Reproduktion Flashcards
Meiosen og spermatogenesen: Beskriv meiosen
Meiosen foregår i kønskirtlerne, hos manden testes og hos kvinden ovarierne. I meiosen reduceres kromosomtallet fra 46 til 23. I første meiotiske deling ordnes de homologe kromosompar i ækvatorialplanet, og herefter adskilles de homologe kromosomer, hvorved der dannes 2 datterceller med hver 23 uens kromosomer (reduktionsdeling). I anden meiotiske deling, som på nær kromosomtallet svarer til en almindelig mitose, adskilles søsterkromatiderne i hvert kromosom, og der dannes også her 2 datterceller. Hos manden dannes 4 spermatozytter for hver primær spermatocyt, men hos kvinden dannes kun 1 befrugtningsmoden oocyt for hver primær oocyt. I både første og anden meiotiske deling gennemgår cellen en profase, metafase, anafase og telofase.
Meiosen og spermatogenesen: Beskriv spermatogenesen, herunder Sertoli cellernes funktion
Spermatogenesen er udviklingen af spermatozoer (sædceller) fra udifferentierede stamceller (spermatogonia).
Spermatozoer dannes fra udifferentierede stamceller ved en modningsproces, der tager ca. 74 dage. Heraf foregår ca. 50 dage i sædkanalerne, mens den resterende modning fuldføres i bitestiklerne.
De tidligste forstadier til spermatozoerne kaldes spermatogonia og befinder sig i de mest perifere cellelag i sædkanalerne. Efterhånden som cellerne modnes, skubbes de ind mod sædkanalens hulrum. De næsten færdige spermatozoer, spermatiderne, befinder sig derfor inderst i sædkanalens væg med halerne pegende mod sædkanalens hulrum.
Inden spermatogenesen begynder, deler en spermatogonia (46 kromosomer) sig ved mitose til to datterceller. Den ene dattercelle forbliver en spermatogonia. Den anden dattercelle bliver til den primære spermatocyt (46 kromosomer).
Selve spermatogenesen består af følgende faser:
1. Den primære spermatocyt deler sig til to sekundære spermatocytter ved 1. meiotiske deling (23 kromosomer).
2. De to sekundære spermatozytter deler sig ved anden meiotiske deling til hver to spermatider. Det vil sige 4 spermatider i alt med hver 23 kromosomer (22 autosomale kromosomer og 1 kønskromosom).
3. De 4 spermatider differentieres igen via spermiogenese til 4 modne spermatozoer med 23 kromosomer (22 autosomale kromosomer og 1 kønskromosom).
Det vil sige, at fra én primær spermatocyt dannes 4 modne spermatozoer.
Sertolicellernes funktion: Sædkanalens væg indeholder sertoliceller, der strækker sig hele vejen fra den omgivende basalmembran til sædkanalens hulrum. Deres funktion er følgende:
o At forsyne spermatozoerne og deres forstadier med næring
o At producere hormonet inhibin, som virker hæmmende på FSH-sekretionen (samt androgener og østrogener)
o At danner blod-testikelbarriereren: Der er tætte celleforbindelser mellem sertolicellerne, således at de danner en barriere mellem vævsvæsken og væsken i sædkanalerne. Herved adskilles spermatozerne fra immunsystemet. Dette er nødvendigt, fordi sædcellerne producerer antigener, som kunne udløse en immunreaktion ved kontakt med immunsystemet.
Meiosen og spermatogenesen: Beskriv spermatozoernes modning og transport, samt begrebet kapacatering
I slutning af spermatogenesen sidder spermatozoerne med hovedet i sædkanalens væg med halen stikkende ud i sædkanalens lumen. Efterhånden som de modnes løsnes de fra støttecellerne og ligger i væsken i sædkanalens hulrum. Spermatozoerne er endnu ikke motile eller befrugtningsdygtige, men flyder med væsken i sædkanalen gennem udførselsgangene og til bitestiklen.
I bitestiklerne færdiggøres modningen af spermatozoen i løbet af 12-16 dage. I løbet af passagen gennem bitestiklen sker følgende:
o En reduktion af cytoplasma
o Modning af acrosomet
o Får evnen til at binde sig til oocytten
Efter opholdet i bitestiklerne kan spermatozoen befrugte oozytter, men er endnu ikke blevet motil.
Spermatozoerne bliver motile, når de blandes med sekreterne fra de mandlige kønskirtler og er fuldt motile, når de forlader mandens krop.
Kapacatering: Først når spermatozoen er trængt ind i kvinden, aktiveres de enzymer i acrosomet, som gør sædcellen i stand til at trænge ind i ægget. Dette kaldes kapacitering.
Meiosen og spermatogenesen: Beskriv en spermatozo (sædcelle) og funktionene af de enkelte dele af cellen
Spermatozoen er den mandlige organismes bærer af kromosommateriale til befrugtning af kvindens ægcelle. En spermatozo kan anatomisk deles i 3 afsnit: hovedet, midterstykket og halen. Hovedet indeholder kromosomerne og de enzymer, som er nødvendige for, at spermatozoen skal kunne smelte sammen med ægcellen. Enzymerne er lagret i akrosomet i den øverste/forreste del af hovedet. I midterstykket er der mitochondrier, og her produceres ATP, som forbruges når spermatozoen bevæger sig. I halen findes mikrotubuli, hvorved halen kan bevæge sig og bringe spermatozoen fremad.
Regulering af mandlige kønshormoner: Redegør for det hormonelle samspil imellem hypothalamus, adenohypofyse og testikler
Regulering af kønshormonerne sker ved både hormonelle og neurale mekanismer. Af hormonelle mekanismer, der påvirker det mandlige reproduktionssystem, kan nævnes hypothalamus, hypofysen og testiklerne.
Peptidhormonet GnRH (gonadotropinreleasing hormon) frigives fra neuroner i hypothalamus. GnRH passere via det hypothalamo-hypofysiale-portåresystem til adenohypofysen. Her stimulerer det frigivelsen af LH () og FSH (follikelstimulerende hormon).
LH Stimulerer de Leydig’ske celler i testes til en øget testosteronproduktion og sekretion. Testosteron har betydning for udviklingen af mandlige kønsorganer samt mandlige karaktere, spermatogenesen etc. Og frigivelsen fører til en påvirkning af disse. Samtidig regulerer testosteron frigivelsen af GnRH.
FSH binder sig til Sertoliceller i sædkanalerne i testes, hvorved det stimulerer spermatogenesen. FSH er således nødvendig for normal spermatozoproduktion. Sertolicellerne frigiver hormonet inhibin, der nedsætter sekretionen af FSH.
Reguleringen af hormonerne sker via mekanismen negativ feedback. Den øgede mængde af testosteron virker som negativ feedback på sekretionen af GnRH, og dermed også LH og FSH. Samtidig hæmmer den inhibin, som udskilles fra sertoli-cellerne udskillelsen af FSH fra adenohypofysen.
Fødsel: Beskriv fødselens 3 faser og deres varighed
Fase 1: Udvidelsesfasen. Varer 12-18 timer for førstegangsfødende, kortere for kvinder som har født før. I løbet af udvidelsesfasen åbnes livmoderhalsen helt, og fosterhinderne brister, således at fostervandet tømmes ud gennem vagina.
Fase 2: Uddrivningsfasen. Tager et par timer for førstegangsfødende, kortere for kvinder som har født før.
Fase 3: Efterbyrdsfasen. Varer ca. 15 min (tiden fra barnet er født til placenta og fosterhinder er udstødt).
Fødsel: Anføre eksempler på væv fra hvert af de tre kimlag (kimblade)
Ektoderm: Hud og Nervesystemet. (Nervevæv).
Mesoderm: Skelet, muskler og det kardiovaskulære system. (støttevæv og muskelvæv).
Endoderm: Nyrerne og de indre organer.
Fødsel: Redegr kort for den hormonelle regulering af laktotation
Hormonet prolaktin påvirker produktionen af mælk. Kort for fødslen stimulerer det forhøjede østrogenniveau en øget dannelse af prolaktin. Der produceres dog her ikke noget mælk, idet de høje koncentrationer af hhv. progesteron og østrogen hæmmer prolaktins virkning på brystvævet. Efter fødslen falder niveauet af både østrogen, progesteron og prolaktin, hvilket bevirker, at prolaktin nu kan påvirke brystvævet, som producere mælk. På trods af at det basale niveau af prolaktin falder, er der flere mekanismer, der stimulere prolaktinfrigivelse.
Når barnet sutter på brystet stimuleres frigivelsen af PRF (prolactin-releasing factor) og PIF (prolactin-inhibiting factor). Dermed stiger prolaktinniveauet og mælkeproduktionen stiger.
