Parodontologi Flashcards
Hvad består parodontiet af?
- Gingiva
- PDL
- Rodcement
- Alveolærknoglen
(se billede i flashcards)
Giv en inddeling af oral mukosa:
Oral mukosa deles i:
- Mastikatorisk mukosa
- Lining mukosa/alvolære mukosa.
- Specialiseret mukosa
Beskriv mastikatorisk mukosa:
Består af:
- Gingiva:
- Frie gingiva (frie del)
- Interdentalpapiller
- Fastbundne gingiva (fastbundne del)
- Hårde gane
- Det består af et epitelag og et underliggende lamina propria
- I overkæben er gingiva tykkest i fronten og tyndest i præmolarregionen. (facialt)
- I underkæben er gingiva tykkest i molarregionen og tyndest i fronten. (lingualt)
Den frie gingiva:
- Strækker sig fra den marginale grænse til den frie gingivale rand, der er placeret i samme niveau som emaljecementgrænsen.
- I normale sunde væv er der derfor ingen parodontallomme tilstede 🡪 fordi den marginale gingiva ligger op ad emaljen.
- Efter fuld tanderuption ligger den frie marginale gingiva 1.5-2 mm koronalt for CEJ.
- Fri gingivalrand findes kun hos 30-40% af voksne individer.
Interdentalpapillerne:
- Er pyramideformede i fronten
- Mere affladede posteriort:
- Består af en Vestibular-papil (VP) og en lingual-papil (LP), der adskilles af en col-region (non-keratiniseret epitel)
- Affaldet, fordi disse tænder har kontaktflader og ikke bare punkter
Den fastbundne gingiva:
- Strækker sig apikalt til den alveolære mukosa.
- Er lyserød, mat og lobuleret 🡪 kaldes strippling og ligner appelsinskal
- Dette ses hos 40% af individerne.
- Er bundet fast til den underliggende knogle og cement 🡪 immobil ift. de underliggende væv.
Beskriv alveolær mukosa (løstbundet gingiva/slimhinde)
- Er løs, mørkerødt slimhinde
- Adskiller sig fra gingiva via den mucogingivale linje
- Er mobil ift. de underliggende væv
- Uforhornet flerlaget pladeepitel
Beskriv specialiseret mucosa
Tungens mucosa
Beskriv det orale epitel
Den frie marginale gingivia, koronalt for CEJ, inddeles i:
- oralt epitel –> vender ud mod mundhulen
- Oralt sulcusepitel –> vender ind mod tanden, pochen, uden kontakt til tandoverfalden
- Kontaktepitel –> facilicerer kontakten mellem gingiva og tanden
Det orale epitel er keratiniseret, velorganiseret, flerlaget pladeepitel, og deles op i disse lag:
- Stratum basale (celler der deler sig, da dette er det nydannende lag)
- Stratum spinosum (10-20 lag af store, polyhedrale celler med korte cytoplasmatiske udløbere). Cellerne er tæt forbundet med desmosomer.
- Stratum granulosum
- Stratum corneum (forhorning)
- Pga. manglende kerner i stratum corneum, er det orale epitel ortokeratiniseret.
Epitelceller udgør 90% af cellerne i gingiva: derudover findes:
- Melanocytter (pigmentproducerende). Melanocytter er tilstede hos alle mennesker, selvom der ikke er tegn på pigmentering i munden. Cellerne indeholder melanin granula og har ingen tonofilamenter eller hemidesmosomer.
- Langerhans celler (forsvarsmekansime)
- Merkels celler (sensorisk funktion, bindes med desmosomer)
Inflammatoriske celler
Beskriv den dentogingivale forbindelse:
Forbindelsen mellem tand og gingiva består af både epitel og bindevæv
- Dannes først under tandens eruption
- Når emaljen er færdigdannet –> ameloblasterne producerer en basal lamina + celler fra ydre emaljeepitel lag –> danner reducerede emaljeorgan
- Har sin basalmembran direkte mod emaljen via hemidesmosomer
- Når tanden er brudt frem, dækkes emaljen i det incisale område af kontaktepitel
- Det cervikale område dækkes af ameloblaster + celler fra det ydre lag af det reducerede emaljeorgan –> senere erstattes disse celler af kontaktepitel –> dette epitel er forbundet med det orale epitel og hæfter tanden til gingiva
Beskriv kontaktepitel
- Er tykkest i koronal retning, tyndere mod CEJ
- Der ses kun ”rete pegs” i kontaktepitel, hvis der er inflammation
- I bunden af den gingivale sulcus findes en fri overflade, hvorfra der afstødes celler fra det evigt fornyende kontaktepitel
- Alle celler fra det reducerede emaljeepitel erstattes af kontaktepitel
Beskriv forskellen på oralt sulcus-epitel, oralt epitel og kontaktepitel:
Forskel på oralt sulcus-epitel, oralt epitel og kontaktepitel:
- Cellerne i kontaktepitel er større end det orale epitel ift. vævsvolumen
Intracllulærrummet er større i kontaktepitelet end i det orale epitel ift. vævsvolumen
- Neutrofile granulocytter kan trænge ind
- Antallet af desmosomer er mindre i kontaktepitelet end i det orale epitel
Beskriv gingivale fibre
Cirkulære fibre:
- Ligger i den frie gingiva
- Cirkel omkring tanden
Dentogingivale fibre
- Ligger i cementen af den supraalveolære del af rødderne
- Projekterer ud fra cementen i en vifteform og ind i den frie gingiva
Dentoperiostale fibre
- Ligger i samme område af cementen som de dentogingivale fibre
- Men løber apikalt over den faciale og linguale alveolekam og ind i den fastbundne gingiva
Transseptale fibre
- Går fra den supraalveolære cement til nabotænder
- Ligger i cementen i begge tænder
- Løber lige over den interdentale septum
- Fibrene hæfter ikke kun mellem cement på to tænder, men også fra cement til alveolær knogle.
Parodontal ligament/rodhinden
- Er et rigt vaskulært, cellelulært og specialiseret bindevæv
- Omgiver roden –> danner forbindelse mellem rodcement og lamina dura af alveoleknoglen.
- I koronal retning er PDL i forbindelse med gingivas lamina propria.
- Funktionen
- Fastholde tænderne i deres position i kæbeknoglen og tandens fysiologiske bevægelse
- Modstå tyggekræfterne
- Sensorisk funktion (mechanoreceptorer, tyggekræfter)
PDL består af
- Fibre:
- Kollagene fibre
- Elastiske fibre
- Oxytalan fibre
- Celler
- Fibroblaster
- Osteoblaster og osteoklaster
- Cementoblaster
- Epitheliale celler
- Nerver og kar
- Ruffini-lignende nerveender – mechanoreceptorer – betydning for regulering af tyggebevægelser og -kraft samt mastikatorisk-saliva refleks og taktil sensation
- Frie nerveender – registrering af vævsskadelige stimuli
Hvad omfatter de kollagene fiberbundter i PDL
- Crista alveolaris fibre
- Horisontale fibre
- Oblique/skrå fibre
- Apikal fibre
Beskriv rodcement:
Cementen er specialiseret, mineraliseret bindevæv
Indeholder ikke:Kar: blod- eller lymfekar eller nerver
Undergår ikke fysiologisk remodellering, men aflejres hele livet
Tyndes cervikalt og tykkest apikalt
3 forskellige morfologiske variationer i - CEJ:
- Overlap
- Lige i kontakt
- Eksponeret dentin
Giv en inddeling af rodcement og beskriv kort de forskellige typer
- Acellulær, afibrillær cement
- Acellulær extrincisk fiber cement
- Cellulær, blandet lagdelt cemet
- Cellulær intrinsisk cement
Acellulær, afibrillær cement:
- Findes i den cervikale del af emaljen
Acellulær extrinsic fiber cement:
- Findes koronalt og midtrods på tanden
- Indeholder hovedsageligt Sharpeyske fibre
- Vigtigste opgave: fæstning og ophæng af tanden i alveolen
- Acellulær cement dannes samtidigt med roden og eruptionen under tilstedeværelsens af Hertwigs rodepitelskede
Cellulær blandet, lagdelt cement:
- Findes i den apiakel 1/3 af roden + furkaturer
- Indeholder både intrinsiske og ekstrinsiske fibre + cementocytter
Cellulær intrinsic fiber cement:
- Indeholder resorptionslakuner, intrinsiske fibre og cementocytter
- Cellulær cement dannes efter tanderuptionen og aflejres under hele tandens funktionsperiode.
- En del af cementoblasterne indlejres i lakuner i den mineraliserede cementoid, hvorved de bliver til hvilende cementocytter - disse kommunikerer intercellulært med hinanden og rodoverfladen via cytoplasmatiske udløbere i canaliculi i cementen.
- Via cementocytterne kan nærringstoffer og cellulære affaldsprodukter transporteres igennem cementen, hvorved cementens vitalitet opretholdes.
- Denne type cement findes kun på den intraalveolære del af roden.
Beskriv alevolarknoglen
- Cement, PDL og alveolærknogle –> forbindelsesapparatet
- Hovedopgave:
- Uddele/ligne og resorbere kræftpåvirkninger fra fx mastikationen
- Hovedopgave:
- Funktion: distribuere og resorbere kræfter under mastikation
Består af
- Yderst: Kortikal plade af substantia compacta
- Centralt: spongiøs knogle
- Mod tanden: Lamina dura, som består af bundle bone, der modtager Sharpeyske fibre/parodontale fibre fra cementen
- Periost:
- Yderste grænse
- Tæt pakket med kollagen og osteoblaster
- Endosteum:
- Indre grænse
- Mod knoglemarven
- Nerver og kar: lamina dura perforeres af kar og nerver fra PDL
Beskriv blodforsyningen til parodontiet
Der findes talrige anastomoser mellem kar i knoglen, gingiva og PDL 🡪 svært at nøjagtigt afgøre, hvilket kar forsynet hvilket område
A.a dentales er grene fra enten a. alveolaris inferior eller plexus dentalis superior
A. dentales:
- Alveolær knogle:
- A. dentales afgiver intraseptale arterier i knoglen –> terminale forgreninger kaldes ”Rami perforantes” –> fordi de perforerer lamina dura på vej til PDL
- Helt koronalt dannes anastomoer med arterier i gingiva
- PDL:
- Før A. dentales løber gennem foramen apikale afgives grene til den apikale del af PDL
- Netværk af kar omkring roden
- Mest koronale del løber over den alveolære knogle-crest og ud i gingiva
Gingiva:
- Forsynes af superperiostale terminaler fra forskellige arterier
- A. sublingualis
- A. mentalis
- A. buccalis
- A. facialis
- A. palatinus major
- A. intraorbitalis
- A. posterior superior dentalis
- Superperiostale kar afgiver et subepitehlialt plexus, som danner en kapillærslynge i bindevævet mellem rete-pegs
- Anastomoserer i gingiva med blodkar fra alveolærknoglen og PDL
Dentogingivale plexus:
- Mod tanden, under kontaktepitelet
- Et kar-netværk parallelt med tanden
- Hovedparten er venoler
- Hvis der ses kapillærloops –> usund ginigva
- Ved sund gingiva ses kun et slags netværk, ingen loops
Forklar om lymfekar i parodontiet
Bindevævet i parodontiet er rigt forsynet med lymfekapillær
Formål:
- Dræner overskud af ekstracellulær væske væk fra området
- Filter-effekt og tilsætter lymfocytter til lymfen via cirkulation igennem større lymfekar og lymfeknuder
Lymfe fra parodontiet løbet til (lymfeknuder i hoved og hals-region):
- Lymfenoduli submentales: fra gingiva og incisiver i fronten
- Lymfenoduli cervicales profundi: palatinale gingiva
- Lymfenodulo submandibularis: faciale gingiva i OK, gingiva I UK (minus fronten) og alle tænder (minus incisiver i UK-front og M3)
- Nodulus jugulodigastricus: M3
Beskriv innervationen af parodontiet
- Nervetyper
- Proprioceptorer: berøring
- Mekanoreceptorer: tryk
- Nociceptorer: smerte
- Trofisk centrum: ganglion til N. trigeminus’ endegrene
- Nerverne kommer ind til PDL via perforationerne (Volkmans kanaler)
Rolle:
- N. labialis superior (grene fra N. Infraorbiltalis)
Innerverer den faciale OK gingiva ud for incisiver, hjørnetænder og præmolarer i
- R. Alveolaris superiores posteriores (grene fra n. alv. post. Sup.)
Innerverer faciale ginigva i OK molarer
- N. Palatinus major
Innerverer ganens gingiva ud for incisiverne i OK
- N. Pterygopalatinus
Innerverer palatinale gingiva ud for molarerne
- N. Sublingualis (endegren af n. Lingualis)
Innervere orale gingiva i UK
- N. Mentalis
Innerver faciale gingiva i UK ud for incisiver og hjørnetænder
- N. Buccalis
Innerverer faciale gingiva ud for molarer i UK
–> Tænderne i UK er innerveret af n. alveolaris inferior og tænderne i OK er innerveret af n. alveolaris superior.
Hvad vurderes der til en PA status
Vurdering af:
- Inflammation i de parodontale væv
- BOP (bleeding om probing)
- PPD (probing pocket depth)
- CAL (clinical attachment level)
- Røntgenologisk vurdering af knogleniveauet.
Hvordan vurderes tilstedeværelsen af inflammation i den marginale gingiva
Gingival Index (Löe)
- Undersøges normalt ved sondering, som det foreskrives i Gingival Index (Löe).
- Der anvendes en skala fra 0-3:
0 = ingen visuelle tegn på inflammation
1 = ændring af gingivas farve og struktur
2 = visuelle tegn på inflammation og BOP
= spontan blødningstendens
Plaque Index
- Scorer fra 0-3:
0 = ingen synlig plaque
1 = plaque ved sondering langs margo gingiva
2 = synlig plaque
3 = rigelig synlig plaque
Beskriv hvad der menes med at PA har en multifaktoriel ætiologi
Parodontitis marginalis er en multifaktoriel sygdom og forekomsten og udbredelsen er altså et komplekst samspil mellem genetiske, erhvervede, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorer.
Vanskeliggører vurderingen af sammenhæng mellem en enkelt risikofaktor og tilstanden.
På baggrund af odds-ratio er følgende risikofaktorer for alvorlig PA-fundet:
Non-modificerbare risikofaktorer:
- Alder (ældre) 🡪 akkumulation af sande risikofaktorer i en forlænget periode i livet (systemiske sygdomme, polyfarmaci, comorbitet mm)
- Køn (hankøn har oftere alvorligere PA end kvinder)
- Race/etnicitet (sort)
Miljømæssige, erhvervede og adfærdsmæssige risikofaktorer:
- Specifik mikrobiotia
- Prophyromonas gingivalis, Tranella forsythia, A. a i den subgingivale plaque.
- Rygning
- Systemiske tilstande som diabetes mellitus (særligt ukontrolleret)
- Overvægt
- Osteopeni/osteoporose
- HIV-infektion
- Psykosociale faktorer
- Lav socioøkonomisk og uddannelsesmæssig status
Beskriv mikrobiotaen for PA
Bakterielle kompleks
- Grupperingen af plakbakterierne i komplekser illustrerer relationen med værtsorganismen ved sunde og syge parodontale forhold.
- Bakteriearterne i det røde kompleks observeres hyppigst i dybe pocher.
- Porphyromonas Gingivalis
- Tannella Forsynthia
- T. Denticola
- Samt Aggregatibacter Actinomycetemcomitans
- Det røde kompleks forudgås oftest af bakterier i det orange kompleks.
- Dominans af bakteriearter tilhørende det gule, grønne og violette kompleks er generelt forenelig med parodontal sundhed
- Behandling:
- Antimikrobiel holdning –> fjernelse af subgingivalt plak med eller uden antiseptika eller antibiotika = mest regelmæssige og succesfulde behandling af PA
- Elimination af patogent subgingivalt plak fører til forbedring af den kliniske PA-status
Beskriv rygnings betydning for PA
- Er den største risikofaktor for PA
- Har en effekt på det vaskulære system, cellulære immunrepons, celle-signalerende processer og vævs homeostase og heling
- Skyldes røgens indhold af nikotin, CO og hydrogencyanid –> vasokonstriktoriske –> lokal iskæmi, nedsat inflammatorisk respons og vævsreparation
- Nedsat sårheling skyldes påvirkningen af makrofag og fibroblast-aktivitet
- Rygere har forringede inflammatoriske og immun-respons 🡪 øget påvirkning af PA
- Rygning medfører dysbiotisk biofilm, påvirker bakteriel erhvervelse, kolonisation og aggregation og øget kolonisering af parodontale patogener (P. Gingivalis, Aggregatibacter Actinomycetemcomitans)
- Rygere har øget risiko for udvikling af svær PA, hurtigt progredierende PA og tandtab
- Progressionen af PA kan standses ved sponering af rygningen
- Rygere responderer dårligere på alle behandlinger af PA ift. ikke-rygere
Modificering af værtsbakterier ift. rygning
Flere studier har vist, at rygere ift. ikke-rygere har:
- Dybere pocher og øget antal af dybe pocher
- Større fæstetab og retraktion
- Mere alvelært knoglesvind
- Større tandtab
- Mindre gingivitis og mindre BOP (mindre inflammeret marginalt væv, klinisk lyst lyserødt)
- Flere tænder med furkaturinvolveringer
Der er både bakterielle og værtsrespons forklaringer på, at rygere har mere parodontal sygdom.
- Bakterielle: øget forekomst af p. Gingivalis, t. Forsythia og a. C
- Værtsrespons: dårligere rektruttering af immunoceller, færre kar mv.
Det man skal tænke over er, at rygere som sagt har flere steder med dybe pocher og disse er generelt dybere, hvilket kan være forklaringen på en anderledes mikroflora hos rygere –> dvs. det er ændringer i pochemiljøet sekundært til konsekvensen af rygning.
Rygestop hos PA-patienter - de 5 A’ere
ASK:
- Spørg direkte indtil rygning og rygerens vaner: antal cigaretter dagligt + hvor længe de har røget
ADVICE
- Informer patienten omkring hvad rygning gør ved den orale sundhed
Rådgiv/vejled patienten i, at de skal stoppe med at ryge
ASSESS
- Vurder patientens motivation og ønske om at stoppe
- Hvis patienten ønsker at stoppe 🡪 gå til næste trin ”assist”
- Hvis pt. ikke er klar, giv pt. papirer og information omkring rygestop med hjem + spørg indtil emnet ved de kommende besøg
- Motiver patienten til at stoppe hver gang de kommer
ASSIST
- Udfør en struktureret plan for rygestop hos den motiverede patient
- Bestemt en ”stoppe-dato”
- Motiver patienten til at søge støtte fra familie og venner
- Forklar pt. omkring at bryde vaner og anvende substitutter, fx nikotin-tyggegummi eller sprays
- Gør patienten klart, hvordan pt. skal agere ved ”kriser” og ”når de falder i”
ARRANGE:
- Hold patienten op på rygestoppet: planlæg opfølgende samtaler
- Hjælp evt. pt. med at arrangere professionel rygestopskurser
- Den første uge er mest kritisk, så her er det vigtigt med tæt patientkontakt
De 5 R’ere ved ikke motiverede rygere
- Relevance
- Risks
- Rewards
- Roadblocks
- Repitition
Forklar diabetes´betydning for PA
Stærk association mellem type II diabetes og PA –> stor risikofaktor for PA (ikke så meget for type I)
- Dosis-respons forhold mellem dårlig metabolisk kontrol og sværhedsgrad + progressionen af PA
- Der er dårligere behandlingseffekt ved en patient med ureguleret diabetes
- Behandlingen af PA hos en patient med velreguleret diabetes er samme som pt. der ikke har diabetes
- Der ses mere udtalt vævsdestruktion og flere komplikationer hos patienter med ureguleret diabetes
- Kan skyldes øget koncentration af kataboliske enzymer i gingivalvæsken hos patienter med dårligt reguleret diabetes
HbA1c = hæmoglobin A1c test
- Anvendes til at monitorere pt’s overordnede glykæmiske kontrol
- Måling af glucohæmoglobin niveau –> estimat over gennemsnittet for blodglukoseniveau i de sidste 30-90 dage før testens udførelse
- En guide til de mål, patienten ideelt set bør nå i behandlingen af sin diabetes.
- Langtidsblodsukker (HbA1c) type 1-diabetes: Under 53 mmol/mol 🡪 < 7 %
- Langtidsblodsukker (HbA1c) type 2-diabetes: Under 48 mmol/mol 🡪 < 6,5 %
(under 58 mmol/mol ved hjerte-/karsygdom)
- –> HbA1c niveauet bør også ses ift. patientens sygdomsforløb, og hvor længe pt. har haft diabetes.