Endokrinologi Flashcards
Definer hormon-begrebet
Et hormon er et kemisk signalstof som dannes i et væv, en endokrin kirtel, og spredes med blodet til hele kroppen. Hormonet sætter sig på specifikke receptorer i andre væv, end det det blev produceret i, og udøver her sin virkning. Der findes forskellige klasser af kemiske signalstoffer, heriblandt:- Autokrine – kemiske signaler med lokal effekt på celler af samme type- Parakrine – påvirker andre celletyper lokalt uden at frigives til blodet- Endokrine – hormoner (se ovenstående)- Neurotransmitter –dannes af neuroner og secerneres ud i den synaptiske kløft.
Beskriv hormon-receptor interaktionen
For at udøve sin virkning skal et hormon binde til en receptor. Receptorer er specifikke for det enkelte hormon, og binder derfor kun netop det hormon. Der findes to typer receptorer: membranbundne og intracellulære. De membranbundne receptorer binder hydrofile og store hormoner, mens lipidopløselige hormoner binder til intracellulære receptorer. Virkningsmekanismer:Membranbundne receptorer:Generelt virker de membranbundne receptorer ved at hormonet binder sig til receptoren på ydersiden af membranen. Dette får receptoren til at sende et signal videre ind i cellen vha. en række intracellulære mediatorer. Der sker oftest en kaskade reaktion, hvor det enkelte hormon aktivere flere intracellulære mediatorer, som igen virker på flere af næste trin.Signalet fra receptor og ind i cellen kan ske på mange måder. De hyppigste metoder:- Via G-proteiner som sidder ved siden af receptoren i membranen og sender signaler videre fra receptoren ind i cellen. Dette kan ske på flere måder. (G-proteinet fungerer som intracellulær mediator)- Receptoren kan agere som enzym og phosphorylere specifikke intracellulære proteiner.Membranbundne receptorer ændrer på en allerede eksisterende proces, hvor f.eks. allerede eksisterende enzymer i cellen phosphoryleres/dephosphoryleres og dermed ændrer aktivitet. Denne reaktion er hurtig.Intracellulærer receptorer:Ved intracellulære receptorer diffunderer hormonet ind i cellen og binder sig til receptoren. Det dannede receptorkompleks diffunderer videre ind i cellekernen og påvirker proteinsyntesen i cellen. Denne proces er langsom.
Redegør for regulering af hormonkoncentrationen i blodet, herunder negativ- og positiv feedback
Negativ Feedback: De fleste endokrine kritler er reguleret via negativ feedback, hvorved yderligere frigivelse af hormonet hæmmes, når koncentrationen af hormonet i blodbanen overstiger en vis grænseværdi.Ligeledes hæmmes de hormoner, der stimulerer det endokrine væv til at frigive hormonet.Eksempel: Thyroideahormonerne T3 og T4 inhiberer frigivelsen af TRH fra Hypothalamus samt TSH fra hypofysen.Positiv Feedback:Benyttes til at forstærke et respons – fungerer som et selvforstærkende system. Hormon frigivet fra en kirtel stimulerer både dets målorgan samt medvirker til yderligere syntese og frigivelse af det overordnede hormon.Eksempel: Østrogenfrigivelse fra ovarierne bevirker øget LH sekretion fra hypofysen.
Redegør for relationerne imellem hypothalamus og hypofysen
Hypofysen er anatomisk forbundet til hypothalamus via hypofysestilken. I hypofysestilken findes det hypothalamohypofyseale portalsystem, som forbinder kapillærkredsløb i henholdsvis hypothalamus og hypofyseforlappen (adenohypofysen). Endokrine celler i hypothalamus afgiver hormoner, som via portalsystemet påvirker endokrine celler i adenohypofysen til at øge eller nedsætte frigivelsen af andre hormoner. I hypofysestilken findes endvidere axoner fra hypothalamiske neuroner. Disse neuroner syntetiserer hormoner, som via axonerne transporteres til hypofysebaglappen (neurohypofysen), hvorfra de frigives.
Angiv begge hormoner som frigives fra hypofysebaglappen (neurohypofysen) og beskriv virkningen
Antidiuretisk hormon = ADH = vasopressin. ADH hæmmer diuresen ved at øge reabsorptionen af vand i nyrerne. ADH kontraherer endvidere blodkarrene. Begge dele vil bevirke at blodtrykket øges.Oxytocin. Oxytocin stimulerer den glatte muskulatur i uterus til kontraktioner under fødsel og i forbindelse med menstruation og samleje. Oxytocin bevirker endvidere at glat muskulatur omkring brystkirtlerne kontraheres, hvorved der uddrives mælk under amning.
Nævn de hormoner der secerneres fra adenohypofysen og beskriv kort virkningen
TSH= thyroidea stimulerende hormon. Virker på glandula thyroidea og stimulerer sekretion af thyroidea hormon.ACTH= adrenocorticotropisk hormon. Virker på binyrebarken og øger glucocorticoid sekretionen.LH= lutiniserende hormon. Hos kvinden; ægløsning og progesteron dannelse. Hos mænd; testosteron syntesen og hjælper sædcelledannelse i testiklerne. FSH: Follikelmodning og østrogen sekretion i ovarierne hos kvinder, sædcelle dannelse i testiklerne.Prolaktin: virker på brystkirtler og ovarier. Mælkeproduktion hos ammende kvinder. Usikker funktion hos mænd.GH= growth hormone. Øger vækst i forskellige væv. Øger aminosyre optag og proteinsyntese, øger nedbrydning af lipider og frigivelse af fedtsyrer, øger glycogensyntese og øget blodglukose.
Beskriv pankreas’ endokrine funktion
Den endokrine del af pankreas består af øer kaldet ”Langerhanske øer”. De Langerhanske øer består hovedsagelig af beta- (75%) og alfa- (20%) celler. Betacellerne producerer pro-insulin, som i de sekretoriske granula undergår spaltning til C-peptid og insulin, som secerneres fra cellen. Alfacellerne secernerer glukagon. Insulin og glukagon har især betydning i blodglukoseregulationen, hvor insulin sænker og glukagon øger blodglukose.
Redegør for organismens hormonelle reaktion på højt blodglukose (hyperglykæmi) henholdsvis lavt blodglukose (hypoglykæmi)
En stigning i blodglukose medfører øget insulin sekretion fra pankreas’ betaceller pga. direkte stimulation og via øget parasympatikus aktivitet. Insulin stimulerer glukoseoptagelsen i de fleste væv hvorved blodglukosehomeostasen opretholdes.Et fald i blodglukose medfører øget glukagon sekretion fra pankreas’ alfa-celler. Endvidere øges sympatikusaktiviteten, hvorved adrenalin- og noradrenalinsekretionen fra binyremarven stiger. Også cortisol- og væksthormonsekretionen stimuleres af et fald i blodglukose. Blodglukosehomeostasen genoprettes pga., at de nævnte hormoner stimulerer en nedbrydning af glykogen i vævene, øger glukoneogenesen og/eller stimulerer nedbrydning af triglycerid/protein, hvorved vævenes forbrug af glukose nedsættes.
Beskriv kort patogenesen ved hhv. type 1 og type 2 diabetes
Type 1-diabetes: autoimmun nedbrydelse af insulinproducerende betaceller i de langerhanske øer i pancreas.Type 2-diabetes: Insulinresistens og relativ insulinmangel. Kompliceret og heterogen sygdom.
Angiv forekomsten af type 2 diabetes
Mere end 250.000 personer i Danmark er kendt med type 2 diabetes + ukendt antal ikke-diagnosticerede.
Beskriv komplikationer (senfølger) til type 2 diabetes
Der ses diabetiske komplikationer hos ca. 50% ved diagnosetidspunktet.Retinopati: Alvorlig komplikation som kan føre til blindhed. Skyldes skader på nethinden. Nefropati: Øget udskillelse af albumin i urinen ( defekt glomerulær filtrationsmembran). Associeret med hypertension.Neuropati: Ændringer i eller tab af sensoriske funktioner, nedsat muskelkraft og nedsat senereflekser. Der kan også ses autonom neuropati med påvirket kredsløb, gastrointestinale funktioner og urogenitale funktioner. Skyldes destruktion af nerveceller og myelinskeder. Afficerer især underekstremiteterne og omfatter bl.a. paræstesier, smerter, kraftnedsættelse og ændret temperatursans. Hyppig komplikation. Medvirkende årsag til fodsår.Makrovaskulær sygdom: Omfatter symptomer fra hjerte, hjerne og perifere ekstremiteter. Hyppigst ses aterosklerose medførende myokardieinfarkt ( blodprop i hjertet), angina pectoris ( kortvarig iltmangel i hjertet), apoplexia cerebri (blodprop i hjernen), forbigående blindhed, claudicatio intermittens (smerter i benene ved gang, grundet iltmangel) og iskæmiske fodsår (ikke helende).
Redegør for behandlingen af type 2 diabetes
Behandlingens mål er at skabe velbefindende og arbejdsdygtighed samt at hindre udvikling af sendiabetiske komplikationer og derved forbedre patientens livskvalitet og forlænge patientens levetid. Det er vist, at stram metabolisk kontrol kan sinke udviklingen af sendiabetiske komplikationer.Der forsøges først med livsstilsændringer i form af kostomlægning samt øget fysisk aktivitet. Hos overvægtige patienter tilstræbes vægttab. Hvis livsstilsændringer ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol suppleres med perorale antidiabetika. Hyppigst anvendes sulfonylurinstoffer (stimulerer insulinsekretionen) eller biguanider (Metformin, øger insulinfølsomheden i perifere væv, hæmmer leverens glukoseproduktion). Hvis der stadig ikke kan opnås tilstrækkelig glykæmisk kontrol påbegyndes insulinbehandling. Endvidere er antihypertensiv og lipidsænkende terapi ofte indiceret.
Definer adipositas herunder underopdelingen
Adipositas kaldes også svær overvægt. Det defineres som et Body Mass Index (BMI) på 30 eller derover. BMI = Legemsvægt i kg/ (højden i m)2Adipositas inddeles i 3 grader i henhold til stigende BMI:Grad I: BMI 30-34,9Grad II: BMI 35-39,9Grad III: BMI 40 eller derover.
Beskriv forekomst og prognose ved adipositas
Ca. 13 % af den voksne befolkning i DK lider af adipositas (BMI >30) herunder har i alt 1 % en grad III svær overvægt.Indtil 60 årsalderen stiger vægten med alderen, og således disponerer moderat overvægt tidligt i livet (og hos børn) for udvikling af adipositas senere i livet.Næsten alle overvægtige (85-90 %), der har formået at tabe sig uden operation, vil efter fem år være tilbage ved udgangsvægten. Adipositas må derfor betragtes som en kronisk tilstand, som kræver vedvarende behandling gennem mange år evt. hele livet.
Beskriv kort beliggenheden af binyrerne
Binyrerne ligger retroperitonealt ved de øvre nyrepoler og er omgivet af fedtvæv.
