KOF Flashcards

Question

Beskriv blodforsyningen til pulpa

Answer 1

- Via apikale foramen kommer arterioler, venoler, lymfekar og et rigt kapillærnet ind i pulpa og lægger sig primært under det subosteoblastiske zone - Kontrol af blodflow - Autonome nervesystem (sympatiske efferente nervefibre) - Inflammation/pulptitis - Frigives proinflammatoriske neuropeptider: Substans P og CGRP 🡪 vasodilation 🡪 øget blodflow til pulpa 🡪 forøget intrapulpalt tryk 🡪 kompression af blodkarrene 🡪 venøse blodkar afklemmes og nenøse flow falder 🡪 ophobning af blod i pulpa 🡪 smertereaktion + ingen blodtilførsel til pulpa 🡪 hypoxi 🡪 pulpanekrose

Answer 2

- Nerver i pulpa - A-delta - C-fibre - Fra n. trigeminus (n. maxillaris og n. alveolaris inferior) - Neuroreceptorene sidder på 1. ordens neuroner 🡪 danner synapse med 2. ordens neuroner via n. trigeminus, som enten er WDR ellr NS (nocispecifikke) 🡪 synapse med 3. ordens neuroner, som ascenderer til somatosensoriske cortex - Afferenterne til pulpa forgrenener sig meget, danner anastomoser, og 2. ordens neuroner konvergerer 🡪 svært at lokalisere tandsmerterne A-delta - Hurtigt ledende, myeliniserede - Lav tærskelværdi - Reagerer på: - Sondering og boring i dentinen - Lufttørring på eksponeret dentin - Mekanisk irritation af pulpa - Udsættelse af hyperosmotiske opløsninger, som fx sucrose - Aktivering af væske i dentintubuli 🡪 stimulering af A-delta fibre i det subodontoblastiske zone 🡪 smerteopfattelse - Smertebillede: jagende, stikkende, hurtigt ledende - Lette at lokalisere, da de løber direkte til thalamus C-fibre - Aktiveres af intens stimuli 🡪 hydrodynamisk aktivering er ikke nok til at aktivere disse fibre - Langsomt ledende, umyeliniserede - Høj tærskelværdi - Polymodale - Aktiveres af alogene kemikalier, intens varme (TRPV1) eller kuldee og mekanisk stimulation - Smertebillede - Dunkende, murrende, langvarige - Spontant opstået - Smerterne varer ved efter stimuli er fjernet - Dominerende ved irreversibel pulptitis, hvor A-delta fibrene er gået til grunde

Answer 3

1. Den neurale teori: - Der findes frie nerveender i dentintubuli 🡪 stimulerer direkte smerte - Ikke sand, fordi der er stor afstand fra de frie nerveender i pulpa til stimulationsstedet (på emaljen) 2. Odontoblastteorien - Odontoblastudløberen påvirkes ved stimuli 🡪 afferente neuroner stimuleres via elektriske og kemiske neuroner - Ikke sand, fordi der ikke er bevis for, at der er synapser mellem udløberen og nerveenderne 3. Den hydrodynamiske teori - Væske i dentintubuli kommer i svinginger ved stimulation 🡪 mekanosensitive receptorer i nerveenderne i det subodontoblastiske plexus aktiveres 🡪 smertefølelse - Accepteret teori

Answer 4

- Aktivering af nociceptorer 🡪 frisættelse af vasodilatorer 🡪 øget blodflow 🡪 neurogen inflammation - Kan ske ved invasion af mikroorganismer, eller ved eksponeret dentin (hypersensitvitet)

Answer 5

Lukkemusklerne - M. Masseter - M. temporalis - M. pterygoideus medialis Åbnemusklerne - M. pterygoideaus lateralis - M. digastrici venter anterior og posterior

Answer 6

- Beskyttelsesmekanisme - Initieres, når der bides sammen på noget hårdt eller bider sammen på eget væv, fx tungen - Refleksen styres af neural inhibering af lukkemusklernes (m. temporalis, m. masseter og m. pterygoideus medialis) kontraktion via aktionspotentialer fra musocale og mechanoreceptorer i PDL 🡪 medfører reflektorisk åbning af munden og kortvarig hæmning af lukkefunktionen

Answer 7

- Okklusion og artikulation - Ansigtets morfologi - Genetiske og udviklingsbestemte afvigelser i vævsstrukturen - Demografiske forhold - Fødeindtagelsen - Perifere faktorer, som er den senesoriske feedback fra receptorer i PDL, slimhinder, muskelfibre og kæbeleddet - Centrale faktorer: stress, smerte, nervøsitet

Answer 8

- Kæbernes størrelse - Alder - Køn - Kæbeleddet og tyggemusklernes funktion - Evt. TMD problemer

Answer 9

- Normal åbning: ca. 50 mm - Forøget: > 60 mm for kvinder, > 65 for mænd - Hypermobil 🡪 kondyllen overskrifder den anteriosuperiore tilhæftning i ledkapslen til os temporale i translationen - Syndromer: Marfan eller Ehler Danlos - Undersøgelse: Beighton score (10 point) - Nedsat < 40 mm - Ofte nedsat ved TMD

Answer 10

- Tygning er et sammenspil af frivillig og reflektorisk aktivitet - Initieres frivilligt i den motoriske cortez, som varetager indledningen af mastikationsprocessen - Via descenderende nervebaner styres rytmen, hastigheden og bidkraften af mastikationen, dog sker der også en reflektorisk betinget styring af tyggeprocessen, som modulerer muskelaktiviteten - Skyldes flere indputs, som samtidigt regulerer, justerer og påvirker tygning, fx ved at korrigere UK position ift. maxillen eller mastikationskraften - Sensoriske inputs via primære trigeminale afferenter styrer kraft og frekvens via CPG, fx fra: - Tyggemusklernes muskeltene - Mechanoreceptorer i PDL og i kæbeleddet - Mucosale receptorer i slimhinderne - Mastikationen består af gentagende cykliske bevægelsesmønstre, som styres af en basisrytme indkodet i hjrnen - Vigtigste faktor i denne basisrytme: CPG (central pattern generator, eller mønstergenerator) i hjernestammen - Afhænger ikke af feedbackmekansimer, men mønstergeneratoren er ikke i stand til selv at styre med hvilken frekvens eller kraft mastikationen skal foretagges - Derfor er CPG afhængig af finjustering via sensoriske input fra muskeltene, mechanoreceptorer i PDL og kæbeleddet. 🡪 dvs. tyggemusklernes cykliske bevægelse er uafhængig, men finjustering ift. frekvens og kraft sker via feedback mekanismer fra senesoriske inputs til CPG - Uden disse sensoriske inputs ville mastikationen være ineffektiv og potentielt farlig pga. for hård okklusion

Answer 11

1. Forbedredelsesfasen - Mønstergeneratoren (CPG) i hjernestammen aktiverer åbnemusklerne via descenderende alfa-motoriske neuroner 🡪 munden åbnes ved at underkæben føres ned via åbnemusklerne (m. pterygoideus lateralis og venter digastrici) - Når munden er tilstrækkelig åben hæmmes CPG åbnemusklerne, og aktiverer i stedet tunge og kind-muskulatur 🡪 føden placeres korrekt mellem kindtændernes okklusalflader 2. Fødekontaktfasen - Lukkemusklerne (m. temporalis, m. masseter, m. pterygoideus medialis) aktiveres - UK føres mod maxillen - Mechanoreceptorer i PDL registerer hårdheden af føden, så den mest korrekte og mest effektive bidkraft anvendes 3. Knusningsfasen - Føden gennembides - Tænderne kommer i kontakt med hinanden - Koordinering af tyggekraft via CPG, PDL og senetene i lukkemusklerne 4. Tandkontaktfasen - Tænderne glider ind i IP 🡪 reflektoriske kontrol af lukkemusklerne via CPG og mechanoreceptorerne i PDL - Når tænderne mødes og føden findeles inaktiveres lukkemusklerne, åbnemusklerne aktiveres og en ny tyggecyklus kan begynde

Answer 12

Muskeltene er et proprioceptivt filament Lokaliseret i tyggemusklernes fibre, hvor de løber parallelt md muskelfibren Opbygning - Består af intrafusale fibre - Er en slags modificeret muskelfiber med måde afferente (alfa9 og efferente (gamma) nervefibre Funktion - Justere mastikationskraften 🡪 tilpasses til ændring i fødebolus under mastikationsprocessen 🡪 dvs. efterhånden som bolus blødgøres, skal muskelkraften justeres - Opretholdelses af UK hvileposition ved kraftige bevægelser med hovedet, fx hop eller løb

Answer 13

- Afferent information registreres via Alfa-fibre (type Ia fibre, hurtigt adapterende) i muskeltenen ved at den elastiske del af muskeltenen strækkes (sensoriske strækreceptorer) 🡪 sender information til den alfamotoriske trigeminus-kerne - Lukkemusklerne kontraheres 🡪 muskeltenen kontraheres ligeledes via efferente neuroner (gammaneuroner) 🡪 muskeltenen forbliver spændt op inde i muskelfibren, selvom denne forkortes 🡪 muskeltenen kan derfor stadig videregive information omkring muskelfiberens længdeforandring i kontraheret tilstand - Denne kontraktion af muskelfibren i lukning + kontraktion af muskeltenen medfører at der konstant er en tilpasning af musklkraften via lukkemusklerne - Kompenserer for ændrede modstand, som gradvis sker, når fødebolus findeles under tyggecyklussen

Answer 14

- Hvileposition af UK bestemmes af visko-elastiske kræfter i den periorale væv - Sker ved at trække UK tilbage i denne position, for at forhindre at UK bevæger sig ved gang og almindelige bevægelser - Ved kraftigere bevægelselser som fx hop og løb er de visko-elastiske kræfter ikke stærke nok 🡪 muskeltenen strækkes 🡪 strækreflekser aktiveres 🡪 medfører hæmning af nedadføringen af UK + kontraktion af lukkemusklerne

Answer 15

Smerteadaptationsmodellen - Persisterende smerte fra et område i kroppen 🡪 generel påvirkning i motorneuronsystemet 🡪 funktionsnedsættelse, idet patienten undgår bestemte bevægelser og fysisk arbejde (tygger fx ikke hård kost) - Nociceptorer påvirker også motorneuronsystemet direkte - Aktivering af nociceptorer 🡪 inhibering af agnoitiske motorneuroner 🡪 antagonist motorneuronerne aktiveres via CPG - Dvs. hos smertepatienter er der er nedsat agnoistisk motorneuron muskeoutput 🡪 medfører nedsat maksimal frivillig kontraktion 🡪 nedsat bevægelighed og hastighed af tyggefunktionen 🡪 er en adaptation mod smerten Ikke en dysfunktion af muskulaturen, fordi det er en beskyttelsesmekansime, for at fremme heling i det smertefilde område (ved at reducere bevægelseshastighed og muskelkontraktion) Den onde cirkel - Muskel-hyperaktivitet kan medføre smerte, muskeltræthed og muskelspasmer - Kroniske muskelsmerter 🡪 smerten i sig selv medførte/vedligeholdte en hyperaktivitet i musklerne i det smertegivende område - Dvs. - Muskelhyperaktivitet kan medføre smerte 🡪 smerte kan medføre forøget tonisk hyperaktivitet i musklerne 🡪 hyperaktiviteten kan medføre smerte (ond cirkel er opstået)

Answer 16

- Ved kronisk smerte, fx myalgi eller myofacial smerte i tyggemusklerne, forsøger kroppen at adaptere til smerten 🡪 aflaster tyggemukslerne Smerteadaptationsmodellen: smerte i en muskel 🡪 reflektorisk inhibition af musklen, mens antagonisten (fx åbnemuskler) fremmes - Inhiberede muskler vil have: - Nedsat maksimal frivillig kontraktion - Nedsat bevægelsesamplitude - Nedsat bevægelseshastighed - 🡪 myalgi i lukkemuskler vil medføre nedsat bidkraft og tyggecyklussen vil være forlænget

Answer 17

1. Nociceptiv smerte 🡪 ”Fysiologisk smerte”, vævsbeskadigelse, A-delta og C-fibre, beskyttelsesmekanisme - Orofacialt er dt n. trigeminus 2. Inflammatoriske smerter 🡪 mekanisk, termisk eller kemisk vævsskade 🡪 spontan smerte, som medfører smertehypersensitivtt (allodyni pg hyperalgesi) 3. Neuropatiske smerter 🡪 smerter forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i nervesystemet Overholder grænser 🡪 udbredelse der svarer til en nerves innervationsområde 4. Funktionelle, kroniske smerter (neuroplastiske smerter) 🡪 smerter uden patofysiologiske årsager, skyldes abnorm forandring i central smerteprocessering

Answer 18

Hypoalgesi/analgesi - Smertefrihed Algesia regio - Føleforstyrrelse, hvor der ses fravær af smerter ved et normalt smertefuldt stimuli Algesia dolerosa regio - Føleforstyrrelse med smerte i et område, der er analgetisk - 🡪 smerte i et bedøvet område Hyperalgesi - Forøget smerte Allodyni - Smerte, fremkaldt af ikke smertefuldt stimuli (non-nociceptiv påvirkning, fx berøring) Meddelt smerte - Smerte fra ét sted, som kan mærket et andet sted i kroppen, fx en anden muskel Paræstesi - Abnorm følelse, fx snurrende eller prikkende Dysæstsi: - Føleforstyrrelse efter nerveskade, hvor det er smertefuldt ved normal berøring

Answer 19

- ”fysiolgisk smerte” 🡪 advarselstegn - Pludselig, hurtigt smerteopfattelse - Tydelig årsag 🡪 direkte aktivering af perifere, primære afferene nociceptorer via skade eller inflammation - Stærk smerte - Lindres effektivt - Kan ledsages af sympatisk nerveaktivitet 🡪 hurtig puls, blodtryksstigning mm - Psykologisk og fysiologisk korttidsstress

Answer 20

- ”uden kendt mening” - Persisterende smerter i mere end 3 mdr over forventelig smerter eller forbundet med en patologisk kronisk proces - Oftest uklar årsag - Smerte persisterer efter kendt årsag er helet - Psykologisk og fysiologisk kronisk/passiv langtidsstress reaktion 🡪 forandring i smertesystemet via central sensibilisering 🡪 tab af endogene inhiberende faktorer, sænkning af tærskelværdier - Opfattes som en sygdom i sig selv 🡪 medføre depression, - håbløshed, afmagt og angst Emotionel påvirkning

Answer 21

4 processer er ansvarlige for at sende smertesignal og signal om potentiel vævsskade til hjernen 1. Transuduktion - Skadeligt/smertefuldt stimuli i periferien 🡪 aktiverer nociceptorer (C-fibre eller alfa-delta) via prostaglandiner eller bradykinin 🡪 aktionspotentialer i de nociceptive fibre fra n. trigeminus via ascenderende ledningsbaner via rygmarven 2. Transmission - Nociceptorerne sender deres sensoriske indput fra det perifere væv ind i rygmarven - Danner 3 synapser undervejs - 1. neuron danner synapse med 2. neuron i trofisk centrum i gl. trigeminale - 2. neuron krydser midtlinjen og går til thalamus, hvor den danner synapse med 3. neuron - 2. neuron er enten NS (specifikke nociceptorer) som kun reagerer på smerter, eller WDR (wide dynamic range fibre) som reagerer på smerte og fysiologiske stimuli i lav intensitet 3. Modulation - Det sensoriske input fra nociceptorerne kan moduleres 🡪 enten forstærkes eller hlmmes i thalamus - Sker via descenderende baner 🡪 påvirker transmissionen mellem 1. og 2. neuron, enten ved at virke fremmende eller hæmmende på smerteopfattelsen 4. Perception 🡪 3. neuron ascenderer til det somatosensoriske cortex i hjernen, hvor smertens intensitet og lokalisation registeres, til amygdala hvor smerten bearbejdes og til det limbiske system, hvor følsesmæssige reaktioner bearbejdes - Signal via 3. neuron fra thalamus til cortex, hvor smertetype, intensitet og lokalisation barbejds

Answer 22

Nociceptorer reagerer på ændret input ved at ændre deres egne egenskaber - Godt, da det medfører, at man kan lære nye ting og spiller en rolle i hukommelsen - Uhensigtsmæssigt ved smerter 🡪 medfører sensibilisering 🡪 permanent ændring af smertesystemet og smerteopfattelsen - Nervesystemet lærer, at der er en smerte, selvom der ikke er vævsbeskadigelse eller patologi Inddeling af sensibilisering - Perifer - Central

Answer 23

- Forøget excitabilitet af de perifere neuroner, 1. neuron, som kan skyldes - Spontan aktivitet i nervecellen (smerte uden stimuli) i 1. neuron, pga. en inflammatorisk suppe omkring neuronet (miljø med Bradykinin og TNF og prostaglandiner) - Sensibiliering medfører - Tærskelværdien sænkes (mindre stimuli skal til for en smerteopfattelse, allodyni) - Kraftigere respons på stimuli (hyperalgesi) - Aktivering af omkringliggende nociceptrer - Kliniske konsekvenser ved perifer sensibilisering - Spontan smerte fra et perifert område - Allodyni: smerte ved non-smertefuld påvirkning (fx palpation af tyggemuskler) - Hyperalgesi: øget følsomhed overfor smertefuldt stimuli 🡪 pt. er hyppigere sværere at hjælpe, sværere at diagnosticere og sværere at smertelindre

Answer 24

Jo længere en smerte varer ved uden behandling 🡪 jo større risiko for at smertetilstanden udvikler sig kronisk, pga. central sensibilisering - Medfører irreversibel ændring i CNS 🡪 medfører spontan aktivitet fra smerteområdet, sænkede tærskelværdier for affyring af et aktionspotentiale (og derved hyppigere affyringer), kraftigere respons på smertesignaler, større receptive felter og den endogene smertelindrende effekt via inhibitoriske interneuroner mistes - Sensibilisering af hjernestammen, thalamus og cortex 🡪 forøget excitatbilitet af 2. og 3. neuron - Ses hos alle, men er typisk for kronisk smertepatienter - Forudgåes af perifer sensibilisering - Ved perifer ses en forøget tilførsel af input til CNS 🡪 medfører funktionelle ændringer i nociceptorerne i CNS - CNS bliver hyperaktivt, vedligeholder smertetilstanden selv efter der er sket opheling af skaden - Ved central sensibilisering sker følgende påvirkninger - Spontan aktivitet - Sænkede tærskler - Kraftigere respons - Større receptive områder - Tab af smerte-hæmningssystemet (modulation) 🡪 øget excitabilitet i de ascenderende ledningsbaner og nociceptive neuroner Kliniske konsekvenser ved central sensibilisering - Persisterende smerter, spontane smerter - Allodyni - Hyperalgesi

Answer 25

- Tilstand af smerte i mundhulen, kæberne og ansigtet - Klassifikation: International Classification og diseases (ICD-11)

Answer 26

Neuralgier - Trigeminusneuraliger - Sekundære neuraligier efter CNS eller perifere læsioner - Akut herpes zoster - Post-herpetis neuralgi Muskoskeletale smerter - Akut/kronisk spændingshovedpine - TMD, temporomandibular dysfunktion - Osteoartriter - Rheumatoid arthrit Øre-næse-mund læsioner - Odontogene smerte - Sinutitis - BMS - Dry socket - Infektioner i kæben Primære hovedpiner - Klassisk migræne - Almindelig migræne - Hortons hovedpine - Postraumatisk hovedpin - Cluster - Temporal arteritis Psykogene - Hallucination - Depression - Hypokondri

Answer 27

- Kvinder oplever hyppigere smerte end mænd - Mænd opfatter dog oftest smerter som mere intense og længerevarende Faktorer, der kan forklare forskellen mellem smerteperceptionen mellem kønnene: - Biologiske faktorer: genetik, kønshormoner, endogen smerteinhibition - Sociokulturelle: etnicitet, alder, kønsroller, familiehistorik - Psykologiske: angst, kognitive faktorer, depression, adfærdsfaktorer Kvinder søger oftere behandling, er mere opmærksom på symptomer Orofaciale smerter med kvindelig dominans - Idiopatiske smerter - Atypiske ansigtssmerter /tandsmerter 🡪 /persisterende idiopatiske orofaciale/dentoalveolræe smerter - BMS - Kronisk spændingshovedpine - TMD - Migræne - Fibromyalgi Orofaciale smerter med mandelig dominas Hortons hovedpine/klyngehovedpine Posttraumatiske hoved- og nakkesmerter Ankyloserende spondylitis

Answer 28

Persisterende smerte medfører, at der sker en hæmning af agonist motorneuronet og fremning af antagonist neuronerne 🡪 ved persisterende smerte se nedsat bidkraft, samt nedsatte, irreguler og langsommere tyggefunktion.

Answer 29

TMD = temporomandibulær dysfunktoin 🡪 fejlfunktion eller smertetilstand i kæbeled, tyggemuskler eller omkringliggende strukturer - Fælles for TMD - Orofaciale smerter - Hæmmet tygge/kæbefunktion - 5-10% har TMD 🡪 hyppigste orofaciale smertetilstand

Answer 30

Gruppe I --> Muskeltilstande (smertediagnoser) - Myalgi - Lokal myalgi - Myofacial smerte - Myofacial smerte med meddelt smerte Gruppe II - kæbeledslidelser - Arthralgi (smertediagnose) - Discus displacering med reduktion - Discus displacering med reduktion med intermitterende låsning - Discus displacering uden reduktion med nedsat gabeevne - Discus displacering uden reduktion uden nedsat gabeevne - Degenerativ ledlidelse (artritits) - Subluxation Gruppe III - hovedpiner

Answer 31

- Malokklusion er ikke årsagen til TMD (som man antog tidligere) - TMD symptomer: smerte, træthed, ubehag, nedsat funktion - Bidfunktions symptomer: problemer med tygning, okklusion og afbidning Multifaktoriel sygdom!!!

Answer 32

Meget sandsynlige - Køn (østrogen øger risikoen) - Genetik - Kroniske smertetilstande andre steder i kroppen, fx fibromyalsi - Emotionelt: depression, angst, stress Mulige - Parafunktioner, muskelhyperaktivitet - Alder - Hypermobilitet - Negativ holdning til helbredet - Traume i kæberegionen - Malokklusion - Anterior åbent bid - Unilateralt krydsbid - Horisontalt overbid (> 6 mm) - Mere end 6 manglende posterior tænder

Answer 33

1. Allodyni 2. Smerter i kæbeled/tyggemuskler 3. Nedsat gabeevne 4. Ledlyde Smerter fra kæbeled - Innerveres af n. mandibularis, indeholder C- og A-deltafibre - Inflammation i led kan medføre perifer sensibilisering Smerter fra tyggemusklerne - Diagnostisk: palpation (standartiseret) 🡪 ved tvivl: diagnostisk blokade Nedsat gabeevne - Normal: 50-65 mm - Nedsat < 40 mm - Ledsmerter 🡪 nedsat gabeevne reflektorisk pga. smerte-adaptation

Answer 34

RDC/TMD 🡪 standartiseret undersøgelse 🡪 to systemet/akser - Akse I: klinisk undersøgelse og efterfølgende kliniske diagnoser - Akse II: TMD-smerternes påvirkning ift. psykisk og psykosocial tilstand Akse I - Undersøgelsesskema - Systemisk gennemgang - Pt. udpeger orofaciale smertes lokalisation - Incisale relationer - Underkæbes bevægelse og smerter - Åbning - Laterotrusion - Protrusion - Kæbelyde - Kæbelåsninger - Palpation af tyggemuskler Akse II - Spørgeskemaer - Smertetegning - MPQ - Chronic pain scale - Patient health questionaire 15 - PHQ 9 - GAD 7 Supplement: - VAS - Oral behavior - Jaw function limitations scale - PHQ 4 - Søvnapnø: STOP-BANG, Epworth, Berlin questionaire - Hypermobilitet: breighton-score 10

Answer 35

1. Anamnese 2. Subjektiv undersøglese 3. Objektiv undersøgelse 4. Diagnostik 5. Behandlingsplan Anamnese 1. Hovedklage 2. Specifik anamnese - Udløsende årsag - Hvor, hvornår, hvordan - Lokalisering af symptomer - VAS-scala - Smertemønster: tegn døgntimer - Triggger/lindring - Associerende symptomer - Tidligere behandling og effekt af denne 3. Medicinsk anamnese - Tidligere sygdomme - Sygdomme i familien - Tidligere behandlinger og operationer - Traumer - Medicinforbrug - Allergier - Misbrug af alkohol, medicin mm 4. Odontologisk anamnese - Parafunktioner - Tidligere lidelser, behandlinger mm 5. Psykosocial anamnese - Sociale og adfærdsmæssige forhold - Psykisk tilstand - Livsstil - Arbejdsforhold Subjektiv undersøgelse - spørgeskemaer Objektiv undersøgelse - DC/TMD - Mobilitetstest - Skulder, nakke og hals - Klinisk undersøgelse af mundhulen og okklusionsforhold Supplerende undersøgelser - Røntgen - CT/MR - Arthroskopi Diagnostik - Systemisk indsamling af alt data - ”Diagnose træet”

Answer 36

- Myalgi 🡪 smerte i 1 muskel - Smerter i store tyggemuskler ved palpation 🡪 velkendt smerte - Forværrelse af smerter under funktion - Myofacial smerte 🡪 smerte andre steder end stimulationsområdet, indenfor samme muskel - Myofaical smerter med meddelt smerte 🡪 smerter udenfor anatomiske struktur - Tryk 1 kg i 5 sekunder for vurdering af meddelt smerte Kan være associeret med nedsat gabeevne (< 40 mm) og maksimal assisteret gabning > 5 mm end smertefri gabning Risikofaktorer - Kønshormoner (østrogen) - Bruxisme - Miljø - Stress - Parafunktioner - Emotionelle faktorer - Søvn - Komorbide forhold 🡪 kroniske hovedpiner Behandling Fysiurgisk: - Stabiliseringsskinne (placebo) - Fysioterapiøvelser - Stræk af kæbemuskler - Varmebehandling - Massage - Jogging med UK - Afspænding af UK - Nakke-skulder massage Psykologisk: - Øget egenomsorg - Information, oplysning, rådgivning og vejledning omkring sygdommen - Nedsætte risikofaktorer - Stress, bruxsime, spændinger mm - Smertehåndteringsteknikker Farmakologisk: - NSAID eller paracetamol i fast dosis over en periode - Næste trin: lavdosis TCA

Answer 37

1. Tidlig fase: reciprokt knæk, ingen smerte, normal gabeevne 2. Tidlig/intermediær: få episoder med smerte ømhed i leddet, høje knæk, evt. låsning af kæbeleddet 3. Intermediær fase: mange episoder med smerte, hovedpine, låsninger, funktionsnedsættelse 4. Sen fase: krepitition, nedsat bevægelighed

Answer 38

Patofysiologisk: - Discus displaceres anterior på kondyllen - Bi- eller unilateralt - Tidligt: åbnebevægelsen kan være ujævn + klik i åbnefasen - Discus ligger foran kondyllen i IP 🡪 kondyl og discus bevæges samtidigt i starten 🡪 når pt. gaber op, hopper kondyl over den posterior del af discus - Klik i lukkebevægelsen - Kondyl og discus følges ad intil kort før IP 🡪 kondyl glider op på posterior del af discus igen 🡪 klik - Ingen smerter - Normal gabeevne Diagnostisk kriterie for DC/TMD - Historie - Mindst 1: - TMD lyde ved kæbevægelse indenfor 30 dage - Pt. fortæller om lyde under undersøgelsen - Undersøglse: - Klik ved palpation både åbning og lukning Behandling - Information til pt. at klik ikke er farligt - Fysioterapiøvelser - Retruderet gabeøvelser - Lige gabeøvelse - Styrketræning

Answer 39

Patofysiologi - Akut begrænset gabeevne < 40 mm - Discus ligger foran processes kondylaris i hele åbne og lukkebevægelsen - Kondyllen kan ikke hoppe forbi posterior del af discus - Asymmetrisk 🡪 UK slår ud til den side, hvor discus er låst Diagnostisk kriterie - Historie - mindst 1: - Kæbeledslyse ved bevægelse inden for 30 dage - Pt. fortæller om lyde under undersøgelsen OG - Låsning af kæbe med reduceret åbning indenfor 30 dage - Undersøgelse - Klik ved palpation i åbne eller lukning Behandling - Akutfase forsøges reponering - Forhindre sammenbid via flad stabiliseringsskinne - Skånekost - Smertestillende

Answer 40

Patofysiologi - Permanent displacering af discus - Akut begrænset gabeevne (< 35 mm) - Ukorrigeret deviation mod syge side - Fravær af kæbelyd (da discus permanent er displaceret anterior) - Smertefuldt, da kondyllen artikulrer på det retrodiscale område Diagnostiske kriterier - Historie - begge skal være positive - Kæben har været låst, så munden ikke kunne åbnes helt - Begrænset åbning til at påvirke spisning - Undersøgelse - Max. Assisteret gabning + VOB < 40 mm - Ingen kæbelyde Behandling - Genetablere orale funktion 🡪 reponering forsøges - Information og vejledning - Mobilisering ved gradvist at øge gabeevnen - Fysioterpi - Gabeøvelser: retruderet, gabe lige, varmeterapi, maximal åbning, passivt træk - Farmakologisk - Smertestillende

Answer 41

Patofysiologi - Når gabeevne og bevægelighed normaliseres igen efter periode med reduceret gabning og/eller kliklyde - Permanent discus displacering 🡪 kæbeleddet har moduleret og adapteret sig til displaceringen Diagnostisk kriterie - Pt. oplyser, at der tidligere har været nedsat gabeevne - Maksimal gabeevne > 40 mm - Ingen smerter eller gener

Answer 42

Patogenese - Kæbeleddet udsættes for konstante påvirkninger og traumer, som regenereres eller adapteres til - Hvis påvirkningerne overstiger regenerationsevnen, fx pga. inflammation i leddet eller aldring 🡪 tab af ledbrusk 🡪 degenerative, irreversible forandringer - Der kan ske knogledeformering - 🡪 Eosioner og sklerotisering, kapselskrumpning, sunovitis og muskelatrofi i den berørte side Symptomer: - Smerte fra kæbeled kan lokaliseres i ører og kinder - Smertejag ved bevægelse - Murrende/borende smerter ved hvile - Gabeevnen nedsættes reflektorisk: - Pga. reflektorisk påvirkning af motorneuronerne til lukkemusklerne (beskyttelsesmekanisme, øget EMG i antagonisterne) - Kæbelyde: krepitation Risikofaktorer - Stigende alder - Genetik - Discus displacering - Traume Klassificering: - Periarthritis (synovitis) - Arthralgi 🡪 kæbeledssmerter - Artritis 🡪 leddegigt, inflammatorisk degenerativ lidelse - Atrose 🡪 slidgigt

Answer 43

- Inflammation i det omkringliggende væv om kæbeleddet - Reversibel - Belastningslidelse - Ingen lyde - Normal gabeevne - Normal okklusion - Funktions og hvilesmerter - Palpationsømhed Behandling - Information - Varmebehandling - Stabiliseringsskinne

Answer 44

Kæbeledssmerter Symptomer - Smerter i kæbeleddet - Forværring ved funktion - Smerte ved palpation Diagnostisk kriterie - Smerte i kæben, temporalis region, foran øret eller inde i øret OG - Smerte udløst af funktion - Velkendt smerte ved palpation af lateral pole eller ved gabebevægelser - Ingen kæbeledslyse Behandling - Information og rådgivning, observation - Kæbeøvelser - Øge fysisk aktivitet af mastikatoriske muskler 🡪 reducere smertestimuli

Answer 45

🡪 Inflammationstilstand i leddet pga. degeneration af ledkomponenter 🡪 leddegigt Patofysiologi - Skyldes autoimmun sygdom - Vedvarende betændelsestilstand Inddeling - Akut: bilaterale hvilesmerter, nedsat mobilitet og erosion i kæbeleddet - Kronisk: funktionssmerter, krepitiation, nedsat mobilitet Symptomer - Bilateral - Kapselømhed - Krepitation - Smerter: - Jagende, borrende, funktions og hvilesmerter, moderat til svær - Nedsat gabeevne - Evt. anterior bidåbning - Evt. hævelse, rødme, varme (akut fase) Rgt - Ossøse forandringer - Erosioner - Nedbrudt brusk - Nedbrudt knoglevæv i kondyllerne - Afladet processus condylaris og tuberculus articulare Diagnostiske kriterier - Historie: - Artralgi OG - Hævelse, rødme, varme foran øret ELLER okklusale forandringer - Undersøgelse - Artralgi OG - Tilstedeværelse af ødem, rødme og varme over kæbeleddet ELLER reduktion i okklusale kontakter Behandling - Information og observation - Kontakte læge - Stoppe aktive sygdom 🡪 glucocortikoid injektion i kæbeleddet - Smertebehandling: NSAID - Akutfase: aflastning - Kronisk fase: øvelser og varmebehandling

Answer 46

Patofysiologi - Discus er slidt igennem - Ledbrusken er delvist eller helt slidt igennem - Ledfladerne er affladet - Erosioner - Sklerotisering Symptomer - Nedsat gabeevne - Muskelømhed - Krepition, evt. tidligere knæk - Smerter - Moderate - Jagende, broende - Ofte unilateral Diagnostiske kriterier - Historie - TMJ lyde ved undersøgelse og indenfor 30 dage - Undersøgelse - Krepitation 3 faser - Aktiv smertegivende: - Smerter i hvilke og funktion - Nedsat gabeevne - Nedsat mobilitet - 9-12 mdr - Helende fase: - Formindskelses i symptomerne - Øget gabeevne, stadig nedsat - Funktionssmerter, men ingen hvilesmerter - Krepitation - Helet, inaktiv fase - Få eller ingen symptomer - Stabil tilstand - Krepitation - Affladning og sklerotisering på ledoverflader Behandling - Information og observation - Smertestillende: - NSAID i 3 uger + paracetamol - Varmebehandling

Answer 47

Formål - Kurativ: urealistisk, da den præcise ætiologi og patofysiologiske mekanismer ikke kendes - Palliativ: lindre symptomer - Det er realistisk at lindre TMD-smertepatienters smerte, inflammation, forbedre muskelfunktionen, bevægeligheden osv., hvorfor man forbedrer de psykosociale forhold for patienten.

Answer 48

Behandlingsprincipper - Altid mindst invasiv 🡪 konventionel behandling - Kontrol efter 1 uge 🡪 kontrollere complicane og motivation - Herefter kontrol efter 4 uger og 8 uger 3 overordnede behandlingsprincipper: - Fysiologisk, fysioterapi, stabiliseringsskine, TENS, akupunktur - Farmakologisk - Psykologisk

Answer 49

- Varmebehandling - Øger muskeltemperatur 🡪 vasodilation 🡪 metabolisme og blodflow øges 🡪 fjernelse af affaldsstoffer, fremmer ilttilførselsen 🡪 heling fremmes, inflammation hæmmes 🡪 nedsat nocieptive input (pga. inflammatoriske suppe nedsættes) 🡪 smertelindrende - Kulde behandling - Kun ved akutte smerter og inflammation - Aktiverer endogen smerteinhibition via aktivering af kuldereceptorer (CMR1) - Fysioterapi - TENS - Myofacial TMD, artralgi og perifere neurogene smerter - Elektrisk nervestimulation 🡪 lindrer smerten via stimulering af A-beta fibre (berøringsfibre) 🡪 C-fibre hæmning 🡪 endogent smertelindrende system aktiveres - Grindcare - Ved bruxisme - Bideskinner - Supplement for andre behandlinger - Kan aflaste muskler og kæbeled 🡪 placebo - Typer - RFS - Blød skinne (aflaster, nedsætter tandpress) - Sjoldskinne (hypermobilitet i kæbeled) - Snorkeskinner

Answer 50

Anvendes som kombinationsbehandling med fysiologiske behandlingsmuligheder - Altid begynde med paracetamol ved lette til moderste smerter - Moderate smerter og inflammation anvendes NSAID Hyppigst anvende præparater - Paracetamol - NSAID - TCA (kroniske smerter) - Antiepileptika (trigeminus neuralgi) - Injektioner i kæbeled - Diagnostisk blokade - Hyaluronsyreinjektion som smøremiddel - Steoridinjektioner ved artritis

Answer 51

- Information omkring tilstanden 🡪 ikke farligt - Dæmpe angst og bekymringer - Rådgivning ang. stresshåndtering, angsthåndtering, og øget egenomsorg - Rådgivning om orale uvaner og søvnmønster

Answer 52

Definition: Nervesmerter. - Smerter initeret eller forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i nervesystemet.

Answer 53

- Nervetraume (deafferentation eller amputation, vaskulær kompression, knoglefraktur, kirurgi osv.) - Neurologisk sygdom, fx mutilpe sklerose - Infektion, fx posthepetisk

Answer 54

- Ingen synlig vævsbeskadigelse - Forsinket udvikling af smerterne 🡪 opstår et stykke tid efter nervebeskadigelsen - Dvs. sensorisk føleforstyrrelse = med det samme (bedøvelsen er ikke holdt op med at virke) - Neuropatisk smerte = efter ca. 3-6 mdr. - Smerte i et område med nedsat sensibilitet = klassisk tegn - Central sensibilisering - Allodyni - Hyperalgesi - Eftersensationer 🡪 brændende, stikkende smerter

Answer 55

- Baseret på symptomer og anamnese - Objektiv undersøgelse - Mapping: - Vatpind = allodyni - Priktest = hyperalgesi 🡪 holder øje med, om denne mapping ændrer sig

Answer 56

Post traumatisk neuropatisk smerte (anaesthesia dolorosa) - Smerter i mere end 3 mdr - Mekanisk, termisk, radiologisk eller kemisk påvirkning - Fx pulpektomi, overinstrumentering ved endo, kir eller EX - Krydser ikke midtlinjen Postterapeutisk neuralgi - Skyldes akut herpes zoster reaktivering - Helvedes ild (latent i n. trigeminus) - Trigeminal = smerter i ganen, afficierer alle tre grene, allodyni Idiopatisk neuralgi (eksklusions diagnoser) - Persisterende idiopatisk dentoalveolær smerte - Dunkende smerter i tand - Ingen patologi - Persisterende idiopatisk orofacial smerte - Burning mouth syndrome Trigeminus neuralgi

Answer 57

Neuropatisk = smerter der opstår pga. skade på primære afferente neuroner, nociceptorer - Opstår i det neuropatiske system, ikke nociceptiv - Transmission af smerte er normal, men der er skade på det somatosensotrisk system - Skal behandles med CNS-farmaka, fx TCA, SNRI Nociceptiv smerte = nocicpetiv smerte er en advarsels-signal, direkte påvirkning af det nociceptive system - Kan behandles med smertestillende

Answer 58

- Palliativ 🡪 smertelindring - Ingen invasive indgreb! - Information, vejledning og rådgivning til pt. - Smertestillende farmaka: - Opioider 🡪 aktiverer endogene smerteinhiberende system pga. opioidreceptorer på nociceptorerne 🡪 ofte tramadol, svagt opioid - TCA 🡪 blokerer reuptake af serotonin og noradrenalin i synapsen, som frigivs af smertemodulerende systemer 🡪 hæmmer nociceptorer - Antiepileptika, fx Gabapentin, Pregabalin 🡪 blokerer sensation af sensoriske neuroner - Natriumionkanal-antagonister: Carbamazepin, NSAIDer

Answer 59

Orofacial neuropatisk tilstand - Klassificeres som hovedpine Ætiologi - 80% pga. arteries kompression af n. trigeminus - Demyelinisering kan være årsag til intense smertejag - Ikke traumatisk betinget 🡪 ikke tandlægens skyld Symptomer - Ansigt og hovedsmerter - Kortvarige, anfaldvise (paryxmal), pludselige prikkende smerter (”elektrisk shock smerter” ) - Smerterne er lokaliseret i innervationsorådet af minimum én af n. trigeminus grene - Unilateralt - Spontan eller trigger: - Kulde, sammenbid i den side mm Diagnosticering - Smerteanfald af sekunders varighed - Voldsomme unilaterale smertejag i innervationsområdet af minimum én trigeminus gren - Smerten er lokaliseret i hud eller slimhinde - Triggerpunkter - Refraktær periode: - Lige efter smertejaget, kan man godt trykke på triggerområdet, uden at der kommer smerte Behandling - Information til patienten omkring tilstanden - Henvisning til neurolog eller egen læge Farmaka: - Carbamazepin/ Oxacarbaxzepin (krampestillende + analgetisk effekt) - 🡪 hvis pt. oplever bedring ved denne behandling, skal der ikke foretages en MR-scanning, fordi så er man sikker på, at man har stillet den korrekte diagnose - Phenotoin, antiepileptika 🡪 OBS på gingivale hyperplasier - Baclofen, muskelrelaksantia Kirurgi: - Mikrovaskulær dekompression

Answer 60

Definition: - Daglig eller natlig parafunktion - Omfatter: tandpres, -gnidning og tandskæren. - Repitativ, ufrivillig kontraktion i tyggemusklerne Opdeling - Vågnenbruxisme (anstrengelse og følelsesmæssige påvirkninger) - Søvn-bruxisme Ætiologi - Ikke helt klarlagt - Overvejende reguleret af CNS - 3 grupper af faktorer, som medfører risiko for udvikling af bruxisme 1. Psykosociale forhold: stress, angst, nervøsitet 2. Fysiologiske/biologiske forhold: genetik, neuotransimmerstoffer, ”restless legs” 3. Exogene faktorer: kaffe, rygning, euforiserende stoffer, polyfarmaxi Diagnosticering Direkte: - Undersøgelser med EMG, EKG og EEG, fx Grindcare Indirekte: - Anamnese: spørge pt. omkring tandskæren, spørge partner, vågner de med ømme muskler, tænder eller hovedpine - Kliniske undersøgelser: attritionsgrad, slimhinder (linea alba), palpation af tyggemuskler (myalgi,hypertrofi) Behandling Ingen evidens for behandlingen 🡪 baseret på klinisk erfaring Trin: 1. Information, rådgivning og vejledning - Nedsætte stress, gøre pt. opmærksom på uvane (særligt vågen) 2. Bideskinner: - Stabiliseringsskinne: anvendes ved patienter med tandslid, så yderligere slid hindres. - Hvis der også er symptomer som spændingshovedpine, ledsmerter, muskelsmerter osv. kan andre behandlingsalternativer anvendes eller suppleres: - Fysioterapi: øvelser mod spændte muskler 3. Biofeedback: Grindcare 4. Farmakologi - Sedativa - Anxiolytika (clonazepam)

Answer 61

0 = ingen slid 1 = synligt emaljeslid, slidfacetter 2 = synligt sled med eksponering af dentin (dentinøer) og tab af klinisk kronehøjde 3 = tab af kronehøjde mellem 1/3 og 2/3 og emalje kant 4 = tab af kronehøjde over 2/3A

Answer 62

- Hård akrylskinne (stabiliseringsskinne) - Blød bidskinne - Skjoldskinne - Snorkeskinne - RFS-skinne - NTI-skinne

Answer 63

- Til OK - Anvendes om nattem - Virkningsmekanisme - Aflaster ømme muskler og led - Hindrer yderligere tandslid ved bruxisme - Indikationer - Myofacial TMD - Discus displacering med reduktion + smerter - Osteoarthritis som aflastningsskinne - Bruxisme

Answer 64

- Til UK - Virkningsmekansime = støddæmper, aflaster kæbeled - Indikationer - Tandpres - Kæber i vækst - HO og fuldt betandet UK

Answer 65

- OK i hård akryl Indikationer: - Hypermobilitet - Discus displacering med reduktion + evt. låsning og smerter

Answer 66

- Virkningsmekanisme: - Holder UK protruderet, så luftvejene åbnes og tungen trækkes frem - Spørgeskema til udredning - Berlin questionaire - Eqworth questionaire - Indikationer - Snorken, så pt. eller partner forstyrres - Søvnapnø - Fordele - Mere anerkendt blandt pt. ift. CPAP - Skinne er mindre effektiv, men lettere for pt. at håndtere og acceptere - Bivirkninger - Milde og forbigående: overdreven salivation, mundtørhed, ubehag i kæber, muskelsmerter, stive kæbeled, skal finde okklusionen igen om morgenen - Langsitede: ændret okklusion

Answer 67

- Formål: fastlægge ny IP - Oftest både OK og UK - Anvendes hele døgnet - Indikation - Anterior discus displacering med reduktion + evt. låsninger, smerter og hvor knækket ikke elimineres af stabiliserings- eller skjoldskinne

Answer 68

- Indikationer - Bruxisme og tandpres - Matrice, som kun dækker OK incisiver 🡪 suprakontakt 🡪 negativ feedback nociceptivt til UK 🡪 lukkemusklers overdrevet aktivtet hæmmes 🡪 bruxisme nedsættes - Bivirkninger - Elongering af posterior tænder - Lille 🡪 kan synkes eller aspireres under søvn! - Mulig mobilitet af incisiver

Answer 69

- Perisistenrende ideopatisk facial smerte - Perisistenrende ideopatisk dentoalveolær smerte - BMS - Konstant unilateral facial smerte med anfald

Answer 70

- Eksklusions diagnose - Sjælden - Ingen patologi, som kan forklare smerten 🡪 smerten er sygdom i sig selv - Konstant smerte, diffust lokaliseret, moderat intensitet, dumpe, brændende, trykkende - Varighed mere end 3 mdr - Psykisk belastning er hyppigt

Answer 71

- Information - Fraråd yderligere invasiv behandling - Henvisning til specialister: kæbelir, neurolog, smerteklinik, IOOS - Farmakologisk behandling - TCA; Gabapentin, Opioider, Carbamazepin - Kognetik behandling

Answer 72

- spændingshovedpine - Artrogen hovedpine - Migræne - Klyngehovedpine

Answer 73

1. Systemiske symptomer (feber, vægttab, svimmelhed) 🡪 tumor eller infektioner 2. Sekundære risikofaktorer (HIV, kræft, immunosuppresion) 🡪 kræft eller infektioner 3. Neurologiske symptomer og abdominale sygdomme - Forvirrede, trætte, bytter om på ord eller kan ikke udtale ord 🡪 hovedtraume, øget intrakranielt tryk mm 4. Ældre, som har pludselig opstået hovedpine 🡪 hjerneblødning 5. Previous hovedpine historie - Hvis patientens hovedpine ændrer sig meget, får fx kvalme og opkast - Hvis hovedpinen ændrer sig, når de lægger sig 🡪 forøget ICT - Hvis hovedpinen ændrer sig, når de står op 🡪 kiara malformation 🡪 hjernen synker ned i basis 6. Papiledema - Øget interkranielt tryk 7. Hævede lymfeknuder 🡪 neoplasi, infektion, autoimmunsygdom 8. Sensoriske eller motoriske forandringer i trigeminus, facialis 🡪 intracraniel tryk, nerveskader 9. Asymmetri i ansigtet 🡪 neoplasi, rheumatoid arthritis

Answer 74

Årsag; Primære: - Spændingshovedpine - Migræne - Hortons hovedpine - TCA (trigeminal autonomisk cephalagias) Sekundære: - Traume - Hjernetumor - Vaskulære lidelser - Intrakranielle lidelser - Neuralgier - Mm Varighed Akut: - Blødninger i hjernen - Subarachnoidal blødning - Meningitis Episodisk - Migræne - Spændingshovedpine Kronisk - Spændingshovedpine (mere end 180 dage om året) - Medicinoverforbrug

Answer 75

Anamnese - Debut: hvor, hvornår? - Varighed - Smerteintensitet (VAS) - Karakteristika - Lokalisation - Ledsagefænomener - Medicinforbrug - Andre sygdomme - Familiær disposition - Psykiske faktorer - Bekymring, angst, frygt mm Undersøgelsesteknikker - VAS-skala (hvordan er smerten i intensitet) - MPQ (skema, der karakteriserer smerten) - Palpation af tygge og nakkemuskler - Priktest og sensorisk test - Hovedpinedagbog

Answer 76

Smertekarakteristika - Strammende, pressende, trykkende 🡪 som et bånd omkring tindingen - Mild til moderat smerte - Bilateral - Forværres ikke af fysisk anstrengelse - Ingen kvalme Diagnostiske krav (mindst 10 tidligere hovedpiner skal opfylde dette): - Antal dage med hovedpine er mellem 1-14 dage pr. mdr - Kan ikke relateres til traume - Minimum 2 af følgende - Pressende, strammende smerter (ikke pulserende) - Mild til moderat - Bilateral - Ingen forværring ved fysisk anstrengelse Behandling - Patientuddannelse - Undgå trigger: stress, koffein, alkohol, medicin - Mild analgetika - Massage og afspænding

Answer 77

Hovedpine i minimum 15 dage pr. mdr i minimum 6 mdr Smertekarakteristiska: - Strammende, pressende, trykkende 🡪 som et bånd omkring tindingen - Mild til moderat smerte - Bilateral - Forværres ikke af fysisk anstrengelse - Ingen kvalme Behandling Patientuddannelse - Undgå trigger: stress, koffein, alkohol, medicin - Mild analgetika - Massage og afspænding + Farmaka: TCA, fysioterapi i nakke, skulder, hals og kæber, psykologisk behandling med stress-håndtering, hovedpineskole

Answer 78

- Ætiologi: trigeminal vaskulær sygdom eller neurologisk 🡪 formentlig kombination - Inddeling - Hemicrania simplex (uden aura) - Hemicrania classica (med aura)

Answer 79

- Anfald: 4-72 timer - Smertekarakteristika - Unilateral - Dunkende - Moderat til svær - Forværres af almindelig fysisk aktivitet - Forbundet med kvalme og opkast - Lys og lydfølsom Diagnostiske kriterier Minimum 5 anfald, der opfylder følgende krav - Varighed i 4-72 timer - Minimum 2 af følgende - Unilateralt - Pulserende - Moderat til stærk - Forværres ved fysisk aktivitet - Mindst 1 af følgende - Kvalme/opkast - Lydfølsomhed - Lysfølsomhed

Answer 80

Migræne med neurologiske symptomer - Udvikler sig over 5-20 minutter - Varer mere end 60 minutter - Aura-symptomer kommer først 🡪 derefter migræne, kvalme og lydfølsomhed indenfor 1 time efter aura opstår - 🡪 aura er forvarsel om hovedpinen - Oftest visuel aura (synsforstyrrelser) Diagnostiske kriterier Minimum 2 anfald, som opfylder 3-4 krav - 1 eller flere aurasymptomer - Mindst 1 aurasymptom, som udvilker sig over mere end 4 minutter - Ingen aura, som varer mere end 60 minutter - Hovedpinen kommer indenfor 60 minutter af aura - Hovedpine kan ikke tilskrives traume

Answer 81

- Prodrome (timer eller dage optil anfald) - (evt. aura): sensorisk eller motorisk påvirkning (4-60 minutter inden hovedpine) - Hovedpine (4-72 timer) - Posthovedpine (24-48 timer efter)

Answer 82

Psykologiske og personrelaterede - Stress - Stærke følelsesmæssige påvirkninger - Menstruation - Søvn - Faste Substanser - Smertestillende, hyppig brug - Koffein - Østrogen - Mad, drikke og rygning - Sollys, eller ændringer i vejret - Fysisk udmattelse

Answer 83

Patientrådgivning og vejledning til at undgå trigger Farmakologisk - Anfaldmedicin: - NSAID, paracetamol - Triptaner (sumatriptan) 🡪 standser neurogen inflammation i de intrakranielle kar (obs på mundtørhed) - Forebyggende - Betablokkere: propranol, metroprolol 🡪 nedsætter blodtrykket - Calciumkanal-blokkere: verapamil (obs gingivale hyperplasier) - TCA, Amitryptolin (Obs adrenalin) - Fysioterapi - Psykolog

Answer 84

- Klyngehovedpine - Paroxymal hemicrania - SUNA - Hemicrania continua Fællestræk: unilaterale og har autonome ledsagersymtomer

Answer 85

Closter, Hortons hovedpine - Anfald varende mellem 15-180 minutter - Enkelte anfald til flere anfald pr. dag i perioder af uger op til mdr. 🡪 derefter flere mdr. uden anfald 🡪 deraf navnet ”klynge”, fordi det kommer i klynger - Unilateralt - Kraftige smerter bag et øje - Ledsagersymptomer, fx - Rødme, irritation af øjet - Forstoppelse af næseblod - Svedsekretion i ansigtet - Indsnævning af pupil - Hævelse af øjenlåg eller øjenkrog - Næseblod Behandling Farmakologisk - Triptaner - Gabapentin - Ilt ved anfald - Calciumantagonister - Antiinflammatoriske midler, NSAID

Answer 86

- Stærk hovedpine i regio temporalis Ætiologi - Inflammation i karvægge 🡪 arteritis Smertebillede - Unilateral - Dunkende - Stikkende - Mild til moderat Karakteristisk - Smerte om morgenen 🡪 bevægelse i løbet af dagen fjerner smerterne 🡪 vaskulært symptom og ikke muskulært, da det forværres ved funktion Obj. Undersøgelse - Palpation af temporalis-resion 🡪 prominent, bugtet, meget spændt forstørret temporalisarterie Behandling - Semiakut 🡪 henvis til hospital - Kortikoid-steroid behandling, Prednison - Biopsi af arterie skal tages samme dag!

Answer 87

- Hovedpinetype, der ses hos patienter, der i forvejen lider af en anden type af hovedpine (fx migræne og klyngehovedpine), hvormed der tages for meget medicin i forsøget på at dulme hovedpinen - Hovedpinen er der mere eller mindre hele tiden, hvor anfaldende kan blive kraftigere og længerevarende - Oftest mest hovedpine om morgenen Karakteristika: - Alm. smertestillende medicin (panodil, NSAID) i mere end 15 dage pr. måned - Anfaldsmedicin: triptaner, opioider mere end 10 dage pr. måned - Kombinationsmedicin, treo, kodimagnyl i mere end 10 dage pr. måned HUSK: - Som hovedregel må der ikke tages mere medicin end 2 dage om ugen = 9 dage om måneden Behandling - Medicin seponering - Diagnose bekræftes ved, at der ses forbedring indenfor 2 mdr

Answer 88

Søvnstadier: - REM-søvn - ”rapid eye movement” - Aktiv eller paradoksal søvn - NREM - ”non rapid eye movement” - Inddeles yderligere i: - Let søvn: stadie 1 + 2 (slow wave sleep) - Dyb søvn (stadie 3 + 4 (deltasøvn) - Restorativ søvn

Answer 89

- Nogle neuropeptider påvirker både søvn og smertemodulation/perception, fx - Serotonin, Opioider, GABA, prostaglandiner - Kroniske smertepatienter 🡪 sover dårligere 🡪 mere smerte 🡪 sover dårligere (ond cirkel) 🡪 mere smerte pga. hyperalgetisk effekt - Dette skyldes i høj grad, at der sker en afbrydelse i patienternes restituitive søvn (den dybe søvn, NREM) - Desuden vil disse patienter også være mere uoplagte, hvilket kan have en psykisk påvirkning på deres smerteopfattelse 🡪 de vil have en negativ tilgang og indstilling til smerterne. - Når man er træt, udmattet og uoplagt, kan ens smerter opleves forværrede pga. et manglende overskud.

Answer 90

- Søvnløshed (svært ved at falde i søvn, vågner mange gange i løbet af natten 🡪 oftest kronisk smertepatienter) - Søvnapnø - Hypersomi - Søvnrelaterede parafunktioner: bruxisme

Answer 91

- Definition: gentagende respirationsstop under søvn - Første symptom: snorken - Årsag - Ikke tilstrækkelig luftvolumen igennem trachea pga. nedsat muskeltonus i svælget og tungen ryger tilbage i halsen 🡪 nedsat intkoncentration i blodet 🡪 hjernen alarmeres 🡪 musklerne stimuleres 🡪 svælget åbnes 🡪 luftpassage genoprettes (ofte med høj, kraftig snorken) 🡪 pt. vågner, men registerer det ikke altid (forstyrret søvn) Ætiologi - Øvervægt - Forstørrede mandler og polypper - Makroglossi - Mallampati: dvs. hvor meget tungen fylder ift. svælget og hvordan er luftpassagen - Hævede slimhinder - Skæv septum Konsekvenser af OSA - Træthed - Kan falde i søvn ved stillesiddende aktivteter - Morgenhovedpine - Nedsat energi - Øget irritabilitet - Ubehandlet: kardiovaskulær belasting 🡪 hypertension, type II diabetes Diagnostisk - STOP-BANG, Epworth sleep scale og Berlin quesionaire - Henvisning til søvnklinik eller egen læge - BMI - Snorken - Halsens diameter - Antal respirationsstop - Søvnkvalitet Behandling - Snorkeskinne 🡪 krav - Middel til moderat søvnapnø (score 1-30) - BMI under 30 - Ingen kæbeledsproblemer