Partsrettigheder og partsaktindsigt

Question 1

Hvad er forskellen på partshøring og partsaktindsigt?

Answer 1

Myndigheden har pligt til at initiere partshøring, der relaterer sig til undersøgelsesprincippet, mens partsaktindsigt sker på partens opfordring.

Question 2

Hjemmel for partsaktindsigt og partshøring?

Answer 2

FVL Kap 4 og 5 (p19)

Question 3

Hvilke rettigheder har parten under sagens forberedelse?

Answer 3

• ret til at vide, at en sag er under forberedelse
• adgang til relevante oplysninger til grund for kom. Afgørelse
• ret til at udtale sig om oplysninger
• ret til at lade sig repræsentere

Question 4

Hvornår er man part?

Answer 4

Fysisk eller juridisk person med Væsentlig og individuel interesse i sagen

Question 5

Hvem er parter?

Answer 5

Afgørelsens adressater
Klageberettigede (ikke efter speciallovgivning eks. Miljøorg.)
Personer/virksomheder, der berøres direkte el. Forudsætningsvist
Nære pårørende, hvis pågældende ikke selv magter det (børn/døde)
Repræsenterende organisationer

Question 6

Hvor mange parter er der i en sag?

Answer 6

Ubegrænset - antallet kan være stort, når en ubestemt kreds af personer påvirkes

Question 7

Parter kan som udgangspunkt lade sig repræsentere af alle. Hvem er undtaget?

Answer 7

Hvis umyndige, hvis rep. Skader parten eller processen.
Ved nogle sager - eksamen og lægeundersøgelse - kan man ikke lade sig repræsentere.
Repræsentantskab er en grundlæggende ret, og der skal tungtvejende argumenter til for at begrænse den.

Question 8

Hvad er retsvirkningen, hvis repræsentationen unødigt tilsidesættelse?

Answer 8

Der er tale om en garantiforskrift - afgørelsen kan kendes ugyldig.

Question 9

Skal parter udtale sig i sager?

Answer 9

Nej! Det er en ret, ikke en pligt.

Lader man sig ikke høre, kan urigtige oplysninger til partens ugunst stå uimodsagte.

Question 10

Hvad er partshøring/kontradiktion?

Answer 10

Forbundet med undersøgelsesprincippet. Myndigheden er forpligtiget til at give parter mulighed for at besigtige og kommentere oplysninger til dennes ugunst, der har betydning for sagens afgørelse.

Question 11

Partshøring bør foretages, når det er i partens interesse, eller når tvister mellem private parter afgøres. Hvornår skal myndigheden som MINIMUM partshøre (fire nødvendige betingelser)?

Answer 11

1. Hvis parten ikke ved, at myndigheden ligger inde med oplysninger
2. Hvis oplysningerne er til ugunst for parten
3. Oplysningerne er af en faktisk karakter eller ekspertvurderinger
4. Oplysningerne skal have betydning for sagens afgørelse

Question 12

Hvad omhandler retsgrundsætningen om udvidet partshøringspligt?

Answer 12

Kan disciplinære konsekvenser eller afskedigelse komme på tale af andre grunde end økonomiske, skal ansatte høres herom, have ret kvalificering og vide, hvad høringens konsekvenser kan være - garantiforskrift, kan medføre ugyldighed.

Question 13

Hvilke undtagelser er der for myndighedens partshøringspligt? (7 undtagelser)

Answer 13

1. Hvis myndighedens oplysninger er sikre og ukorrigerbare
2. Hvis partshøring medfører overskridelse af tidsfrist, dog værdispringsregel (ofte tager partshøring ikke lang tid)
3. Værdispringsreglen viger, hvis væsentlig int. I overholdelse af tidsfrist - mulighed for midl. Afgørelse.
4. Hvis parten ikke har ret til aktindsigt
5. Ved en ubestemt kreds af personer
6. Hvis lex specialis sikrer formaliseret partshøring
7. Hvis sagen kan genoptages

Question 14

Retsvirkning af tilsidesættelse af pligtig partshøring?

Answer 14

Garantiforskrift - afgørelsen kendes ugyldig (husk at partshøring kun er pligtig, hvor oplysningerne er afgørende for udfaldet)

Question 15

Hvad indebærer oplysningspligten efter persondataloven? Og hvornår indtræder pligten?

Answer 15

Den registrerede skal oplyses om
- dataansvarlige
- formålet med databehandlingen
- andre relevante forhold for at kunne varetage sin interesse
Pligten indtræder ved registreringen.

Question 16

Hvornår er der ikke oplysningspligt efter persondataloven? (3)

Answer 16

1. Når personen kan antages at vide det (hvis det er oplyst på ansøgningsblanketten)
2. Værdispringsregel - væsentlige offentlige eller private interesser
3. Hvis oplysningen er undtaget ved lov

Question 17

Hvad indebærer indsigelsesretten efter persondataloven?

Answer 17

Den registrerede kan til enhver tid gøre indsigelse. Hvis berettiget, skal oplysningerne slettes eller rettes.

Question 18

Hvordan adskiller retten til partsaktindsigt efter FVL sig fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven? (3)

Answer 18

1. Kun for parter i den konkrete sag, og dermed kun i afgørelsessager
2. Færre undtagelser, ligesom tavshedspligt ikke kan komme i vejen for partsaktindsigt
3. Begæres aktindsigt, har det suspensiv virkning for sagens afgørelse og klagefrister

Question 19

Hvad er formålet med retten til partsaktindsigt?

Answer 19

At give parter indsigt i afgørelsens grundlag og mulighed for at rette rigtige oplysninger.

Question 20

Hvilke oplysninger er undtaget retten til partsaktindsigt?

Answer 20

• fortrolige dokumenter
• interne dokumenter
• personlige oplysninger om andre parter
  Undtagelsen gælder kun for de dele af oplysningerne, undtagelsens begrundelse vedrører.

Question 21

Hvad er tidsfristen på svar efter begærede af partsaktindsigt? Og hvilken konsekvens har det at nægte denne?

Answer 21

Fristen er syv dage.

Nægtes berettiget partsaktindsigt inden afgørelsen, har det suspensiv virkning, og afgørelsen kan kendes ugyldig.