Bakterier

Question 1

Alle bakteries opbygning

Answer 1

• Cellevæg: Ligger udenfor cellemembranen og virke beskyttede og vigtig for overlevelse
• Cellemembran: Afgrænser og beskytter bakterien
• Cytosol/cytoplasma: Cytosol = selve væsken Cytoplasma = væsken + organeller
• Bakterieribosomer: Deltager i opbygningen af bakteriens proteiner
• Ringformet DNA: (ligger løst i cytoplasma) Dobbelt helixstruktur og består af rent DNA
• Ribosomer Sætter aminosyrer sammen til proteiner*

Question 2

Hvilket slags ekstra udsyt kan bakterier have?

Answer 2

Question 3

Hvad er forskellen på en bakteriecelle og en menneskecelle?

Answer 3

Question 4

Beskriv opbygningen af en bakteries cellevæg

Answer 4

• Bakteriers cellevæg består af et netværk af nogle særlige kulhydrater og aminosyrer som hedder peptidoglycan.
• Peptidoglycan vedligeholdes løbende vha. en række enzymer, som også sørger for at udbygge bakterien mens den vokser.
• Bakteriers cellevæg består af et netværk af nogle særlige kulhydrater og aminosyrer som hedder peptidoglycan.
• Peptidoglycan vedligeholdes løbende vha. en række enzymer, som også sørger for at udbygge bakterien mens den vokser.
  o Penicillin og nogle andre former for antibiotika hæmmer disse enzymer og dermed ødelægger de også cellevæggen, og på den måde dør bakterien.
• Cellevæggen udgør ikke nogen væsentlig begrænsning for hvilke stoffer bakterien kan optage eller udskille.
  Penicillin og nogle andre former for antibiotika hæmmer disse enzymer og dermed ødelægger de også cellevæggen, og på den måde dør bakterien.
• Cellevæggen udgør ikke nogen væsentlig begrænsning for hvilke stoffer bakterien kan optage eller udskille.

Question 5

Cellevæggens funktion

Answer 5

• Cellevæggen er livsvigtig for de fleste bakterier.
• Bakterier lever oftest ude i den fri natur og under varierende miljøforhold.
• Uden en cellevæg ville bakterierne fx svulme op og sprænges, når de befinder sig i søer eller vandpytter, der har en lav osmolaritet i forhold til inde i bakteriecellens cytoplasma.
• Cellevæggen er en hård og uelastisk struktur der ligger uden på bakteriernes cellemembran, og som er i stand til at modstå det høje vandtryk.

Question 6

En gram positiv og gram negativ cellevæg

Answer 6

• Bakterier er kun synlige i et mikroskop og da de hovedsageligt består af vand, og er nærmest gennemsigtige
• Man farver bakterierne for at gøre dem tydeligere og en af de mest anvendte er gramfarvning, hvor man opdeler baktier på baggrund af opbygningen af cellevæggen i to grupper (grampositiv og gram negativ)

Question 7

Bakteriens tre hovedformer

Answer 7

Question 8

Hvad er biofilm

Answer 8

• Biofilm er et flercellet samfund, som består af en slimet substans og giver mange bakterier beskyttelse mod antibiotika og immunforsvaret.
• Biofilm dannes altså når mikroorganismer, som fx bakterier klæber sig sammen og danner en beskyttende substans.
• Man kan se biofilm som et mikroskopisk samfund, hvor der findes kanaler til transport af nærrinsstoffer og affaldsstoffer samt der er rolle fordeling og kommunkation i mellem de forskellige bakterier.

Question 9

Hvad menes der med bakters formering?

Answer 9

• Bakterier formerer sig ukønnet ved celledeling eller kloning.
• Afkommet er genetisk identisk med modercellen.
• Dattercellerne vokser, deler sig og danner en gruppe af genetisk identiske bakterieceller kaldet en klon eller stamme.
• Variation kan opstå i en klon på grund af ulige fordeling af plasmider og mutationer i bakteriens DNA.
• Mutationer er normalt skadelige, men i sjældne tilfælde kan de føre til nye egenskaber som antibiotikaresistens, hvilket kan være en fordel for mutanten.

Question 10

Fordele ved at “bo” i biofilm

Answer 10

• Bakterier kan vha. biofilm udveksle gener for virus og resistens
• Biofilm fungerer som en beskyttende barriere for bakterierne.
• Biofilm giver et rigt miljø med adgang til nærringstoffer

Question 11

Hvad menes der med udveksling af DNA mellem bakterier?

Answer 11

• Udover at vidergive arvematriale fra modercelle til datterceller ved deling, så kan nogle bakterier også direkre overføre gener til andre bakterier af samme art eller til andre arter og slægter.
• Dette foregår på følgende måde: Konjugation, Transduktion og Transformation

Question 12

Udveksling af DNA mellem bakterier (konjugation)

Answer 12

• Konjugation er en proces, hvor en bakterie overfører et plasmid til en anden bakterie gennem en konjugationspilus.
• Bakterien skal have et plasmid med den genetiske information til dannelse af pilus.
• Konjugationspilus kan fastgøre sig til en anden bakterie og etablere forbindelse mellem deres cytoplasma.
• “Afsenderbakterien” overfører et plasmid gennem konjugationspilus til “modtagerbakterien”, hvilket giver modtagerbakterien nye genetiske egenskaber

Question 13

Udveksling af DNA mellem bakterier (Transduktion )

Answer 13

• Transduktion er en proces, hvor DNA overføres fra én bakterie til en anden ved hjælp af en bakteriofag, en virus der angriber bakterier.
• Når nye bakteriofager formeres inde i en bakterie, kan de indeholde bakterie-DNA.
• Når en nydannet bakteriofag inficerer en anden bakterie, overføres bakterie-DNA til den anden bakterie og giver den nye egenskaber.

Question 14

Udveksling af DNA mellem bakterier (Transformation)

Answer 14

• Transformation er en proces, hvor bakterier optager frit DNA fra omgivelserne, som kommer fra døde bakterier.
• I visse tilfælde kan det optagede DNA integreres i bakteriens eget kromosom, hvilket giver bakterien nye egenskaber.

Question 15

Virulensfaktorer

Answer 15

• Virulent betyder at være yderst smitsom, farlig eller sygdomsfremkalende. Det er dermed nogle faktorer som gør at en bakterie er overlevelsdygtig, men det btyder også at bakterien har nogle ekstraudstyr som fx
  o Pilus/pili som kan give dem adhæsion/fasthæftelse til fx slimhinder og konjuktion, hvilket betyder at de kan overføre arvematerialer mellem bakterierne
  o Flagel/flageller som gør at bakterien kan bevæge sig (svømme rundt)
  o Slimkapels, som er et ”slim lag” som ligger uden på cellevæggen. Dette kan også give bakterien adhæsion/fasthæftelse til fx slimhinder. Men det kan også gøre at bakterien kan udgå fagocytse

Question 16

Hvad er en bakterie

Answer 16

Bakterier er mikroskopiske encellede organismer. Nogle lever naturligt i vores krop og er gavnlige for vores sundhed, mens andre kan forårsage sygdomme. Gavnlige bakterier hjælper med fordøjelsen og styrker immunsystemet. Patogene bakterier kan forårsage infektioner og skade vores væv. Antibiotika bruges til at bekæmpe bakterielle infektioner, men nogle bakterier er blevet resistente.

Question 17

Hvordan påvirker Tuberkulose kroppen?

Answer 17

• Tuberkulose påvirker primært lungerne, men kan også sprede sig til andre organer som knogler, tarme og hud via blodbanen.
• Det er muligt at være bærer af tuberkulosebakterien uden at udvikle sygdommen. Kun en ud af ti smittede udvikler faktisk tuberkulose.

Question 18

I blandt hvem er turberkulose udbred?

Answer 18

• Tuberkulose er mere udbredt blandt socialt udsatte personer i Danmark, især danske og grønlandske mænd. Men også blandt indvandre

Question 19

Hvordan smitter turberkulose?

Answer 19

• Tuberkulose er kun smitsom, når den er aktiv og findes i lungerne.
• Man kan blive smittet med tuberkulose ved at indånde bakterier fra en person, der har aktiv lungetuberkulose. Bakterierne spredes gennem små vanddråber i luften, når personen hoster, taler eller nyser.

Question 20

Beskriv biologien bag turberkulose

Answer 20

• Mycobacterium tuberculosis er en langsomt voksende stavbakterie, der kan leve med eller uden ilt.
• Den har varierende grad af smitsomhed, men er meget sygdomsfremkaldende og forårsager tuberkulose.
• Bakterien har en speciel cellevæg rig på fedt, der gør den i stand til at overleve udtørring og findes derfor i støv. Samtidig kan den overleve uden næring i længere perioder og opretholde sin evne til at overleve i op til 8 måneder.
• Bakterien danner ikke giftstoffer, men har adhæsionspili, der er velegnede til at binde sig fast i de nedre luftveje.
• Tuberkulosebakterien invaderer endotelceller i lungeblærerne. Disse inficerede celler frigiver signalstoffer, der tiltrækker flere makrofager, men tuberkulosebakterien kan overleve fagocytose og angreb fra T-dræberceller og leve intracellulært i disse celler.
• Mycobacterium tuberculosis kan udvikle resistens over for både antibiotika og desinfektionsmidler.

Question 21

Hvordan behandles Tuberkulose

Answer 21

• Der er en effektiv behandling mod tuberkulose, der bruger fire forskellige slags antibiotika. Denne behandling administreres af specialister.
• Behandlingen varer normalt i seks måneder.
• Nogle bakteriestammer kan dog udvikle resistens over for antibiotika, hvilket gør behandlingen længere og mere vanskelig.
• Det er vigtigt, at patienterne følger behandlingen nøje for at undgå tilbagefald af sygdommen samt yderligere resistensudvikling.

Question 22

Beskriv E. coli

Answer 22

• E. coli er en bakterie som kommer fra menneskers og dyrs tarm, og de forårsager dermed ikke direkte sygdom. Der er dog visse stammer af E. coli som forårsager forskellige former for infektion.
• E. coli er en gramnegativ stav bakterie.
• E. coli er fakultativt anaerob, hvilket betyder at de kan lave med eller uden ilt.
• Lejligheds patogene
• Kan bevæge sig vha. flageller
• E. coli kan give urinvejsinfektion i urinrøret ved indirekte kontakt fx hvis en kvinde tørre sig den forkerte vej, når hun går på toilettet.

Question 23

Beskriv bakterien staphylococcus aureus

Answer 23

• S. aureus er en aerob gram positiv kok (rund) bakterie
• Den bliver også kaldr for den gule stafylokok.
• S. aureus er en bakterie som er en del af 25 – 30 % af befolkningens normalflora i primært næsen og svælget. Den spredes fra næse til hænder og videre til andre dele af kroppen.
• Staphylococcus kan forårsage blodforgiftning (bakteriæmi) og sepsis.
• MRAS star for Meticillin Resistente Staphylococcus Aureu
• Staphylococcus aureus danner toksiner som leukocidin, hyaluronidase og koagulase

Question 24

Beskriv bakteriers miljøkarav

Answer 24

• Bakterier har ligesom andre levende organismer brug for energi og byggesten dvs. Nærringstoffer fx kulhydrater, aminosyrer, fedtstoffer, mineraler fx jern og vitaminer, så de kan leve, vokse og dele sig.
  Iltkrav:
• Nogle bakterier er ilt krævende aerobe O2
• Nogle bakterier Tåler ikke ilt anaerobe dus (ingen O2) fx clostridium slægten (c. tetani stivkrampe)
• Fakultativ aerobe/ anerobe – kan leve med og uden ilt. Fx E. coli (lever i tyktramen – mest kendte)
  pH og bakteriers vækst
• PH står for power od hydrogen, H+
• De sygdomsfremkaldende patogene bakterier vil gerne være i omgivelser som har en pH på det samme som i kroppen (pH værdi på omkring 7)
• Bakterien helicobacter pylori kan leve i mavesækken selvom der er en pH værdi på 1-2. Den er skyld i 95% af dem der får mavesår.
  Temperaturkrav:
• De patogene bakterier har det bedst ved kroppens temperatur på ca. 37 grader.
• Feber: ca. 38 – 39 grader ødelægger bakteriernes enzymer, og samtidig så øger det også vores imunsystem (leukocytter)
  
  • Vores enzymer ødelægges ved 42 grader, som fører til død.

Question 25

Bakteriers tilpasningsevne

Answer 25

• Deres små størrelse og store populationer giver variation i bakteriernes egenskaber.
• Variationen sikrer, at der altid vil være mindst én bakterie, der kan overleve udfordringer som antibiotika eller desinfektionsmidler.
• Naturlig selektion favoriserer de overlevende bakterier med tilpasningsdygtige egenskaber.
• Bakterier har en kort generationstid på omkring 20 minutter, hvilket betyder, at de overlevende varianter kan formere sig og erstatte de dræbte bakterier inden for få timer.
• Den hurtige reproduktion bidrager til bakteriernes evne til at tilpasse sig og overleve i forskellige miljøer.

Question 26

Bakteriers arvematriale

Answer 26

• Bakterier har arvemateriale, der indeholder gener til produktion af nødvendige proteiner.
• Arvematerialet består af et cirkulært DNA-molekyle kaldet bakteriekromosom, foldet sammen i bakteriecellen.
• Bakterier kan også have ekstra arvemateriale i form af små cirkulære DNA-molekyler kaldet plasmider.
• Plasmider indeholder ekstra gener, f.eks. for antibiotikaresistens eller virulensegenskaber.
• Plasmider kan øge bakteriernes overlevelseschancer i menneskekroppen.
• Plasmider kan være unødvendige byrder for bakterier, når de ikke giver fordele, f.eks. i mennesker uden antibiotikabehandling.
• Vedligeholdelse og kopiering af plasmider kræver energi og kan medføre langsommere vækst hos bakterierne.