Respiration Flashcards
Hvorfor har kroppen hele tiden brug for ilt?
Kroppen har hele tiden brug for ilt, som bruges til at producere energi i kroppens celler.
Hvordan bliver ilt ført til kroppens celler?
Ilt bliver ført til kroppens celler med blodet
Hvordan fjernes kuldioxid fra cellerne?
Kuldioxid fjernes fra cellerne med blodet
Hvad er respirationsorganernes opgave?
Respirationsorganernes opgave er at sørge for, at ilt optages i blodet fra luften, der omgiver os, og at kuldioxid udskilles den modsatte vej.
Hvad omfatter luftvejene?
Luftvejene er de hule områder af kroppen, som luften befinder sig i og transporteres gennem under vejrtrækningen, respirationen.
Hvad er gasudveksling?
Gasudvekling er blodets optagelse af ilt og udskillelse af kuldioxid
Hvor foregår gasudvekslingen henne?
Gasudvekslingen foregår i den dybeste del af luftvejene, der kaldes den respiratoriske del.
Hvordan når luften ned til den respiratoriske del?
For at få luften til den respiratoriske del skal den gennem luftvejenes konduktive del:
- Gennem næsehule, cavitas nasi
- Svælg, pharynx
- Strubehoved, larynx
- Luftrør, trachea
- Videre gennem de to hovedbronkier, bronchi principales
- Som hver fører luften ind i en lunge, pulmo
Hvilke struturer er der nede i lungerne?
I lungerne deler hovedbronkierne, bronchi principales, sig til mindre og mindre bronkier, der igen deler sig til mindre bronkioler, der afsluttes som en alveole.
Hvad består den respiratoriske del af?
Den sidste del af bronkiegrenene og alveolerne udgør den respiratoriske del af luftvejene, hvor ilt optages af blodet, og kuldioxid udskilles fra blodet.
Hvorfor sker der ingen udvejsling af ilt og kuldioxid i de konduktive luftveje?
I de konduktive luftveje sker der ingen udveksling af ilt og kuldioxid, da væggene er for tykke til gasudveksling.
Hvad kan luftvejene inddeles i?
Luftvejene kan inddeles i en øvre og nedre luftvej
Hvad består de øvre luftveje af?
De øvre luftveje består af:
- Næsehulen, cavitas nasi
- Bihulerne, sinus
- Svælget, pharynx
Hvad består de nedre luftveje af?
De nedre luftveje består af:
- Strubehovedet, larynx
- Luftrøret, trachea
- Bronkier
Hvad er respirationsepitel og hvad består det af?
Slimhindens yderste lag mod luftstrømmen kaldes respirationsepitel og består af to forskellige slags celler.
- Bægerceller, som danner og udskiller slim, mucus, der lægger sig som et tynd og klistret lag på luftvejenes overflade.
- Ciliebærende celler, som dækker den største del af slimhinden og har et stort antal cilier.
Hvilken funktion har mucus?
Når luften passerer forbi slimlaget, mucus, vil partiklerne fra luften sætte sig fast på slimen. Dette forhindrer partiklerne i indåndingsluften i at føres med luftstrømmen dybere ned i luftvejene.
Hvilken funktion har cilier?
Cilier er langt, tynde og bevægelige udløbere fra cellemembranen. Deres bevægelser er koordineret, så de alle strækkes, når de svinger til den ene side, og bøjes, når de svinger til den modsatte side.
Oven på cilierne ligger laget af slim fra bægercellerne.
Når cilier i et område bevæger sig koordineret under slimlaget, vil slimen langsomt blive skubbet hen over overfladen af luftvejene.
Fra lungerne vil ciliebevægelserne føre slimlaget op, og fra næsehulen bagud, mod svælget, hvor slimen med de opfangede partikler synkes.
- I manesækken vil mikroorganismer dræbes af saltsyren
Slimen fra lungerne og de nedre luftveje kan også bringes op ved at hoste eller nyse
Beskriv næsehulens anatomi
Næsehulen, cavitas nasi, ligger inde bag næsen, nasus.
Næsen er øverst opbygget af næsebenet, os nasale, og længere nede ad næseryggen nogle bruskstykker, beklædt med hud på ydersiden.
- Brusken er bøjelig, og det er en god ting, da næsen har en meget udsat placering
Næsehulen er opdelt i to adskilte rum af næseskillevæggen, septum nasi, som yderst er opbygget af brusk og længere inde i næsehulen består den af nogle knogler.
- De to rum har forbindelser til omgivelserne gennem et næsebor, og gennem svælget, som er et hul bagerst i næsehulen.
- Næsehulens bund, er samtidig loftet i forreste del af mundhulen, dannes af den hårde gane, palatum durum.
Lige inden for næseborene, i vestibulum nasi, findes en del 0,5-1 cm lange hår, som fanger større støvpartikler og fx insekter i den inspirerede luft.
På ydervæggene i hver side af cavitas nasi findes der tre knoglefremspring, som er beklædt med slimhinde.
- Knoglefremspringene er meget tynde og let krummede, og de kaldes næsemuslingerne, conchae nasales.
- De strækker sig over en del af næsehulens længde, og samtidig er de placeret over hinanden.
- Conchae nasales gør overfladen i næsehulen både ujævn og større, så luften sættes mere i bevægelse, og dermed kommer den også i kontakt med det størst muligt areal af slimhinden. - På den måde der de bedste betingelser for, at luften renses, fugtes og opvarmes, og at evt. dufte opfattes, hvilket ikke ville være tilfældet ved vejrtrækning gennem munden.
Længere inde i næsehulen er slimhinden beklædt med respirationsepitel, som er med til at bevæge slimlaget bagud mod svælget, hvor det altså kan synkes.
Beskriv næsemuslingernes anatomi
Næsemuslinger – concha nasales
- Det er 3 små knogle fremspring
- Skaber et ujævnt og stort overfladeareal, som gør at luften sættes i bevægelse
Hvilken funktion har næsemulingerne?
Næsemuslingerne - concae nasales skaber et ujævt og stort overfladeareal, som gør at luften sættes i bevægelse.
De består af en slimhinde, hvis funktion er:
- At opfange partikler/rense luften som fx bakterier og pollen
- At opvarme luften
- At fugte luften
Hvor befinder lugtesansen henne?
Øverst i næsehulen findes lugtesansens celler. Når de påvirkes af duftstoffer i luften, der passerer gennem cavitas nasi, danner de nerveimpulser, der sendes via lugtenerven til lugtecentrene i hjernen.
Hvda kaldes lugtenerven?
Lugtenerven er den første hjernenerve og kaldes nervus olfactorius.
Hvad er bihuler?
Bihuler er luftfyldte hulrum i ansigtsknoglen, og findes parvis og navngives efter de knogler de findes i:
- Pandehule, Sinus frontalis, som sidder i pandebenet, os frontale
- Kæbehule Sinus maxillaris, som sidder i overkæbeknoglen, maxilla
- Beknoglen Sinus ethmoidalis, som sidder i sibenet, os ethmoidale
- Kilehulen Sinus sphenoidalis og i kilebenet, os sphenoidale.
Hvilken funktion har bihuler?
Bihuler har ingen betydning for respirationen, men de har derimod en betydning for stemmens resonans
- Lyden fra stemmen forstærkes ved at blive kastet tilbage fra bihulerne.
Hvad er slimhinden funktion?
- Rense luften vha. slim
- Opvarmer luften vha. blodkar så den er ca. 37 grader, når den kommer ned til alveolerne, da luftudviklingen fungerer bedre på denne måde
- Fugte luften vha. fordampning af slim
Hvad fører til nedsat funktion af cilier?
- Rygning ødelægger cilier
- Morfin nedsætter ciliers bevægelse
- Infektion øger slimdannelse, og dette kan medføre at cilierne drukner i slimet
Beskriv svælgets anatomi
Svælget, pharynx, er et rør, der fører luft fra næse- og mundhule til strubehoved og luftrør, og som fører mad og drikke fra mundhule til spiserør.
Pharynx inddeles i tre afsnit:
- Næsesvælget, pars nasalis pharyngis
- Mundsvælget, pars oralis pharyngis
- Strubesvælget, pars laryngis pharyngis
Hvad er næsesvælget beklædt med?
Næsesvælget, pars nasalis pharyngis, er beklædt med respirationsepitel med cilier – her foregår der kun transport med luft.
Hvad er mundsvælget beklædt med?
Mundsvælget, pars oralis pharyngis, er beklædt med flerlaget pladeepitel – her er der transport af luft og føde.
Hvor starter de nedre luftveje fra?
De nedre luftveje starter ved strubehovedet, larynx
Beskriv strubehovedets anatomi
Strubehovedet, larynx, er den øverste del af trachea. Det har en speciel opbygning, der giver mulighed for flere forskellige funktioner. Ud over at lade luften passere frem og tilbage ved respirationen skal larynx kunne lukke af for de nedre luftveje, når vi synker.
Larynx er et ca. 6 cm langt rør, der ligger på forsiden af halsen. Det er opbygget af bruskstykker ,som holdes sammen af muskulatur og senebånd, ligamenter.
- Bruskdelene afstiver larynx og holder det udspilet, men er samtidig elastiske.
Det største bruskstykke i strubehovedet er skjoldbrusken, cartilago thyroidea.
- Denne buler frem på forsiden af halsen som dét, der kaldes adamsæblet.
Lige neden under skjoldnrusken findes ringbrusken, cartilage cricoidea.
Strubelåget, epiglottis er et bladformet bruskstykke, der ligger indlejret i folder af slimhinden.
- Ved synkerefleksen vil muskler sænke epiglottis, så det som et låg lukker for adgangen fra svælget til strubehovedet op mod epiglottis, så lukningen bliver så effektiv som muligt.
Hvad sker der, hvis epiglottis ikke lukker tilstrækkeligt?
His epiglottis ikke får lukket tilstrækkeligt, når man synker, og man derfor får spyt eller lidt mad eller drikke ned i larynx, siger man ofte, at man har fået noget i den gale hals.
Hvad er indersiden af larynx beklædt med?
Indersiden af larynx er beklædt med respirationsepitel med cilier, undtagen de steder, hvor der er stort slid.
Det drejer sig om de slimhindefolder i larynx, der udgør stemmebåndene, plicae vocales, og de falske stemmelæber, plicae bestibulares.
Når luften med stor fart strømmer forbi disse folder, påvirkes de voldsomt, og de er derfor beklædt med flerlaget pladeepitel.
Hvilken funktion har stemmebåndene?
Når stemmebåndene sættes i svingninger af luftstrømen, dannes der lyd.
Beskriv luftrørets funktion
Luftrøret, trachea, fører luft fra larynx videre mod lungerne ved inspiration
Beskriv luftrørets anatomi
Luftrøret, trachea, er omkring 10 cm langt og opbygget af ca. 20 hesteskoformede bruskstykker. Disse er stablet oven på hinanden og indbyrdes bundet sammen af bindevæv og glat muskulatur.
- Brusken giver afstivning af trachea, så det holdes konstant udspilet, mens bindevæv og muskulatur giver mulighed for, at bruskstykkerne kan bevæges en smule i forhold til hinanden.
Trachea løber fra forsiden af halsen ned i mediastinum i brystkassen, thorax. Det forsvinder ind bag brystbenet, sternum, og ender i et specielt bygget bruskstykke, carina.
Bag trachea ligger spiserøret, og bag spiserøret ligger hvirvelsøjlen, columna vertebralis.
Hvad er slimhinden i trachea beklædt med?
Slimhinden i trachea er beklædt med respirationsepitel, hvor cilierne bevæger slimlaget op mod svælget. Herfra kan slimen synkes eller spyttes ud.
Under slimhinden ligger et ringformet lag af glat muskulatur.
Beskriv hovedbronkiernes funktion
De to hovedbronkier fører luften til og fra hver sin lunge.
Højre hovedbronkie, bronchus principalis dexter, er lidt større end venstre hovedbronkie, bronchus principalis sinister, fordi højre lunge er lidt større end vesntre lunge.
Beskriv hovedbronkiernes anatomi
Hovedbronkierne træder ind i hver sin lunge gennem lungeporten, hilus pulmonis. Gennem hver lungeport og langs med hovedbronkien løber også blodkar og nerver til og fra lungen samt lymfekar, der dræner overskydende væske væk fra lungerne.
Inde i lungen deler hovedbronkien sig hurtig til de mindre lapbronkier, der løber til hver sin lungelap, tre i højre lunge og to i venstre.
Lapbronkierne deler sig igen til mindre bronkier, som igen deler sig til flere og flere, men mindre og mindre bronkier.
- Blodkarrene øflger vronkierne og forgrener sig derfor også til mindre og mindre blodkar.
- De mindste bronkier har en diameter på ca. 1 mm.
- På denne måde er der bronkier, der fører ud i alle dele af lungerne.
Brusk i bronkievæggene sikrer, at luftvejene ikke klapper sammen.
- Hovedbronkierne består af ringformede bruskstykker, men bruskstykkerne bliver mindre og mindre ud langs bronkiernes forgreninger, for til sidst at forsvinde.
Glat ringmuskulatur i de mindste bronkier regulerer, hvor stor åbning der er i luftvejene.
- Dette er afgørende for, hvor meget luft der kan passere til og fra de respiratoriske luftveje, hvor optagelsen af ilt og udskillelsen af kuldioxid sker.
Hvad er bronkioler?
Bronkioler er luftvejenes mindste forgreninger. De er hverken fornsynet med brusk eller slimhproducerende celler.
i stedet er her makrofager mellem epitelcellerne. Makrofagerne fjerner, fagocyterer, mikroorganismer, støv og andre småpartikler, der ikke er blebet fanget højere oppe i luftvejene.
Bronkiolerne deler sig til respiratoriske bronkioler, der ender i små lukkede blærer, alveolesække, med mange små alveoler.
Hvor foregår gasudvekslingen?
Gasudvekslingen foregår i de respiratorise bronkioler og alveolerne
Hvornår har luften nået frem til de respiratoriske luftveje?
Når det er luft, man indånder og det er nået gennem de konduktive luftveje, så ankommer luften til de respiratoriske luftveje.
Den sidste del af bronkiegrenene og alveolerne udgør den respiratoriske del af luftvejene, hvor ilt optages af blodet, og kuldioxid udskilles fra blodet.
Hvad er funktionen af de respiratoriske luftveje?
Her sker gasudviklingen, som er en betegnelse for optagelse af ilt i blodet og udskillelse af kuldioxid fra blodet.
Hvad består den respiratoriske del af luftvejene af?
Den respiratoriske del af luftvejene består af de fineste bronkioler og alveoler, som er omgivet af lungekapillærer.
I den respiratoriske del af luftvejene er der tæt forbindelse med blodet i lungekapillærerne, som er de mindste blodkar i lungekredsløbet.
Beskriv alveolers opbygning
Alveolerne er runde udposninger i væggen af små lukkede alveolesække.
- Alveolesækkene sidder for enden af de respiratoriske bronkioler, som altså er de sidste og mindste forgreninger i luftvejenes forgrenede struktur.
Der er flere hundrede millioner alveoler i alt i lungerne, og alveolernes luftfyldte indr eer kun ca. 0,3 mm i diameter, hvilket betyder at alveolernes samlede overfladeareal dækker op mod 80-100 m2. – stort overfladeareal
- Dette har stor betydning for, at gasudvekslingen mellem luft og blod kan ske hurtigt og effektivt.
Alveolernes vægge er meget tynde
- Væggen består kun af ét lag pladeepitelceller, som holdes sammen af en meget tynd og elastisk membran, så alveolen kan udvide sig i takt med vejrtrækningen. Alveolerne udvider sig ved indånding (overfladearealet er altså her størst muligt).
I alveolerne findes der også nogle markofager, som ved at fagocytere dem fjerner partikler, som er sluppet igennem de konduktive luftveje uden at de undervejs at blive fanget af slim eller cilier i respirationsepitelet.
- Dermed bliver de altså brugt til bekæmpelse af uønsket fremmed partikler (immunforsvar)
Alveolerne er omgivet af lungekapillærer
- Lungekapillærerne er opbygget af etlaget pladeepitel, som er omgivet af en tynd memebran.
- Alveoler og lungekapillærer udgør den respiratoriske overflade
Hvad dannes for at lette alveolers udvidelse?
For at lette alveolernes udvidelse og sikre, at de ikke klapper sammen, dannes der et specielt stof, surfaktant, på indersiden af alveolevæggen.
Der er vand i alveolerne, og vand molekylerne kan tiltrække hinanden, hvilket skaber en overfladespænding, og dette kan medføre at alveolerne klapper sammen, men fordi surfaktantcellerne virker som en emulgator (indeholder en hydrofil del og en hydrofob del), og dermed nedsætter de en spændingsoverfalde, som sikre at alveolerne klapper sammen.
Beskriv hvad lungekapillærer er
Ilt og kuldioxid skal transporteres mellem alveolerne og blodet. Derfor er der et tæt netværk af blodkar, lungekapillærer, om alveolerne
Lungekapillærerne er tyndvæggede ligesom alveolerne, da deres væg også kun består af ét lag pladeepitelceller, som holdes sammen af en meget tynd membran.
- Ilt og kuldioxid skal kunne passere gennem kapillærvæggen og alveolevæggen
Den samlede afstand fra luften i en alveole til blodet i de omkringliggende lungekapillærer er mindre end en tusindedel millimeter.
Lungekapillærerne ligger i lungevævet som et meget fint net uden på alveolerne og dækker et samlet areal, der er næsten lige så stort som alveolernes overfladeareal.
- Denne fælles overflade, hvor ilt og kuldioxid transporteres gennem, kaldes den respiratoriske overflade.
Blodet strømmer ind i lungekapillærerne er det afiltede blod, som har været ude i kroppen Derfor har det en høj koncentration af kuldioxid og når blodet i lungekapillærerne løber væk fra alveolerne, har det et for højt indhold af ilt og et lavt indhold af kuldioxid
Beskriv gasudvekslingen
Ved gasudvekslingen transporteres O2 fra luften i alveolerne til blodet i lungekapillærerne, hvilket altså betyder at blodet iltes, og samtidig transpoteres CO2 fra blodet i lungekapillærerne til luften i alveoler, hvilket altså betyder at blodet udskiller CO2.
For begge luftarter gælder det, at transporten udelukkende sker ved hjælp af diffusion.
- Når et stof diffunderer, bevæger det sig fra det område, hvor stoffet findes i høj koncentration, til et område, hvor det samme stof findes i lavere koncentration. Dermed sagt kræver diffusion en koncentrationsforskel.
Hvilke forhold i lungerne giver mulighed for en effektiv og hurtig gasudveksling?
Stor koncentrationsforskel: Vejrtrækningen udskifter luften i alveolerne, så koncentrationen af O2 i alveolerne holder sig høj og koncentrationen af CO2 lav. Samtidig vil blodets strømning i lungekapillærerne sikre, at blod med lavt O2- og højt CO2-indhold konstant passerer tæt forbi alveolerne. Ved ekstra behov for gasudveksling øges vejrtrækningen og blodets strømningshastighed.
- Her går man altså fra en høj til en lav koncentration => diffusion hen over membranerne
- CO2: Lungekapillær til alveoler (fjernet fra alveolerne, når koncentrationen er for høj vha. udånding)
- O2: alveolerne til lungekapillærerne.
Stort diffusionsareal: Op mod 100 m2 respiratorisk overflade mellem alveoler og lungekapillærer. Arealet er størst (skabes) ved dybe indåndinger, da alveolerne udvider sig, og dermed får de et større areal. - Det betyder altså at der skal være et stort overfladeareal.
- Arealet er også skabt ved at der er en tilstedeværelse af flere millioner alveoler
Kort diffusionsafstand: Væggene i alveoler og lungekapillærer er meget tynde og ligger meget tæt. – Det er altså den afstand, som der er hen over membranen.
- Kort afstand henover membranen idet både alveoler og lungekapillærer består af enlaget pladeepitel.
Forholdsvis høj diffusionstemperatur: Luften opvarmes til 37 °C, før den når til alveolerne (opvarmes igennem de konduktive luftveje). Dette skyldes at diffusion fungerer bedst ved 37 °C
Beskriv sammensætningen af den atmosfæriske luft
Atmosfærisk luft har et iltindhold på ca. 20 % og et kuldioxidindhold på ca. 0,024% (ved havoverfladen).
Det er atmosfærisk luft, der trækkes ned i lungerne ved indånding. Da lungerne og de øvrige luftveje ikke kan tømmes helt for luft ved udånding, bliver den atmosfæriske luft i lungerne blandet med den luft, som står tilbage i lungerne efter sidste udånding.
- Denne luft har altså det laveste ilt og et højt kuldioxidindhold end den atmosfæriske luft.
Beskriv ilt-optagelsen
Luften i alveolerne efter indånding er en blanding af lidt luft fra forrige udånding og atmosfærisk luft, og det betyder altså at der stadigvæk vil være en meget højere O2-koncentration end blodet, der løber ind i lungekapillærerne.
- Dermed sagt, så vil O2 altså diffundere fra luften i alveolerne til blodet, dvs. blodet iltes
Der vil blive lavere og lavere koncentration af O2 i alveolerne, eftersom at O2 vil forsvinde med blodet.
- Der vil dog hele tiden komme blod med et meget lavt O2 – koncentration til lungekapillærene, og dermed vil der altså stadig foregå diffusion (også selvom der begynder at gå langsommere, fordi koncentrationsforskellen falder)
For at modvirke at O2-diffusionen går helt i stå, og iltningen af blodet dermed stopper, skal luften i alveolerne udskiftes. Det er altså derfor man trækker vejret med passende mellemrum.
Beskriv kuldioxid-udskillelsen
Udvekslingen af CO2 sker også ved diffusion, da alveoleluften har lavere koncentration af CO2 end det blod, der løber ind i lungekapillærerne.
- Derfor vil CO2 diffundere fra blod til alveoleluft, og på den måde stiger koncentrationen af CO2 i alveolerne.
Selvom blodstrømmen hele tiden fører blod med høj koncentration af kuldioxid til lungekapillærerne, vil CO2-diffusionen efterhånden blive langsommere, da CO2-koncentrationen stiger i alveolerne.
- For at sikre at diffusionen ikke går helt i stå, når koncentrationen af CO2 i alveolerne stiger, så så må luften i alveolerne altså blive udskiftet med atmosfærisk luft med en lav CO2-koncentration. Dette sker altså ved vejrtrækning.
Beskriv lungekredsløbet - det lille kredsløb
Beskriv respirationen
Vejrtrækning, respiration, er nødvendig for at udskifte luften i alveolerne. Hermed fastholdes høj koncentration af ilt og lav kocnentration af kuldioxid i lungerne, så gasudvekslingen ikke går i stå.
Respirationen foregår med skiftevis indånding, inspiration, og udånding, ekspiration.
Hvad angiver respirationsdybden?
Respirationsdybden angiver den mængde luft, der trækkes ned i lungerne ved en inspiration. Ved normal og rolig respiration, når kroppen er i hvile vil en voksen person inspirere ca. en halv liter luft.
Sammen mængde eksspireres igen et øjeblik efter.
Hvad angiver respirationsfrekvensen?
Respirationsfrekvensen angiver, hvor mange inspirationer der foretages i løbet af et minut.
I hvile er den normale respirationsfrekvens hos voksne 12-16 gange pr. minut, mens den er lidt hurtigere hos børn.
Beskriv inspiration i hvile
Ved inspiration skal atmosfærisk luft flytte sig fra omgivelserne gennem de konduktive luftveje til alveolerne. For at dette kan ske, må kroppen skabe et lavere tryk i alveolerne, end der er i kroppens omgivelser. Så vil undertrykket suge luften ned i alveolerne.
Undertrykket skabes ved, at kroppen udvider brystkassen, thorax, og dermed også lungerne, som sidder fast på indersiden af thorax’ væg og på mellemgulvsmusklen.
Udvidelsen af lungerne strækker de elastiske alveoler, så de bliver større. Den smule luft, de blev tilbage i lungerne efter sidste ekspiration ,vil nu blive fordelt i et større rumfang, dvs. der er skabt et undertryk i alveolerne.
Udvidelsen af throax sker ved kontraktion af respirationsmusklerne. Da muskelkontraktionen kræver energi, betegnes inspiration som en aktiv proces.
Ved normal, rolig respiration foregår inspirationen oftest ved hjælp af mellemgulvsmusklen.
Beskriv mellemgulvsmusklen
Mellemgulvsmusklen, diaphragma, er en tynd muskelplade, der adskiller thorax fra abdomen.
- Diaphragma er hæftet fast hele bvejen rundt langs den nedre kant af thorax. Den bliver presset op i thoraxhulen som to kupler af leveren, mavesækken og andre organer, der ligger lige under diaphragma.
Når diaphragma kontraheres, trækkes midten nedad mod abdomen. Lungerne som sidder fast på diaphragma, trækkes med diaphragma nedad, dvs. de bliver lidt længere.
- Dette øger deres rumfang og skaber undertrykket, som suger luft ned i lungerne.
Abdominal respiration vs. kostal respiration
De fleste mennesker anvender abdominal respiration, når de er rolige og afslappede.
- Trækker man vejret ved hjælp af diaphrama kaldes det abdominal respiration.
Ved kraftigere inspiration tages musklerne mellem ribbenene (interkostalmusklerne) også i brug.
- Trækker man vejret ved hjælp af interkostalmusklerne kaldes det kostal respiration
Beskriv interkostalmusklerne
Interkostalmusklerne, mm. intercostales, ligger mellem ribbenene, costae. Muskelcellerne i disse muskler er spændt ud mellem to costae, og da der er 12 par ribben, bliver der mange interkostalmusklerne.
Der er to lag muskler uden på hinanden, mm. intercostales externi og mm. intercostales interni, det ydre og indre lag.
- Når de ydre interkostalmuskler kontraheres, trækkes hvert costa op mod det overliggende costa. Kontraktionenen vil derfor samlet løfte alle costae og brystbenetm sternum , og thorax hæves.
- Herved øges både dybden og bredden af thorax, dvs. rumfanget bliver større.
Lungerne sidder fast på indersiden af thoraxvæggen og vil derfor også udvide sig i bredden. Udvidelsen af lungerne øger deres rumfang og skaber undertrykket, som suger ludt ned i lungerne.
Denne typer vejrtrækning kaldes kostal respiration og kan ses på kroppen ved, at brystkassen hæves og sænkes.
Beskriv ekspiration i hvile
Ved udånding, eksspiration, presses luft ud af lungerne.
Normalt presses den samme mængde ud, som ved inspirationen forinden blev suges ned i lungerne. Dette kræver et højere tryk på æiften i lungerne end på æuften i omgivelserne. Overtrykket i lungerme skabes ved at mindske thorax’ rumfang. Herved bliver lungerne presset sammen, og trykket på luften i lungerne stiger.
Ved normal respiration, når kroppen er i hvile, vil eksspirationen begynde, når respirationsmusklerne slapper af igen.
- Det elastiske væv mellem alveolerne får lungerne til at trække sig sammen igen
- Samtidig presser organer i abdomen den nu afslappede diaphrama op => Dette presser lungerne yderligere sammen
- Når interkostalmusklerne slapper af, vil ribbenene synke nedad og brystkassen sænkes.
Alt i alt mindskes lungernes rumfang. Der bliver derfor overtryk på luften i lungerne, og luften presses ud.
Da eksspirationen i hvile sker ved afslapning af respirationsmusklerne, kræver den ikke ener gi og kaldes derfor en passiv process.
Beskriv inspirationen ved fysisk aktivitet
Når man er fysisk aktiv eller ved besværet vejrtrækning, som fx ved KOL eller astma, hvor passagen i luftvejene er forsnævret, ændres vejrtrækningen både ved inspiration og eksspiration.
Ved meget kraftig inspiration bruges flere muskler end de normale respirationsmuskler. Disse muskler kaldes
accessoriske respirationsmuskler. Det drejer sig om halsmuskler og ryg- og brystmuskler på den øverste del af thorax.
Ved også at kontrahere disse muskler kan thorax’ rumfang øges yderligere, og undertrykket i lungerne bliver tilsvarende større.
- Inspirationsdybden vil på denne måde ofte stige til 2-3 liter luft eller mere pr. inspiration. Når respirationsdybden øges, udvides alveolerne mere. Herved bliver der et større areal, hvorigennem ilt og kuldioxid kan diffundere, og gasudvekslingen bliver derfor større.
Beskriv ekspirationen ved fysisk aktivitet
Eksspirationen ved kraftig og hurtig vejrtrækning kræver muskelkontraktion ligesom ved hoste og nys og er derfor ikke en passiv proces. De muskler, der deltager i denne form for eksspiration,er de indre interkostalmuskler og bugmusklerne. Når det indre lag interkostalmuskler kontraheres, trækker de costae nedad, så thorax sænkes yderligere.
Bugmusklerne hæfter på de nederste costae i den ene ende og på bækkenet i den anden ende. Når bugmusklerne kontraheres, trækker de thorax yderligere nedad. Samtidig presser de abdomens organer sammen, så organerne med større kraft presser diaphragma op mod thorax. Dette giver en effektiv sammenpresning af lungerne, så der bliver et større overtryk på luften. Der presses derfor mere luft ud af lungerne ved eksspirationen
Hvor befinder de accessoriske respirationsmuskler henne?
De accessoriske respirationsmuskler findes som halsmuskler og ryg- og brystmuskler på den øverste del af thorax.
Beskriv anatomien af lungerne
Hver lunge, pulmo, er inddelt i afsnit, lungelapper.
- Højre lunge er inddelt i tre lapper, mens venstre lunge kun er inddelt i to lapper, da hjertet optager plads i denne side
Den øverste ende af hver lunge, apex pulmonis, ligger på højde med første par ribben og nøglebenene, mens den nederste ende, basis pulmonis, følger den nederste kant af ribbenene.
Mellemrummet mellem lungerne kaldes mediastinum, og her ligger spiserøret, luftrøret, brislen, hjertet, lymfegange, lymfeknuder og de store blodkar, der fører til og fra hjertet.
Lungerne består, ud over af alveoler og lungekapillærer, også af bronkioler, bronkier, nervevæv, lymfekar og blodkar. Mellem disse strukturer er der en stor mængde elastiske fibre. Elasticiteten i lungevævet gør lungerne til meget eftergivelige organer, dvs. de har stor komplians.
Hver lunge er omgivet af en elastisk hinde.
Beskriv lungehindens anatomi
Lungehinden, pleura, er en tynd bindevævshinde, der ligger omkring hver lunge. Hinden er meget elastisk, da den skal kunne følge lungernes store rumfangsændringer i forbindelse med vejrtrækningen.
Hinden består af to lag.
- Det inderste lag, pleura visceralis, beklæder lungernes overflade og helt ind i spalterne mellem lungelapperne.
- Det yderste lag, pleura parietalis, sidder fast på indersiden af brystkassens væg, diaphragma og det bindevæv, som omgiver organerne i mediastinum.
Mellemrummet mellem lagene i pleura kaldes pleurahulen. De sider af pleuras to lag, der vender mod pleurahulen, er meget glatte. Da der samtidig findes lidt smørende væske her, kan lungernes overflade bevæge sig gnidningsløst, når lungerne og thorax ændrer størrelse under vejrtrækningen.
Hvilken funktion har pleurahulen?
I pleurahulen er der et undertryk, der forhindrer lungerne i at klappe sammen. Undertrykket sikrer samtidig, at lungerne følger tæt med diaphragma og thoraxvæggen, når disse bevæger sig nedad og udad under inspiration.
Hvorfor foregår der regulering i vejrtrækningen?
Når man ændrer sin fysiske aktivitet, fx fra at gå til at løbe, sker der også en ændring i respirationen. Respirationen skal hele tiden reguleres, så den passer til cellernes aktuelle behov. Når muskler arbejder mere, stiger muskelcellernes behov for ilt, og de danner mere kuldioxid, da de skal producere mere energi.
Hvad er den alveolære ventilation et udtryk for?
Den alveolære ventilation er et udtryk for udskiftningen af luften i alveolerne og er afgørende for koncentrationen af ilt og kuldioxid i alveolerne.
Hvad afhænger den alveolære ventilation af?
Den alveolære ventilation afhænger af:
- respirationsfrekvensen
- respirationsdybden
Hvad angiver respirationsfrekvensen?
Respirationsfrekvensen angiver, hvor ofte man trækker vejret, og angives som antal pr. minut.
Hvad angiver respirationsdybden?
Respirationsdybden er et udtryk for, hvor meget luft der suges ned i lungerne ved hver inspiration og tilsvarende eksspireres bagefter.
Hvad består respirationscentret af?
Respirationscentret er en samling nerveceller, der ligger i den forlængede marv, medulla oblongata, nederst i hjernestammen.
Nervecellerne sender signaler, nerveimpulser, til diaphragma og interkostalmusklerne om at trække sig sammen, kontrahere, så der sker en inspiration.
Når centret ikke sender nerveimpulser, vil musklerne slappe af, og luften i lungerne eksspireres. Respirationscentret kan også sende nerveimpulser til de eksspirationsmuskler, der skal kontrahere ved kraftig respiration.
Hvilken funktion har respirationscentret?
Respirationscentret skal indstille respirationens frekvens og dybde på et niveau, der hele tiden passer til kroppens behov, så der kan holdes en passende ilt- og kuldioxid-koncentration i blodet. Centret må derfor hele tiden informeres om indholdet af ilt og kuldioxid i blodet. Disse informationer modtager centret fra kemoreceptorer.
Respirationscentret modtager også signaler fra strækreceptorer i lungevævet om, hvor meget lungerne udspiles ved hver inspiration. På denne måde kan centret styre, at den følgende eksspiration bliver præcis så lang, at der eksspireres samme mængde luft, som blev inspireret.
Hvad er kemoreceptorer?
Kemoreceptorer er sanseceller, der registrerer blodets pH (syre/base) og indhold af kuldioxid og ilt.
Kemoreceptorerne sender hele tiden nervesignaler til respirationscentret om blodets sammensætning. Receptorernes placering sikrer, at centret både får information om det blod, som sendes ud i det store kredsløb, og om det, der forsyner hjernen.
Hvorfor øges vejrtærkningen når man bliver bange eller vred?
Ud over disse kemiske og fysiske sanseindtryk modtager respirationscentret også impulser fra de områder af hjernen, der har med sindstilstanden at gøre. Det er derfor, at vejrtrækningen kan ændres, når man fx bliver bangeeller vred. Ved vrede, angst og lignende påvirkes respirationscentret af det sympatiske nervesystemDette medfører, at centret sender flere impulser pr. minut til respirationsmusklerne, hvilket øger respirationsfrekvensen. Samtidig sendes impulser til flere af muskelcellerne i respirationsmusklerne, hvilket giver dybere respirationer.
Hvorfor nedsættes vejrtrækningen når man er helt afslappet eller sover?
Når man er helt afslappet eller sover, er det det parasympatiske nervesystem, der påvirker centret, hvilket nedsætter respirationsfrekvensen.
Hvordan måles lungekapaciteter?
Lungekapaciteter måles ved hjælp af et spirometer, som kan måle en persons lungekapacitet under vejrtrækning. Resultatet kan vises som en slangeformet kurve, hvor hvert udsving svarer til den mængde luft, der inspireres eller eksspireres.
Hvad er er tidalvolumen?
Tidalvolumen angiver den mængde luft, der inspireres og eksspireres ved rolig vejrtrækning i hvile.
Hvad er inspiratorisk reservevolumen?
Inspiratorisk reservevolumen: volumen af luft, som kan indåndes ved kraftig vejrtrækning udover volumenet af luft ved rolig vejrtrækning i hvile.
Hvad er eksspiratorisk reservevolumen?
Eksspiratorisk reservevolumen: volumen af luft, som kan udåndes ved kraftig vejrtrækning udover volumenet af luft ved rolig vejrtrækning i hvile.
Hvad er residualvolumen?
Residualvolumen: volumen af tilbageværende luft i lungerne ved kraftig udånding.
Hvad er vitalkapacitet?
Vitalkapacitet: maksimal volumen af luft, der kan udåndes efter kraftig indånding.
Beskriv syre-base-regulering i blodet
Kroppens indhold af syre og base skal altid holdes i balance for at bevare et konstant indre miljø, homøostase, så cellerne kan fungere bedst muligt. To organsystemer, respirationsorganer og nyrer, deltager aktivt i reguleringen af blodets syre-base-balance, så blodets pH holdes inden for normalområdet 7,35-7,45.
Formel for syre-base-regulering, og hvad fortæller den noget om?
Hvordan transporteres O2 i blodet?
Blodet kan transportere ilt på to måder:
1. Fri transport af O2 i blodet, men det er kun ca. 1,5 %
2. Ilt kan også blive transporteret rundt vha. hæmoblobin (98, 5 %). Dette skyldes at hæmglobin består af fire globiner som er proteiner, og i hver globiner er der en hæmgruppe – og her er der bundet et jern ion til hver hæmgruppe. Til hver af de fire jernioner kan der bindes et O2 til, hvilket betyder at et hæmoglobin kan transportrer 4 iltmolekyler rundt.
* O2 er hydrofob gas og kan have svært ved at blive transporteret rundt i blodet, især hvis fordi blodets temperatur er 37 grader. - vandsklige at opløse og dermed også at transportere i blodet
Hvordan transporteres CO2 i blodet?
Transport at CO2 kan ske på to måder:
1. Fri transport af CO2 (ca 7 %)
2. Transport vha. hæmoblobin (93 %). Hvis CO2 skal transporteres med hæmblobin rundt, skal det omdannes til H+ (brintioner) + HCO3- (Hydrogenkarbonat ioner). Dette sker vha. erytrocytterne, som omdanner CO2 til kuldsyrer og herefter delerdet sig til H^+ og HCO_3^+. H+ binder sig til hæmoblobin, mens hydrogenkarbonar ioner frigives til plasma, og dermed også gør blodet en lille smule basisk.
* CO2 er hydrofob gas og kan have svært ved at blive transporteret rundt i blodet, især hvis fordi blodets temperatur er 37 grader. - vandsklige at opløse og dermed også at transportere i blodet
Hvad dækker syre-base regulering i blodet over?
- Kroppens indhold af syre og base skal altid holdes i balance, så man kan opretholde homøstase, så cellerne kan fungere bedst muligt.
- Respirationsorganerne og nyrerne (bufferne) deltager aktivt i syre-base balancen, så blodets pH holdes inden for normalen. - dette gøres ved de fastholder blodets kokoncentration af frit H+ og dermed pH ved momentant at binde eller afgive H+
Blodasanalyse
- Man kan vha. en a-punktur en måde hvor på man kan måle blodets indhold af forskellige stoffer med artierielt blod
Ud fra en a-punktur kan man se: - PO2 som er et udtryk for blodets iltindhold.
- Saturation viser hvor stor en iltprocent af hæmoglobinet der transporterer ilt med fra lungerne.
- pCO2 angiver blodets indhold af CO2
- pH er et mål for koncentrationen af H+ i blodet og dermed også surhedsgraden
- cHCO3- - viser koncentrationen af HCO3- i blodet. (vigtigste base i blodet)
Hvad er blodets normale pH
Normalområdet ligger på 7,35 - 7,45
Beskriv hvordan påvirker hypoventilation syre-base balancen i blodet?
- Hypoventilation er en tilstand med for lidt udskiftning af ludt i alveolerne i forhold til kroppens behov
- Her bliver O2 koncentrationen i alveolerne for lav mens CO2 koncentration bliver for høj - Dette nedsætter gasudviklingen
- Da cellerne kommer til at mangle O2, vil de begynde at danne energi uden ilt og derfor dannes der mælkesyrer.
- Samtidig falder udskillelsen af CO2, og derfor ophobes det i blodet.
- De to overnævnte ting fører til en stigning af H+ i blodet, samt at pH falder
Dermed sagt opstår der en syreforgiftning, og da det er grundet noget respiratorisk, så kaldes det for respiratorisk acidose
Beskriv hvordan påvirker hyperventilation syre-base balancen i blodet?
- Ved hyperventilation kommer der mere ilt ind i kroppen end, hvad der er behov for.
- Her bliver blodets O2-optagelse og CO2 udskillelse for stor.
- At der er for meget O2 i blodet har ikke rigtig nogen skadelig effekt, men at der udskilles for meget CO2 medvirker til at CO2 koncentrationen i blodet flader.
- Dette forstyrrer syre-base balancen, da der omdannes for meget H+ og hydrogencarbonat til antallet af CO2 i blodet.
- Dermed kommer blodet i underskud af H+, hvilket betyder at pH stiger
Dette medvirker til at der kan ske baseforgiftning, som også kaldes respiratorisk alkalose.
* Hvis dette står på længe eller i en stor grad kan det føre til at man besvimer
