Immunforsvaret Flashcards
Beskriv det ydre forsvar
- Det ydre forsvar er knyttet til alle de overflader på kroppen, som er i konkakt med det omgivende miljø.
- Det gælder huden som er i direkte kontakt med omgivelserne og slimhinder, som udgør kroppens største kontaktflade til mikroorganismer.
- Det dækker over:
Huden: En intakt huden beskytter kroppen, ved at den er dækket af normal flora. Huden har en lav pH på 5,5, hvilket ikke er et optimalt miljø for bakteriers vækst. Huden har også en relativ lav temperatur samt lav fugtighed, men det kan dog vairriere på forskellige områder af huden.
Øjene: Ingangsporte til kroppen er fx øjene. Vi har et enzym i vores tårevæske som hedder lysozym, som dræber bakterier. Derudover har vi også antistof A (IgA) i tårevæsken
Næse/de kondoktive luftveje:En del af de kondoktive luftveje – noget der kan lede luftten hele vejen ned til lungerne. I næsen starter det mucoiliære apparat, som samler partiklerne, så de ikke kommer ned til lungerne. I luftvejene har man cilier og slim, som sørger for der ikke kommer mikroorganimser ned i lungerne, og hvis det skulle ske vil de sidde i alveolerne, hvor makrofagerne vil ”æde” cellen (mikroorganimserne med partikler og støv)
Mundhulen: Vi har vores egne bakterier (mundhule bakterier). Der er også spyt fra de tre kirtler: glandula submandiularis (underkæben), glandula sublingualis (under tungen) og glandula parotidea (øret). Derudover Hvis man børster tænder, kan det forhindre lungebetændelse (ses især ved folk som er indlagt eller borger på plejehjemmet)
Mavesækken: I mavesækken danner pariteal cellerne saltsyre samt intrinsic faktor som gør at B12 kan bindes i tyndtarmen, og dermed kan optages.
Endetarmen: Der er millioner af parakterer som er fordelt på tusind forskellige arter. Vores egne bakterier kan dræbe bakterierne
Urinvejene: Der afgår to urinleder som sidder ved de to nyrer. Kvinder har et kort urinrør. Det vigtigste i urinvejene er skylleeffekten. Mellem to vandladningerne er der en slimprop, så kan man sikre sig at der ikke bevæger bakterier op i urinlederen.
Vagina:Det er en indgangsportal, hvor der er mælkesyre som nedbryder glukose anaerobt, som dermed giver en lav pH værdi. Der er mælkesyrebakterie flora i skeden, men der er dog nogle få candida albicans (som er en gærsvamp). Man kan bruge antibiotika til at bekæmpe udefra kommende bakterier i skeden.
Det uspecifikke forsvar
Beskriv makrofagers fagocytose proces af bakterier
- Makrofager er kæmpe ædeceller, og de er i stand til at fagocytere, hvilket betyder at en makrofag kan optage større partikler som fx en bakterie ved at lave en udposning af cellemembranen, og dermed ”æder” dem.
Processen sker ved:
1. Fagocytosen starter med, at makrofagen vha. nogle receptorer i cellemembranen kan binde sig til det som makrofagen ønsker at optage.
2. Herefter sker der endocytose, hvilket betyder at makrofagen afsnøres omkring bakterien og vi får dannet en vesikel med bakterien i
3. Når vesiklen befinder sig inde i cellen, så vil lysosomer med enzymer smelte sammen (fusionerer) med vesiklen, og bakterien dræbes og opløses.
4. Til sidst vil der foregå eksocytose, hvilket betyder at vesiklen smelter sammen med cellemembran og frigiver rester af bakterien udenfor cellen.
Beskriv det specifikke forsvar
- Det specifikke forsvar består af meget specialiserede celler og molekyler, som er i stand til at sammensætte forsvares reaktioner, som er skræddersyede til at bekæmpe specifikke mikroorganismer.
- Det specifikke forsvar er ofte mere effektivt end det uspecifikke forsvar
- Aktiveringen af de specifikke forsvar tager dog længere tid, da det først skal indsamle informationer om, hvilke mikroorganismer der præcis er kommet ind i kroppen.
- Det specifikke forsvar er udrustet med en slags hukommelses, og det kan derfor reagere meget hurtigere når der igen kommer en ”kendt” mikroorganisme ind i kroppen. – man er på denne måde blevet immun.
Beskriv de forskellige antistofklasser og forklar deres funktion/virkemåder
MEDAG - huskeregl
- Antistoffer eller immunglobulin (=Ig)
- Antistoffer, der passer til det samme antigen, kan produceres i fem forskellige antistofklasser: IgM, IgG, IgA, IgE og IgD
- De er opbygget af 4 proteiner (2 korte og 2 lange) hænger sammen vha. svovlbroer
Beskriv funktionen af komplementsystemet
- Komplementsystemet udgør ca. 30 forskellige plasmaproteiner som vi har i blodet, og de er inaktive. De kan dog aktiveres i forbindelse med med en blødning, hvor de kan føre til koagulation af blodet.
- Komplementsystemet bidrager også på flere måder til at dræbe bakterier:
1. Aktiveringen kan føre til dannelse af cytokiner som er et signalstof, som fremkalder inflamation, og dermed tiltrækker nogle andre leukocytter
2. Aktiveringen kan også føre til direkte drab af bakterien, idet aktiverende komplementfaktorer kan gennemhulle bakterieoverfladen, så bakterien sprænges og dør.
3. Aktiverede komplementfaktorer kan også binde sig til overfladen af bakterien, som på denne måde bliver nemmere for de fagocyterende celler at finde.
Beskriv funktionen af CRP og hvor og hvornår det dannes
- Det er et stof som bliver dannet i leveren, og som aktiverer komplementsystemet.
- CRP står for complement reactive protein.
- CRP er et akutfaseprotein, som dannes i store mængder i lever tidligt, når der sker en infektion, især i forbindelse med bakterieinfektion.
- En kraftig forøget koncentration af CRP i en blodprøve er et tegn på infektion af en bakterie.
Beskriv funktionen af interferoner
- Det er en gruppe proteiner, som bliver produceret af celler som er inficeret med virus.
- Interferoner stimulerer celler til at producere nogle virushæmmende proteiner.
- Hvis cellen senere hen skulle blive inficeret med virus, så vil de virushæmmende proteiner forhindre virus i at formere sig inde i cellerne, som på denne måde er beskyttet mod virusangreb
Hvornår udviser kroppens væv inflammation?
- Når mikroorganismer trænger ind i kroppen og medfører skade, så vil kroppen reagere på inflammation.
- Inflammation dækker over en kompleks alarmreaktion, som udløses i kroppens væv ved en hver form for vævskade.
- Dermed sagt er inflammation kroppens reaktion på vævsskade og en central del af kroppens uspecifikke forsvar
Hvad er formålet med inflamation
- Inflammationens formål er at bekæmpe indtrædende mikroorganismer samt at skabe gode betingelser for heling af vævet
Fire (5) karakteristiske inflammationstegn
I det inflammeret område af huden kan man observere følgende tegn på inflammation:
1. Hævet/ødemer –> Tumor
2. Rødme –> Rubor
3. Varme –> Calor
4. Smerte –> Dolor
(5. funktions nedsættelse)
Beskriv forløbet af en lokalal inflammation
- Vævsskade eller tilstedeværelsen af mikroorganismer opdages af makrofager, der udskiller cytokiner som alarmsignaler og udløser inflammation.
* Alarmsignaler kan også komme fra andre celler i vævet, såsom mastceller, der udskiller histamin primært ved allergiske reaktioner, og skadede vævsceller, der udskiller signalstoffer. - Signalstofferne medfører ændringer i vævet, herunder dilation af blodkarrene, hvilket øger blodtilførslen til det berørte område.
- Leukocytter tiltrækkes til det berørte område og trænger ud i vævet for at hjælpe til med oprydning af ødelagte vævsceller og bekæmpelse af mikroorganismer.
- Blodkarrenes inderside ændrer sig for at lette udvandringen af leukocytter til det rigtige sted i vævet.
- Blodkarrenes vægge bliver utætte, hvilket tillader forskellige molekyler, herunder antistoffer, at sive ud i vævet og bidrage til bekæmpelse af mikroorganismer.
- Signalstofferne påvirker smertesanseceller i vævet, der sender smertesignaler til hjernen og informerer om skaden. Smerten bidrager til at beskytte og skåne det skadede væv for yderligere belastning, hvilket er vigtigt for helingsprocessen
Beskriv forløbet af en systemisk inflamation
- Lokalt dannes cytokiner og signalstoffer i et væv, som i visse tilfælde kan optages i blodbanen og transporteres rundt i kroppen, hvilket kan resultere i systemisk inflammation.
- Systemisk inflammation er karakteriseret ved en række forandringer i kroppen.
- Der vil være en øget mængde leukocytter i blodet, kendt som leukocytose. Cytokiner stimulerer knoglemarven til at frigive flere leukocytter til blodet og øger samtidig produktionen af nye leukocytter. Leukocytose sikrer, at væv med inflammation får tilført tilstrækkeligt mange leukocytter til at bekæmpe mikroorganismer.
- Mængden af visse plasmaproteiner i blodet øges også under systemisk inflammation, herunder CRP og andre akutfaseproteiner. Dette besværliggør spredningen af mikroorganismer i blodet og forsyner de berørte væv med vigtige forsvarsmekanismer mod mikroorganismerne. Øgningen af leukocytter og CRP kan måles ved hjælp af blodprøver.
- Feber er en almindelig reaktion ved systemisk inflammation. Den nøjagtige betydning af feber er ikke fuldt forstået, men det antages, at visse dele af immunforsvaret fungerer bedre ved højere temperaturer, og at visse mikroorganismer har sværere ved at overleve i kroppen ved feber. I mange tilfælde synes feberen dog ikke at have nogen negativ indvirkning, og mange patienter, der får febernedsættende medicin, klarer sig stadig godt.
- Ved systemisk inflammation ses også en øget stofskifteaktivitet i kroppen for at imødekomme leukocytternes energibehov. Dette kræver mere ilt og fjernelse af affaldsstoffer, hvilket fører til øget hjerteaktivitet og respirationsfrekvens hos patienter med infektion.
Hvilke leukocytter indgår i det specifikke forsvar
Hvor de dannes og de modnes og hvorfor de hedder T- og B-lymfocytter?
- Leukocytterne i det specifikke forsvar kaldes for lymfocytter, da de findes i et stort antal i kroppens lymfeknuder.
Der findes to hovedtyper:
* T-lymfocytter – opkaldt efter thymus, hvor t-lymfocytterne dannes i knoglemarven
* Lymfocytter vandrer fra den røde knoglemarv, og over til thymus, hvor de er i ca. 2 uger og lærer at adskille menneskeceller fra fremmede celler (virus og bakterier)
* B-lymfocytter – B står for bone marrow, og de dannes og modnes i knoglemarven.
* T – og B-lymfocytterne findes primært i kroppens lymfeknuder, milt og væv under slimfinderne.
* B og T lymfocytter er specifikke, hvilket betyder at hver enkelt lymfocyt er specialiseret i bekæmpelse af én eller nogle ganske få specifikke typer mikroorganismer
Hvad forståes der ved antigener?
- Antigener er store molekyler (primært proteiner), som b.la. sidder på overfalden af mikroorganismerne, fx i bakteriens cellevæg eller kapsel eller i en virus kapsid eller kappe.
- Udformningen afgøres af den enkelte mikroorganismes unikke arvemateriale, og derfor varierer antigener mellem forskellige bakterier og virusser.
- En gruppe mikroorganisme med samme arvemateriale (klon), har ens antigen
Beskrib de forskellige T - og B - lymfocyt cellers funktioner
- De aktiverede B- og T-lymfocytter ud¬vikler sig til forskellige undertyper af lymfocytter.
- T-lymfocytter har receptorer i cellemembranen for antigener, som består af to proteiner.
- T-lymfocytterne udvikler sig til T-dræber- og T-hjælperceller
- B-lymfocytter udvikler sig til såkaldte plasmaceller.
- Der dannes også både B- og T-hukommelsesceller.
