Fordøjelsen Flashcards

1
Q

Madens vej gennem fordøjelsen

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke fordøjelsesorganerne findes der?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er fordøjelsesystemets hovedopgaver?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad hedder de tre spytkirtler?

A
  1. Glandula parotidea (ørespytkirtel)
  2. Glandula subligualis (Tungespytkirtel)
  3. Glandula submandibularis (kæbespytkirtle)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er spykirtlernes funktion?

A
  • Spytkirtlerne udskiller skret som hindeholder vand, Glykoproteiner, mucin og spytanylase - spytanylase nedbryder stivelse
  • Man danner ca. 1,5 L spyt pr. døgn
  • Grunden til at man produceer spyt skyldes at det skal fugte mad og slimhinderne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv synkeprocessen

A

Formålet med at synke er at man skal have lukket for epiglottis, så vi ikke får vores føde ned i luftrøret.
1. Maden bliver presset opad mod palatum durum (den hårde gane), og bagud mod svælget vha. tungen
2. Under madens vej til svælget –> presser maden paltum molle (den bløde gane) og lukker adgangen for cavitas nasi
3. Når maden rammer drøblen aktiveres sanseceller og det starter synkerefleksen.
4. Synkerefleksen får epiglottis til at sænke sig og lukke for adgangen til trachea
5. Peristatiske bevægelser fører maden ned i mavesækken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad hedder fejlsynkning på latin, og hos hvilke “pt” ses det oftest?

A

På latin hedder fejlsynkning dysfagi.
Fejlsynkning ses ofte hos folk som:
- har en **hjerneblødninger **da, de have have lammelse af muskler i svælget eller at de har svækkelse af følesans i svælget
- Er bevidstløse: De kan have dårlige synkereflekt spyt eller opkast, som havner i strubehovedet. Derfor ligger man dem ofte i sideleje
- Under **oprationer **: Her har man manglende synkerefleks, og derfor kan spyt eller opkast ende i strubehovedet - det er også derfor skal man faste inden en operation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv opbygningen af oesophagus

A

1. Inderste lag – slimhinden
a. Består af flerlaget pladeepitel
b. Indeholder slimdannende kirtler, som er spredt udover spiserøret.
2. Andet lag – Cirkulært ringformet muskulatur
a. Består af glatmuskulatur, som er reguleret af det parasympatiske nervesystem.
3. Tredje lag – Længdegående muskulatur
a. Består af glatmuskulatur, som er reguleret af det parasympatiske nervesystem.
4. Yderste lag Bindevæv (ses ikke på billedet nedenunder, men sidder udenom og holder sammen på det hele)
a. Holder sammen på spiserøret
b. Forbundet til omkringliggende væv.

oesophagus er placeret bagved trachea
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv den peristaltisk bevægelse i spiserøret

A

Den peristaltisk bevægelse i spiserøret udføres pga. et samarbejde mellem cirkulært ringformet muskulatur og Længdegående muskulatur
* Den cirkulære ringformet muskulatur trækker sig sammen lige ovenover maden.
* Den længdegående muskulatur trækker dermed maden nedad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Cavitas oris funktioner

A
  • Mekanisk fordøjelse vha. tænderne
  • Tilblandning af spyt til føden
  • Enzymatisk nedbrydning af stivelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er Pharynx funktion

A

Transport af føde til mavesækken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er oesophagus funktion

A

Transport af føde til mavesækken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er ventriculus funktion?

A
  • Mekanisk fordøjelse af føden (muskelkontraktioner)
  • Enzymatisk nedbrydning af proteiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er Intestinum tenue funktion

A
  • Enzymatisk fordøjelse af kulhydrater, proteiner og fedt.
  • Absorption af vand, ioner, makronæringsstoffer og mikronærringsstoffer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er Colons funktioner?

A
  • Fordøjelsen af kostfibre (fx cellulose)
  • Absorption af vand og ioner
  • Indeholder tarmflora (baktier) som fx kan danne K-vitaminer, men de kan også bekæmpe patogene bakterier som fx er sygdomsfremkaldende
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er retums funktion?

A
  • Transport af fæces, afføring ud af kroppen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Mavesækkens 5 lag i væggen

A
  1. Inderste lag = slimhinde
  2. Skråt forløbende muskellag
  3. Cirkulært forløbende muskellag
  4. lægdegående muskellag
  5. Bughinde (peritoneum)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad gør de 3 muskel lag i mavesækken?

A

De kontraherer, så maden kan komme fra ventriklen til duodenum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv slimhindens i mavesækken?

A
  1. Dækket af et lag cylinderformet epitelceller
  2. Indeholder fordybninger hvor der er forskellige kirtelceller:
    - Slimproducerende celler, som danner mucin (mucin + vand = mucus) Deruovder indeholder de også HCO3-. De slimproducerende celler beskytter cellerne mod ophobning af HCl, samt mod fordøjelses af pepsin
    **- Parietal celler **, de danner HCl, som har en. pH på 1-3, og de er med til at stoppe virkningen af spytamylase fra cavitas oris. Derudover aktiverer de også pesinogen til pepsin, som bruges til nedbrydning af proteiner i mavesækken. Partial cellerne dræver mikroorganismer, og de danner også stoffet instric faktor (IF), som binder B12 i tyndtamrn, som så kan optages.
    - Hovedceller som danner danner pepsiongen (proenzymer til pepsin)
    - Gastrin producerende celler som danner gastrin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad gør mavesaften i mavesækken?

A

Mavesaften består af vand, mucin, pepsinogen, instrinsic faktor og HCl, som hjælper med at fordøje og nedbryde maden. Mavesækken producerer omkring 2,5 - 3 L mavesaft pr. døgn,

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er tyndtarmens funktion

A

Tyndtarmens funktion er:
1. Enzymatisk fordøjelse af kulhydrater, proteiner og fedt.
2. Absorption af vand, ioner, makronæringsstoffer og mikronærringsstoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad hedder tyndtarmen på latin samt inddelinger?

A

Tyndtarmen = intestinum tenue
1. Duodenum
2. Jejunum
3. Ileum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvor er tyndtarmen placeret?

A

Tyndtarmen er placeret i forlægelse med ventriculus midt i bughulen (6,7 m lang)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er tyndtarmensvæg opbygget af?

A
  1. Bindevæv (yderste lag)
  2. Er vores længdegående muskellag
  3. Cirkulært fortløbende muskelag
  4. Slimhinde med cylinderformet epitelceller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Tyndtarmen: Bindevævet

A

I bindevævet er der der noget pladeepitel, og bindevævet er også en del af bughinden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Tyndtarmen: Længdegående muskellag og cirkulært fortløbende muskellag

A

Det består af glat muskelatur, og er styret af det parasympatiske nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Tyndtarmen: Slimhinden med cylinderformet epitelceller

A
  • Her finder man slimfolder, hvor der er villi interstinales, som har mikrovilli. De er med til at give et stort overflade areal, samt de er med til at absobtionen kan optage flere nærringstoffer.
  • Slimfolderne har et blodkapillærnet og lymefekapillærnet, og det er her hvor absorptionen sker af fx. glukose, fedtsyre og glycerol.
  • I slimfolderne sker der absorption af nærsistoffer. Nærringstofferne går først igennem Mikrovilli og dernæst Villi interstinales med kapillærnettet og til sidst ned til slimfolderne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv tarmmotorik i tyndtarmen

A
  1. Fører chymus gennem tarmkanalen vha., peristaltiske muskelkontraktioner i tarmvæggen
  2. Chymus udspiler tarmvæggen.
  3. Cirkulært fortløbende muskellag ligger en lille smule fra hinanden
    a. Medfører at tarmen inddeles i segmenter
  4. Når det cirkulære muskellag trækker sig sammen, findeles chymus i mindre dele
  5. Samtidig blandes chymus med fordøjelse sekreter indeholdende enzymer (fra pancreas)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Inddelingen af colon

A
  1. Caecum med appendix
  2. Colon ascendes, opadgående del mod leveren
  3. Colon transversum, tværgående del fra leveren mod mavesækken. (højre side)
  4. Colon descendens, Nedadgående del fra mavesækken (venstre side)
  5. Colon sigmoideum, s-formet stykke på tyktarmen
30
Q

Hvor er Colon placeret?

A

Colon er placeret omkring tyndtarmen, og den starter ved blindtarmen appendix vermiformis (her kan man få blindtarmsbetændelse)
* Når chymus kommer over i colon hedder det fæces (afføring)

31
Q

Hvad er Colons funktion

A
  1. Absorption af vand og ioner til blodkar
  2. Opbevaring af fæces indtil defækation
  3. Indeholder tarmflora
    a. Producere k-vitamin
    b. Fordøjelse kostfibre – cellelose
    c. Udkonkurrer patogene bakterier (sygdomsfremkaldende)
  4. Indeholder coli-baktier, som er godt for vores tarmflora – bliver syg hvis man intager disse gennem Cavitas oris
32
Q

Hvad er tyktarmens væg opbygget af?

A

1. Yderste lag består af bindevæv og bughinde (peritoneum).
a. Bugvæg = dækker helt eller delvist. Når det er delvist så er der altså bindevæv for ”resten”
2. Længdegående glatmuskulatur
a. Muskelceller samlet i 3 bundter = Taeniae, og det kan let kontrahere samt de buler ud i små udposninger
3. Cirkulært forløbende glatmukulatur – fin deler chymus
4. Inderste lag består af slimhinder med slimproducerende celler
a Ingen mikrovilli
b. Næsten igen villi interstinalis
c. Grunden til der næsten ikke er nogle villi interstinalis og slet ingen mikrovilli skyldes, at der ikke er behov for så stort et overfaldeareal, men samtidig er det også kun ioner og vand som skal absorberes og derfor er der ikke behov for de stor strukturer.

33
Q

Hvad kommer efter Colon?

A

Rectum (endetarmen)

34
Q

Hvad kan rectum inddeles?

A

Rectum inddels i:
1. Ampulla recti - den udvides, når fæces transpoteres herned
2. Analkanalen - Er placeret under ampulla recti
a. Indeholder to lukkemuskler:
- Indre lukkemuskel, m sphincter ani internus, som består af glatmuskulatur og er reguleret af det parasympatiske nervesystem
- Den ydre lukkemuskel, m m sphincter ani externus, som består af tværstribede muskulatur (skelet muskulatur), og den er reguleret af det somatiske nervesystem (viljestyret – holde en prut inde) - Det er denne lukkemuskel som børnene træner op i de første par år.

34
Q

Hvad gør bækkensbundmusklen

A

Den består af m. puborectalis
og m. levator ani
De består af tværstribet muskulatur, og sørger fpr at fæces ikke glider ned i ampulla recti.

35
Q

Hvad hedder bækkenbundsmusklen på latin?

A

Diaphragma peluis

36
Q

Hvordan foregår afføringsprocessen?
førtse del

A
  1. Starter, når fæces kommer ned i ampulla recti
    o Strækreceptor i ampulla recti aktiveres, når ampulla recti udvides.
    o Strækreceptorer sender impulser til defækationscentret i den nederste del i rygmarven medulla spinalis
    **Foregår bevidst **
37
Q

Hvordan foregår afføringsprocessen?
anden del

A
  1. Aktivering af det parsympatiske nervesystem i defækationscenter
    o Øger peristaltik i colon descendens og colon sigmendum –> Fæces presses mod endetarmen, rectum
    o Øger perisaltik lokalt i endetarmen –> Fæces presses mod analkanalen
    o Der sendes sensoriske impulser fra defækantionscenteret til hjernen.
    **Foregår bevidst **
38
Q

Hvordan foregår afføringsprocessen?
Trejde del

A
  1. Fra 2-3 årsalderen udvikles den somatiske refleks
    o Aktivering af den somatiske refleks –> Bevidstheden sender impulser (sensoriske impulser) til den ydre lukkemuskel, m. spincter ani externus om at den skal kontrahere, så fæces ikke presses ud
    **Foregår ubevidst og bevidst **
39
Q

Hvad hedder leveren på latin?

A

Hepar

40
Q

Hvordan foregår fordøjelsen af kulhydrater

A

**1. Mundhule, cavitas oris **
- Stivelsen bliver spaltet mindre polysakaridder og maltos
- Stivelsen bliver nedbrudt af Spytamylase
- Det er spytkirtler som producerer spytamylase

2. Tolvfingertarmen, duodenum
- Stivelse og mindre polysakaridder nedbrydes til maltose
- Bugsspytamylase (hjælper med nedbrydelse af stivelse og de mindre polysakaridder)
- Pancreas (producere Bugsspytamylase)

3. Jejunum og Ileum
- Maltose nedbrydes til 2 glukose molekyler
- Maltose spaltet af maltase
- Maltase producere af tarmvæggens celler

4. Fordøjelses af disakkarider:
1. Jejunum og Ileum
2. Maltose nedbrydes til 2 glukose molekyler vha. maltas
3. Laktose nedbrydes til glukose + galaktose vha, laktase
4. Sukrose nedbrydes til glukose og fruktose vha. sukrase
5. Tarmvæggens celler producere maltase, laktase og sukrase
- Grunden til at dissakkariderne og polysakkarider skal nedbrydes til monosakaridder for at de kan nedbrydes
- Ose endelsen er sukkerarter
- Ase endelsen er enzymer

41
Q

Hvordan foregår fordøjelsen af proteiner?

A

Mavesækken, ventricalus
- Protein nedbrydes til polypeptider og peptider
- Bliver spaltet af pepsin
- Pepsinogen (proenzyme) bliver til pepsin
o Pepsiongen er et inaktivt enzym som er et forstadie som bliver aktiveret til pepsin vha. HCl (saltsyre). Pepsin er et aktivt enzym
- Pepsin bliver produceret i Mavesækkens vægceller

**Tolvfingertarmen, duodenum **
- Proteiner som er her i tolvfingertarmen, er polypeptider bliver nedbrudt til peptider
- Proteinerne spaltes af trypsion
- Trypsinogen (inaktivt enzym) er et forstadie som aktiveret til trypsin (aktivt enzym) vha. enteropeptidase
- Trypsin bliver produceret i pancreas.

**Jejunum og Ileum **
- Peptider bliver nedbrudt til aminosyrer
- Peptiderne bliver spaltet af peptidaser
- Peptidaser dannes i tarmvæggens celler

42
Q

Hvad er målet ved fordøjelsen af proteiner?

A

Målet med at nedbryde proteiner til aminosyrer er at de skal kunne absorberes til blodbanen.

43
Q

Hvordan foregår fordøjelsen af fedtstoffer?

A

1. Mavesækken, ventriculus
- Dannelse af store fedtperler

**2. Tolvfingertarmen, duodenum **
- Galdesure salte opløser store fedtperler til mindre fedtperler
- Galdesure salte pakker mindre fedtperler ind
o Galdesure salte har en hydrofil del og en hydrofob del, som omslutter fedtperlerne  dette kalder man for miceller og det gør at fedtperlerne bliver vandopløselige
- I miceller nedbrydes triglycerider til fedtsyre, glycerol (har tre fedtsyrer) og monoglycerider (glycerol hvor der sidder én fedtsyrer på), og dette gøres af lipase som dannes i pancreas

Absorption af fedtsyrer, glycerol og monoglycerol kommer ud til lymfesystem, som sker i tolvfingertarmen. Hvis man dog har fået en meget fedtrig kost, så kan de godt blive absorberet i Jejunum og Ileum
- I Lymfesystemet dannes triglycerider og de pakkes ind i lipoproteiner, som overføres til blodbanen.

44
Q

Hvad er makronærringstoffer?

A
  • Det er de nærringstoffer som indeholder energi
  • Makronæringsstoffer består af kulhydrater, fedt og proteiner.
45
Q

Hvad er mikronærringstoffer?

A
  • Dette er nærringstoffer som ikke indeholder energi
  • De er ofte hjælpe-næringsstoffer som fx vitamin, mineraler og elektrolytter
46
Q

Beskriv kulhydrater

A
  1. Består af kulstof (carbon) C, brint (hydrogen) H og ilt (oxygen) O
  2. Kulhydrater indeholder 17 KJ pr gram (energi)
  3. Kulhydrater er vigtige for CNS (centralnervesystemet), især hjernen
47
Q

Hvordan indeler man kulhydrater?

A

Man kan inddele kulhydrater i tre grupper: Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

48
Q

Beskriv monosakkarider

A
  • Formel: C6H12O6
  • Monosakkarider er byggesten for di – og polysakkarider
    **Monosakkarider inddelses i: **
    1. Glukose (druesukker) – tilstede i fx honning
    2. Fruktose (frugtsukker) - tilstede i fx frugt og bær
    3. Galaktose – tilstede i fx mælkeprodukter
  • Monosakkarider smager sødt og kan opløses i vand
49
Q

Beskriv disakkarider

A
  • Formel - C12H22O11- Grunden til at atomerne ikke er for dobbelt ved hydrogen og oxygen skyldes at når man sætter to monosakkarider sammen så bliver der fraspaltet et vandmolekyle.
  • Disakkarider består af to monosakkarider
    **Man inddeler disakkarider i: **
    1. Maltose – består af glukose + glukose
  • Tilstede i fx kornprodukter som havregryn
    2. Sukrose – består af glukose + fruktose
  • Fx almindeligt køkkensukker
    3. Laktose – består af glukose + galaktose
  • Fx mælkeprodukter
  • Disakkarider smager sødt og kan opløses i vand
50
Q

Beskriv polysakkarider

A
  • Der skal være sammensat mere end 10 monosakkarider for at det er et polysakkarid
  • Man inddeler polysakkarider i:
    1. stivelse
    2. Glykogen
    3. Kostfibre
    4. Amylase
51
Q

Polysakkarider: Stivelse

A

a. Amylose (En lang kæde)
* kan fordøjes i tyndtarmen
* De bindinger som er mellem glukosemolekylerne ved amylase, hedder alfa-bindinger

b. Amylopektin (har forgreninger)
* Stivelse findes i vegetabilets produkter som fx korn, majs, gulerødder og kartofler

52
Q

Polysakkarider: Glykogen

A

a. Består også af en masse glukosemolekyler som er sat sammen

b. Findes i muskelceller og leverceller
* Fungerer som depot for glukose

Grunden til at glukose er sammensat til glykogen i levercellen frem for glukose skyldes at glukose er vandsugende, og derfor vil der altså blive suget ind i cellen, hvis det ikke sættes sammen til glykogen. - kan medføre at den vil springe.

53
Q

Polysakkarider: Kostfibre

A

a. Cellulose (en lang kæde)
* Kan ikke fordøjes i tyndtarmen men den kan fordøjes i tyktarmen.
* Bindinger som er mellem glukosemolekylerne ved cellulose, hedder Beta-bindinger

54
Q

Polysakkarider: Amylase

A

Amylase kan kun klippe alfabidninger i tyndstarmen, så derfor må bakterierne i tyktarmen i stedet være de der klipper kostfibrene fra hinanden
a. Vigtige for fordøjelsen
* Fremmer peristalik – dvs. tarmbevægelse
* Vandsugende –> afføringen bliver mere lind og forhindre forstoppelse, obstipation
b. Nedbrydes af tarmbakterier
c. Nedsætter risikoen for coloncancer

55
Q

Beskriv proteiner

A
  • Består af kulstof (carbon) C, brint (hydroge) H, ilt (oxygen) O, kvælstof (nitrogen) N (sulfur (svovl) S – findes i 2 af aminosyrerne)
  • Findes i animalske produkter og vegetabilske produkter som fx ærter, bønner og nødder
  • Indeholder 17 KJ pr. gram (energi)
  • Er opbygget af aminosyrer
    o Der findes 20 stk aminosyrer
    o 9 stk er essentielle aminosyrer – intages via. føde
    o 11 Stk, er ikke essentielle aminosyrer – danner kroppen selv
56
Q

Sammensætning af aminosyrer

A
  • 1 stk. aminosyrer
  • 2 – 9 stk. aminosyre = peptid
  • 10 – 49 stk. aminosyre = polypeptid
  • Mere end 50 aminosyre = protein
57
Q

Beskriv fedstoffer

A
  • Består af kulstof (carbon) C, brint (hydrogen) H, ilt (oxygen) O
  • Indbygges i cellemembranen
  • Lagres i fedtvæv, og her fungerer det som en energireserve.
  • Fedtstoffer indeholder noget mere energi end kulhydrater og proteiner
    Indenfor fedtstoffer findes der triglycerider og kolesterol.
58
Q

Beskriv triglycerider

A

a. Består af 1 stk. glycerol, hvor på der sidder 3 stk. fedtsyrer på

b. Fedtsyrer kan variere med alt fra 4 – 24 kulstof ioner, og det er altid et lige antal.

c. Mættet fedtsyrer – imellem C-atomerne er der enkeltbindinger
* Mættede fedtsyrer findes i animalske produkter som fx smør

d. Monoumættede fedtsyre (mono = 1) = Et sted på C-kæden findes der en enkelt dobbeltbinding, som er mellem to C-atomer
* Monomættede fedtsyrer findes i vegetabilske produkter som fx planteolie

e. Polyumættede fedtsyre (poly = mange) = Ved to eller flere steder på kulstofkæden findes der dobbeltbindinger, som er mellem to C-atomer.

59
Q

Beskriv kolesterol

A
  • Findes i animalske produkter
  • Indeholder ingen energi.
  • I kroppen ser man kolesterol i cellemembranen.
  • Kolesterol er udgangspunkt for dannelsen af
    o D – vitamin
    o Galdesure salte
    o Kønshormoner
    o Binnyrebakhormon
  • Kolesterol dannes også i leveren
60
Q

Hvad hedder bughinden på latin?

A

Peritorneum

61
Q

Beskriv bughinden

A

Bughuden er en tynd bindevævshinde som beklæder indersiden og organerne i bughulen. I bughulen ligger nogle organer omlejeret af bughulen eller bag ved bughulen. Der er også nogle organer som har ekstra bughindefold.

62
Q

Hvad er portåresystemet?

A
  • Et system, der består af to kapillærnet undervejs mellem mavetarmkanalen og leveren.
  • De to kapilærnet er forbundet via. portåren v. portae (hepatis)
  • V. portae forsyner leveren med 70 % af blodet og de sidste 30 % kommer fra a. hepatica, lever arterien
63
Q

Hvad er leveren opgave i forhold til fordøjelsen?

A

Levercellerens opgave er at danne galde
* Galde indeholder vand, slim, galdesure salte, kolesterol og bilirubin

64
Q

Hvad hedder galdeblæren på latin?

A

vesica biliaris

65
Q

Hvad er galdeblæres opgave i forhold til fordøjelsessytemet?

A

Galdeblæren fungerer som depot af galde suresalte og opkoncentrere galden.

66
Q

Hvordan foregår omsætningen af kulhydrater i leveren.

A

I leveren er der monosakadrikker (glukose, fruktose og galaktose)
1. Fruktose og galaktose omdannes til glukose
2. Højt blodsukker –> glukose omdannes til glykogen (anabolisme)
a. Glukose opbygger vores glukogendepoter
3. Lavt blodsukker –> glykogen nedbrydes til glukose (katabolisme)

67
Q

Hvad hedder bugspytkirtlen på latin?

A

Pancreas

68
Q

Hvor er pancreas placeret?

A

Pancreas er placeret nedenunder og bagved ventrikulus, og den ligger i venstre side af bughulen

69
Q

Hvad er pancreas funktion?

A

Bugspytkirtlen fungerer som en eksokrin og en endokrin kirtel:

**Ekokrin kirtel **= Udskiller fordøjelsessekreter, som indeholder fordøjelsesenzymer fx lipase og trypsinogen og base fx HCO3-

Endrokrin kirtel = Udskiller hormoner fx insulin og glukagon.