Psykiatri Flashcards
Beskriv den typiske opbygning af en psykiatrisk afdeling og baggrunden for denne
En psykiatrisk afdeling består typisk af en modtagelse, en eller flere åbne afdelinger og en eller flere lukkede afdelinger. De lukkede afsnit er især for patienter, som er selvmordstruede, er meget psykotiske, forpinte og/eller uden sygdomsindsigt. Nogle steder i landet har man såkaldte skærmede afdelinger, som er afdelinger, der har en dør i midten af afdelingen (således opdelt i to enheder), hvor der er mulighed for at lukke eller åbne denne afhængig af patienternes behov. Denne sidste model har den fordel, at det er det samme personale, som tager sig af patienten i svære, som mindre svære sygdomsfaser og at viden om patienten således holdes det samme sted og ikke går tabt, som der altid sker ved overgange i sundhedssystemet. Modellen har imidlertid vist sig svært gennemførlig i de store byer pga. stor forekomst af de meget dårlige patienter og dermed permanent brug for lukkede døre.
Definer en hallucination
En hallucination er et sanseindtryk uden ydre årsag/genstand
Definer en vrangforestilling
En vrangforestilling er en falsk, ukkorigerbar overbevisning - som ikke deles af andre med samme sociokulturelle baggrund
Angiv 3 principielle behandlingsmetoder, der kan anvendes ved behandling af psykiske lidelser
Der nævnes 3 af følgende:
- Psykofarmaka
- Kognitiv terapi
- ECT (Electroschock)
- Miljøterapi
- Fysioterapi
Angiv antal selvmord årligt i Danmark
Der er i dag cirka 630 selvmord om året – tallet i bogen siger dog cirka 700 – det er ok at skrive 600-800 årligt, man har dermed vist at man ved cirka antal.
Beskriv kort ætiologier til skizofreni
Årsagen til skizofreni er endnu ikke klarlagt. Det ligger dog uden for tvivl, at genetiske faktorer har overordentlig stor betydning: Monozygote tvillinger udvikler sygdommen med en konkordans på 50%. Endvidere har adoptationsstudier været med til at underbygge de genetiske faktorers meget store betydning. Det estimeres, at arvelige faktorers betydning for udvikling af sygdommen udgør ca. 75%. De miljømæssige faktorer, som har været nævnt er opvækstvilkår, virusinfektioner (specielt influenzainfektioner i 2. trimester af graviditeten), immunologiske forhold (skizofreni har været nævnt som autoimmun sygdom) og endelig er graviditets- og fødselskomplikationer vist at forekomme hyppigere hos senere skizofrene patienter.
Redegør for klassiske skizofrene symptomer (psykopatologi)
Skizofreni kendetegnes ved fundamentale og karakteristiske forstyrrelser af tænkning og perception (opfattelsesevne)og af inadækvat og affladet affekt. De klassiske skizofrene symptomer udgøres af positive (produktive) symptomer og negative symptomer.
Positive symptomer er symptomer, der aktivt kommer til udtryk hos patienten, fx vrangforestillinger. I modsætning hertil er negative symptomer mangel- eller deficitsymptomer som fx initiativløshed eller social tilbagetrækning. Ikke alle symptomer behøver at være til stede hos den enkelte patient for at diagnosen kan stilles.
Positive symptomer (noget nytilkommet, der er iøjnefaldende og anderledes ift. den raske personlighed):
Hallucinationer. Disse kan forekomme på alle sanser, men klassisk og hyppigst (50%) er hørehallucinationen, hvor specielt kommenterende stemmer (3.persons hørehallucinationer) er karakteristiske. Synshallucinationer ses hos 15% af skizofrene patienter.
Vrangforestillinger forekommer i et sygdomsforløb hos mere end 90% af patienterne. Klassisk er vrangforestillingerne bizarre, dvs. .uladsiggørlige, umulige og kulturelt uacceptable. Forfølgelsesforestillinger er ofte fremtrædende, men megalomane forestillinger forekommer også relativt ofte.
Styringsopleverlser: vrangoplevelse af at blive styret udefra, - ex. Påførte handlinger, følelser eller viljesimpulser.
Tankepåvirkningsoplevelser er ligeledes karakteristiske i form af fx tankeudspredning, -tankepåføring, tankehørlighed eller tanketyveri.
Kataton adfærd: tilstedeværelse af legemlige motoriske symptomer. Enten stivnen (stupor) eller motorisk uro, ofte i form af gentagne stereotype bevægelser.
Negative symptomer (kendetegnet ved det affladet følelsesliv og reduceret social funktion):
Et klassisk negativt symptom er autisme, hvorved forstås en tilbagetrækning fra realiteternes verden til det indre fantasiliv og manglende tankemæssig og emotionel involveren i omgivelserne.
Ambivalens er også et hyppigt negativt symptom, hvorved forstås forekomst af modsatrettede følelser eller tanker på samme tid.
Derudover kan nævnes træghed, sløvhed affektaffladning, initiativløshed, passivitet, ensomhedssøgen, kontaktforringelse, manglende fremdrift eller interesser, tom eller formålsløs adfærd, social tilbagetrækken, sprogfattigdom.
Kognitive forstyrrelser; forstyrret opmærksomhed og nedsat hukommelse er ligeledes klassiske negative symptomer.
Redegør for klassiske maniske symptomer
Klassiske maniske symptomer udgøres af det løftede og/eller irritable stemningsleje. Der ses som regel taletrang, øget taletempo, et væld af associationer, letafledelighed, ukoncentrerbarhed, øget psykomotorisk tempo, nedsat nattesøvn (oftest et af de første symptomer), øget libido, øget socialt kontaktbehov, øget initiativ og foretagsomhed. Pga. de beskrevne kognitive forstyrrelser vil patienten dog sjældent kunne holde koncentrationen længe nok til at fuldføre de enkelte igangsatte projekter. Øget selvfølelse og selvovervurdering ses ofte. Selvovervurderingen kan udvikle sig til megalomane vrangforestillinger (storhedsforestillinger, ’jeg er Gud’). Forekommer megalomane forestillinger er patienten med sikkerhed psykotisk. Patienten kan også huse paranoide forestillinger om f.eks. at være forfulgt grundet sin høje IQ – og klassisk er netop, at patienten har en ”manisk” forklaring på vrangforestillingen, dvs. til en vis grad forståelig givet det eleverede stemningsleje (manikeren oplever sig selvfølgelig forfulgt grundet høj IQ, ekstraordinære evner, smukt udseende, etc.). Manikeren kan have hørehallucinationer, og da er disse klassisk 2. persons hørehallucinationer. I sjældne tilfælde kan den maniske tilstand udvikle sig til en delirøs tilstand, der kræver akut intervention med elektrokonvulsiv terapi (ECT). Efter en overstået manisk fase vil patienten ofte kunne beskrive indre tristhed og kaos trods det ydre præg.
Redegør kort for behandlingen af mani
Behandling af mani er ofte forbundet med megen overtalelse og forklaring, idet patienten ofte vil opleve, at man er ude på at forhindre ham i at have det godt. Behandlingen har til formål at dæmpe og fjerne de maniske symptomer samt modvirke forværring og sociale konsekvenser af sygdommen (disse kan være ret betydelige og pinefulde at se tilbage på for patienten).
Behandlingen består af et eller flere af følgende punkter:
• Antipsykotica
• Lithium
• ECT
• Miljøstrukturering (dvs. f.eks. begrænsning af stimuli, aktiviteter mm. – i akut manisk fase vil dette bl.a. ofte betyde indlæggelse på lukket afdeling uden udgang).
Redegør kort for depressionssygdommens ætiologi
Man kan groft inddele årsagerne til depressionssygdommen i 1) genetiske faktorer og 2) psykosociale/”miljø” faktorer. Både biologiske/genetiske og psykologiske faktorer er involveret i langt de fleste tilfælde af sygdommen. En genetisk ”sårbarhed” gør, at nogle menneske er mere følsomme over for belastende livsomstændigheder og lettere udvikler depression. Såvel genetiske som psykosociale forhold tænkes således, at bidrage til de forstyrrelser i neurotransmission (især noradrenalin og serotonin) og endokrine forhold (især cortisol), som er velkendte ved depressionssygdommen. Personer med visse somatiske sygdomme har øget forekomst af depression, specielt sygdomme der afficerer de basale dele af hjernen (fx Parkinson) samt endokrinologiske sygdomme (fx Cushings sygdom). Dette giver i sig selv fingerpeg om mulige vigtige ætiologiske organstrukturer, samt støtter f.eks. stresshormonet cortisols betydning for depressionssygdommens udvikling.
Det skal endelig nævnes, at visse former for misbrug, især alkohol, kan udløse depressionssygdommen.
Redegør for klassiske depressive symptomer
Depressionssygdommen er først og fremmest karakteriseret ved det forsænkede stemningsleje. Karakteristisk er endvidere træthed, nedsat energi, interessetab, søvn- og appetitforstyrrelser, selvbebrejdelser og skyldfølelse, koncentrations- og hukommelsesbesvær, angst, nedsat libido, ændret psykomotorik (hæmning eller agitation) samt tanker om sygdom og død, der kan udvikle sig til suicidaltanker og –planer.
Forstyrrelser i det autonome nervesystem (angsttilstand) viser sig ved blandt andet mundtørhed, svedtendens og obstipation. Ved svære depressive tilstande kan opstå psykotiske forestillinger, bl.a. i form af hallucinationer og vrangforestillinger.
Det er vigtigt at understrege, at sygdommen - afhængig af sværhedsgrad og det enkelte menneske - kan se forskellig ud (have forskellige symptomer).
Redegør kort for forskellige forløb af depression
Efter den første depression, vil mindre end 50% blive helt raske og aldrig mere få svære depressionssymptomer. Resten vil opleve nye (eller vedvarende) depressionssymptomer i perioder af let grad, i andre perioder af en sådan sværhedsgrad at der er tale om en ny depressionsperiode. Har man haft 2 eller flere depressioner, er risikoen for recidiv over 80%.
(Se endvidere illustration i “Studiecafe - Psykiatri, m. svar)
Redegør kort for alkoholafhngighedssyndromet, alkoholabstinenstilstanden og behandlingen heraf
Alkoholafhængighedssyndrom kendetegnes ved en række adfærdsmæsige, kognitive og fysiologiske fænomener, som syldes gentagen brug af alkohol (ofte mange år). Dette inkluderer et stærkt behov for at indtage alkohol, svækket kontrol over brugen, vedholdende brug trids skadelige konsekvenser, højere prioritet for indtagelse end for andre aktiviteter og forpligtelser, forøget tolerans og fysisk abstinens tilstand.
Generelt gælder, at brug af alkohol har meget højere prioritet for patienten end andre aktiviteter, som tidligere var vigtige. Karakteristisk er også, at trangen til at indtage alkohol (såkaldt craving) er meget stærk.
- En stærk trang, eller følelse af tvang til at indtage alkohol
- - Problemer med at kontrollere adfærd knyttet til indtagelsen; dvs. start / afslutning af drikkeperioden eller den indtagne mængde
- Fysiologisk abstinenser, når brugen er blevet reduceret eller stoppet, som viser sig ved rysten, hjertebanken, svedetur og indre uro.
- Tegn på tolerans dvs. at øgede doser alkohol er nødvendige for at opnå samme effekt som oprindeligt opnåedes ved lavere doser. Derfor kan alkoholafhængige indtage doser, som ville være dødelige for andre
- Den alkoholrelaterede adfærd spiller en mere og mere dominerende rolle, så andre interesser og lign. forsømmes. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol eller på at komme sig efter virkningen
- Fortsat indtagelse på trods af klare tegn på åbenbare skadelige konsekvenser. F.eks. leverskade
Behandling af abstinenser med benzodiazepiner (vitamin-behandling).
Skitserer behandlingsforløb for alkoholmisbrug
Recidivforebyggelse vha. Antabus. Antabus hæmmer enzymet acetaldehyd dehydrogenase og dermed nedbrydning af acetaldehyd til eddikesyre, hvormed acetaldehyd ophobes i kroppen = giftig reaktion.
(Se illustration i “Studiecafe - Psykiatri, m. svar)
- Psykoterapi
- Rehabilitering – tværfagligt samarbejde. Socialrådgiver mm.
