Hjertet og kredsløb Flashcards
Hvad hedder hjertet på latin?
Cor
Hvor er hjertet placeret?
- Hjertet er placeret i thorax bag sternum, hvor det ligger mellem lungerne i mediastinum
- Cor ligger skævt i thorax (ca. 2/3 i venstre side), og apex cordis peger lidt fremad mod venstre
- Bag hjertet ligger oesophagus og columna vertebalis, mens lige over hjertet ender trachea
- I mediastinum løber en af de store blodklarløber som fører blod til og fra hjertet.
Hvad hedder brystkassen på latin?
Thorax
Hvad hedder brystbenet på latin?
Sternum
Hvad hedder mellemrumet mellem lungerne?
Mediastinum
Hvad hedder spidsen af hjertet på latin?
Apex
Hvad hedder hjertets fire kamre på latin?
- Atrium dexter (højre forkammer)
- Atrium sinister (Venstre forkammer)
- Ventriculus dexter (højre ventrikel)
- Ventriculus sinister (venstre ventrikel)
Hvad betragter man hjertet som?
En hul muskel
Hvad gør de fire kamre?
- De fire kamre kan fyldes med blod fra vener, og presse blod ud i kroppen igen, når hjertemuskulaturen i væggene trækkes sammen igen.
Hjertets væg er opbygget af tre lag
- Inderste lag: Det er en tynd og glat bindevævshinde som er beklædt med enlaget pladeepitel (endotel) Det glatte endotel gør det let for blodet at strømme gennem hjertets kamre.
- Minderste lag: Myocardium, er det tykkeste lag. Det består af hjertemuskulatur, som kan trække sig sammen, og når dette sker, så bliver der mindre plads til blodet i kamrene, og så bliver det blod som står i kamrene presset ud.
- Yderste lag: pericardium dækker over hele hjertets ydre overfalder og består af to tynde bindevævshinder. Hinderne ligger uden på hinanden og er hæftet fast på diaphragma, lunger og de store blodkar ved hjertets øverste ende. – Dette sikre at hjertet bliver holdt fast på thorax.
Hvad hedder skillevæggen i hjertet
Septum cordis
Hvad deler septum cordis, hvad er den opbygget af og hvad sikre den?
- Den deler hjertet op i højre og venstre halvdel
- Den er opbygget af hjertemuskulatur og beklædt med endokardie
- Septum cordis sikre at det iltet blod i hjertets venstre side ikke blandes med det afiltet blod i højre side.
Hvad hedder de fire hjerteklapper på dansk og latin?
- Trikuspidalklappen - valva tricuspidalis
- bikuspidalklappen - valva bicuspidalis
- pulmonalklappen - valva trunci pulmonalis
- Aortaklappen - valva aortae
Hvor sidder valva tricuspidalis?
Den sidder i mellem højre atrium (atrium dexter) og ventrikel (Ventriculus dexter)
Hvor sidder valva bicuspidalis?
Den sidder imellem venstre forkammer (atrium sinister) og ventrikel (ventriculus sinister)
Hvor sidder valva trunci pulmonalis?
Den sidder mellem højre ventrikel (ventriculus dexter) og lunge arterien (truncus pulmonalis)
Hvor sidder valva aortae?
Den sidder mellem venstre ventrikel (Ventriculus sinister) og aorta (aortae)
Hvad er valva tricuspidalis og valva bicuspidalis funktion?
De sørger for at blodet kun kan strømme fra atrium til ventriklen og ikke omvendt.
Hvad sørger valva aortae og valva trunci pulmonalis for?
De sørger for at blodet ikke kan løbe den forkerte vej tilbage til hjertet
Arterie vs. vene
- Arterier er blodårer som fragter blod fra hjertet
- Vener er blodårer som fragter blod til hjertet
- Farverne på figurer illustrer om blodet er iltrigt (rød) eller iltfattigt (blå)
Hvad hedder arterie(r) på latin?
Arteria(e)
Skrives a. eller aa. (flertal)
Hvad hedder vene(r) på latin
vena(e)
skrives v. eller vv. (flertal)
Hvad hedder vene(r) på latin
vena(e)
Hvad er hjertes funktion?
- Hjertets funktion er at pumpe blod ud i de store arterier med så stor en kraft, at blodet kan nå ud i alle kroppens blodkar
Hvad dækker hjertets minutvoulmen over?
- Hjertets minutvolumen er et udtryk for den samlede mængde blod, hjertet pumper ud i løbet af et minut. Dette findes ved at gange hjertets frekvens (pulsen) med den mængde blod, hjertet pumper ud pr. slag:
Minutvolumen= Hjertefrekvens x slagvolumen - Ved normal tilstand er minutvolumen på ca. 4900 mL/min
Forklar det store kredsløb
- I det store kredsløb pumpes det iltet blod fra venstre atrium ned i venstre venstre ventrikkel gennem, valva bicuspidalis og herfra pumpes blodet ud i aorta igennem valva aorta, og herfra ud i kroppen via. arterier, arterioler, kapillærer til venoler og videre venerne, hvor det til sidst pumpes tilbage gennem vena. Cava superior og vena. Cava inferior som udmunder u højre atrium. Nu har blodet været igennem det store kedsløn hvor de har afgivet O2 til cellerne og modtaget CO2 fra cellerne.
Forklar det lille kredsløb(lungekredsløbet)
- Det lille kredsløbs opgave er at føre det afiltet blod fra højre atrium til højre ventrikkel gennem valva tricuspidalis og herefter pumpes blodet ud til lungerne, gennem valva trunci pulmonalis til truncus pulmonalis. Fra lungerne afgives CO2 og optages O2. Herefter pumpes det til venstre atrium vha. vena pulmonalis, hvorefter det føres ned til venstre ventrikel gennem valva bicuspidalis. Herfra pumpes blodet ud gennem valva aorta, og ud i til det store kredsløb.
Hvad dækker venepumpen over?
- Det blod som findes i venerne har et meget lavt tryk, fordi blodet har mistet sit tryk gennem kapillærerne.
- For at få blodet til at løbe tilbage til hjertet, hvor det igen kan forsynes med nyt tryk skal blodet hjælpes af venerne vha. venepumpen.
- Venepumpen virker ved at klemme venerne flade, så de blod der står på dem presses væk. Vha. klapperne i vernerne kan blodt kun strømme mod hjertet, når venerne klemmes flade.
- Der findes to måder hvorpå man kan klemme venerne flade: muskelpumpen og respirationspumpen.
Forklar muskelpumpen
- Musklerne omkring venerne spiller en vigtig rolle i venepumpen, for når musklerne kontraherer sig sammen under bevægelse eller fysisk aktivitet klemmer de på de omkringliggende vener flade, og dermed kan blodet strømme op til hjertet.
- Når musklerne slapper af vil presset på venerne aftage igen.
Forklar respirationspumpen/thoraxpumpen
- Respirationspumpen er afhængig af vejrtrækning, og er derfor aktiv ved alle levende mennesker.
- Ved eksspiration skabes der et overtyk i thorax, men trykket i abdomen falder. Blodet i thorax´ vener presses ind i hjertet, og samtidig vil abdomens vener fyldes med blod fra benene evt. vha. muskelpumpen.
- Ved inspiration skabes der et lavt tryk i thorax og et højt tryk i abdomen, her vil blodet presses fra abdomens vener og ind i thorax´ evner
Beskriv atriesystole
Et hjerteslag starter med, at begge atier har systole på samme tid. Samtidig har ventriklerne diastole.
Når atriemyokardiet under systolen trækker sig sammen, bliver rumfanget i atrierne mindre, og det blod, der står i atrierne, presses sammen. Herved stiger trykket på blodet, og det vil derfor prøve at strømme mod områder med lavere tryk, hvilket er tilfældet i ventriklerne, fordi de har diastole.
- Blodet fra højre atrium presses gennem den åbne trikuspidalklap og ned i højre ventrikel
- Blodet fra venstre atrium presses gennem den åbne bikuspidalklap og ned i venstre ventrikel
På denne måde hjælper atriesystolen til, at ventriklerne bliver fyldt helt op med blod, inden ventriklerne efterfølgende skal trække sig sammen.
Atriesystolen tager ca. 0,1 sek. Herefter begundet atriemuokardiet at slappe af, således at trykket i arteriene falder, og nyt blod fra venerne strømmer ind i atrierne.
Beskriv ventrikelsystole
Efter at atriesystolen har hjulpet til at fylde ventriklerne godt op med blod, er det ventriklernes tur til at arbejde, og ventrikelsystolen starter.
- Dette sker omtrent samtidig med, at atrierne begynder diastole.
Når ventrikelmyokaridet trækker sig sammen, presses blodet i ventriklerne sammen, og trykket stiger. Blodet vil derfor forsøge at strømme mod de områder, hvor der er lavere tryk, hvilket er tilfældet i de store arterier, aorta og truncus pulmoalis.
Blodet bil derfor bliver presset ud i disse blodkar gennem semilunærklapperne, der let åbnes af blodstrømmen.
En ventrikelsystole tager ca. 0,3 sek. Herefter afslappes ventrikelmyokaridet igen, og ventriklerne begynder diastole. Mens ventriklerne har haft systole, har atrierne haft diastole, hvor de er begyndt at fyldes med blod fra venerne.
Beskriv fælles diastole
I aorta og truncus pulmonalis stiger trykket lige efter ventrikelsystolen, fordi arterierne fyldes med blod fra ventriklerne. Blodet vil prøve at strømme til områder, hvor der er lavere tryk. Da ventriklerne nu har diastole, er trykket her blevet lavt igen, og blodet fra arterierne vil derfor prøve at strømme tilbage til ventriklerne. Hurtigt fyldes semilunærklappernes bindevævslommer op med blod, og derfor lukker de. Nu kan blodet i aorta og truncus pulmonalis kun strømme væk fra hjertet og videre ud i det store kredsløb (fra aorta) og det lille kredsløb (fra truncus pulmonalis).
Det er nødvendigt for hjertet at have en hvilefase, den fælles diastole, efter at det har presset blod ud i arterierne. I den fælles diastole strømmer der nemlig nyt blod ind fra venerne, ind i begge atrier og videre ned i ventriklerne. Denne nye portion blod vil blive presset ud ved næste ventrikelsystole, efter at atrierne har haft systole først og fyldt ventriklerne helt op.
Beskriv hjertets egen blodforsyning
Blodet i hjertekamrene kan langtfra dække myokardiecellernes behov for ilt og næring ved direkte diffusion, da myokardiet er for tykt til effektiv diffusion af ilt og næring. Hertil kommer, at blodet i højre atrium og ventrikel har et meget lavt iltindhold, da det lige har været i det store kredsløb, hvor det har afgivet ilt til kroppens celler. Derfor har hjertet sin egen blodforsyning, koronarkredsløbet.
Kranspulsårerne, koronararterierne, forsyner hjertecellerne med iltet blod. Der findes to koronararterier, der begge udspringer som de første sidegrene fra aorta. Disse arterier har fået deres navn, fordi de delvist ligger som en ring eller krans rundt om hjertet. Fra kransen sendes større og mindre sidegrene op over atrierne og ned over ventriklerne.
Højre koronararterie, a. coronaria dextra, løber over højre hjertehalvdels overflade og om på bagsiden af hjertet. Den forsyner myokardiet i højre atrium og ventrikel. Venstre koronararterie, a. coronaria sinistra, løber også over hjertets overflade og deler sig i to store grene. Den ene gren løber venstre om hjertet og om på bagsiden, og den anden gren løber nedad hjertets forside. Tilsammen forsyner de to grene venstre atrium og ventrikel med iltet blod.
Koronararterierne forgrener sig til mindre arterier, videre til arterioler og til kapillærer overalt i myokardiet. Efter kapillærnettet samler det afiltede blod sig i hjertets vener, der til slut løber sammen i et aflangt hulrum, sinus coronarius, på bagsiden af hjertet. Fra sinus coronarius tømmes det afiltede blod direkte ind i højre atrium.
Beskriv det vasomotoriske center
Det vasomotoriske center styrer om der skal udsendes flest sympatiske eller flest parasympatiske impulser til hjerte, blodkar og binyrer. Det vasomotoriske center er en samling nerveceller i den forlængede marv, medulla oblongata, nederst i hjernen.
- Centret varetager hurtige ændringer af blodtrykket, så det til enhver tid indstilles til det, kroppen har brug for.
For at kunne indstille blodtrykket på et passende niveau må det vasomotoriske center hele tiden informeres om, hvor højt blodtrykket faktisk er. Det arterielle blodtryk måles derfor konstant af nogle specielle sanseceller, pressorreceptorer, også kaldt baroreceptorer.
Informationer om blodtrykket sendes til det vasomotoriske center via sensoriske nerveceller.
- Hvis det vasomotoriske center modtager information om et faldende blodtryk, vil centret hurtigt aktivere de sympatiske nerveceller, der signalerer til hjertet og arteriolerne, så blodtrykket øges.
- Hvis det vasomotoriske center derimod får besked fra pressorreceptorerne om, at blodtrykket stiger uhensigtsmæssigt, vil centret kunne aktivere flere af de parasympatiske nerveceller og færre af de sympatiske. Dette fører til nedsat hjerteaktivitet og mindsket perifer modstand, så blodtrykket falder til et passende niveau.
Da pressorreceptorerne fortsat måler blodtrykket, vil centret hurtigt og præcist kunne regulere blodtrykket til den værdi, der er tilpasset de ændrede forhold i kroppen.
Hvor befinder pressorreceptorer henne?
Pressorreceptorerne er placeret i væggen af arcus aortae og i væggen af halsarterierne, tæt ved delingsstedet, hvor a. carotis communis deler sig til a. carotis interna og a. carotis externa.
Pressorreceptorernes placering er hensigtsmæssig, da det vasomotoriske center hermed får information om trykket på det blod, der er på vej ud i hele kroppen, og det, der er på vej til hjernen.
