Blodet Flashcards
Hvad blod er, og hvor stor en mængde blod mennesket indeholder
- Blodet er en væske som befinder sig i kroppens blodkar, men det er dog ikke et selvstændigt organ.
- Blod består af væske og celler, som kommer gennem alle kroppens forskellige legemsdele og organer
- Blodet udgør ca. 7-8 % af kropsvægten (mand på 70 kg = 5 L blod)
- Cellerne i blodet inddeles i tre typer, og de har hver deres specielle opgave:
o Erytrocytter – røde blodlegemer
o Leukocytter – hvide blodlegemer
o Trombocytter – blodplader - Væsken i blodet kaldes for plasma, og består af vand hvori der er opløst en række forskellige stoffer.
Hvad er røde blodlegmer på latin
Erytrocytter
Hvad er hvide blodlegmer på latin
Leukocytter
Hvad er blodpader på latin
Trombocytter
Hvad er blodets overordnet funktioner?
1. Blodet transporterer:
* Gasser: Ilt, O2 og kuldioxid, CO2
* Næringsstoffer i form af glukose, arminosyrer og fedtstoffer
* Affaldsstoffer fx biliruin, urea, kreatin
* Hormoner til sine målceller fx insulin, kortisol
* Elektrolytter (ioner) fx K+. Na^+ Cl^+ Ca^2+, Mg^2+
* Plasmaproteiner fx albumin (transport protein), antistoffer, koagulationsfaktorer (standsning af blødning), lipoprotiner (transpoterer fedtopløslige stoffer rundt i blodet.
Kort fortalt transporter blodet: Gasser, næringsstoffer, hormoner, elektrolytter, plasmaproteiner og varme til alle kroppens celler.
2. Homøostase (balance) – omfatter alle de mekanismer som er nødvendige for at holde det kemiske niveau omkring kroppens celler konstant og blodet er vigtigt for at opnå det.
For at opnå homøostase
* Væskebalance (som bliver reguleret hele tiden)
* Elektrolytbalance (som bliver reguleret hele tiden)
* Syre-base-balance (som bliver reguleret hele tiden)
3. Blodet er en del af vores immunforsvar (flydende immunforsvar):
* Transport af immunceller fx leukocytter – en del af det specifikke forsvar (skal lære cellerne at kende, før de kan bekæmpe dem)
4. Hæmostase:– det er en proces, hvor blodceller samarbejder med nogle af blodets stoffer om at danne en prop i hullet for at standse blødningen.
* Standsning af blødninger
Blodets vigtigste opgave er transport til alle kroppens celler:
Hvilke to bestanddele består blodet af?
Blodet består af plama 55-60% og celler 40-45 %
Beskriv plasma
- Er en vandig klar og let gul væske
- Plasma udgør 55 – 60 % af blodet
- Plasma er en del af ekstracellulærvæske hvilket betyder at det er væsken uden for kroppens celler
- Plasma består af væske, plasmaproteiner og opløste næringsstoffer
Vand i plasma
Vand udgør ca. 90 % af plasmaet, og det gør blodet fyldende, men det er også et opløsningsmiddel for de stoffer, som findes i plasma.
Plasmaets opløste stoffer
- Store proteiner, som flyder rundt i plasmaet og udfører deres opgaver
- Cellerne i blodet fylder ca. 40-45 %
- I plasmaet findes der næringsstoffer, vitaminer, ioner, affaldsstoffer, hormoner og plasmaproteiner (de største molekyler
Opløste stoffer i plasma: Nærringsstoffer
- Nærringstoffer er stoffer som giver os energi til at kunne vokse og opretholde en sund krop.
- Næringsstofferne i blodet kommer fra fødens næringsstoffer, som er blevet nedbrudt i mave-tarm-kanalen og er ført til blodet eller fra nedbrydning af kroppens depoter
Glukose
* Kaldes også for blodsukker, og det er den eneste type kulhydrat, der findes i blodet
* Det er vigtigt, at blodets koncentration af glukose holder sig nogenlunde konstant, da glukose bruges som kilde til energidannelse, især i hjernens og blodets celler.
Aminosyrerne
* Kommer fra det meste fra nedbrydningen af fødens proteiner.
* Aminosyrerne fra blodet anvendes af cellerne til at danne kroppens mange forskellige proteiner.
Fedt findes i blodet som triglycerider og kolesterol
Triglycerider
* Findes i både større og mindre mængder i kosten
* Triglycerider anvendes af de fleste kropsceller til energidannelse, eller lejres i kroppens fedtceller som kan brugs senere hen.
Kolesterol
* Er et fedtstof, der kun findes i mindre mængde i kosten – og for det meste findes det kun i animalske fødevarer som kød, fisk, æg og mælk.
* Kolesterol er mest kendt for sin medvirken til udviklingen af åreforkalkninger, men det er også et livsnødvendigt stof, der fx indgår i dannelsen af visse hormoner og i cellemembraner.
Vitaminer
* Vitaminer i blodet er blevet optaget fra føden i mave-tarm-kanalen.
* Vitaminer: Vitaminer er nødvendige for kroppens forskellige processer.
Beskriv cellerne i blodet
Cellerne i blodet har forskelligt udseende samt funktioner, men de har det til fælles, at de bliver dannet i den røde knoglemarv, samt at de stammer fra samme stamcelle.
* Det er hormoner som bestemmer hvilken type blodlegeme som stamcellerne skal udvikle sig til
o Hvilke typer der bliver dannet, afhænger også af hvad kroppen har brug for.
* Der findes flest erytrocytter i blodet.
Hvad er erytocytternes funktion
Har til funktion at sørge for transport af O2 og CO2 – Ca. 90 % af O og CO transporteres rundt af erytrocytter
Hvad er erytrocytterne opbygget af?
Erytrocytter er opbygget af tusindvis hæmoglobinmolekyler
Hvad hæmoblobins funktion?
- Hæmoglobin er et protein som transporterer både ilt og kuldioxid mellem lungerne og kroppens celler
o Ilt fra lunger til celler og kuldioxid fra celler til lunger - Næsten alt ilt i kroppen transporteres ved at være bundet til hæmoglobin, og resten er frit opløst i plasma
- Ilten fragtens til alle kroppens celler og via. energiomsætningen, så dannes der CO2 som cellen frigiver, og dette transporteres tilbage til lungerne, hvor vi kort fortalt udånder det ved eksspiration
o Noget af CO2 er opløst fri i plasma, en del er bundet til hæmoglobin og største delen transporteres vha. hydrogencarbonat
Hvad er hæmoglobin opbygget af?
- Hæmoglobinmolekylet er opbygget af fire proteiner, globiner, og fire hæmgrupper, som indeholder en jerngruppe hver, som kan binde et O2 molekyle – der med kan hvert hæmoglobinmolekyle binde fire O2 molekyler (ét til hver hæmgruppe)
Beskriv modningen af erytrocytter
- Når erytrocytter er blevet dannet, skal de modnes i knoglemarven for at de kan komme igennem kapillærerne. Det er nemlig sådan, at diameteren på de mindste kapillærer, som erytrocytterne strømmer igennem, er mindre end diameteren på erytrocytterne. – derfor er det altså nødvendigt, at erytrocytterne kan vride sig og ændre deres form
- Det sidste led i erytrocyttens udvikling, (inden den forlader den røde knoglemarv) er at cellekernen og mitokondrierne skal nedbrydes.
Hvordan nedbrydes erytrocytter?
- Erytrocytter lever kun i ca. 120 dage før de nedbrydes, og dette foregår i makrofagerne.
- De fleste erytrocytter nedbrydes i milten og leveren.
Hæmoglobinet nedbrydes:
* Globindelen nedbrydes til protein som bruges i kroppen igen.
* Hæmdelen nedbrydes gennem flere trin
o Her frigives jern, som kan bruges i kroppen igen til dannelse af et nyt hæmoglobin.
o Jern fragtens med blodet til den røde knoglemarv eller leveren hvor det kan deponeres
o Nedbrydningen af hæmgruppen efterlader også affaldsstoffet bilirubin, som kroppen ikke kan bruge og derfor bliver det transporteret via blodet til leveren som efterfølgende bliver sendt via galdevejene til tarmen, hvor det udskilles.
Beskriv regulering af erytrocytdannelsen:
- Da der nedbrydes slidte erytrocytter hver eneste dag, så er det nødvendig, at der findes en reguleringsmekanisme som kan sørge for at der dannes en passende mængde nye erytrocytter.
- Dannelse af erytrocytter kaldes erytropoiese.
- Som sagt dannes erytrocytter i den røde knoglemarv, ved at stamcellerne som deler sig.
o Jo oftere stamcellerne deler sig desto flere erytrocytter deler dannes der. - Grunden til at stamcellerne kan dele sig skyldes at de stimuleres af hormonet Erytropotein (EPO)
o Dette protein bliver dannet fra nyren når der er et lavt indhold af iltindhold i blodet, og dermed stimulerer hormonet altså stamcellerne til at dele sig til erytrocytter. - Stamcellerne kræver at der er B-12 og folsyre tilstede, for at de kan dele sig.
- Derudover er det også nødvendigt at tilføre jern og aminosyrer til erytrocytter for at de kan videreudvikle sig til modne erytrocytter.
- Når der efter et stykke tid er sket denne øgning af erytrocytter i blodet, så vil evne til iltransport i blodet også stige, og dermed vil nyren registrere at ilttilførslen er steget, og dermed nedsætte frigivelsen af EPO, som nedsætter dannelsen af erytrocytter.
o Eksempel på negativt feedback
Beskriv anæmi
- Årsager til nedsat ilttilførslen kan bl.a. skyldes en nedsat mængde af erytrocytter og dermed også hæmoblobin (samt mangel på jern), hvilket også betyder blodmangel (Anæmi)
- Ved blodmangel er har det ikke så meget at gøre med blodvolumen, da det ofteste er den alm. Blodvolumen, som indeholder for meget hæmoblobin.
- Jernmangel, mangel på B-12 vitamin eller nedsat funktion af den røde knoglerygmarv kan også være årsager til Anæmi.
Ved anæmi er iltindholdet altså for lavt, og kroppen skal derfor forsøge at holde så stort et iltindhold til organerne som muligt, og dette gøres ved:
* At øge hjerteaktiviteten, så blodet bliver sendt hurtigere rundt i koppen
* At kontrahere arteriolerne i hud og andre organer, som kan tåle mindre iltforsyninger
* At øge vejrtrækningen, i et forsøg på at optage mere ilt i blodet.
Beskriv trombocytter
- Trombocytter er små cellefragmenter, som bliver produceret af specialiseret celler i knoglemarven som kaldes megakaryocytter
Hvad er tromocytternes funktion?
De deltager ved blodets hæmostase, hvor en blødning standes
* Trombocytter har en kort levetid i blodet på ca. 8 – 10 dagen og herefter bliver de fagocyteret af en makrofager.
Beskriv hæmostase
- Hæmostase betyder standsning af blødning:
- Når der går hul på et blodkar er det nødvendigt at kroppen selv er i stand til hurtigt at kunne standseblødningerne, fordi blodmangel som kan medføre et blodtryksfald eller som kan udvikle sig til shock eller død.
Hæmostase består af 3 faser
1. Karkontraktion
2. propdannelse
3. Koagulation
– de tre faser har det til fælles at de starter nogenlunde samtidig
Hæmostase: Karkontraktion
- Skadet nerveceller sender signal til glatmuskulaturen, at den skal kontrahere
- Trombocytter, udskiller tromboxan som også stimulerer glatmuskulaturen til at kontraherer
a. Mindske blodstrømmen
b. Mindske blodtrykket
c. Mindske blodtab
Hæmostase: Propdannelse
Aktivering af trombocytter
- Propdannelses processen tager ca. 2-3 min, og her bliver der dannet en prop, men den er ikke særlig holdbar. – derfor sker koagulationen, da den skal forstærke proppen.
1. Skadede epitelceller udskiller vævsfaktor (VF)
2. VF aktiverer protrombin til trombin
3. Trombin aktiverer inaktive trombocytter til aktive tromocytter
4. Aktive trombocytter får fangarme som binder til, karvæggens kollagenfibrer
5. Trombocytter klæber sig til det skadede område og til hinanden
Beskriv optagelsen og afgivelsen af stoffer som ofte sker ved diffusion
Det parakapillære kredsløb:
- Rød = arterielle ende af kapillærer
- Blå = venøse ende af kapillærer
- Blodstrømmen anføres med en sorte pil
- Afgivelse: De stoffer som er små nok som fx ilt, vand og opløste stoffer, vil forlade den arterielle ende gennem spalteåbningerne, hvor de kommer ud i vævsvæsken og her vil cellerne optage de ting som de skal bruge.
- Optagelse Cellerne vil afgive vand, CO2 og andre affaldsstoffer, hvis de fx har fået for meget af det, som afgives til vævsvæsken, som suges ind i blodbanen (kapillærer) i den venøse ende. Det betyder altså at blodbanen optager CO2 vand og affaldsstoffer fra cellerne
- Afstanden fra den arterielle ende til den venøse ende er det man kalder for det parakapillære kredsløb
Beskriv trykforholdene i kapilærnettet
Det parakapillære kredsløb:
- Imellem arterien og venen er kapillærnettet
- Cellerne i kroppen ligger tæt på kapillærnettet, hvilket betyder at cellerne nemmere kan optage ilt og nærringstoffer, samt afgive CO og affaldsstoffer tilbage til blodbanen.
- I den arterielle blodtryk er 120/70 mm Hg, som er det tryk man måler ved blodtryk.
- Blodtrykket falder hen gennem artiolerne først til 90 og derefter til 35 mm Hg (i den arterielle ende af kapillærnet)
- Blodtrykket falder yderligere til 15 mm Hg i venolen og derefter til 10 mm Hg i venen. Nu er blodtrykket så lavt, at venepumpen skal aktiveres for at blodet skal føres tilbage til hjertet.
o Grunden til at blodtrykket falder så meget skyldes at kapillærnettet er utæt.
Forklar AB0 systemet
- I AB0-systemet er der to antigener som betegnes A og B
- Plasma vil indeholde antistoffer mod de antigener man ikke selv har fx. hvis man har blodtype A, så har man antistof B, da man har antigen A
- Type nul kom sidst til festen og fik derfor ingen antigener = 0
Beskriv Rhesus-systemet
- Hvis man har Rhesus-systemet, så har man D-antigener på overfalden af erytrocytterne.
o Rhesus positiv er den mest almindelige ca. 85 % af befolkningen har denne.
Hæmostase: Koagulationen
forstærker proppen
- Koagulation tager 12-15 min – og her dannes der en skorpe som er holdbar
- Kogulation foregår ovenpå de aktiverede trombocytter
- Trombin produceres i endnu større mængde ud fra protrombin
- Trombin stimulrer udfældning af fibrin fra trombocytter i overfladede af det skadet område
- Fribrinmolekyler sætter sig sammen til længere kæder
- Fribrinkæderne lægger sig oven på aktiverede trombocytter i et netværk
- Fribrinnætværket og tromocytterne indfager erytocytter for at få en stærkere/større prop kogal er dannet
a. Kogel = sårskorpe fx ydre sår
b. Skorpen er holdbar og stopper blødningen.
Årsager til ødemdannelse: Forhøjet hydrostatisk tryk i den artielle ende.
- Dette kan fx ske ved en betændelsestilstand, hvor blodkar dilaterer
Årsager til ødemdannelse: For lavt kolloidosmotisk tryk i kapillærerne .
- Dette kan fx ske hvis der er nedsat leverfunktion
Årsager til ødemdannelse: For lav dræning af vævsvæske vha. lymfesystemet
a. Dette kunne fx være hvis man får hjertet en lymfe knude i brystet.
