Pedersen (2015) - Misbrug og sociale problemer Flashcards
Hvorfor kan det være vanskeligt at afgøre, hvilke sociale konsekvenser der direkte kan tilskrives misbrug af et rusmiddel?
Fordi de sociale konsekvenser formentlig også skyldes allerede eksisterende problemer, som var til stede, før individet udviklede et misbrug.
Hvad mener de i kapitlet, når de skriver, at de sociale problemer ved misbrug af rusmidler kan anskues lineært, såvel som cirkulært?
Lineært – misbruget skaber sociale konsekvenser. Cirkulært – misbruget forstærker i forvejen eksisterende sociale problemer, som måske også var medvirkende til at misbruget startede.
Hvorfor er det et problem, at de sociale konsekvenser ikke medregnes i kriterierne i ICD-10?
Fordi de sociale konsekvenser ved storforbrug af alkohol og stoffer sædvanligvis kommer meget tidligere end de fysiske og psykiske skader, som er del af kriterierne – dette kan resultere i for sen opdagelse af det skadelige brug/de sociale konsekvenser det har.
Hvordan har klassificeringen af stofbrugsforstyrrelser ændret sig fra DSM-IV til DSM-5?
DSM-5 har kombineret misbrug og afhængighed til én diagnose, da man ikke kan skelne mellem de sociale og psykofysiologiske kriterier. DSM-IV havde førhen én separat diagnose til hver.
Hvad kan diskuteres ift. hvordan ”misbrug” klassificeres i DSM-IV?
Om de overdiagnosticerer og kommer til at problematisere brugsmønstre, som måske i mange kulturer betragtes som ”normalt”. Fx ville danske unges forbrug af alkohol ofte blive betragtet som et misbrug i USA.
Hvad er gennemsnitsalderen for en person, der kommer i alkoholbehandling?
Midt i 40’erne.
Hvad er gennemsnitsalderen for en person, der kommer i stofmisbrugsbehandling?
Under 30.
Hvor mange danskere er afhængige af alkohol, og hvor mange har udviklet et skadeligt brug (ICD-10) jf. en dansk undersøgelse?
160.000 er afhængige, 190.000 har udviklet et skadeligt brug (ICD-10).
Hvor mange børn vokser op i en familie med et alkoholproblem, ifølge Sundhedsstyrelsen?
Cirka 122.000.
Hvad er børn der kommer fra et hjem med alkoholmisbrug/afhængighed i særlig risiko for?
Omsorgssvigt og mangelfuld voksenkontakt, der resulterer i utilstrækkelige udviklingsmuligheder.
Hvor stor en procentdel af de indskrevne med diagnosen skizofreni, havde inden for de seneste 12 måneder haft et misbrug/været afhængige af rusmidler? (Hansen et al., 2000).
52,3% svarende til cirka halvdelen.
Hvilke andre lidelser ses ofte med sameksisterende misbrug/afhængighed af rusmidler blandt indskrevne patienter? – nævn også procentdel indenfor hver af lidelserne.
35,5% af klienter med andre psykotiske forstyrrelser, 36,6% af klienter med affektive forstyrrelser (depression fx) og 57,4% af klienter med andre forstyrrelser.
Hvem udvikler typisk et tidligt storforbrug af cannabis?
De mest psykisk og socialt belastede unge.
Hvilke tre modeller inddrages i teksten til forklaring/forståelse af problemernes tilstedeværelse?
Samfundsorienteret forklaringsmodel (normaliseringshypotesen). Familie-socialiseringsmodel (opdragelsesstilhypotesen). Ungdomssocialiserende model (socialiserings- og selektionshypotesen + gatewayhypotesen).
Hvilken forklaring/forståelse af misbrugsrelaterede problemer bidrager normaliseringshypotesen med?
Brugen af rusmidler bliver betragtet som en normal del af unges liv og kultur, frem for et “egentligt problem”. Det er ikke kun alkoholen/stofferne alene der er normaliseret, men et helt mønster af aktivitet og attituder – et eksempel er unges drukkultur.
Hvilken forklaring/forståelse af misbrugsrelaterede problemer bidrager opdragelsesstilhypotesen med? (to opdragelsesstile)
To typer opdragelsesstile, som kan knyttes til udviklingen af misbrug af rusmidler. ”Den uengagerede opdragelse”, hvor der ses ringe grad af både støtte og kontrol. ”Den demokratiske opdragelse”, hvor der ses lav grad af kontrol, men høj grad af støtte – de unge er mere frie til at teste grænser af.
Hvilken forklaring/forståelse af misbrugsrelaterede problemer bidrager selektions- og socialiseringshypotesen med?
Socialiseringshypotesen fokuserer på påvirkningen fra sociale omgivelser og foreslår at unge begynder at bruge rusmidler, fordi deres vennegruppe også gør det. Selektionshypotesen foreslår at unge vælger venner, der allerede har lignende tilbøjeligheder og interesser som dem selv, inklusive brugen af rusmidler. Processerne kan forstærke hinanden og øge risikoen for misbrug.
Er det socialiseringseffekten eller selektionseffekten der vægter mest ift. at forudsige brugen af rusmidler?
Socialiseringseffekten – dog synes selektionseffekten at være stærkere hos de helt unge.
Hvad refererer ”gateway”-hypotesen til?
Om man ud fra en social forklaringsramme kan argumentere for, at brug af fx cannabis kan føre til brug af andre illegale stoffer. Hypotesen kan ikke afvises, da der ses en vis sammenhæng.
