Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Humanbiologi > Musklerne > Flashcards

Musklerne Flashcards

1
Q

Hvad kaldes de tre hovedtyper af muskulatur?

A
  • Tværstribet skeletmuskulatur
  • Glat muskulatur
  • Hjertemuskulatur
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor findes glat muskulatur?

A

Det meste af den glatte muskulatur findes i væggene i kroppens hulorganer og rørstruktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er myofilamenter?

A

De dominerende proteinfilamenter i muskelcellernes celleskelet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke to hovedtyper af myofilamenter findes der?

A

Aktinfilamenter & myosinfilamenter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad styrer kontraktionerne i de tværstribede skeletmuskelceller?

A

Det somatomotoriske nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad styrer primært aktiviteten af de glatte muskelceller?

A

Det autonome nervesystem og af hormoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad består hver tværstribet skeletmuskel af?

A
  • Muskelceller (muskelfibre)
  • Bindevæv
  • Blodkar
  • Nerver
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan dannes de tværstirbede skeletmuskelceller?

A

I fostertilværelsen ved at mange myoblaster smelter sammen. Derfor har de tværstirbede skeletmuskelceller mange kerner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke celler er vigtige for nydannelsen af beskadige muskelceller?

A

Satellitceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan er de tværstirbede skeletmuskelceller fæstnet til skelettet?

A

Ved hjælp af sener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er satellitceller?

A

Myoblaster som forbliver i den udvoksede muskulatur som stamceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv forbindelsen mellem kollagenfibre i knogler, sener og musklernes bindevævshinder

A

De kollagene fibre i senen går direkte over i et netværk af kollagens fibre i knoglerne. Der er dermed en ubrudt forbindelse uden samlinger mellem knoglerne og musklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er myofibriller?

A

Tynde, cylindriske strukturer, som muskelcellernes indre er tætpakket med, og som går gennem hele muskelfiberen.

Myofibrillerne består hovedsageligt af parallelle myofilamenter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er myofilamenter?

A

Der er to typer myofilamenter:

  • Aktinfilamenter
  • Myosinfilamenter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er aktinfilamenter?

A

En type af myofilamenter, som er opbygget af globulære aktinmolekyler, der er bundet sammen i en snoet, dobbelt kæde. På hvert aktinmolekyle er der et bindingssted til myosinhovederne, som kan bindes til aktinmolekylerne og udøve kraft på dem, hvilket er grundlaget for kontraktion i alle muskelceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er myosinfilamenter?

A
  • Et type af myofilamenter, som er opbygget af kølleformede/stavformede myosinmolekyler
  • Myosinfilamenterne ligger i midten af en sarkomer, og myosinfilamenternes ender overlapper aktinfilamenternes.
  • Myosinhoverne stikker ud fra overfladen af myosinfilamenterne og er rettet mod aktinfilamenterne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er en sarkomer?

A
  • Langs hver myofibril er myofilamenterne ordnet i et mønster, som hele tiden gentages.
  • Den mindste enhed i dette mønster kaldes en sarkomer, som er den mindste kontraktive enhed i de tværstirbede skeletmuskelfibre.
  • Hver myofibril består af flere tusinde sakromerer, og sakromerer i alle de parallelle myofibrille ligger nøjagtigt på linje med hinanden.
  • Hver sarkomer indeholder to sæt aktinfilamenter. Den ene ende er forankret i en Z-skive, mens den anden er fri
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er Z-skiver?

A
  • Skillevægge som afgrænser sakromerer.
  • Z-skiver består af et netværk af proteiner på tværs af myofibrillerne.
  • Hver sarkomer indeholder to sæt aktinfilamenter. Den ene ende er forankret i en Z-skive, mens den anden er fri
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad kaldes myosinhoveder, som er bundet til aktinfilamenter?

A

Krydsbroer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er T-rør?

A
  • De tværstribede skeletmuskelfibres cellemembran har tynde, rørformede og forgrenede indbøjninger på tværs af fiberen, som kaldes T-rør.
  • T-rørene ligger rundt om hver myofibril på hver side af Z-skiverne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er sakroplasmatisk reticulum?

A
  • Muskelcellers ER Sakropalsmatisk reticulum indeholder meget Ca2+.
  • Når et aktionspotentiale ledes ned i T-rørene, frigøres Ca2+ fra det sakroplasmatiske reticulum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er en motorisk enhed?

A
  • En motorisk nervecelle og alle de muskelfibre, den innerverer, kaldes en motorisk enhed.
  • I en tværstribet skeletmuskel indgår mange motoriske enheder af varierende størrelse.
  • Små motoriske enheder muliggør fine, graduerede og præcise bevægelser.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er neurotransmitteren i den neuromuskulære synapse?

A

Acetylkolin er altid neurotransmitteren i neuromuskulære synapser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er acetylkolinesterase?

A

Et enzym i synapsespalten, som spalter det udskilte acetylkolin til inaktive produkter - det inaktiverer altså det acetylkolin, der er udskilt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Beskriv muskelkontraktionens glidefilamentmekanisme

A
  • Når en muskelfiber trækker sig sammen, forkortes sakromererne, idet myofilamenterne glider ind over hinanden, således at overlapningen mellem aktie- og myosinfilamenterne øges.
  • Glidefilamentmekanismen medfører en aktiv afkortning af sakromererne, mens en muskelfiber aldrig kan forlænge sig aktivt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad øger aktionspotentialer i muskelfiberen?

A

Ca2+-niveauet i cytosolen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad udløser kontraktionerne?

A

En øget Ca2+-koncentration i cytosolen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad forårsager glidning af myosinfilamenterne?

A

Drejningen af de myosinhoveder, der er bundet til aktin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad får musklerne til at slappe af?

A

Pumpning af Ca2+ tilbage ind i det sakroplasmatiske reticulum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Beskriv, hvordan kontraktionen af de tværstribede skeletmuskler udløses

A
  1. En nerveimpuls ledes langs et motorisk akson til nerveenderne, som danner synapser med muskelfibre.
  2. Acetylkolin frigøres og bindes til receptorer i muskelcellemembranen.
  3. Der udløses et aktionspotentiale, som spreder sig langs hele muskelfiberen.
  4. Aktionspotentialet ledes ind i T-rørsystemet, hvilket medfører, at Ca2+ udskilles fra det sakroplasmatiske reticulum.
  5. Ca2+-stigningen i cytosolen bevirker, at myosinhovedernes bindingssteder på aktinfilamenterne blotlægges.
  6. Myosinhovederne binder sig til aktinfilamenterne.
  7. Myosinhovederne drejes, og aktinfilamenterne glider i forhold til myosinfilamenterne
  8. ATP binder sig til myosinhovederne, og bindingen mellem myosinhovederne og aktie brydes.
  9. ATP spaltes, og den frigjort energi overføres til myosinhovederne, som rettes op igen.
  10. Trinnene fra 6-9 gentages, så længe Ca2+-koncentrationen i cytosolen er forhøjet og muskelfiberen kontraheret.
  11. Ionpumperne i det sakroplasmatiske retivulum pumper Ca2+ tilbage fra cytosolen og ind i det sakroplasmatiske reticulum.
  12. Myosins bindingssteder på aktinfilamenterne tildækkes.
  13. Muskelfiberen afslappes igen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Forklar, hvorfor den tværstribede skeletmuskelfibers struktur er optimal med hensyn til at opnå en hurtig kontraktion

A

Ca2+ udskilles fra det sakroplasmatiske retikulum i de områder, hvor myosinfilamenterne overlapper, og har dermed den korteste mulige diffusionsvej frem til det sted, hvor krydsbroen dannes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er isometrisk kontraktion?

A

Når de aktiverede muskler udvikler kraft, uden at de forkortes. Som at prøve at løfte en elefant.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er en isotop kontraktion?

A

Når de aktiverede muskler forkortes, mens de udvikler en konstant kraft. Som at løfte noget tungt, som man kan løse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er en tetanisk kontraktion?

A

En serie af aktionspotentialer, som kommer hurtigt efter hinanden (høj stimuleringsfrekvens) medfører en vedvarende kontraktion af muskelfiberen.

Under en tetanisk kontraktion ophober Ca2+ i cytosolen, fordi der ikke bliver tid til at pumpe den frigjorte Ca2+-mængde tilbage, før det næste aktionspotentiale udløses.

Muskelcellen forbliver derfor kontraheret mellem aktionspotentialerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad karakteriserer en ufuldstændig tetanisk kontraktion?

A

Aktionspotentialernes frekvens er forholdsvis lav, og den opsummerende kontraktionskraft i musklen varierer da i takt med stimuleringsfrekvensen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad karakteriserer en fuldstændig tetanisk kontraktion?

A

Stimuleringsfrekvensen er så høje at muskelfiberen udvikler en jævn kraft, så længe stimuleringen vedvarer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er den normale arbejdsmåde for de tværstribede skeletmuskelfibre?

A

Tetaniske kontraktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er summation?

A

Stigningen i muskelkraften pga. en øget fredens af aktionspotentialer i de enkelte motoriske enheder - altså øget muskelkraft pga. ægte frekvens af aktionspotentialer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad ses illustreret her?

A

Isometrisk enkeltkontraktion udløst af et aktionspotentiale i en tværstribet skeletmuskelfiber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Forklar, hvordan muskelkraften reguleres ved rekruttering af motoriske enheder

A

Efterhånden som flere motoriske enheder rekrutteres (aktiveres), tiltager kontraktionen i styrke. Det er de motoriske enheder med færrest muskelfibre, der rekrutteres først.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad ses illustreret her?

A

Isometriske kontraktioner i en tværstribet skeletmuskelfiber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

HVad er ATP’s funktion under en muskelkontraktion?

A

Energi fra ATP er nødvendig for at rette myosinhovederne op ATP skal bindes til myosinhovederne, hvis disse skal slippe taget i aktinfilamenterne.

Energi fra ATP er nødvendig, hvis Ca2+-pumperne i det sakroplasmatiske reticulum skal fjerne Ca2+ fra cytosolen, så kontraktionen afsluttes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad er kreatinfosfat?

A

Et lille energidepot i muskelcellen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvordan dannes ATP meget hurtigt ved muskelarbejde?

A

Glykogen nedbrydes til glukose, der bruges som “brændstof”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad ses her?

A

Sammenhængen mellem kontraktionskraft og sakromerlængde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvordan sker ATP-produktionen ved meget kraftige, men kortvarige kontraktioner?

A

Hovedsageligt ved glykolyse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er musklernes vigtigste drivstof, når glykogendepoterne er tomme?

A

Fedtsyrer, og ved forbrænding af fedtsyrer dannes ATP kun ved oxidativ fosfylering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad er nyttevirkningen ved isometriske kontraktioner?

A

Der udføres ikke noget ydre arbejde, og hele musklens energiomsætning bliver derfor til varme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er nyttevirkningen ved isotone kontraktioner?

A

Isotone kontraktioner medfører bevægelse og ydre arbejde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvad menes med en muskels nyttevirkning?

A

Forholdet mellem det ydre arbejde og den øgede energiomsætning i musklen under arbejde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er muskeltræthed?

A

Musklernes ydeevne reduceres efter intens eller langvarig brug.

52
Q

Hvad er fordelen ved, at de tværstribede skeletmuskler kan udtrættes?

A

Muskeltræthed bevirker, at musklernes maksimale ydeevne og ATP-forbruget gradvist nedsættes.

Muskelfibrene opretholder dermed et forholdsvis konstant ATP-niveau indtil, man er fuldstændig udmattet.

Dette forhindrer udvikling af rigor, at musklerne låser sig sammen.

53
Q

Baseret på enkeltkontraktionernes kontraktionshastigheded, hvilke to hovedtyper kan de tværstribede skeletmuskler da inddeles i?

A
  • Langsomme muskelfibre - type I
  • Hurtige muskelfibre - type II
54
Q

Hvad karakteriserer de langsomme muskelfibre?

A
  • De hører til de små motoriske enheder, som blandt de første rekrutteres under muskelkontraktioner
  • Aktiviteten i disse fibre dominere ved moderat arbejde
  • Stor evne til at danne ATP ved oxidativ fosforylering
  • Mindre udsat for muskeltræthed
  • Dominerer i muskler, som sikrer legemstillingen
55
Q

Hvad karakteriserer de hurtige muskelfibre?

A
  • De indgår i de store motoriske enheder, som er blandt de sidste, der rekrutteres.
  • Aktiviteten i disse fibre dominerer ved kraftigt, kortvarigt arbejde
  • Stor evne til at producere ATP ved glykolyse
  • Udsat for muskeltræthed
  • Dominerer i armmusklerne
56
Q

Hvorfor er det fordelagtig, at de tværstribede skeletmuskler indeholder både langsomme og hurtige muskelfibre?

A
  • Mængdeforholdet mellem de hurtige og langsomme hænger sammen med musklernes opgave
  • De langsomme dominerer i muskler, som sikrer legemstillingen
  • De hurtige dominerer i armmusklerne
57
Q

Hvad er muskelatrofi?

A

Tværstribede skeletmuskler, som bruges mindre end normalt, får efterhånden mindre diameter og kontraktionskraft.

58
Q

Hvad er muskelhypertrofi?

A

Et øget antal myofilamenter i muskelfibrene, som dermed får en øget diameter og større kontraktionskraft - styrketræning medfører dette

59
Q

Hvad er myostatin?

A

Et peptid, som er den vigtigste hæmmende vækstfaktor, som produceres i den tværstribede skeletmuskulatur

60
Q

Hvordan virker myostatin på den tværstribede skeletmuskulatur?

A

Niveauet af myostatin stiger med en øget muskelmasse.

Myostatin udøver dermed en negativ feedback-kontrol af den tværstribe skeletmuskulatur, således at denne muskulatur ikke bliver for dominerende på bekostning af andre organsystemer.

61
Q

Hvad kaldes muskler med samme virkning?

A

Agonister

62
Q

Hvad kaldes muskler, der modvirker hinanden?

A

Antagonister

63
Q

Hvorfor er det hensigtsmæssigt, at de tværstribede skeletmuskler er organiseret i antagostiske grupper?

A

Dit søger imidlertid for, at musklerne bliver trukket tilbage til udgangslængden efter en kontraktion, og det er nødvendigt, for at de kan kontrahere sig igen.

64
Q

Hvad ses her? indsæt billede af fig.8.13

A

Antagonistiske muskler

65
Q

Hvordan er seneskeder opbygget?

A

Seneskederne består af et dobbelt bindevævsrør med lidt væske mellem lagene

66
Q

Hvordan er bursae (slimsække) opbygget, og hvilken funktion har det?

A
  • Bursae er en slimsæk, der indeholder synovialvæske og kan have forbindelse med ledhuler
  • Bursae er ofte at finde i områder, hvor sener og muskler støder mod andet væv, som knogler eller synovialled
  • Bursae virker støddæmpende og nedsætter friktionen mellem senen og det væv, senes glider hen over, i lighed med seneskederne
67
Q

Hvilken funktion har seneskeder?

A
  • Seneskeder holder lange sener, der løber langs med en knogle på plads
  • Væsken i seneskeder reducerer friktion mod det omgivende væv
68
Q

Hvad kaldes de to hovedtyper af glat muskulatur?

A
  • Visceral glat muskulatur
  • Multi-enhed glat muskulatur
69
Q

Hvor findes glat muskulatur?

A

I organismens hul- og rørorganer med undtagelse af hjertet

70
Q

Hvordan er cellerne forbundet i glat muskulatur, og hvilken indvirkning har dette?

A

De er elektrisk forbundet med hinanden via gap junctions, hvilket sikrer synkroniserede kontraktioner af alle muskelcellerne i et muskelområde

71
Q

Beskriv de glatte muskelcellers struktur

A
  • De er de mindste muskelceller
  • De er tenformede
  • De udvikles fra én celle og har kun én kerne
  • De kan nydannes hele livet
  • De indeholder både aktin- og myosinfilamenter, men myosinfilamenterne er ikke regelmæssigt ordnet i sakromerer. hvilket gør dem “glatte”
  • De mangler T-rør
  • Deres sakroplasmatiske reticulum er ringe udviklet
  • Deres myofilamenter er meget længere end i tværstribet muskelulatur
  • I glatte muskelceller er der ingen begrænsning af filamentglidningen, og aktinfilamenterne kan glide i samme retning langs hele myosinfilamentet
  • De har et veludviklet celleskelet, som danner forankringspunkter for aktinfilamenterne
72
Q

Hvorfor er isometriske kontraktioner mere energiøkonomiske i glat muskulatur end i tværstribet skeletmuskulatur?

A

ATP-forbruget ved isometriske kontraktioner er afhængigt af frekvensen af krydsbrodannelser, og derfor er ATP-forbruget under sådanne kontraktioner meget lavere i glatte muskelceller end i tværstribede.

73
Q

Hvad er den vigtigste årsag til, at glatte muskelceller kan udvikle kontraktionskraft over et meget større længdeinterval end tværstribet muskulatur?

A

Da de lange aktinfilamenter i de glatte muskelceller kan glide i samme retning i hele myosinfilamentets længde, kan den glatte muskulatur imidlertid udvikle maksimal kontraktionskraft over et meget større længdeområde end den tværstribede muskulatur

74
Q

Hvilken funktion har gap junctions mellem de glatte muskelceller i hulorganernes vægge?

A

Gap junctions i den visceral glatte muskulaturs celler bevirker, at elektriske signaler overføres fra celle til celle, og der sker en næsten samtidig kontraktion af muskelcellerne i et begrænset område - gap junction synkronisere altså kontraktionen af celler i den viscerale glatte muskulatur

75
Q

Hvordan udløses kontraktionen af glatte muskelceller?

A
  • Både i tværstribede skeletmuskler og glatte muskelceller er det Ca2+-koncentrationen i cytosolen, der bestemmer graden af kontraktionen.
  • Aktiveringen af enkelte receptorer medfører udskillelse af Ca2+ fra det sakroplasmatiske reticulum, hvilket øger kontraktionen af den glatte muskulatur, uden at cellen depolariseres.
  • Indstrømning af Ca2+ gennem de strækaktiverede og ligandstyrede ionkanaler i cellemembranen kan også medføre kontraktion.

Altså - udskillelse og indstrømning af Ca2+

76
Q

Hvordan kan de glatte muskelcellers aktivitet påvirkes?

A

Både af det autonome nervesystem og hormoner, men også af ændringer i cellens lokale miljø

77
Q

Beskriv den synaptiske kontakt mellem nerveenderne og den viscerale glatte muskulatur

A

Synapserne mellem de autonome nervefibre og de glatte muskelceller er meget mere diffuse end de neuromuskulære synopser i de tværstribede skeletmuskler.

I den viscerale glatte muskulatur, hvor cellerne står i elektrisk forbindelse med hinanden, er det kun nogle af muskelcellerne, der kontaktes direkte af nervefibre

78
Q

Hvilke egenskaber har hjertemuskulatur tilfælles med tværstribet skelet muskulatur?

A
  • Hjertemuskulaturen er tværstribet, eftersom myofilamenterne i hjertemuskelcerllerne er ordnet i sakromerer
  • Hjertemuskelcellerne har også et veludviklet system af T-rør og sakroplasmatisk reticulum
79
Q

Hvilke egenskaber har hjertemuskulatur tilfælles med den glatte muskulatur?

A
  • Hjertemuskelcellerne dannes under fostrets udvikling også ud fra én celle
  • Der er også gap junctions mellem hjertemuskelcellerne i kontaktområderne
  • De aktionspotentialer, der udløser kontraktionerne, spreder sig fra celle til cele på samme måde som i den viscerale glatte muskulatur
80
Q

Hvordan adskiller hjertemuskulatur sig fra tværstribet skelet muskulatur og glat muskulatur?

A
  • Det er indstrømningen af både Na+ og Ca2+, som fører til depolarisering under aktionspotentialerne, mens tværstribede: kun Na+ og glat: kun Ca2+
  • I hjertemuskelceller stiger den cytosoliske Ca2+-koncentration under aktionspotentialet både pga. indstrømningen af Ca2+ gennem cellemembranen, og fordi denne Ca2+-strøm frigør Ca2+ fra det sakroplasmatiske reticulum
81
Q

Hvorfor kan hjertemuskulatur ikke kontrahere sig titanisk, og hvilken betydning har dettte?

A

Hjertemuskelcellernes langvarige aktionspotentialer bevirker, at en ny kontraktion ikke kan starte, før den forrige kontraktion er afsluttet. Derfor er kontraktionerne i hjertemuskelcellerne altid enkeltkontraktioner og aldrig vedvarende titaniske kontraktioner, som ville have været uforenelige med hjertets pumpefunktion.

82
Q

Hvad er mimiske muskler?

A
  • Hovedets overfladiske muskler
  • De mimiske muskler kan bevæge ansigtshuden
  • De fleste er udspændt mellem knogler og hud i ansigtet, andre ligger under huden uden at være fæstnet til skelettet.
83
Q

Hvad er platysma?

A

En pladeformet muskel, som strammer den nederste del af ansigtet og på halsen

84
Q

Hvad hedder ringmusklen omkring mundens åbning, som bruges, når man skal bevæge og forme læberne?

A

M. orbicularis oris

85
Q

Hvad er m. buccinator?

A

Kindmusklen, som støtter mundhulens sidevæg

86
Q

Hvad er m. orbicularis oculi?

A

Øjets ringmuskel, som sørger for, man kan blinke og for at knibe øjenspalten sammen

87
Q

Hvad kaldes pandemusklen og nakkemusklen tilsammen?

A

M. epicranius

88
Q

Hvilken placering har hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Hæftet til knogler med nogle få undtagelser

Glat muskulatur: Hulorganernes vægge, blodkar, øjne, kirtler og hud

Hjertemuskulatur: Hjertet

89
Q

Hvilken celleform og -størrelse har hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Langstrakte, cylinderformede celler med en længde på op til flere cm

Glat muskulatur: Tenformede celler med længde på op til 0,2 cm

Hjertemuskulatur: Forgrenede, cylinderformede celler med en længde på op til 0,5 cm

90
Q

Hvilke opgaver har hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Legemsbevægelser, kontrol med legemsåbninger, varmeproduktion med rystelser og muskelarbejde

Glat muskulatur: Transport og blanding af indholdet i fordøjelseskanalen, regulering af blodkarrenes diameter, tømning af urinblæren, ændring af pupillens diameter, fokusering af synet, bevægede af hårene m.fl.

Hjertemuskulatur: Pumpning af blod

91
Q

Hvilken kontraktionshastighed har hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Stor

Glat muskulatur: Lille

Hjertemuskulatur: Middel

92
Q

Hvilken virkning ved stigende nerveaktivitet har hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Stimulering

Glat muskulatur: Stimulering eller hæmning

Hjertemuskulatur: Stimulering eller hævning

93
Q

Er der hormonel kontrol af kontraktionen ved hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Nej

Glat muskulatur: Ja

Hjertemuskulatur: Ja

94
Q

Er der tværstribning hos hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Ja

Glat muskulatur: Nej

Hjertemuskulatur: Ja

95
Q

Er der elektrisk forbindelse mellem cellerne i hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Nej

Glat muskulatur: Ja (kun visceral muskulatur)

Hjertemuskulatur: Ja

96
Q

Er der viljemæssig kontrol hos hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Ja

Glat muskulatur: Nej

Hjertemuskulatur: Nej

97
Q

Er er spontan kontraktion ved hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Nej

Glat muskulatur: Ja

Hjertemuskulatur: Ja

98
Q

Forekommer der muskeltræthed hos hhv. tværstribet skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur?

A

Tværstribet skeletmuskulatur: Ja

Glat muskulatur: Nej

Hjertemuskulatur: Nej

99
Q

Hvilken tyggemuskel er den største?

A

Tindingemusklen, m. temporalis og m. maseter

100
Q

Beskriv m. sternocleidomastoideus’ funktion og beliggenhed

A
  • M. sternocleidomastoideus, den skrå halsmuskel, er en lang muskel på hver side af halsen.
  • Den bevæger hovedet og deltager i øgningen af thorax’ volumen ved inspiration
101
Q

Beskriv den beliggenhed og funktion, m. erector spinea har

A
  • M. erector spinea er den største af de dybe rygmuskler og den store rygtrækker, som har flere underafdelinger
  • Den ligger som en bred og tyk strend på hver side af midtlinjen i hele ryggens længde.
  • Den udspringer fra hoftekammen, fra os sacrum og fra mange af tapperne på ryghvirvlerne
102
Q

Hvad er de vigtigste af thorax’ egne muskler?

A

Diaphragma og de ydre og indre interkostalmuskler

103
Q

Beskriv diaphragmas funktion og beliggenhed

A
  • Diaphragma er en plade bestående muskulatur og fibrøst bindevæv, som adskiller brysthulen og bughulen
  • Musklen udspringer fra de øverste lumbalhvirvler, indersiden af de seks nederste ribben og spidsen af sternum.
  • Diaphragma er den vigtigste inspirationsmuskel, spm kontraheres ved indånding og afslapes ved udånding.
104
Q

Beskriv interkostalmusklernes funktion og beliggenhed

A
  • Interkostalmusklerne strækker sig fra det ene riben til det andet og ligger i mellemrummene mellem ribbene.
  • Musklerne er delt i et ydre, indre og inderste lag. I hvile er interkostalmusklerne meget lidt aktive.
  • Deres vigtigste opgaver er at afstive thorax og hindre, at vævet mellem ribbene suges ind, når diaphragma konstraheres og trykket i brysthulen falder.
  • Ved fysisk aktivitet medfører øget kontration af de ydre interkostalmuskler en større inspiration
105
Q

Hvilke muskler kaldes ‘de brede bugmuskler’?

A
  • Den ydre skrå bugmuskel, m. obliquus externus abdominis
  • Den indre skrå bugmuskel, m. obliquus internus abdonminis
  • Den tværgående bugmuskel, m. transversus abdominis
106
Q

Hvad menes med bugpressen?

A

Øget tryk i bughulen, som har betydning for respirationen og tømning af endetarmen, samt når barnet skal presses ud af livmoderen ved fødsel

107
Q

Hvilke fire muskler er de vigtigste til bevægelser af skulderen?

A
  • M. deltoideus
  • Rotatormanchetten
  • M. pectoralis major
  • M. latissimus dorsi
108
Q

Hvilke to muskler er de vigtigste til at bevæge skulderleddet i forhold til thorax?

A
  • M. trapezius
  • M. serratus anterior
109
Q

Beskriv beliggenhed og funktion af m. deltoideus

A
  • Den ligger som en kappe over skulderleddet og den øverste del af hummerus.
  • Den giver dermed skulderen en karakteristisk afrundet form
  • Den er fæstnet til clavicula og scapula
  • Den er den kraftigste abduktor i skulderledet
110
Q

Beskriv beliggenhed og funktion af m. pectoralis major

A
  • Den store brystmuskel udspringer fra et område på forsiden af thorax
  • Den hæfter sig til humerus og skaber dermd bevægelse i skulderleddet
  • Den fækker det meste af thorax’ forside og danner folden i den forreste del af armhulen
  • Den deltager i flere typer af bevægelser i skulderen
111
Q

Beskriv beliggenhed og funktion af m. latissimus dorsi

A
  • Den brede rygmuskel har et bredt udspring fra et område på ryggen
  • Den danner den bagerste del af armhulen og hæfter sig på humerus
  • Musklen trækker armen bagud og nedad
112
Q

Beskriv beliggenhed og funktion af m. trapezius

A
  • Kappemusklen, m. trapezius, er en vigtig muskel i forbindelse med scapulas bevægelse i forhold til thorax
  • Den er en stor, kappeformet muskel, der udspringer fra os occipitale og fra de bagerste tappe på cervikal- og thorakalhvirvlerne
  • Musklen hæfter sig på scapula og clavicula
113
Q

Beskriv beliggenhed og funktion af m. biceps brachii

A
  • En af de vigtigse muskel på overarmen
  • En tohovedet bøjemuskel
  • Virker på bevægelserne i både skulderleddet og i albueledder
  • De to hoveder udspringer fra hhv. ravnenæbet på scapula og fra et knoglefremspring på oversiden af skulderens ledskål
  • Kan både bøje albueleddet og dreje underarmen
114
Q

Beskriv beliggenhed og funktion af m. triceps brachii

A
  • En af de vigtigse muskel på overarmen
  • En trehovedet strækkemuskel
  • Virker på bevægelserne i både skulderleddet og i albueledder
  • Et af hovederne udspringer fra et knoglefremspring på undersiden af skulderens ledskål - de to andre fra humerus
  • Musklen kan strække albueleddet, som den eneste strækkemuskel
115
Q

Hvad menes der med håndleddets ringbånd? Og hvilken funktion har dette ligament?

A

Fascien, der omslutter musklerne i underarmen, er forstærket i håndleddet og danner et ringformet bånd, der holder senerne på plads.

Båndet er særlig kraftigt på oversiden af håndleddet.

116
Q

Hvordan er det muligt at bøje fingrene uden samtidig at bøje håndleddet?

A

Ved samtidig kontraktion af de muskler, der er hæftet med sener til håndryggen

117
Q

Beskriv bækkenbundens opbygning og funktion

A
  • Hovedfunktion: At holde indvoldene i pelvis på plads og hindre, indvoldene presses nedad, når tykket i abdomen stiger
  • Musklerne i bækkenbunden er enkelte steder forstærket af betydelige mængder af tæt, fibrøst bindevæv
  • Bækkenbunden indeholder også vigtige lukkemuskler til urinrøret og analkanlen
118
Q

Hvad hedder den største muskel i bækkenbunden?

A

Diaphragma pelvis

119
Q

Beskriv beliggenhed og funktion af m. iliopsoas

A
  • En dybtliggende muskel
  • Ingen væsentlig virkning på udadrotationen og regnes derfor ikke med i gruppen af dybe hoftemuskler
  • Musklen er todelt
120
Q

Beskriv beliggenhed og funktion af m. gluteus maximum

A
  • Den yderste store sædemuskel
  • Udspringer fra et bredt område på bagsiden af bækkenet og løber ned til femurs skaft på bagsiden af hoftelddet
  • Hæfter sig ikke til kroppen, men væver sig også ind i den kraftige hinde af tæt fibrøst væv, som omgiver lårmusklerne
  • Dens vigtigste virkning er at strække hofteleddet
121
Q

Beskriv beliggenhed og funktion af m. quadriceps femoris

A
  • Legemets største muskel
  • Den vigtigste muskel i den forreste gruppe
  • Den har fire forskellige udspring
  • Den strækker knæleddet
122
Q

Hvilken muskel er legemets største?

A

M. quadriceps femoris

123
Q

Hvad er adduktorgruppen?

A

Lårets mediale muskler

124
Q

Hvad er hamstrings?

A

Lårets bagerste muskelgruppe

125
Q

Hvilken sene er den stærkeste sene i legemet?

A

Akillessenen

Humanbiologi (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions