Det endokrine system Flashcards
Hvad er et hormon?
- Et hormon er et signal stof, der via. blodbanen når sit målorgan. I mål organet har vi celler, som har receptorer som hormoner binder sig til og aktiverer, så der sker et biologisk respons
Nævn de endokrine kirtlers navne
- Hypothalamus
- Gl. pituitaria – hypofysen
- Epifysen/corpus pineale – koglekirtlen
- Gl. thyroidea – skjoldbrusk kirtlen
- Gll. Parathyroideae – bi skjoldbruskkirtlerne
- Gl. suprarenales – binyrer
- Pancreas – bugspytkirtlen
- Gonader - Ovarium – æggestokke og Testes – testikler
Beskriv den endokrinekirtel: Hypothalamus
Placering og hvilke hormoner den producerer
Hypothalamus – overordnet kontrol over endokrine kirtler
* Danner hormonerne: Danner releasing hormoner som giver hypofysen mulighed for at danne hormoner samt Oxytocin og ADH (antidiuretisk hormon)
* Placering: Er placeret i nederste del af storhjernen, som kaldes mellem hjernen
* Funktion: Hypotalamus styrer hormonproduktionen fra hypofysens forlab (adenohypotysen) ved at frigive hormoner til hypofysens portåresystem
Beskriv den endokrinekirtel: Gl. pituitaria
Placering og hvilke hormoner den producerer
Gl. pituitaria – hypofysen
* Forlap danner hormonerne: Overordnet hormoner FSH/L, TSH (thyoideastiumlerende hormon), ACTH (Adrenocorticotropine hormon), GH og Ikke overordnet hormoner GH (væksthormon/soratotropin), Prolaktin (MSH (ikke en del af de ”vigtige hormoner)
* Baglap udskiller hormonerne: Oxytocin og ADH (antidiuretisk hormon)
* Placering: Hænger i en lille stilk på undersiden af storhjernen, er placeret lige under hypotalamus. Kan deles op i en forlap og baglap. De hormoner som er nævnt ovenover, bliver produceret i hypothalamus.
* Funktion: Danne overnævnte hormoner samt udskille dem til blodet/systemet.
Beskriv den endokrinekirtel: Epifysen/corpus pineale
Placering og hvilke hormoner den producerer
Epifysen/corpus pineale – koglekirtlen
* Danner hormonet melatonin
* Placering I store hjernen - et stykke bag hypothalamus og hypofysen
Beskriv den endokrinekirtel: Gl. thyroidea
Placering og hvilke hormoner den producerer
Gl. thyroidea – skjoldbrusk kirtlen
* Danner hormonerne T3, T4 og calcitonin
* Placering: Ligger fortil på halsen, lige under strubehovedet (larynx) – sommerfugleformet kirtel
Beskriv den endokrinekirtel: Gll. Parathyroideae
Placering og hvilke hormoner den producerer
Gll. Parathyroideae – bi skjoldbruskkirtlerne
* Danner hormonerne: PTH (prathroidea hormon) – regulerer calciumbalancen i kroppen.
* Placering: Det er fire små specialiserede kirtler som ligger på bagsiden af parathyroidea
Beskriv den endokrinekirtel:
Placering og hvilke hormoner den producerer
- Danner hormonerne: PTH (prathroidea hormon) – regulerer calciumbalancen i kroppen.
- Placering: Det er fire små specialiserede kirtler som ligger på bagsiden af parathyroidea
Beskriv den endokrinekirtel: Gl. suprarenales
Placering og hvilke hormoner den producerer
- Binyrebark danner hormonerne: Kortisol og androgener
- Binyremarv danner hormonerne: Adrenalin og noradrenalin
- Placering: Ligger ovenpå hver nyre, og består af bark (cortex) og marv (medulla)
Beskriv den endokrinekirtel: Pancreas
Pancreas – bugspytkirtlen
* Danner hormonerne: Insulin, glukagon
* Placering: Ligger i bughulen ved siden af duodenum
Beskriv den endokrinekirtel: Gonader - Ovarium
Placering og hvilke hormoner den producerer
Ovarium – æggestokke
* Danner: Østrogen, progesteron og ægceller
* Placering: Befinder sig i bækkenet på hver sin side af livmoderen
Beskriv den endokrinekirtel: gonader - Testes
Testes – testikler
* Danner: Testosteron og sædceller
* Placering: Testiklerne er lokaliseret i scrotum (pungen)
Beskriv hormoners inddeling på baggrund af deres kemi og vand/fedtopløselighed
- Vand opløselige hormoner kan ikke passere gennem cellemembranen, da de ikke er opløselige i lipider. De binder sig til receptorer på cellemembranen på målcellerne og der udløses en kaskade som har en effekt på cellen funktion,
- Fedtopløslige hormoner kan derimod godt passere igennem cellemembranen, da der opløselige i lipider. Inde i cellen kan det fedtopløslig hormon binde sig til en specifik receptor i cellekernen, som medfører en ændring i cellens funktion.
Typer af fedtopløslige hormoner
- Sterioidhormoner - dannet fra kolesterol fx. Kønshormoner, D-vitamin og binyrebakhormoner
- Stofskiftehormoner fx. T3 og T4
Typer af vandopløslige hormoner
- Katekolaminer - modicerede aminosyrer fx. Adrenlin, noradrenalin, dopamin og sertralation.
- Peptidhormoner - korte kæder af aminosyrer fx Insulin, væksthormon, ADH, oxytocin,
Beskriv hvordan fedtopløslige hormoner transporteres i blodet
- Fedtopløslige hormoner som steroidhormoner er ikke vandopløselige, og derfor kan de altså ikke cirkulre frit rundt i blodbanen som vandopløselige hormoner. De er derfor transporteret rundt i blodet vha. transportproteiner som fx albumin.
Forklarer den rolle receptorer spiller for hormoners virkningsmekanisme
- Receptorer spiller en afgørende rolle i hormoners virkningsmekanisme ved at fungere som modtagere, der kan genkende og binde sig til hormonmolekylerne. Disse receptorer findes på overfladen af eller inde i målcellerne.
- Dermed sagt fungerer receptorerne som en startknap inde i målcellerne, som herefter udfører den kommando som hører med det pågældende hormon.
Nævn eksempler på hormoners virkninger
- Styring af enzymaktivitet og dermed cellers stofskifte
- Styring af stoftransport gennem cellemembranen
- Kontraktion/afslapning i glat muskulatur og hjertemuskulatur
- Stimulering af celledeling
- Styring af hormonproduktion i endokrine celler
Beskriv hormonet melatonin
- Melatonin dannes i corpuspineale, epifysen (knoglekirtlen)
- Det er et hormon som er vigtig fra vågen til sovnede tilstand, derfor fremmer det altså søvn.
o Vi skal genopbygge det som vi har nedbrudt i løbet af dagen.
o Melatonin er dog også vigtigt i forhold til regulering af immunforsvaret
Beskriv stofskiftehormonerne T3 og T4
Hvor dannes de, hvordan virker de og hvornår dannes de
- T4 kaldes også for thyroxin, og de indeholder også 4
- T3 kaldes triiodthronim, og de indeholder derimod 3 iodatomer – er mest aktive hormon af de to
- T3 er meget mere effektiv end T4, man kan godt se T4 som et prohormon, hvilket betyder at det er meningen at de skal omdannes til T3, som omdannes ude i vævet.
Hvor dannes hormonerne?
* Dannes i Glandulla thyroidea, nærmere sagt i follikelcellerne
Hvordan virker hormonerne
* De øger af cellernes ilt optag i stofskiftet, energi- og varmeproduktion
* Nødvendige for væksthormons påvirkning af knoglernes længdevækst
* T3 og T4 er også nødvendig for hjernens udvikling–> mentalt retardering
* Fremmer impulsledningshastigheden i nervesystemet*
* Virker fremmende (faciliterende) på det sympatiske nervesystem
Hvornår dannes de?
* Sekretionen er reguleret af TRH (threotropin releasing hormon) som fremmer sekretionen af TSH (Thyroidea stimulerende hormon), der fremmer sekretion af T3 og T4 (især T4, da det er det som der er mest af)
**TRH-sekretionen er reguleret af: **
* T3/T4 der hæmmer sekretionen (negativt feedback)
* Kulde (fremmer)
* Faste (hæmmer)
* Døgnrytme
Beskriv kortisol
Hvor dannes de, hvordan virker de og hvornår dannes de
Formålet med kortisol er at tilpasse stofskiftet til belastninger, at øge kroppens alarmberedskab og at regulere immunforsvaret
Hvor dannes hormonet?
* Dannes i binyrebarken (Cortex gl. suprarenais)
Hvordan virker hormonet?
* Det er et hormon som tilpasser sig kroppens stofskifte, immunforsvar og adfærd til længerevarende belastninger
Kulhydratstofskifte
Øger blodsukkeret ved at:
* Omdannelse af aminosyrer til glukose (øge glukoneogenese i leveren ud fra primært aminosyrer, laktat og glycerol)
* Nedsætter glukoseoptag i muskler og fedtvæv ved at nedsætte virkningen af insulin (insulinresistens)
Fedtstofskifte
- Øget lipolyse
Proteinstofskifte
* Proteinsyntesen nedsættes
* Proteinnedbrydning stiger så aminosyrer kan mobiliseres til glukoneogenese.
–> Øger cellernes følsomhed for adrenalin/noradrenalin.
Immunforsvar:
* Virker antiinflammatorisk og det hæmmer immunforsvaret (immunsupprimerende)
Hvornår dannes det?
- Det dannes ved fysisk/psykiske belastninger
- Det reguleres fra hypotalamus og hypofyse
Beskriv androgener
- I det inderste lag binyrebark dannes der androgener, som er mandlige kønshormoner.
- Mænd har testikler til at danne kønshormoner, så derfor spiller den ingen rolle. –> Vil gå for tidligt i puberteten
- Kvinder: Den spiller en rolle i forhold til den sexualedrift og kønsbehåring.
Beskriv adrenalin
Hvor dannes det, hvordan virker det og hvornår dannes det
- Akut stess
Hvor dannes hormonet?
* Dannes i binyremarven (medulla gl. suprarenais)
Hvordan virker hormonet?
Det handler om at øge udbud af O2 og nærringstoffer til muskler og hjerte bla. ved at:
* kontraherer arterioler i hud og fordøjelsesorganer, så vi kan få diageret blodet derhen hvor vi gerne vil have det hen (muskler og hjerte)
* Dilaterer arterioler i hjertet
* Dilaterer glatmuskulatur i bronkier (beta 2-receptorer)
* Øget hjertes frekvens og kontraktionskraft (beta 1 receptorer)
* Hæmmer sekretion af fordøjelsesenzymer og aktiviteten i den glatte muskulatur i fordøjelseskanalen. (medfører kvalme)
Stofskifte
Stresshormoner øger blodsukkeret ved at:
* Nedbryde glykogen i leveren
* De celler som kan forbrænde noget andet en glukose nedbryder noget andet ved at nedsætte virkningen af insulin i muskler og fedtvæv (insulinresistens)
Øger blodets indhold af fedtsyrer ved at:
* Ved at fremme lipolyse (nedbryde fedtdepoter
Hvornår frigives andrenalin?
* Fremmes af det sympatiske nervesystem (aktiveres af alt hvad der truer kroppen, fysiske, fysiologiske og psykologiske belastninger)
Beskriv insulin
Hvor dannes det, hvordan virker det og hvornår dannes det
- Insulin er et livsvigtigt anabolsk hormon
- Insulin er et peptidhormon, som betyder at det er et vandopløseligt hormon, som består af
o Man kan ikke tage en pille imod dette, da det er et peptidhormon, og derfor vil det blive optaget i mavesækken.
Hvor dannes hormonet?
* Dannes i pancreas, i beta-cellerne, i de langerhanske øer
Hvordan virker hormonet?
Insulin er et hormon som ligger på lagre. Man har altid brug for insulin, men nogle gange har man brug for noget mere. Derfor er det i forhold til kulhydratstofskiftet med til at sænke blodsukkeret (BS). Dette gør det ved at:
* Øge glukoseoptag i muskler og fedtvæv, ved at øge mængden af transportproteintet GLUT4 i cellemembranen.
* Insulin fortæller cellerne, at de skal øge forbrændingen af glukose. (omdannes til energi)
* Fremmer opbygningen af glykogen (det er et glukoselagre)
I forhold til fedtstofskiftet, så kan det ligge på lagre (lipogenese), men man kan også nedbryde depoterne (lipolyse)
* Insulin ligger på lagre, så derfor fremmer det deponering af fedt i fedtdepoterne.
* Hæmmer nedbrydningen af fedtdepoter (lipolyse)
* Hæmmer dannelsen af ketonstoffer, i leveren (ketogenese) – dannes ud fra fedtsyrer. Vi har kun brug for ketostoffer, når man f.eks. faster eller hvis man spiser mindre.
Proteinstofskifte:
* Insulin fremmer cellernes optag af aminosyrer, hvor de bruges til at opbygge muskler.
* Fremmer proteinsyntese samt hæmmer proteinnedbrydning.
Insulin hæmmer også appetit.
Hvornår dannes insulin? Hvad fremmer sekretionen og hvad hæmmer den?
Vi må ikke danne for lidt insulin, da man får forhøjet blodsukker, og hvis man danner for meget, så får vi for lavt blodsukker. (højt blodsukker fremmer og et lavt blodsukker hæmmer) = negativt feedback
* Inkretinhormoner (GLP1 og GIP) der dannes i tyndtarmen ved tilstedeværelse af kulhydrat og fedt fremmer sekretionen, så pancreas forberedes på at blodsukkeret vil stige. (pancreas kommer i forkøbet, så der ikke når at komme et forhøjet blodsukkerniveau i kroppen lige efter at vi har spist, da et for højt blodsukkerniveau ikke er godt for kroppen)
Det autonome nervesystem styrer også sekretionen af insulin
* Parasympatiske nervesystem fremmer
* Sympatiske nervesystem hæmmer
* Høj koncentration af aminosyrer i blodet
Beskriv glukagon
Hvor dannes det, hvordan virker det og hvornår dannes det
Glukagon er et keptidhormon
Hvor dannes hormonet?
* Dannes i pancreas, i alfa-cellerne, i de langerhanske øer
Hvordan virker hormonet?
Kulhydratstofskifte
Glukagon øger blodsukkeret ved at:
* Nedbryde glykogendepoter i leveren
* Leveren kan øge glukoneogenese (dannelse af glukose, leveren kan selv danne glukose) ud fra aminosyrer, laktat og glycerol.
Fedtstofskifte
* Nedbryder fedtdepoterne (øget lipolyse), hvilket betyder at blodets indhold af fire fedtsyrer stiger
* Fremmer fedtforbrænding (i stedet for kulhydratforbrænding)
* Vi kan omdanne fedtsyrer til katonstoffer, som nervecellerne kan forbrænde (ikke 100% men måske 50 %), og som derfor er en glukosebesparende mekanisme - (vigtig for vores overlevelse, hvis man ikke får mad nok)
Proteinstofskifte
* Proteinsyntesen bliver mindre
* Proteinnedbrydningen fremmes, så der kan mobiliseres aminosyrer til glukoneogenese (betyder organer svinder ind, samt muskelmasse bliver mindre
Hvornår dannes glukagon? Hvad fremmer sekrationen og hvad hæmmer den?
* Lavt blodsukker fremmer og et højt blodsukker hæmmer) = negativt feedback
* nsulin hæmmer sekretionen af glukagon
Det autonome nervesystem styrer også sekretionen af glukagon
* Parasympatiske nervesystem hæmmer
* Sympatiske nervesystem fremmer
Calciumionens (Ca++- ionens) funktioner:
Vigtige bestanddele gør knoglerne hårde:
* Gør knoglerne hårde
* Ca. 99 % befinder sig i knoglerne
–> Hvis man mangler calciumioner, så kan man få bløde knogler
_____________________________________________________________
* Signal til muskelkontraktion – musklerne kan ikke trække sig sammen, hvis ikke calciumionerne trækker ind i cellerne
* Vigtigt for nerveaktivitet.
* Calcium er vigtigt for koagulationen –> det er en af de 12 koagulationsfaktorer
* For lidt calcium kalder man det for hypocalcæmi, som medfører forhøjet muskel og nerveaktivitet
* Hvis man har for meget calcium, kalder man det for hypercalcæmi, som kan medføre:
o For lav muskel og nerveaktivitet
o Danner Ca++ – holdige komplekser, der kan give organskade
* Det er vigtigt at Ca++ - koncentrationen i blodet holdes indenfor snævre rammer
Reguleret af:
* PTH
* D-vitamin
* Calcitonin
Beskriv PTH
Hvor dannes det, hvordan virker det og hvornår dannes det
PTH = parathryroidea hormon
Hvor dannes hormonet?
* Dannes i Glandulla parathyroidea (bi skjoldbruskkirtlen - 4 – 6 små kirtæer placeret bag på gl. thyroidea
Hvordan virker hormonet?
Det er et hormon som øger calciumkoncentrationen i blodet, ved at:
* Mobilisere Calcium fra knoglevævet - ved at aktivere de knogle nedbrydende celler (osteoklaster)
* Fremmer aktiveringen af D-vitamin (Hormon) i nyrerne –> hvilket gør at vi kan optage det calcium der er i blodet
* Nedsætter udskillelsen af calcium via. nyrerne
Hvornår dannes det?
Sekretionen er reguleret af blodets indhold af Ca++:
* Lav Ca++ koncentrationen fremmer
* Høj Ca++ koncentrationen hæmmer
(= negativt feedback)
Beskriv D-vitamin
Hvor dannes det, hvordan virker det og hvornår dannes det
Hvor dannes hormonet?
* Dannes i huden ud fra kolesterol når huden eksponeres for UV (B) – stråling eller indtages via føden (fede fisk)
* Skal først til leveren og dernæst til nyrerne for at blive til det aktive hormon. Aktiveringen i nyrerne er reguleret af PTH.
* (Det man danner i huden, er et prohormon - i leveren sættes der en OH gruppe på, men den aktive del dannes først i nyrerne (kommer en OH gruppe mere på))
Hvordan virker hormonet?
* Øger absorptionen af calcium fra tarmen
* Vigtigt for normal muskelfunktion
* Vigtig regulator af immunforsvaret – letter autoimmune sygdomme (kroniske sygdomme som fx diabetes type 1
* Fremmer virkningen af PTH –> Øger reabserption af Ca++ via. nyrene og mobilisering af Ca++ fra knoglerne
Hvornår dannes det?
Den aktive form dannes i nyrerne når calcium koncentrationen er for lav, og der dannes en større mængde af PTH.
* Derimod hæmmer Calcium koncentrationen
Beskriv hypofysens inddeling
Hypofysen, glandula pituitaria, er delt i to lapper:
Forlappen, adenohypofysen producerer hormoner samt overordnede hormoner, og dens produktion styres af overordnede hormoner, der dannes i hypothalamus og føres direkte med blodet fra hypothalamus til hypofysens forlap.
Baglappen, neurohypofysen er under fosterudviklingen vokset ned fra hypothalamus, og to hormoner, der dannes fra hypothalamus, føres til neurohypofysen, hvorfra de udskilles til blodet.
Nævn hypothalamushormoner og deres funktion
Gonadotropin-releasing hormone (GnRH): Stimulerer frigivelsen af follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) fra adenohypofysen. Disse hormoner regulerer reproduktiv funktion og kønshormonproduktion.
Thyrotropin-releasing hormone (TRH): Stimulerer frigivelsen af thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) fra hypofysen. TSH regulerer skjoldbruskkirtlens funktion og produktion af skjoldbruskkirtelhormoner.
Corticotropin-releasing hormone (CRH): Stimulerer frigivelsen af adrenokortikotropt hormon (ACTH) fra hypofysen. ACTH styrer binyrernes produktion af kortisol og andre stresshormoner.
Growth hormone-releasing hormone (GHRH) og Growth hormone-inhibiting hormone (GHIH): GHRH stimulerer frigivelsen af væksthormon (GH) fra hypofysen, mens GHIH hæmmer frigivelsen. GH er ansvarlig for vækst, cellevækst og stofskifte.
Oxytocin: Produceres i hypothalamus, men frigives fra hypofysen. Oxytocin spiller en rolle i fødsel, amning, moderskabsbinding og sociale interaktioner.
Vasopressin (antidiuretisk hormon, ADH): Produceres i hypothalamus, men frigives fra hypofysen. ADH regulerer vandbalancen i kroppen og påvirker nyrernes reabsorption af vand.
Nævn hypofysehormoner og deres funktion
Forlappen, adenohypofysen:
Væksthormon (GH): Stimulerer vækst af knogler, muskler og andre væv. Det påvirker også stofskiftet, energiomsætning og cellevækst.
Prolaktin (PRL): Stimulerer mælkeproduktionen i brystkirtlerne hos ammende kvinder og er også involveret i reproduktion og reproduktiv adfærd.
Thyreoidea-stimulerende hormon (TSH): Stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere og frigive skjoldbruskkirtelhormoner, der regulerer stofskiftet, energiomsætning og vækst.
Adrenokortikotropt hormon (ACTH): Stimulerer binyrerne til at producere og frigive kortisol og andre steroidhormoner, der er involveret i kropsstressresponsen og reguleringen af glukosemetabolisme.
Follikelstimulerende hormon (FSH): Påvirker reproduktiv funktion hos både mænd og kvinder. Hos kvinder fremmer det udviklingen af follikler i æggestokkene og produktionen af østrogen. Hos mænd stimulerer det produktionen af spermatozoer.
Luteiniserende hormon (LH): Spiller en vigtig rolle i reproduktionen hos både mænd og kvinder. Hos kvinder udløser LH ægløsning og fremmer produktionen af progesteron. Hos mænd stimulerer det testosteronproduktionen.
Baglappen, neurohypofysen:
**Antidiuretisk hormon (ADH) **eller vasopressin: Regulerer vandbalancen ved at påvirke nyrernes reabsorption af vand og indsnævre blodkar for at øge blodtrykket.
Oxytocin: Stimulerer sammentrækning af livmoderen under fødsel og er involveret i amning og social adfærd, såsom dannelse af forbindelser mellem mødre og spædbørn.
Forklar samspillet mellem hypothalamus og adenohypofysen
Der er et lille, specielt system af blodkar, hypofysens portåresystem, der transporterer overordnede hormoner fra hypothalamus til hypofysen. Portåresystemet modtager blod fra en lille arteriegren. Noget af blodet strømmer gennem hypothalamus, inden det løber til hypofysen. I hypothalamus findes et kapillærnet, hvor hypothalamuscellerne kan frigive hormoner til blodet. Hormonerne føres derefter med blodet videre til hypofyseforlappen, hvor der findes endnu et kapillærnet, der ligger mellem forlappens endokrine celler. De overordnede hormoner fra hypothalamus kan derved komme i tæt kontakt med de endokrine forlapsceller og påvirke deres dannelse af hormoner.
Forklar samspillet mellem hypothalamus og neurohypofysen
Oxytocin og vasopressin, der dannes i hypothalamus, føres til hypofysebaglappen, hvorfra de udskilles til blodet. Transporten til baglappen sker gennem nogle langstrakte celler, såkaldte neurosekretoriske celler, der i udseende og funktion minder om nerveceller, men som kan frigive hormoner direkte til blodet.
