen i hvile?

A

Hjertet forbruger ca 10% i hvile af organismens O2-optag

143
Q

Hvordan reguleres hjernens blodtilførsel?

A

Hjernen har en meget effektiv autoregulering, hvis blodtrykket falder

144
Q

Hvad er blod-hjerne-barrieren?

A

Kapillærvæggen (sammen med pericytter og udløbere fra astrocytter) i hjernen

145
Q

HVilken fysiologisk betydning har BBB?

A

Den beskytter nervecellerne mod heldige virkninger af variationer i blodets sammensætning, samt regulerer sammensætningen af vævsvæsken i CNS.

146
Q

Hvor fører de fire lungevener blodet hen?

A

Til venstre atrium, hvor det strømmer videre over i venstre ventrikel og ud i legemskredløbet

147
Q

Sammenlign blodtrykket i lungearterierne med BT i aorta

A

I lunge arterierne er det meget lavere

148
Q

Hvilken betydning har det, at blodtrykket i lungekredsløbet er så lavt?

A

At kontraktionskraften i de to ventrikler er meget forskellige, hvilket afspejles i deres facon og vægttykkelse

149
Q

Hvad medfører det det høje tryk i venstre ventrikel?

A

At ventrikelskillevægen buler ind i højre ventrikel.

150
Q

Hvordan dækkes lungevævets eget behov for O2 og næringsstoffer?

A

Hovedsageligt gennem de små arterier, som udgår fra aorta

151
Q

Hvad er placentas funktion for fostres kredsløb?

A

Placenta fungerer som fostrets lunger, mave-tarm-kanal og nyrer

152
Q

Hvilke tre afsnit kan aorta inddeles i?

A
  • Aorta ascedens
  • Aortabuen
  • Aorta descendens
153
Q

Hvad betegner aorta ascedens?

A

Den del af aorta, der går fra venstre ventrikel og stiger opad mod halsen, hvor den går over i arcus aortae

154
Q

Hvad er et portåresystem?

A

To efterfølgende kapillærnet med en vene

155
Q

Hvor findes organismens to portåresystemer?

A
  • Mellem fordøjelsessystemet og leveren
  • Mellem hypothalamus og hypofysen
156
Q

Hvad sørger lymfedrænage for?

A

At fragte overskudet af vævsvæske tilbage til blodet

157
Q

Hvad hindrer lymfedrænage?

A

Ophobning af proteiner i vævsvæsken

158
Q

Hvad driver lymfestrømmen i lymfekarrene?

A

Klapper i lymfekarene

Humanbiologi (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions