Proktologi Flashcards

1
Q

Symptomer på analabsces?

A

Gradvis tiltagende smerter
Perianal ømhed
Rødme
Hævelse
Induration af huden
Der kan evt. komme pus afgang –> symptomlindring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
1
Q

Behandling af chron patient med intraabdominal absces?

A

Perkutan dræn
Mapping af sygdomsudbredelse
Sikring af god ernæringstilstand
Motivere for rygeophør
Elektiv tarmresektion efter 4-6 uger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Typer af analabscesser?

A

Perianal - hyppigste og mindst komplicerede
Iskiorektal
Perirektal
Intersfinkterisk og submukøse - sjældne
Hesteskoabsces - inddrager begge foss iskiorektales, kommunikerer bagtil

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Ætiologi og patologi ift. analabscesser?

A

Perianale: infektionsfokus i analhuden – > hudbakterier, laver ikke så tit fistel.
Iskiorektale og intefsfinkteriske –> laver ofte fistler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad skal man mistænke ved recidiverende abscesser?

A

Mb. Chron

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvis man mistænker en iskiorektal absces, hvordan undersøger man så patienten?

A

Det kan være svært at mærke ved rektal eksploration, pt skal i GA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan kan en patient med en Hesteskoabsces se ud?

A

Kan være alment påvirket, evt. med sepsis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan føles en intersfinkterisk og en submukøs absces ved rektal eksploration?

A

Pudeformet fortykkelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke undersøgelser kan man lave ifm. anale abscesser?

A

Anal-UL
MR-skanning
Alle patienter over 40 år bør endoskoperes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Behandling af perianale og iskiorektale abscesser?

A

Perinale og iskiorektale:
- Kirurgisk incision, også ved spontan perforation, herefter skal denne renses. Den lades stå åbent. INGEN AB. Skylning med håndbruser min. 1 dgl. eller efter hvert toiletbesøg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Behandling af intersfinkteriske og submukøse abscesser?

A

Drænage til analkanalen, ved transanal incision.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Behandling af perirektal absces?

A

Drænage til rectum, ved transanal incision

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Definition af analfistel?

A

Falsk åbning mellem det perianale hud område til analkanalen eller rectum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hyppigste årsag til analefistler?

A

Kommer hyppigst efter en operation af den perianale absces, kan dog også forekomme uden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan klassificeres anale fistler?

A

Parks klassifikation
A. Subkutan fistel
B. Intersfinkterisk fistel
C. Transfinkterisk fistel
D. Suprasfinkterisk fistel
E. Rektal fistel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Symptomer på analfistler?

A

Sekretion
Perianal irritation
Kløe
Recidiverende abscesser

16
Q

Hvordan undersøger man en analfistel?

A

Sondering med en metalsonde gennem den ydre fistel åbning, med samtidig palpation af analkanalen.
evt. suppleret med UL eller MR.

17
Q

Hvad er det overordnede behandlingsformål i behandlingen af en anafistel?

A

Man ønsker, at opretholde sfinkterens muskulatur og dennes funktion.

Subkutane eller intersfinkteriske: Lay-open teknik

Komplicerede: fistolutomi, LIFT eller fistelplugs.

18
Q

Hvad er en analfissur?

A

Tenformet revne med blotlægning af muskelfibrene i den interne sfinkter.
Ofte vil der kunne se en ødematøs hudflak - sentinel tag.

19
Q

Hvem har hyppigst analfissur?

A

Børn og yngre mennesker

20
Q

Ætiologi og patogenese af analfissur?

A

Kronisk opstipation og øget sfinktertonus.
Sidder ofte bagtil kl. 6, sjældnere gange kl. 12. Enhver anden placering skal få ens tanker hen på, at det kan være malign eller præmalign årsag.

21
Q

Symptomer og kliniske fund ved en analfissur?

A

Skærende og krampagtige smerter særligt ved defækation og lige efter.
Svie, kløe og stikkende smerter
Soiling i underbuskerne (sekret blandet med afføring)
Blødning - striber på toiletpapir eller afføring.
Sentinel tag

Analfissur kan være sekundært til inflammatoriske tarmsygdomme, veneriske sygdomme eller cancer

22
Q

Behandling af analfissur?

A

De akutte - konservativt
Regulering af obstipation.

Lokal applikation af calciumantagonist (hovedpine - bivirkning)

Botox injektion intersfinkterisk.

Lateral intern sfinkterotomi

Excision af den interne sfinkter.

23
Q

Hæmorider - epidemiologi?

A

45-65 år, hyppigst blandt kvinder, særligt multipara.

24
Q

Hæmorider - ætiologi og patologi?

A

Bindevævet i de analcushions svækkes, hjulpet på vej af bugpresse og passage af hård og knoldet fæces - altså må betragtes som en BV sygdom.

25
Q

Klassifikationen af hæmorider?

A

Golighers klassifikation.

I - Kan erkendes ved endoskopi, prolabrer ikke

II - Prolabere under defækation, reponeres spontant.

III - Skal reponeres manuelt

IV - Kan ikke reponeres.

26
Q

Symptomer på hæmorider?

A

Blødning - blod på toiletpapir, striber, men også som kummesprøjt.

Fornemmelse af ikke at få tømt tarmen ordentligt.

Smerter er ikke et almindeligt symptom, med undtagelse af thrombe eller inkarceration.

27
Q

Behandling af hæmorider?

A

Konservativt med kostfibre.

Ingen hæmoridemidler kan kurer sygdommen.

Minimalt invasiv kirurgi
- Inducere fibrose, fiksere submucosa
- Gummiringsligatur - ambulant uden anæstesi
- Milligan-Morgans hæmoridektomi, Golden standard. obs. komplikationer i form af stenose, og beskadigelse af sfinkser muskulaturen
- Doppler vejledt ligatur af aa. haemorrhoidales

Akut thromboserende skal selvfølgelig også behandles.

28
Q

Analinkontinens, epidemiologi?

A

Overvægt af kvinder >50år med flere vaginale fødsler.

29
Q

Klassifikation af analinkontines?

A

Wexners score

30
Q

Ætiologi og patologi af analinkontinens?

A

Fødselsskader
Kirurgiske beskadigelser
Neurologiske sygdomme

31
Q

Symptomer på analinkontinens?

A

Besvær med at holde på luft
Ufrivillig afgang af større eller mindre mængder af afføring.
Imperativ afføringstrang, kan sammlignes med urge.

32
Q

Undersøgelse af analinkontinens?

A

Sigmoideoskopi - udelukke cancer eller tarmsygdom.
Anal UL - er der skader eller defekter af lukkemuskulaturen.
Rektal eksploration - mærke sfinktertonus.
Rtg (defækografi)

33
Q

Behandling af analinkontinens?

A

Lettere grader: fibertilskud, laksantia ved obstipation, daglig klyx.

Defekter i sfinkter: rekonstruktion

Elektrisk stimulation af sakralnerverne.

Stomi

34
Q

Hvem får rektal prolaps?

A

Ældre og svækkede personer, men kan også ses hos yngre efter stort vægttab.

35
Q

Symptomer på rektal prolaps?

A

Inkontinens

Blødning

Prolaps i forbindelse med fysisk anstrengelse eller ved defækation, og kan reponeres. Sjældent fremme hele tiden.

Varierende længder

Prolapsen kan være forsaget af en tumor!

36
Q

Behandling af rektal prolaps?

A

Delomeres operation - perianal adgang
Altemeiers operation - abdominal adgang.

Ved begge operationer er der en recidivrisiko på 10-20%.