Hjerte-kredsløb Flashcards
1
Q
Hvad er kredsløbets overordnede vigtigste opgaver?
A
Transport af stoffer og varme
2
Q
Hvad er lungekredsløbet og legemskredsløbet?
A
- Lungekredsløbet er det lillekredsløb - pumpen i hjertets højre side sender blodet gennem lungerne.
- Legemskredløbet er det store kredsløb - pumpen i venstre side af hjertet pumper blodet gennem hele legemet
3
Q
Hvor lang tid efter et hjertestop indtræder bevidstløshed?
A
Efter 5-10 sekunder
4
Q
Nævn hovedtyperne af blodkar
A
- Arterier
- Vener
- Kapillærer
5
Q
Hvor sker stofudvekslingen mellem blodet og kroppens celler?
A
Gennem kapillærerne og vævsvæsken
6
Q
Hvordan modtager atriet på hjertets højre side iltfattigt blod?
A
Via vena cava superior og vena cava inferior
7
Q
Hvad er fordelen ved at arterierne i legemskredsløbet er parallelkoblede?
A
At alle organerne får tilført iltrigt blod, og muligheden for at ændre fordelingen af det blod, som venstre ventrikel pumper ud.
8
Q
Hvilken type blodkar regulerer fordelingen af blod til de forskellige organer?
A
De mindste arterier, arteriolerne
9
Q
Hvad er fordelen ved, at hjertet har to adskilte pumper?
A
Det hindrer blanding af det iltrige blod fra lungerne og det iltfattige blod fra vævene, samt gør det muligt at have et meget lavere tryk i lungekredsløbet end i legemskredsløbet.
10
Q
Hvilken betydning har det lave tryk i lungekredsløbet?
A
Det reducerer risikoen for ophobning af væske i lungerne, samt gør hjertets pumpearbejde mindre, end det ville have været med et højere tryk.
11
Q
Beskriv perikadiets (hjertesækkens) anatomi
A
Perikardiet består af to epitellag.
Mellem lagene er der en tynd, væskefyldt spalte, perikardiehulen.
Hjertet ligger omsluttet af perikardiet, men ikke inden i perikardiehulen.
12
Q
Beskriv perikardiets to lag
A
- Det indre, viscerale, lag af perikardiet er fast forbundet med den udvendige del af hjertets væg.
- Det ydre, parietale, lag af perikardiet er forstærket med en fibrøs og lidt elastisk bindevævshinde, som er forankret til diaphragma og de store blodkar nærmest hjertet.
13
Q
Hvad er perikardiets vigtigste funktioner?
A
Perikardiet forhindrer en akut og for kraftig strækning af hjertemuskelfibrene
14
Q
Hvad er anulus fibrosus?
A
En plade af bindevæv, som skiller arterierne fra ventriklerne
15
Q
Hvilke tre elementer er forankret i anulus fibrosus?
A
Lungearterien (truncus pulmonalis), aorta og hjertemuskulaturen
16
Q
Hvor mange bindevævsringe består anulus fibrosus af, og hvad er der hæftet til dem alle?
A
Fire bindevævsringe, der alle har hæftet tynde klapper af fibrøst bindevæv til dem.
17
Q
Hvad kaldes de forskellige hjerteklapper?
A
- Atrioventrikuærklapperne (AV-klapperne)
- Aortaklappen
- Pulmonalklappen
18
Q
Hvor er AV-klapperne placeret?
A
Mellem arterierne og ventriklerne
19
Q
Hvor er aortaklappen placeret?
A
Ved afgangen af aorta
20
Q
Hvor er pulmonalklappen placeret?
A
Ved afgangen af lungearterien (truncus pulmonalis)
21
Q
Beskriv AV-klappernes anatomi
A
AV-klapperne er sejlformede.
Den venstre AV-klap, mitralklappen, består af to sejl eller flige.
Den højre AV-klap har tre sejl og kaldes trikuspidalklappen
22
Q
HVilken funktion har AV-klapperne?
A
Når trykket er højere i arterierne end i ventriklerne, presses fligene i AV-klapperne fra hinanden, så blodet kan strømme fra arterierne til ventriklerne
23
Q
Hvad er chordae tendinae?
A
Nogle tynde seneagtige tråde, hvis ene ende er hæftet til frie ender af fligene i mitralklappen, mens den anden ende er hæftet til papillærmuskulerne i ventrikel musklerne
24
Q
Beskriv aortaklappen og pulmonalklappens anatomi
A
De består af tre flige, der er halvmåneformede
25
Hvad sker der med aortaklappen og pulmonalklappen, når hjertet kontraherer sig, og trykket inde i ventriklerne da bliver højere end i de frafrende arterier?
De åbnes, så blodet strømmer ud i arterierne
26
Hvad sker der med aortaklappen og pulmonalklappen, når ventriklerne afslappes, og trykket inde i ventriklerne da bliver lavere end i arterierne?
De lukkes, og blodet hindres i at strømme tilbage til ventriklerne
27
Hvilke tre lag består hjertevæggen af?
* Endokarium
* Myokardium
* Epikardium
28
Beskriv endokariets anatomi
Endokardiet står i direkte kontakt med blodet i hjertekamrene og består af enlaget pladeepitel og et tyndt bindevævslag.
29
Hvad består hjertets vægge hovedsageligt af?
Myokardiet, hjertemuskulatur
30
Hvad dækker myokardiets/hjertemuskulaturens yderside?
Epikardiet
31
Sammenlign hjertemuskelceller og tværstribede skeletmuskelceller
Myokardiet, hjertemuskulaturen, består af tværstribede skeletmuskler.
Mens tværstribede skeletmuskler ofte er uforgrenede og lange, er hjertemuskelceller forgrenede og mindre lange
32
Hvordan spredes aktionspotentialer gennem hjertemuskulaturen?
Gennem gap junctions, som er kanaler, der går tværs gennem begge nabomuskelcellers membraner.
33
Hvordan kan aktionspotentialerne ledes fra arterierne til ventrilerne?
Gennem et specialiseret ledningssystem
34
Hvilke to hovedtyper af celler findes i myokardiet?
* Kontraktile celler med stabilt membranpotentiale
* Ikke-kontraktile celler med ustabilt membranpotentiale
35
Hvordan stimuleres de kontraktile hjertemuskelceller?
De stimuleres af den depolariserede strøm, som ledes gennem gap junctions
36
Hvilke egenskaber har cellerne i sinusknuden, som bevirker, at den fungerer som hjertets pacemaker?
Der opstår spontan (samt ved påvirkning af noradrenalin) depolarisering som hurtigt breder dig gennem gap junction til nabocellerne, hvilket fører til atriesystole
37
Hvilke dele indgår i hjertets elektriske ledningssystem?
* AV-knuden
* Det His'ske bundt
* Purkinfibre
38
Hvad er det His'ske bundts rolle i hjertets elektriske ledningssystem?
Det leder aktionspotentialerne gennem anulus fibrosus
39
Hvad er hjertets ledningssystems to hovedopgaver?
* At sørge for en hurtigere spredning af aktionspotentialer, end det er muligt gennem de kontraktile muskelceller
* At forsinke impulsledningen gennem AV-knuden
40
Hvilken funktion er blandt de vigtigste for anulus fibrosus?
At fungere som en elektrisk isolater
41
Hvor bliver aktionspotentialerne i hjertet initieret, hvis sinusknuden holder op med at fungere?
AV-knuden overtager da funktionen som pacemaker, hvis også denne falder ud, initieres aktionspotenialerne i det His'ske bundt eller purkinjefibrene
42
Sammenlign frekvensen af pacemakerpotentialer i sinusknuden og purkinjefibrene
Hjertefrekvensen bliver imidlertid lavere, jo mere perifert i ledningssystemet aktionspoentialerne opstår.
43
Hvordan påvirkes sinusknuden af det autonome nervesystem?
Sinusknuden laver flere impulser --\> Pulsen stiger
44
Beskriv aktionspotentialerne i kontraktile hjertemuskelceller
Et aktionspotentiale i en kontraktil hjertemuskelcelle udløses normalt først, når aktionspotentialet fra sinusknuden når frem til den
45
Forklar, hvorfor hjertemuskelceller ikke kan kontrahere sig tetanisk
Fordi hjertet skal være afslappet for at blive fyldt med nyt blod.
Hjertemuskelcellernes refraktærperiode er næsten ligeså lang som kontraktionen.
Der går en vis tid, fra et aktionspontentiale udløses, til den efterfølgende kontraktion begynder (latenstiden)
46
Hvilken betydning har det for hjertets pumpefunktion, at det ikke kan kontrahere sig tetanisk?
At hjertets kontraktioner altid vil være enkeltkontraktioner
47
Hvad er den absolutte refraktærperiode?
Det minimum af tid, der skal gå mellem to aktionspontentialer i en celle
48
Hvad får blodet til at strømme gennem kredsløbet?
At hjertet skaber trykforskelle
49
Hvilke to hovedfaser kan hjertets cyklus inddeles i?
* Diastolen
* Systolen
50
Hvad er en systole?
Den periode, hvor ventriklerne er kontraherede
51
Hvad er en diastole?
Den periode, hvor ventriklerne er afslappede og fyldes med blod
52
Hvornår foregår atriekontraktionen?
I slutningen af diastolen, hvor ventriklerne er afslappede
53
Hvornår starter diastolen?
Når trykket i ventriklerne bliver lavere end trykket i atrierne, som da åbner for AV-klapperne
54
Hvor stor en del af ventrikelfyldningen sker under atriernes kontraktion?
20-30%; sker i den sidste trediedel af diastolen
55
Beskriv trykændringerne i den venstre ventrikel gennem hjertetecyklus
Når trykket i venstre ventrikel overstiger trykket i aorta, åbnes aortaklappen, og blodet strømmer ud i aorta.
Når muskelfibrerne i ventriklen afslappes mod afslutningen af systolen, falder ventrikeltrykket og bliver hurtigere lavere end i aorta
56
Hvad får hjerteklapperne til at åbnes og lukkes?
Trykket/kontrahering i hhv. atrierne og ventriklerne
57
Forklar, hvorfor den korte diastole ved høje slagfrekvenser begrænser hjertets pumpekapacitet
Fordi iltforsyningen til myokardiet bliver forringet.
58
Forklar, hvordan første og anden hjertelyd opstår
* Første: Knyttet til lukning AV-klapperne
* Anden: Høres ved lukning af klapperne mellem ventriklerne og de fraførende arterier
59
Hvad menes med hjertets minutvolumen?
Den blodmængde, som hver af de to ventrikler pumper ud i løbet af ét minut
60
Hvilke to faktorer bestemmer hjertets minutvolumen?
* Hjertefrekvensen - antallet af hjerteslag pr minut
* Slagvolumen - den mængde blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag
61
Hvad er det almindeligste minutvolumen hos en voksen person i hvile?
Ca. 5L
62
Hvordan reguleres hjertefrekvensen?
Impulsproduktionen i sinusknuden er under indflydelse af det autonome nervesystem og af det cirkulerende adrenalin.
Øget aktivitet og udskillelse medfører, at membranpotentialet i sinusknudens celler hurtigere når tærskelværdien, og hjertefrekvensen stiger.
63
Hvilken del af det autonome nervesystem er hjertefrekvensen mest påvirket af i hvile?
Det parasympatiske nervesystem
64
Hvad menes med slutdiastolisk volumen (SDV), slutsystolisk volumen (SSV) og hjertets slagvolumen (SV)?
* SDV: Ved afslutningen af diastolen, lige før ventrikelkontraktionen starter, indeholder hver ventrikel hos et voksent menneske ca. 130 mL blod.
* SSV: Når kontraktionen er fuldført, indeholder hver ventrikel i hvile fortsat ca. 60 mL blod.
* SV: Er differencen mellem det slutdiastoliske og det slutsystoliske volumen
65
Hvilken sammenhæng er der mellem slutdiastolisk volumen (SDV), slutsystolisk volumen (SSV) og hjertets slagvolumen (SV)?
SV=SDV-SSV
66
Hvordan påvirker træning hjertets størrelse og slagvolumen?
Ved ændringer af det slutdiastoliske volumen
Eller
Ved ændringer af det slutsystoliske volumen
67
Hvad er den indre reguleringsmekanisme baseret på?
At hjertemuskelfibrene i lighed med de tværstribede skeletmuskler har en optimal længde, når det drejer sig om at udvikle kontraktionskraft
68
Hvad er det i hjertet, som bestemmer muskelfibrenes længde før kontraktionens slut?
Ventriklernes fyldningsgrad i slutningen af diastolen - altså det slutdiastolisk volumen (SDV),
69
Hvad medfører en strækning af hjertemuskelcellerne ud over den optimale længde?
Reduceret slagvolumen
70
Hvad skyldes det øgede slagvolumen ved fysisk aktivitet?
En bedre tømning af hjertet (reduceret SSV)
71
Hvad skyldes reduktionen i SSV ved fysisk aktivitet?
Øget aktivitet i det sympatiske nervesystem
72
Hvad menes med hjertets kontraktilitet?
En øgning af hjertets kontraktionskraft, der ikke skyldes øget slutdiastolisk volumen, men bedre tømning
73
Hvad skyldes den øgede kontraktilitet ved øget sympatisk påvirkning af hjertet?
At åbningstiden for de spændingsstyrede ionkanaler i cellemembranen bliver forlænge, så der strømmer mere ekstracellulært Ca2+ ind i cellerne under depolariseringen.
Der frigøres da mere Ca2+, så kontraktionerne i hjertet bliver kraftigere.
74
Hvordan normaliseres slagvolumen efter en kraftig blødning?
Da øget sympatisk aktivitet medfører kontraktion af venerne, går det slutdiastoliske volumen og slagvolumen mod en normalisering. Samtidig vil den øgede aktivitet i de sympatiske fibre til hjertet og det øgede adrenalinniveau i blodet øge hjertets kontraktilitet
75
Hvilken type blodkar regulerer blodstrømmen til organerne?
Arteriolerne
76
Hvor i kredsløbet sker stofudviklingen mellem blodet og cellerne?
Mellem kapillærvæggen
77
Hvad består kapillærvæggen af?
Endotelceller
78
Med undtagelse af kapillærerne, hvilke tre lag består blodkarrenes vægge af indefra og ud?
* Et indre lag, intima
* Et midterste lag, media
* Et ydre lag, externa
79
Hvad består intima af?
Et sammenhængende lag af enlaget pladeepitel, som her kaldes endotel
80
Hvad består media af?
En varierende mængde af cirkulært ordnet glat muskulatur
81
Hvad beståt externa af?
Af bindevæv alene
82
Hvad har den glatte muskulatur betydning for i ateriolerne?
Reguleringen af modstanden mod blodtrømmen
83
Hvad er den glatte muskulatur betydning for i venerne?
Den glatte muskulatur er her vigtig for vernernes funktion som depot for blodet.
84
Hvordan reguleres de glatte muskelceller i blodkarrene?
* Både nervøst og hormonelt.
* Det sympatiske nervesystem har størst betydning for denne regulering.
85
Hvad menes væskestrømmen i kar?
Det væskevolumen, der fragtes gennem et rør pr. tidsenhed
86
Hvad menes strømningshastighen i kar?
Den distance, en væske flytter sig pr. tidsenhed
87
Hvad menes gennemblødningen i kar?
Det blodvolumen, som strømmer gennem et væv pr. tids- og vægtsenhed
88
Hvilke tre faktorer bestemmer modstanden mod væskestrømmen?
* Rørets længde
* Rørets indre diameter
* Væskens viskositet ("hvor tyktflydende den er")
89
Hvad er det aterielle blodtryk?
Trykket i de andre store arterier end aorta er lig trykket i aorta
90
Hvad er de totale perifere modstand?
Modstanden i hele legemskredsløbet
91
Hvad er sammenhængen mellem arterielt blodtryk (MBT), minutvolumen (MV) og den totale perifere modstand (TPM)?
MV=MBT/TMP
eller
MBT=MV•TPM
92
Hvordan ændres strømningshastigheden gennem kredsløbet, fra aorta til hulvenerne?
Det samlede tværsnitareal stiger kraftig i forgreningerne og blodets strømningshastighed aftager da tilsvarende
* I kapillærene: Strømningshastigheden er meget lille
* Tilbage mod hjertet: Strømningshastigheden tiltager
93
Hvorfor er trykfaldet langs arterierne ubetydeligt?
Fordi de kun kan yde ringe modstand mod blodstrømmen pga. den store diameter
94
Beskriv betydningen af, at arterievæggen er elastisk
* Fordi trykket er højt, og det skal kunne modstå dette.
* Fordi der i begyndelsen af hver hjertekontraktion presses mere blod fra hjertet ud i de store arterier end den mængde, der strømmer videre fra arterierne mod venesiden.
95
Hvad menes med systolisk tryk?
Det systoliske tryk er de højeste tryk i arterierne i løbet af hjertets cyklus
96
Hvad menes med diastolisk tryk?
Det diastoliske tryk er det laveste tryk i arterierne i løbet af hjertets cyklus
97
Hvad menes med pulstryk?
Forskellen mellem det systoliske og diastoliske tryk
98
Hvad er pulsen?
Arterieudvidelsen under systolen
99
Hvorfor har de fleste ældre personer højere puls end unge personer?
Fordi arteriernes elasticitet aftager med alderen
100
Hvordan påvirker tyngdekraften målinger af blodtryk?
På grund af tyngdekraften er trykket højere i arterier under hjertehøjde, mens det er lavere over hjertehøjde
101
Nævn fire forskellige faktorer, der påvirker det arterielle blodtryk
* Hjertets minutvolumen
* Den totale perifere modstand (TPM)
* Arteriernes elasticitet
* Blodvolumen
102
Hvilken del af kredsløbet bestemmer fordelingen af hjertets minutvolumen?
Arteriolerne
103
Hvordan reguleres arteriolemodstanden?
Når de glatte muskelceller i ateriolernes vægge kontraherer sig, bliver arteriolerne mindre
104
Hvilken hovedfunktion har den neurohormonelle regulering af arteriolemodstanden?
Regulering af det arterielle blodtryk ved at justere den totale perifere modstand (TPM)
105
Hvilke (5) organer kan i høj grad styre deres egen blodforsyning?
* Tværstribede skeletmuskler - metabolisk autoregulering
* Hjertemuskulaturen - metabolisk autoregulering
* Hjertet - trykautoregulering
* Hjernen - trykautoregulering
* Nyrerne - trykautoregulering
106
Hvor stor en andel af blodet befinder sig til enhver tid i kapillærerne?
Ca. 5% af blodet i kredsløbet
107
Hvilke forhold gør det muligt at have en meget effektiv stofudveksling mellem blodet i kapillærerne og vævsvæsken udenfor?
* Kapillærvæggen består kun af et enkelt lag af flade endotelcelelr - afstanden mellem plasma og vævsvæske er derfor meget kort.
* Afstanden mellem den enkelte celle og den nærmeste kapillær bliver også meget lille pga. de stærke forgreninger af kapillærnet.
108
Hvilke tre hovedtyper af kapillærer findes der?
* Kontinuerlige
* Fenesterede
* Diskontinuerlige (sinusoider)
109
Beskriv kontinuerlige kapillærer
Den almindeligste og tætteste type kapillærer, hvor cellerne er forbundet med tight junctions.
Endotelcellerne danner et sammenhængende lag, som er dækket af basalamina.
Nogle steder er der intercellulære spalter, hvor små, vandopløselige molekyler og ioner kan passere igennem kapillærvæggen.
Findes bl.a. i CNS, hjertet, lungern, fedtvæv m.fl.
110
Beskriv fenesterede kapillærer
Fenesterede kapillærer har endotelceller med tuneller, fenestre, som går tvær gennem cellen, hvilket gør det lettere for vand og vandopløselige substanser at passere kapillærvæggen.
Findes i organer med specielt stor transport gennem kapillærvæggen som f.ek.s væggen fordøjelseskanalen, i nyrernes glomeruli og i både endokrine og eksokrine kirtler
111
Beskriv diskontinuerlige kapillærer (sinusoider)
De er fenstrerede kapillærer med specielt stor fenestre og brede intercellulære spalter.
De mangler en basallama.
De findes i organer, der transporterer proteiner og andre makromolekyler gennem kapillærvæggen, som f.eks. leveren, den røde knoglemarv
112
Hvor findes pericytter?
Mellem endotelceller og basallamina, smat langs de tilgrænsede venoler.
113
Beskriv pericytternes opbygning og funktion
Pericytterne har udløbere, som omklamrer endotelvæggen og kommunikerer med endotelcellerne, både via gap junctions og vha. parakrine signalmolekyler.
Pericytterne har en vigtig rolle under indvæksten af nye blodkar i voksende væv, samt derefter at opretholde strukturen og stabiliteten i de mindste blodkar
114
Hvilken transportform gennem kapillærvæggen er den vigtigste for næringsstoffer og affaldsprodukter?
Passiv transport i form af diffusion
115
HVordan transporteres væske gennem kapillærvæggen?
Ved filtration og osmose
116
Hvad menes med filtration?
At en væske presses gennem et porøst materiale - et filter - pga. forskelle i det hydrostatiske tryk mellem de to sider af filtret
117
Hvad er osmose?
Væsketransport gennem en porøs membran pga. forskellen i den totale koncentration af opløste stoffer (osmoralitet), på de to sider af membranen
118
Hvad er det kolloidosmotiske tryk?
Der er meget lavere proteinkoncentration i vævsvæsken i plasmaet, og detterepræsenterer en proteinosmotisk trykforskel svarende til et hydrostatisk tryk på ca. 17 mmHg.
119
Hvad er den fysiologiske betydning af filtration og absorption gennem kapillærvæggen?
At regulere fordelingen af den esktracellulære væske og at stabilisere blodvolumen
120
Hvad har venetrykket afgørende betydning for?
Fyldning af hjertet
121
Hvor stor en andel af blodvolumen befinder sig normalt i venerne?
I hvile ca. to tredjedele af blodet
122
Hvordan fungerer venerne som et blodreservoir?
De oplagrer blod, som kan mobiliseres efter behov
123
Hvilken fysiologisk betydning har det, at venernes vægge let kan udvides?
At de kan oplagrer mere blod
124
Hvorfor har tyngdekraften kun minimal virkning på blodstrømmen i kapillærerne?
Væsketrykket i arterierne lige foran kapillærerne og i venolerne lige bag kapillærerne varrierer lige meget, når legemsstillingen ændres.
125
Forklar, hvorfor både veneblodets og vævsvæskens volumen i benene øges, når man står roligt oprejst
Fordi venerne i underekstremiteterne udvides pga det høje væsketryk.
En del af det blod, der strømmer ind i venerne fra kapillærerne, ophobes da i underekstremiteterne i stedet for at returnere til hjertet.
126
Hvordan påvirkes hjertets minutvolumen, når man står oprejst i længere tid?
Det reduceres
127
Forklar, hvorfor det er vigtigt, at blodtrykket holdes stabilt
For at opnå tilstrækkelig gennemblødning af organerne
128
Hvordan registrerer organismen blodtrykket?
Det samordnede center modtager fortløbende information om blodtrykkets størrelse via sanseceller og sammenligner det faktiske tryk med det, der ønskes (referenceværdi)-
129
Hvor er information om referencetrykket (set point) oplargret?
I CNS
130
Hvad er baroreceptorer?
Trykreceptorer i nerveenderne, der reagerer på forandringer i blodtrykket.
131
Hvor er der baroreceptorer?
Sinus caroticus (halspulsåren) og aortabuen
132
Hvad er baroreceptorers funktion?
De måler trykket i blodet op til hjernen og ud i legemskredsløbet, samt sender besked til det kredsløbsregulerende center
133
Hvor ligger det kredsøbsregulerende center?
I medulla oblongata
134
HVad sker der hvis det arterielle blodtryk pludselig falder?
Så sender baroreceptorerne information herom til det kredsløbsregulerende center, som reagerer ved at øge den sympatiske og reducere den parasympatiske aktivitet på en måde, der er tilpasset blodtryksfaldets størrelse.
Omvendt, hvis det stiger
135
Hvordan foregår den langsigtede regulering af blodtrykket?
Den baserer sig hovedsageligt på en regulering af blodvolumen. Nyrerne spiller her en rolle.
136
Hvordan påvirkes urinudskillelsen og tørstfølelsen af en alvorlig blødning?
* Urinudskillelsen reduceres, og der tilbageholdes da vand og salte.
* Følelsen af tørst stimuleres, så et øget væskeindtag kan bidrage til normalisering af blodvolumen
137
Forklar, hvordan hjertets minutvolumen kan mangedobles ved hårdt fysisk arbejde (4 årsager)
* Aktivering af hjernecentre
* Øget venøs tilbagestrømning
* Øget hjertefrekvens
* Øget slagvolumen
138
Hvad bestemmer fordelingen af hjertets minutvolumen generelt samt ved fysisk anstrengelse?
Forholdet mellem blodkarrenes modstand mod væskestrømmen i de forskellige organer.
Ved fysisk anstrengelse medfører den øgede metabolisme i den tværstribede skeletmuskulatur, at arteriolemodstanden reduceres (metabolisk autoregulering).
Både hjertets frekvens og slagvolumen øges, og autoreguleringen sørger for øget gennemblødning af aktive tværstribede skeletmuskler.
Blodstrømmen til huden øges også.
139
Beskriv forandringerne i det arterielle blodtryk under fysisk aktivitet
Den perifere modstand (TPM) er reduceret, fordi dilatationen af arteriolerne i de arbejdende muskler og i huden dominerer over konstriktionenen af arteriolerne i mange andre organer. Det gennemsnitlige arterietryk stiger altså.
140
Hvad ville konsekvensen have været, hvis myokardiet havde fået blod direkte fra lumen i venstre ventrikel?
Trykket der er tilnærmelsesvis nul under diastolen, og gennemblødningen af myokardiet ville da blive mangelfuld.
141
Hvor stor en del af ilten i koronararterierne ekstraheres af hjertemuskulaturen i hvile?
70%
142
Hvor stor er O2-ekstraktionen i hjertemuskulaturen i hvile?
Hjertet forbruger ca 10% i hvile af organismens O2-optag
143
Hvordan reguleres hjernens blodtilførsel?
Hjernen har en meget effektiv autoregulering, hvis blodtrykket falder
144
Hvad er blod-hjerne-barrieren?
Kapillærvæggen (sammen med pericytter og udløbere fra astrocytter) i hjernen
145
HVilken fysiologisk betydning har BBB?
Den beskytter nervecellerne mod heldige virkninger af variationer i blodets sammensætning, samt regulerer sammensætningen af vævsvæsken i CNS.
146
Hvor fører de fire lungevener blodet hen?
Til venstre atrium, hvor det strømmer videre over i venstre ventrikel og ud i legemskredløbet
147
Sammenlign blodtrykket i lungearterierne med BT i aorta
I lunge arterierne er det meget lavere
148
Hvilken betydning har det, at blodtrykket i lungekredsløbet er så lavt?
At kontraktionskraften i de to ventrikler er meget forskellige, hvilket afspejles i deres facon og vægttykkelse
149
Hvad medfører det det høje tryk i venstre ventrikel?
At ventrikelskillevægen buler ind i højre ventrikel.
150
Hvordan dækkes lungevævets eget behov for O2 og næringsstoffer?
Hovedsageligt gennem de små arterier, som udgår fra aorta
151
Hvad er placentas funktion for fostres kredsløb?
Placenta fungerer som fostrets lunger, mave-tarm-kanal og nyrer
152
Hvilke tre afsnit kan aorta inddeles i?
* Aorta ascedens
* Aortabuen
* Aorta descendens
153
Hvad betegner aorta ascedens?
Den del af aorta, der går fra venstre ventrikel og stiger opad mod halsen, hvor den går over i arcus aortae
154
Hvad er et portåresystem?
To efterfølgende kapillærnet med en vene
155
Hvor findes organismens to portåresystemer?
* Mellem fordøjelsessystemet og leveren
* Mellem hypothalamus og hypofysen
156
Hvad sørger lymfedrænage for?
At fragte overskudet af vævsvæske tilbage til blodet
157
Hvad hindrer lymfedrænage?
Ophobning af proteiner i vævsvæsken
158
Hvad driver lymfestrømmen i lymfekarrene?
Klapper i lymfekarene
