Huden Flashcards

1
Q

Hvad er hudens forskellige funktioner?

A

* Huden er kroppens største organ, og det er sammensat af flere forskell

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor i kroppen findes der slimhinder?

A
  • Slimhinde, tunica mucosa, beklæder overfladerne i de indre hulrum, som er i forbindelse med kroppens åbninger.
  • Der findes fx slimhinder i mave-tarm-kanalen, urinveje, luftveje med tilknyttet hulrum til svælget, øjenlågets inderside, mellemøret, næsen, mundhulen og i dele af kønsorganerne som fx livmoderen
  • På største delen af slimhinderne indgår der normalflora, som bl.a.. indgår i kroppens ydre forsvar.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad betyder Decubitus

A

Tryksår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan opstår decubitus

A
  • Dette skyldes at blodkarrene i huden klemmes flade op de steder man sidder eller ligger
  • Dermed opstår der lokal iskæmi, hvor cellerne kommer til at mangle ilt og næringsstoffer, og dermed kan affaldsstofferne ikke fjernes.
  • Når der er mangel på ilt, tvinges cellerne til at danne energi uden ilt (anaerob forbrænding), hvor der dannes laktat.
  • Natrium kalcium pumpen vil ikke fungere optimalt grundet ophobningen af mælkesyre, og dermed vil man ikke kunne holde Na+ ude af cellerne.
  • Na+ vil derfor diffundere ind i cellerne og trække vand med ud som vil medføre at cellerne svulmer op, sprænges og dør. – Herved vil der dannes sår.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan forhindre man decubitus?

A
  • Lejring af pt., så man undgår at der kommer for store tryk et område af huden.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor på kroppen er man mest udsat for tryksår ved immobilitet

A
  • Decubitus opstår oftest hos meget tynde eller meget overvægtige personer
  • Det er især steder, hvor der ligger knogler tæt under huden, som er udsat for dannelse af decubitus fx albuer, hæl, baghovedet skulderbladene og bagdelen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er hudturgor?

A
  • Hudturgor er et begreb for hudens spændstighed, der skyldes indholdet af fibre og vand.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad nedsætter hudturgor?

A
  • Når man trykker på huden, eller trækker i den, vil den normalt hurtigt vende tilbage til sin oprindelige form på grund af hudturgor.
  • Dehydrering reducerer derimod hudens vandindhold, hvilket resulterer i nedsat hudturgor.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan tjekker men om man har nedsat hudturgor?

A

Testen kan udføres ved at man trækker huden op i en fold på brystbenet eller undersiden af underarmen, og hvis folden man trækker op bliver stående er det altså et tegn på hdturgor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Normalfloraens betydning på og i epidermis:

A
  • På hudens overflade, både på epidermis og i mikroskopiske hulrum og sprækker i det yderste lag af epidermis, findes der bakterier. Disse bakterier, der kaldes normalflora, er konstant til stede. De er i stand til at overleve den lave pH-værdi på hudens overflade, som skyldes produktionen af sved og talg, der begge har en lav pH.
  • Normalflora-bakterierne på huden har en gavnlig virkning, da de bekæmper indtrængen af fremmede og potentielt sygdomsfremkaldende bakterier, der ellers kunne slå sig ned på huden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad inddeles hudens tre lag i?

A
  1. Epidermis (overhud)
  2. Dermis (læderhud)
  3. Subcutis (underhud)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv opbygningen af epidermis

A
  1. Epidermis består af flerlaget plade epitel
  2. Det meste af epidermis volumen består af en type pladeepitel som kaldes kreatinocytter.
  3. Helt nederst, der finder man udmodne keartinocytter som deler sig jævnligt, og de er hæftet fast i en besamlmembran, som også markerer et skille ned til dermis.
    —Når de nye keratinocytter gennemfører celledelingen, så ældre og døde kratinocytter skubbes udad og ender i det yderste af hornlaget. (forhorning)
  4. Helt øverst på epidermis finder man et hornlag, som danner en slidstærk og vandafstøende barierer mod omgivelserne.
    —-Det er døde og hårde kreatinocytter uden cellekerne
    —-Man har et trykkere hornlag i håndflader og på fodsålerne, da det er der sliddet er størst
  5. Epidermis indeholder også melanocytter som procederer pigment i huden.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er Epidermis funktion?

A

Epidermis har direkte kontakt med omgivelserne. Dens funktion er dermed at fungere som en barriere, som kan tåle stød, slag, træk og slid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er funktionen af dermis?

A

Dermis indeholder mange sanseceller med receptorer, som sikrer at vi kan sanse smerte, berøring og forskellige temperaturer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er funktionen af sucutis?

A

Subcutis virker støddæmpende, og isolerende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv opbygningen af subcutis

A
  1. Indeholder:
    o Fedtvæv
    o Løst bindevæv, som er strækbart
    o Blodkar og lymfekar
    o Nerver, som er forbundet til sanseceller i dermis
17
Q

Beskriv opbygningen af dermis

A

Bindevæv som indeholder:
1. Talgkirtler
2. Blodkar
3. Svedkirtler
4. Sanseceller med receptor for: følesans, smerte og temperatur
5. Nerveceller
6. Hårsække

18
Q

Hvad er taglkirtler?

Dermis

A
  • Forbundet til hårsækkene
  • Her produceres der fedtholdige talg, som sender ud til overfladen og bidrager til hudens barriere funktion
  • Betændelse eller tilstopning af disse talgkirtler kan føre til akne/bumser
19
Q

Hvilke blodkar er der i dermis?

A
  1. Arterioler
  2. Venoler
  3. Kapillærer
    - Stofudveksling mellem epidermis og dermis
20
Q

Beskriv sanseceller med receptor for følesans

Dermis

A

**Tryk: **registrerer påvirkninger af huden, hvor hudens øverste lag presses ned mod dybere lag. Sansereceptorerne er derfor placeret ret dybt i dermis.

Berøring: Regustrerer ligger tæt ind på i huden på fingrespidsene, læber og kønsorganerne, hvor de giver en meget følsom og let berøring
* På fx ryggen ligger berøringssanserne langt fra hinanden, hvilket giver et meget mere upræcist sanseindtryk.

21
Q

Beskriv sanseceller med receptor for smerte (nocireceptorer)

Dermis

A

Når noget gør ondt er det en advarelse.
* Cellerne i huden på virker smertereceptorerne og sender nerveimpulser til hjernen, som hurtigt sender impulser til musklerne i armen, om at de skal trække sig væk fra den varme kogplade.

22
Q

Beskriv nerveceller:

Dermis

A
  • Der findes nerveceller i forbindelse med sansecellerne i huden, og disse sender kort sagt impulser via. rygmarven til hjernen.
  • Der findes også nerveceller, som sender impulser til arterioler, svedkirtler og hårenes muskler (autonome nervesystem)
23
Q

Florklar hårsække

Dermis

A
  • Hårsækkene har små muskler, som får hårene til at rejse sig (Gåsehud)
24
Q

Beskriv sanseceller med receptor for temperatur

Dermis

A
  • Kulde – vha. kuldereceptorer aktiveres oftets ved 10 – 35 grader
  • Varme – vha. varmereceptorer aktiveres oftetes ved 35-45 grader.
  • Hvis huden bliver varmere eller koldere end disse temperaturer, så vil huden aktivere dens smertereceptorer, og det kolde eller varme opfattes derfor som noget der gør ondt.
25
Q

Svedkirtler

Dermis

A
  • Placeret i bunden af dermis
  • Udførselsgang i epidermis
  • Producerer sved, der bidrager til reguleringen af temperaturen
26
Q

Huden og dens rolle i temperaturregulering (når kroppen skal køles ned)

A
  • Kroppens celler producerer energi, som omdannes til varme. For at opretholde en konstant kropstemperatur skal den samme mængde varme fjernes, som der dannes.
  • Hvis omgivelserne er meget kolde, kan kroppen miste for meget varme og blive afkølet.
  • Huden spiller en vigtig rolle i kroppens temperaturregulering, da den er i kontakt med omgivelserne.
  • Når der dannes meget varme i kroppen, f.eks. under fysisk aktivitet, skal kroppen slippe af med mere varme. Her vil blodkarrene i huden udvides, hvilket øger deres diameter, og dette medfører, at mere varmt blod strømmer til huden, hvilket opvarmer huden og afgiver varme til omgivelserne.
  • Samtidig kan der dannes sved. Når sveden på huden fordamper, kræver det varme, hvilket tages fra huden.
  • Dette får huden til at køles ned, og blodet, der løber gennem den kølige hud, bliver afkølet og løber tilbage til kroppen, hvor det køler organerne ned
  • Mange har også oplevet at fryse, når de er våde. Her vil vandet fordamper fra huden og dermed afkøles huden, hvilket får os til at føle kulde.
27
Q

Huden og dens rolle i temperaturregulering (når kroppen skal holdes varm )

A
  • Her mindskes blodgennemstrømningen i huden ved kontraktion i artiolerne i huden, samt hudens særlige genvej i kredsløbet åbnes, så blodet løber udenom kapillærene og direkte til venerne.
    —> Det varme blod holdes på denne måde væk fra hudens overflade, så varmetabet fra kroppen mindskes.
    —> Man bliver også bleg fordi der ikke er så meget blod i huden.