Reaktive erytematøse hudsygdomme

Question 1

Itslearning
En 57 årig mand ses akut i almen praksis, da han over en uges tid har udviklet små røde elementer på underekstremiteterne. Disse elementer forsvinder ikke for tryk. Patienten har let irritation i huden, ellers ingen andre symptomer. Patienten har normalt blodtryk og fodpulse.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
1) Patienten har vaskulitis
2) Patienten har stasedermatitis
3) Patienten akut kontakteksem
4) Patienten har dermatofytid

Answer 1

1) Patienten har vaskulitis

Question 2

Itslearning
66‐årig mand udvikler i løbet af få dage dette symmetrisk fordelte udslæt på underekstremiteter med accentuering på crura. Er subfebril og alment påvirket, har påvist forhøjet Urin‐protein.
Diagnoseforslag?

1) Vasculitis

2) Stasedermatitis

3) Erythema multiforme

4) Erysipelas

Answer 2

1) Vasculitis

Question 3

F23
Hvilket udsagn vedrørende erythema nodosum er korrekt?
1. Hudelementerne ulcererer ofte
2. Darier’s tegn er positivt ved tilstanden
3. Kokardetegning er karakteristisk ved tilstanden
4. Afficerede patienter har ofte ledsagende feber

Answer 3

4. Afficerede patienter har ofte ledsagende feber

Question 4

F23
75 årig mand ses til kontrol i hudafdelingen. Han præsenterer nye hudforandringer, som er spontant opståede. Det ligner ikke det, han tidligere har haft. Han har ingen gener fra forandringerne. Forandringerne har ikke noget med hans primære lidelse at gøre, men hvad er det så?

1. Senil purpura
2. Senile angiomer
3. Pityriasis versicolor
4. Keratosis pilaris

Answer 4

1. Senil purpura

Question 5

F23
Som introduktionslæge ser du en 34-årig kvinde til kontrol i hudambulatoriet 1 uge efter indlæggelse. Det fremgår af journalen, at patienten ved indlæggelsen havde feber og et pletvist udslæt i ansigtet (billede) og lignende på kroppen, som havde varet 1 uge. Man var under indlæggelsen i tvivl om diagnosen og tog biopsi til almindelig histologi og immunfluorescensundersøgelse. Patienten fik det bedre under 3-dages indlæggelsen med prednisolon behandling og spørger til, om hudbiopsien har givet afklaring på diagnosen.
Du læser biopisvaret, hvor der beskrives en normal epidermis. I dermis beskrives diffus neutrofil inflammation. Ingen interfasedermatitis. Ingen spongiose eller subepidermal spaltedannelse. Subcutis er uden tegn på inflammation. Negativ immunfluorescensundersøgelse.

Hvad er diagnosen?
1. Sweets syndrom
2. Diskoid lupus erythematosus
3. Præbulløs pemfigoid
4. Erythema multiforme

Answer 5

1. Sweets syndrom

Question 6

F22
Henoch-Schönleins Purpura (HSP)
Hvilket udsagn vedrørende er korrekt?

1. HSP ses hyppigst hos børn over 10 år og kan ligne urticaria
2. HSP kan optræde efter streptokokinfektion og IgA-immunkompleksaflejringer i karvæggen spiller en rolle
3. HSP viser sig ofte som livedo reticularis og ses hyppigt ved underliggende systemisk lupus erythematosus
4. Afficerer mellemstore kar involverer ofte slimhinderne i øjne og mund

Answer 6

2. HSP kan optræde efter streptokokinfektion og IgA-immunkompleksaflejringer i karvæggen spiller en rolle

Question 7

E22
Du ser en 8-årig pige i almen praksis med et pletvist udslæt på begge crura (billede) samt tilsvarende
hudforandringer nedadtil på abdomen og på nates. Forandringerne er opstået over 2 dage. Pigen klager i tillæg
over mavesmerter.
Du overvejer Henoch-Schönleins Purpura (HSP).
Hvilket udsagn vedrørende HSP er korrekt?

1. HSP afficerer mellemstore blodkar og IgG-immunkompleksaflejringer i karvæggen spiller en rolle
2. HSP kan optræde efter streptokokinfektion og hos ca. halvdelen påvises blod i afføringen
3. HSP rammer oftest børn over 10 år og kan ligne granuloma annulare
4. HSP viser sig ofte med skællende hudforandinger som ikke svinder for tryk og der ses hyppigt affektion
   af slimhinder i øjne og mund

Answer 7

2. HSP kan optræde efter streptokokinfektion og hos ca. halvdelen påvises blod i afføringen

Question 8

F21
En 57 årig mand ses akut I almen praksis, da han over en uges tid har udviklet små røde elementer på underekstremiteterne. Disse elementer forsvinder ikke for tryk. Patienten har let irritation i huden, ellers ingen andre symptomer. Patienten har normalt blodtryk og fodpulse.
(Foto)
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Patienten har vaskulitis
2. Patienten har stasedermatitis
3. Patienten akut kontakteksem
4. Patienten har dermatofytoid reation

Answer 8

1. Patienten har vaskulitis

Note: purpura → tænk vaskulitis. Det er det i det fleste tilfælde.

1: Korrekt
2: Forkert - der er inge hævelse af benene.
3: Forkert - jeg vil forvente papler, pustler, tør hud mm. og ikke purpura. Der er intet i sygehistorien der leder i retning af kontakteksem. Det er også et atypisk lokalisation (ofte hænderne).
4: Forkert - det ville ikke se sådan ud.

Question 9

F21
Hvilken udredning og evt. behandling vil du iværksætte hos patienten fra ovenstående opgave?

1. Udbygger anamnesen i forhold til hvad patienten har haft hudkontakt med – herunder fodtøj
2. Bestiller blod- og urinprøver, samt henviser patienten til hudafdelingen.
3. Tager svampeskrab fra tånegle og tå interstitser mhp. evt. antimykotisk behandling.
4. Bestiller UL af venesystem, samt opstarter gruppe III steroid og kompressionsbind

Answer 9

2. Bestiller blod- og urinprøver, samt henviser patienten til hudafdelingen.

Question 10

F21
Leukocytoklastisk vasculitis kan ses sekundært til en række sygdomme. Hvilken af følgende er IKKE en kendt årsag til vasculitis?

1. Neoplastiske sygdomme
2. Lægemidler
3. Stofskiftelidelser
4. Infektioner

Answer 10

3. Stofskiftelidelser

Question 11

F21
28 årig kvinde kendt med colitis ulcerosa udvikler røde ømme hævelser på anterior side af crura. Pt er træt, har hovedpine, led og muskel smerter. Hudlægen tager en dyb biopsi.
(Foto)
I biopsien finder man?

1) Interfase dermatit
2) Panniculitis
3) Eksem
4) Parakeratose

Answer 11

2) Panniculitis

Question 12

E21
En 16-årig dreng henvises til subakut vurdering af petekkier på benene. Forud for debut af udslæt har patienten haft ondt i halsen og er blevet penicillin behandlet. Afsluttede kuren for tre dage siden. Der er nu tilkommet ledsmerter og mavesmerter. Ingen proteinuri eller hæmaturi.

Hvilket udsagn er korrekt?

1. Man må mistænke penicillinallergi
2. Symptomerne tyder på debut af systemisk lupus erythematosus
3. Diagnosen Henoch-Schönlein’s purpura, som stilles klinisk samt histologisk ved påvisning af IgA-immunkompleksaflejringer i karvæggen
4. Man må mistænke leukocytoklastisk vaskulitis udløst af infektion, hvorfor det ikke kræver aktiv behandling

Answer 12

3. Diagnosen Henoch-Schönlein’s purpura, som stilles klinisk samt histologisk ved påvisning af IgA-immunkompleksaflejringer i karvæggen

Question 13

E21
Hvilket udsagn vedrørende erythema nodosum er IKKE korrekt?

1. Opfattes patofysiologisk som en forsinket type IV-hypersensitivitetsreaktion i subcutis
2. Sygdommen er lokaliseret i epidermis
3. Er en subakut knudeformet inflammation i subcutis (panniculitis)
4. Elementerne ulcererer ikke og efterlader ikke ar

Answer 13

2. Sygdommen er lokaliseret i epidermis

Question 14

E21
En 17-årig pige har over 2 måneder udviklet et pigmenteret netværksagtige udslæt på venstre lår. Der er ikke kløe eller smerter, og huden er normal at mærke på. Hun har under Covid-19 hjemsendelse opholdt sig mest i sin seng med sin laptop-PC

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

1. Nekrobiosis liopidica
2. Lokaliseret sklerodermi
3. Erythema nodosum
4. Erythema ab igne

Answer 14

4. Erythema ab igne

Question 15

F20
Du ser denne 26-årige kvinde i akut modtagelsen, med hudforandringer på begge skinneben og fødder, som hun fortæller, er dukket op af sig selv over 1 uge. Hun er ikke nakke-ryg stiv og hun er afebril og alment upåvirket.

Hvad mistænker du?

1. Det ligner erythema nodosum, som kan være relateret til underliggende sarkoidose
2. Det er mest sandsynligt vasculitis, som kan være reaktivt til bl.a. infektion, lægemidler og underliggende bindevævssygdom
3. Det ser traumatisk ud, og selvpåførte hudlæsioner (patomimi) bør overvejes
4. Du mistænker Sweets syndrom som kan være relateret til infektion

Answer 15

2. Det er mest sandsynligt vasculitis, som kan være reaktivt til bl.a. infektion, lægemidler og underliggende bindevævssygdom

Question 16

F18
4-årig dreng er indlagt med purpura, hæmaturi og abdominalsmerter. Klinikken taler for Henoch Schönlein purpura. Hudbiopsi viser leukocytoklastisk vaskulitis. Hvad er det karakteristiske fund ved direkte immunoflourescensundersøgelse:

1. IgA aflejring i basalmembranzonen.
2. IgA aflejring i dermale kar.
3. IgG aflejring i dermale kar.
4. Intraepidermal intercellulær aflejring af IgA.

Answer 16

2. IgA aflejring i dermale kar

Question 17

E20
En 9-årig pige ses om aftenen hos vagtlægen med pletvist udslæt på benene og på maven og bagdelen. Udslættet er startet i morges. Pigen klager også over mavesmerter. Hun blev i sidste uge behandlet for halsbetændelse hos egen læge med penicillin, kuren blev afsluttet for 3 dage siden.
(Foto)
Hvilket udsagn er mest korrekt?

1. Det ligner Henoch-Schönleins purpura, og pigen bør indlægges til vurdering på børneafdeling
2. Allergisk reaktion på penicillin er sandsynlig, og der bør foretages CAVE registrering. Udslættet må forventes at svinde af sig selv
3. Det er sandsynligvis guttat psoriasis og behandling med gruppe IV steroid bør påbegyndes
4. Det ligner erythema multiforme og behandling med systemisk prednisolon doseret efter barnets vægt bør påbegyndes

Answer 17

1. Det ligner Henoch-Schönleins purpura, og pigen bør indlægges til vurdering på børneafdeling

Question 18

E20
En 15-årig dreng har bemærket dette gradvist indsættende pigmenterede netværksagtige udslæt på venstre lår. Der er ikke kløe eller smerter, og huden er normal at mærke på. Drengen er i øvrigt helt rask, har ikke andre symptomer og tager ingen medicin.
(Foto)
Hvilket tiltag er mest relevant?

1. Udvide anamnesen mhp. evt. varmepåvirkning af hudområdet
2. Akut henvisning til plastikkirurgisk afdeling på mistanke om malignitet
3. Blodprøver mhp. Borrelia serologi
4. Opstart af potent lokalsteroid og subakut henvisning til lokal børneafdeling på mistanke bindevævssygdom

Answer 18

1. Udvide anamnesen mhp. evt. varmepåvirkning af hudområdet

Note: Cutis marmorata får man efter varmepåvirkning i et område, fx computer i skødet. Det kan ligne livedo reticularis som man ser ved kutan leucocytoklastisk vaskulitis og SLE.

Hvorfor så ikke 4’eren? Han er en dreng og ingen andre symptomer.

Question 19

F17
En 57‐årig kvinde udvikler røde, ømme elementer på truncus og ekstremiteter. Hun har feber og blodprøver viser leucocytose. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

1. Præbulløs pemfigoid
2. Erythema nodosum
3. Erythema multiforme
4. Akut febril neutrofil dermatose

Answer 19

4. Akut febril neutrofil dermatose

(sweets)

Question 20

F16
En 9-årig dreng henvises fra børneafdelingen, hvor han var blevet indlagt med petekkier på benene (foto). Han er dog relativt upåvirket uden nakke-ryg-stivhed, afebril.
2 uger tidligere havde han halsbetændelse og blev penicillin-behandlet. Kuren afsluttet før debut af hududslæt.

Den mest sandsynlige diagnose er:

1. Urticariel vasculitis
2. Storkars vasculitis
3. Leukocytoklastisk vasculitis
4. Guttat psoriasis

Answer 20

3. Leukocytoklastisk vasculitis

Note: En vaskulit i de små kar og mere specifikt i de postkapillærer venoler.

• Palpapel purpura
• Plaqes, papler, pustler, noduli, vesikler, bullae.
• Evt. ødem, levedo reticularis, urticarielle elementer, sekundære ulcerationer, nekrose og postinflammatorisk hyperpigmentering.
• Evt. feber, led-og muskelsmerter og kvalme.

Question 21

F16
Patienten (opgaven ovenover - Leukocytoklastisk vasculitis) udvikler de følgende dage hævede og smertefulde led samt mavesmerter. Han er fortsat indlagt på børneafdelingen.

Følgende udsagn er korrekt:

1. Man må mistænke penicillin-allergi, selvom lægemidlet blev seponeret 3 dage før sygdomsdebut.
2. Tyder på Henoch-Schönlein’s purpura, skal starte højdosis Prednisolon for at undgå nyreskade.
3. Drejer sig om Henoch-Schönlein’s purpura, kan evt. bekræftes ved hudstansebiopsi incl. IF (immunfluorescens).
4. Mistanke om Kawasaki syndrom, starter behandling med IVIG og acetylsalicylsyre.

Answer 21

3. Drejer sig om Henoch-Schönlein’s purpura, kan evt. bekræftes ved hudstansebiopsi incl. IF (immunfluorescens).