Nyrerne og urinvejene Flashcards

1
Q

Hvilket organ stabiliserer især ekstracellulærvæskens volumen?

A

Nyrerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er nyrernes 5 vigtigste opgaver?

A

At stabilisere ekstracellulærvæskens osmolaritet
At regulere koncentrationen af ioner i ekstracellulærvæsken
At fjerne affaldsstoffer fra blodet
At fjerne artsfremmede stoffer fra blodet
At bidrage til opretholdelsen af kroppens syre-base-balance ved at variere udskillelsen af brintioner og bikarbonationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke hormoner danner nyrerne?

A

EPO

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er nefroner?

A

Små, urinproducerende enheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad består hvert nefron af?

A

Blodkar og et rørsystem - tubulussystemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv tubulussystemet overordnet

A

Tubulussystemet starter med en udvidet og dobbeltvægget struktur - Bowmans kapsel - som fuldstændig omslutter et nøgle af kapillærer - glomerulus. Det udmunder i et samlerør, som er fælles for mange nefroner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken type blodkar fortsætter glomeruluskapillærerne over i?

A

Over i en ny arteriole - den fraførede, efferente, arteriole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er peritubulære kapillærer?

A

Den efferente arteriole deler sig op i et nyt kapillærsystem, som omgiver nefronets tubulussystem og samlerørende - peritubulære kapillærer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er Bowmans rum?

A

Den første del af rørsystemets hulrum (lumen), mens rørsystemets vægge er en fortsættelse af det yderste lag i Bowmans kapsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad består nefronets tubulussystem neden for Bowmans kapsel af? (3)

A
De proksimale (øvre) tubuli
Henles slynge
De distale (nedre) tubuli
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke dele af nefronet ligger i medulla renalis?

A

Henlens slynge bl.a.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke dele af nefronet ligger i cortex renalis?

A

De proksimale tubuli, som opfanger væsken fra Bowmans rum og danner slynger.
I de fleste nefroner ligger en stor del af Henles slynge også i cortex renalis
De distale tubulis ligger også i cortex renalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er de tre grundlæggende processer i urindannelsen?

A

Filtration
Reabsorption
Sekretion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor meget væske filtrerer nyrerne pr. døgn?

A

180 L filtrat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor stor en del af den væske, der filtreres i nyrerne, bliver reabsorberet?

A

Ca. 99% af de 180 L væske, der filtreres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor meget urin skal et voksent menneske mindst udkille pr. døgn?

A

500 mL

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor meget blod modtager nyrerne pr. minut?

A

I underkanten af 25% under rolige forhold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor meget væske filtrerer nyrerne pr. minut?

A

Ca. 125 mL (ca. 20%) proteinfri væske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilken del af nyrerne modtager mest blod?

A

Cortex renalis, hvor alle glomeruli ligger, og hvor filtrationen foregår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Sammenlign trykforhorldene i glomeruluskapillærerne og i andre kapillærer

A

Det hydrostatiske tryk i glomeruluskapillærerne er højere end i andre kapillærer i organismen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Forklar, hvorfor det hydrostatiske tryk i de peritubulære kapillærer er lavere end i de andre kapillærer

A

Trykket er tilnærmelsesvist konstant i hele kapillærenes længde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Forklar, hvorfor det hydrostatiske tryk i de peritubulære kapillærer er lavere end i de andre kapillærer

A

Trykket er tilnærmelsesvist konstant i hele kapillærenes længde, så der kan reabsores væske i hele kapillærenes længde. Der skal reabsorberes en stor mængde væske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er det lave tryk i de peritubulære kapillære afgørende for?

A

For at opretholde den omfattende reabsorption for tubulussystemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke tre lag er der i glomerulusfilteret?

A

Endotelceller i glomeruluskapillærerne
Det indre epitelcellelag i Bowmans kapsel
En fælles basallamina for de andre to lag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke plasmakomponenter tilbageholdes normalt af glomerulusfilteret?

A

Proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilket plasmaprotein findes normalt i lave koncentrationer i glomerulusfiltratet?

A

Albumin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad menes med glomerulær filtrationshastighed (GFR)?

A

Den væskemængde, som filtreres fra glomeruluskapillærerne og over i Bowmans rum pr. minut

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke to kræfter påvirker filtrationen af væske fra glomeruluskapillærerne over i Bowmans rum?

A

Forskelle i hydrostatisk tryk mellem de to sider af filtret

Forskelle i kolloidosmotisk tryk mellem de to sider af filtret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Forklar, hvorfor det kolloidosmotiske tryk i Bowmans rum kun i ringe grand påvirker glomerulusfiltrationen

A

Fordi det næsten er proteinfrit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilke to kræfter modvirker filtrationen?

A

Det hydrostatiske tryk i Bowmans rum

Det kolloidosmotiske tryk i plasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Forklar, hvorfor filtrationen i glomeruluskapillærerne er hurtigere end i andre kapillærer

A

Fordi glomerulusfilterets permeabilitet er meget høj, og det hydrostatiske tryk i glomeruskapillærerne er højt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvornår stiger det kolloidosmotiske tryk i glomeruluskapillærerne?

A

Når plasma filtreres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er filtrationshastigheden afhængig af?

A

Hvor meget blod, der strømmer gennem nyrerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan påvirker konstriktion af de afferente arterioler glomeruluskapillærerne?

A

Det reducerer det hydrostatiske tryk i glomeruluskapillærerne, fordi disse kapillærer er lokaliseret nedstrøms for arteriolerne –> Reducerer filtrationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvordan påvirker konstriktion af de efferente arterioler glomeruluskapillærerne?

A

Det øger det hydrostatiske tryk i glomeruluskapillærerne, fordi disse kapillærer er lokaliseret opstrøms for de konstringerede arteriolerne –> øger filtrationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilke tre faktorer regulerer det hydrostatiske tryk i glomeruluskapillærerne, og hvor hurtigt blodet strømmer gennem nyrerne?

A

Autoregulering
Angiotensin II
Sympatisk påvirkning af nyrerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Beskriv funktionen af nyrernes autoregulering

A

At hindre, at der opstår forandringer i filtrationen og dermed i urinudskillelsen, når det arterielle blodtryk ændres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Beskriv det sympatiske nervesystems virkning på nyrernes gennemblødning

A

Øget sympatisk aktivitet reducerer nyrernes gennemblødning mere end filtrationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Beskriv det sympatiske nervesystems virkning på nyrernes glomerulusfiltrationen

A

Moderat reduktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Beskriv det sympatiske nervesystems virkning på nyrernes den tubulære reabsorption

A

Forøgelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad er renins funktion?

A

At katalysere omdannelsen af peptidet angiotensinogen, som produceres i leveren til et andet inaktivt peptid, angiotensin I, som da bliver omdannet af ACE til det aktive hormon angiotensin II

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad stimulerer sekretionen af renin?

A

Både af et blodtryksfald, som varer mere end nogle få minutter og øget aktivitet i det sympatiske nervesystem, så plasmakoncentrationen af angiotensin II stiger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvordan modvirker angiotensin II blodtryksfald?

A

Ved langvarige og store fald i det arterielle blodtryk tilsidesættes nyrernes autoregulering i varierende grad med de kombinerende virkninger af øget syntese af angiotensin II og øget aktivitet i det sympatiske nervesystem - hvilket virker kinstringerende på de fleste af organismens arterioler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Beskriv den virkning, angiotensin har på nyrernes filtration og reabsorption

A

Konstriktionen omfatter både de afferenter og efferente arterioler, og dermed påvirkes nyrens filtration i mindre grad end nyrernes gennemblødning i situationer med blodtryksfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilken sekretion i binyrebarken stimuleres af angiotensin II?

A

Aldosteronsekretionen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Gennem hvilke to mekanismer omdannes glomerulusfiltratet til urin?

A

Reabsorption

Sekretion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

I hvilke dele af tubulussystemet er reabsorptionen af vand og ioner reguleret?

A

I de distale tubuli og i samlerørerne sker den hormonelle regulering af reabsorptionen af vand og ioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvor meget salt reabsorberer nyrerne i døgnet hos en voksen person?

A

ca. 1,5 kg salt

49
Q

Hvilke to forskelle er der på epitelcellernes evne til reaborbtion og sekretion i de forskelige dele af tubulussystemet?

A

Forskelle i størrelsen af det areal, der udgør epitelcellernes kontaktflade ind mod tubuluslumen
Forskelle i epitelcellernes permeabilitet

50
Q

Sammenlign de proksimale tubuli og de distale tubuli og samlerørenes transportkapacitet

A

De proksimale har stor transportkapacitet, mens de distale og samlerørene har ringe transportkapacitet

51
Q

Hvad er afgørende for urinens endelige sammensætning og dermed for nyrernes rolle i homøostasen?

A

Cellestrukturen i de distale tubuli og i endnu større grad i samlerørerne

52
Q

Forklar mekanismerne bag passiv reabsorption

A

Hvis epitelcellernes membraner er permeable for et givet stof, kan det reabsorberes pga. koncentrations- og spændingsforskelle mellem tubulusvæsken og vævsvæsken.
I de proksimale tubuli transporteres vand og lavmolekylære stoffer også ud at tubuluslumen gennem tight junctions paracellulært, som i denne del af nefronet er forholdsvis permeable.

53
Q

Hvorfor kan fedtopløselige stoffer kun i ringe grad udskilles med urinen?

A

De diffunderer let over cellemembraner, og det er derfor vanskeligt for kroppen at slippe af med dem genne urinen

54
Q

Forklar, hvordan leveren øger urinudskillelsen af mange artsfremmede, fedtopløselige stoffer

A

Leveren omformer mange artsfremmede stoffer til mere vandopløselige forbindelser, så de lettere kan udskilles

55
Q

Hvad øger sekretionen?

A

Udskillelsen af specielle stoffer med urinen

56
Q

Hvad er sekretionen specielt vigtig for?

A

Den homøostatiske regulering af K+ og H+ og dermed blodets pH-værdi

57
Q

I hvilken del af nefronet kan glukose reabsorberes?

A

De proksimale tubuli er den eneste del af neftonet, som kan reabsorbere glukose, og alt filtreret glukose reabsorberes normalt i den første halvdel af de proksimale tubuli

58
Q

Definer begrebet nyrens tærskelværdi

A

Nyrernes tærskelværdi for glukose er den laveste koncentration af glukose i plasma, ved hvilken der kan påvises glukose i urinen. Dette kan også gølde for andre stoffer end glukose

59
Q

Hvad sker der med det protein, der filtreres i nyrerne?

A

De filtrerede proteinmolekyler reabsorberes fuldstændigt i de proksimale tubuli ved endocytose og forsvinder dermed ikke ud af organismen

60
Q

Hvilken kontrol er nyrernes reabsorption underlagt?

A

Hormonel kontrol

61
Q

Hvordan justerer nyrerne Na+-udskillelsen?

A

Gennem urinen i takt med den varierende indtagelse (minus de små varierende mængde, der tabes gennem sved og fæces)

62
Q

Forklar, hvorfor reabsorptionen af Na+ er den vigtigste proces i nyrerne

A

Fordi det først og fremmest er Na+-mængden i organsimen, der bestemmer ekstracellulærvæskens volumen, hvilket har afgørende betydelse for blodtrykket og blodcirkulationen.
Det er ligeledes reabsorptionen af Na+, der driver nyrernes reabsorption af organiske stoffer som glukose og aminosyrer og uorganiske ioner som Cl-, bikarbonat og reabsorptionen af vand

63
Q

Hvordan reabsorberes Na+?

A

Aktivt ved sekundær transport

64
Q

Hvordan transporteres Na+ gennem apikalmembranen?

A

Ved diffusion gennem ionkanaler eller ved binding til transportproteiner

65
Q

Hvilken transportform er afgørende for reabsorptionen af Na+ i den basolaterale membran?

A

Na+-K+-pumpen

66
Q

Hvor stor en del af det filtrerede Na+ reabsorberes i de proksimale tubuli?

A

Ca. 99%

67
Q

Hvilke hormoner påvirker reabsorptionen af Na+?

A

Aldosteron stimulerer reabsorptionen af Na+, mens ANP, BNP og urodilatin reducerer nyrernes Na+-reabsorption

68
Q

Hvilket hormon er det vigtigste for reguleringen af den totale mængde af Na+ i organismen og dermed for ekstracellulærvæskens volumen?

A

Aldosteron

69
Q

Hvor produceres ANP?

A

ANP udskilles fra arterievæggene i hjertet, når disse strækkes

70
Q

Hvor produceres BNP?

A

BNP udskilles fra muskelcellerne i hjertets ventrikler og af visse neuroner i hjernen

71
Q

Hvor produceres urodilatin?

A

I epitelceller i nyrernes distale tubuli

72
Q

Beskriv virkningen af de natriuretiske peptider

A

Modsat af alosteron - øger nyrernes udskillelse af Na+ og vand

73
Q

I hvilken del af nefronet sker hovedparten af Ca2+-reabsorptionen?

A

I de proksimale tubuli

74
Q

I hvilken del af nefronet er Ca2+-reabsorptionen hormonelt reguleret?

A

Hovedsageligt gennem regulering af reabsorptionen i den sidste del af nefronet

75
Q

Hvilket hormon stimulerer reabsorptionen af Ca2+?

A

Parathyroideahormonet (PTH)

76
Q

Hvad øger aldosteron absorptionen af?

A

Både Na+ og K+

77
Q

Hvor reabsorberes K+?

A

I de proksimale tubuli og de secerneres i den sidste del af tubuli

78
Q

Hvad er hyperkaliæmi?

A

Når filtrationshastigeden er stærkt reduceret ved nyrelidelser, og K+ i plasma da bliver unormalt høj

79
Q

Forklar, hvordan vand reabsorberes

A

Reabsorption af vand fra nyretubuli sker både mellem epitelcellerne og gennem epitelcellerne. I de proksimale tubuli sker det meste af vanreabsorptionen

80
Q

Hvilket hormon regulerer antallet af akvaporiner i de distale tubuli og samlerørene?

A

ADH - antiduretiske hormon

81
Q

Hvor produceres ADH?

A

I neuroner i hypothalamus og fragtes derfra til hypofysens baglap, hvor det oplagres i nerveenderne

82
Q

Hvad er den vigtigste stimulus for en øget sekretion af ADH?

A

Øget osmolaritet

83
Q

Hvad er volumenreceptorer i kredsløbet, og hvor er de placeret?

A

Volumenreceptorer er sanseceller med strækfølsomme nerveender, som vidergiver informationern om ændringer i blodvolumen til hypothalamus.
Volumenreceptorer er placeret i væggene i de store vener og i hjertets arterier

84
Q

Hvordan påvirkes ADH af et stort fald i blodvolumen?

A

Et reduceret blodvolumen øger ADH-sekretionen, så nyrernes reabsorption af vand tiltager, mens et øget blodvolumen har den modsatte virkning

85
Q

Hvad styrer osmoralitetsændringerne i de distale tubuli og samlerørene?

A

Koncentrationen af den udskildte urin

86
Q

Hvad styrer vandpermeabiliteten i de distael tubuli og samlerørene?

A

ADH

87
Q

Hvad resulterer høj osmoralitet i nyremarven ved højt niveau af ADH i?

A

Koncentreret urin

88
Q

Forklar, hvordan tubulusvæskens osmoralitet kan falde yderligere, efter at tubulusvæsken har forladt Helens slynge.

A

Fordi der også i fravær af ADH sker en reabsorption af ioner i de distale tubuli og samlerørene

89
Q

Hvad er de tre typer af ekstracellulærvæske?

A

Vævsvæske (interstitielvæske)
Blodplasma
Lymfe

90
Q

Hvilke to mekanismer bestemmer strømmen af vand mellem de forskellige væskerum?

A

Forskelle i det hydrotatiske tryk

Forskelle i det osmotiske tryk (osmoralitetsforskelle)

91
Q

Hvad er “plasmaudvidere”?

A

Makromolekyler som f.eks. albumin, der øger blodvolumen og det arterielle blodtryk

92
Q

Hvilken ion bestemmer ekstracellulærvæskens volumen?

A

Hovedsageligt Na+

93
Q

Beskriv, hvordan Na+-mængden i organismen indirekte registreres

A

Blodvolumen - som har sammenhæng med Na+ i organismen - bliver kontinuerligt registreret af volumenreceptorer i kredsløbet

94
Q

Hvad virker vævsvæsken som volumenbuffer for?

A

Blodvolumen

95
Q

Hvad er de 3 vigtigste mekanismer bag en øgning af glomerulusfiltrationen, når blodvolumen stiger?

A

Ændring af det arterielle blodtryk ved betydelige forandringer i blodvolumen
En reflektorisk ændring af aktiviteten i det sympatiske nervesystem, hvis blodvolumen og det arterielle blodtryk ændres
Koncentration af angiotensin II i plasma stiger, når blodvolumen falder

96
Q

Hvordan og i hvilken grad påvirkes glomerulusfiltrationen af angiotensin II?

A

Når blodvolumen falder, stiger koncentrationen af angiotensin II. Angiotensin II medfører en lille reduktion i filtrationen

97
Q

Hvad reguleres Na+-reabsorptionen hovedsageligt gennem? (3)

A

Renin-angiotensin II-alosteron-systemet (RAAS)
Trykforholdene i de peritubulære kapillærer
Natriuretiske peptider

98
Q

Hvad medfører aktivering af RAAS?

A

Øget absorption af Na+ og vand

99
Q

Hvilken virkning har angiotensin II på både afferente og efferente arterioler?

A

En kontraherende virkning

100
Q

Hvilken produktion i binyrebarken stimuleres af angiotensin?

A

Aldosteronproduktionen

101
Q

Hvilken funktion har en stigning i det arterielle blodtryk på natriuretiske peptider?

A

Når det arterielle blodtryk stiger, udskilles natriuretiske peptider, som hæmmer absorptionen af Na+

102
Q

Hvorfor er det vigtigt, at ekstracellulærvæskens osmoralitet holdes stabil?

A

For at hindre, at legemets celler skrumper ind elelr svulmer op

103
Q

Hvilke to adskilte regurleringssystemer samarbejder om at holde ekstracellulærvæskens osmoralitet mest mulig stabil?

A

ADH-systemet

Tørstmekanismen

104
Q

Hvad er den vigtigste stimulus for en øget ADH-sekretion?

A

Øgest osmoralitet

105
Q

Hvad menes medd vanddiurese?

A

En øget urinudskillelse pga. æave koncentrationer af ADH i plasma

106
Q

Hvornår er RAAS velegnet til at normalisere blodvolumen?

A

Efter et tab af en isoton væske, f.eks. ved blødning eller diaré

107
Q

Hvilke 6 faktorer er i samspil de vigtigste til at bestemme urinvolumen?

A

Omfanget af stofreabsorption fra tubulussystemet
Aktivitieten i de sympatiske nervefibre til nyrerne
RAAS
ADH
Variationer i det arterielle blodtryk
Det kolloidosmotiske tryk

108
Q

Hvilke dele består urinvejene af? (4)

A

To nyrebækkener - pelves renales
To urinleder - ureteres
Urinblæren - vesica urinaria
Urinrøret - urethra

109
Q

Hvilken muskel bruger man, når man kniber sammen for at udsætte vanladningen en stund?

A

Den ydre, tværstribede ringmuskel, sphincter urethrae externus

110
Q

Hvilken af urethras ringmuskler er ikke viljestyrede?

A

Den indre ringmuskel, sphincter urethrae internus

111
Q

Hvordan tranporteres urinen til blæren?

A

Fra nyrebækkenet føres urinen gennem ureter til blæren

112
Q

Hvad sker der med blæremusklens kontraktion, når tømningen af urinblæren er begyndt?

A

Kontraktionen forstærkes

113
Q

På hvilke to måder får organismen tilført vand?

A

Via drikkevand og vand i maden

Via metabolisk vand

114
Q

Hvor stor en andel af organismens vandforsyning udgør metabolisk vand?

A

Metabolisk vand produceres i mitrokondrierne ved oxidation af ilt. Metabolisk vand udgør under almindelige forhold 8-10% af kroppens vandforsyning

115
Q

På hvilke fire måder mister oransimen vand til omgivelserne?

A

Fra legemets overflade (huden)
Fra luftvejene
Fra fordøjelseskanalen
Fra urinvejende

116
Q

Hvad er det umærkelige vandtab?

A

Fordampning af vand, der er diffunderet til hudoverfladen og epiteloverfladen i luftvejene

117
Q

Hvorfor reduceres glomerulusfiltrationen med alderen?

A

Dels skyldes det forandringer i de blodkar, som fører til nyrerne, dels at antallet af funktionsdygtige nefroner falder

118
Q

Hvad er nyrernes funktion hos fosteret?

A

At producere fostervand