Cancer

Question 1

Angiv karakteristiske egenskaber ved cancerceller

Answer 1

• uhæmmet vækst
• manglende følsomhed for væksthæmmende signaler
• manglende eller nedsat tendens til apoptose (programmeret celledød)
• Uendeligt delingspotentiale
• Øget angiogenese (dannelse af nye blodkar)
• Potentiale til invasion og metastering (spredning)

Question 2

Anfør forskelle i vækstkarakteristika for benigne og maligne tumorer

Answer 2

Benign:

• Vækst-potentiale: 1. spotan regression, 2. stationær (begrænset), 3. langsom progession, 4 evt. udv. af malignitet.
• Vækst-form: expansiv (pseudokapsel pga. kompression udovet egtl. kapsel) og langsom.
• Spredning: Ingen metastaser
• Forløb uden behandling: ikke livsstruende (dog ev.t undtaget intrakranielt)

Malign:

• Vækst-potentiale: ubegrænset proliferation = autonom vækst
• Vækst-form: invasiv infiltrerende og destruktiv og højere hastighed varierer afhængig af tumortype
• Spredning: metastaser
• Forløb uden behandling: Dødelig

Question 3

Angiv 2 eksempler på henholdsvis benigne tumorer og maligne epitheliale tumorer

Answer 3

Benigne: Flere forskellige har været nævnt i undervisningen (se dias på absalon), heraf kan eksempelvis nævnes: adenom, lipom, papillom, cysteadonem

Maligne: Her kan eksempelvis nævnes adenocarcinomer, plade-epithel carcinomer, malignt melanom eller hepatom

Question 4

Beskriv stadieinddeling af maligne tumorer

Answer 4

Man bruger det såkaldte TNM-system til stadieinddeling af maligne solide tumorer som et forsøg på at systematisere sygdomsudbredningen.

Stadieinddelingen bruges til at afgøre, om cancersygdommen er lokal, og dermed egen til lokal behandling, oftest kirurgi. Dernæst drejer det sig om at få fastslået om der er sket en spredning af sygdommen.

TNM står for Tumor, Node (lymfeknude), Metastasis (metastase). De tre parametre siger tilsammen noget om hvor fremskreden og derved alvorlig sygdommen er. Jo højere score, desto dårligere prognose.

”T” står for primærtumorens udbredelse og går fra T1-T4. Det vil sige, at T fortæller noget om hvor langt tumoren er vokset gennem organets væg. Ved T1 er der gennemvækst af basalmembranen, mens der ved T4 er indvækst i naboorganer.

”N” fortæller, hvorvidt der er spredning af canceren til lymfeknuder, samt til hvor mange, og går fra N0-N3. N0 betyder, at der ingen spredning er til lymfeknuder, mens N1-3 beskriver hvor mange lymfeknuder eller lymfeknuderegioner (afhængigt af hvilken tumortype) canceren har spredt sig til – henholdsvis 1, 2 og 3 eller flere.

”M” går fra M0-M1 og beskriver, om der er sket metastasering til andre organer. Ved M0 er der ingen metastasering, mens der ved M1 er fundet metastaser i andre organer.
OBS det er vigtigt at være opmærksom på, at kriterierne i TNM-klassifikationen kan afvige fra organ til organ.

Question 5

Redegør for principperne i et udredningsforløb ved mistanke om cancer

Answer 5

Mistanken om cancer vil ofte rejses på baggrund af symptomer og klinisk undersøgelse, men kan også rejses på baggrund af udslag i screeningsprogrammer.
Udredning foregår i første omgang ved hjælp af patientens anamnese og en objektiv undersøgelse. Her kigges der på patientens eksponering for kendte kræftfremkaldende stoffer, samt vægttab, lymfeknude- og lever-størrelse samt eventuelle palpable tumorer. Med mindre tumoren er direkte palpabel, vil billedundersøgelse være afgørende for diagnosticering, fx røntgen, CT, PET, ultralyd eller MR.
Derudover kan man foretage biokemiske undersøgelser på blodprøver i form af almindelig hæmatologi, lever- og nyreparametre samt tumormarkører. Der kan også eventuelt fortages en skopiundersøgelse (kikkertundersøgelse).

Biopsi er med få undtagelser den eneste mulighed for at stille diagnosen cancer. I en biopsi kan der skelnes mellem benigne og maligne forandringer og forskellige former for cancer.
Med henblik på at fastlægge den optimale behandlingsstrategi er det af afgørende betydning at fastslå sygdommens udbredelse så detaljeret som muligt. Det drejer sig primært om at afgøre, om sygdommen er lokal eller dissemineret. Ved en del cancersygdomme bruges det såkaldte TNM-system til at kortlægge udbredelsen.

Question 6

Definer metastase samt redegør for spredningen af cancerceller

Answer 6

Metastase er en betegnelse for spredning af cancer. Metastaser opstår når cancerceller fra den primære tumor bliver ført rundt til andre steder i kroppen med fx blodet eller lymfen. Cancercellerne kan derved danne nye tumorer (metastaser) andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type cancerceller, som den oprindelige tumor. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har metastaseret til knoglerne, består af brystkræftceller.

Question 7

Angiv mulige spredningsveje for cancer

Answer 7

Metastasering kan ske via:
- Hæmatogen spredning, det vil sige spredning via blodbanen, enten venøse eller arterielle. Sarkomer har udpræget tendens til spredning hæmatogent. Eksempelvis kan nævnes coloncancer med venøs spredning til v.portae (leveren) eller lungecancer med arteriel spredning til hjerne, nyrer og binyrer.
- lymfogen spredning, det vil sige spredning via lymfekarrene. Carcinomer har tendens til at sprede sig lymfogent, men sarkomer kan også benytte denne spredningsvej. Eksempelvis kan nævnes peritoneal carcinose ved ovarie cancer.
(Sarkomer er en uensartet gruppe af kræftsygdomme, som udgår fra bl.a. knogler, muskler, fedtvæv, bindevæv, blodkar og nerveskeder)
(Kræft udgået fra epitelceller, dvs. overfladecellerne i hud og slimhinder samt kirtelceller)

Question 8

Lungecancer (Angiv forekomst, ætiologi, symptomer, behandling og prognose)

Answer 8

• Forekomst: 4.200 nye tilfælde om året
• Ætiologi: Mere en 90% af tilfældene skyldes tobak. Jo mere man ryger des større risiko. Andre faktorer er passiv rygning, luftforurening, asbest, radon og røntgen bestråling.
• Symptomer: Vedvarende hoste, opspyt, hyppige lungebetændelser, vejrtrækningsbesvær, hæshed, smerter i brystet. Derudvoer almene symptomer som træthed og vægttab.
• Behandling: Småceller: kemoterapi og strålebehandling evt. som palliativ behandling. Oftest ikke muligt at operere pga. metastasering. Ikke-småcellet: Operation evt. kombineret med kemoterapi. Kemoterapi kombineret med strålebehandling evt. som palliativ behandling. Biologisk behandling mulig.
• Prognose: Meget dårlig. Stort set alle dør af den.

Question 9

Coloncancer (Angiv forekomst, ætiologi, symptomer, behandling og prognose)

Answer 9

• Forekomst: 2.500 nye tilfælde om året.
• Ætiologi: Oftest ukendt, dog øges risikoen ved type-2 diabetes, overvægt, alkohol, genetisk disposition og kronisk tarmbetændelse. Kost kan have betydning (kød og fed mad)
• Symptomer: Vage og uspecifikke. Afhænger af hvor kræften sidder. Øverst i tarmen: blodmangel. Derudover smerter, diaré, forstoppelse og akutte mavesmerter.
• Behandling: Operation derudover kemo til patienter med høj risiko for tilbagefald. Ved metastasering afhænger behandlingen af graden af spredning.
• Prognose: Afhænger af stadiet. Ved tidligt stadie er 5 års overlevelse n>90%, ved metastatisk 10%. Op til 50% vil udvikle metastaser i andre organer på trods af behandling.

Question 10

Prostatacancer (Angiv forekomst, ætiologi, symptomer, behandling og prognose)

Answer 10

• Forekomst: 4000 nye tilfælde om året.
• Ætiologi: Ukendt, men genetisk disposition for ca. 10% af tilfældene. Vestlig kost under mistanke.
• Symptomer: Lokal prostatacancer ingen symptomer. Ellers hyppig vandladning, igangsætningsbesvær, slap stråle, blod i sæd, ved invasion til bækkenet kan blokering af urinvejen forekomme. Derudover lokale smerter i sædepartiet, blokering af lymfeknuder medførende hævelse af ben og genitalier. Derudover knoglemetastaser med smerter, knoglebrud, lammelse.
• Behandling: Afhænger af alder samt udbredelse af sygdom. Patienter under 75 med aggressiv eller avancerede tumorstadier tilrådes behandling fx strålebehandling, brakyterapi eller kryoterapi. Ved metastering behandles med hormon og kemo.
• Prognose: Fremgår ikke af lærebogen men ifølge kræftens bekæmpelse er den relative overlevelse efter 5 år, 76%.