KOF Flashcards
Beskriv KOF-diagnoser
- Arthalgi = smerter i kæbeled
- Artritits = inflammation i kæbeled (leddegigt)
- Arthrose = slidgigt I kæbeled
- Atrofia musculi = muskelhenfald
- Cephalgia myogenica = spændingshovedpine
- Dislocatio discis articulartionis temporomandibularis = discus forskyldning med låsning
- Subluxatio disci articulationis temporomandibularis = discusforskydning med korrektion
- Myalgia = muskelsmerter
- Dolores faciei myogenici = myofacial smerte
Beskriv overordnet omkring saliva
- Produceres 0,5-1,5 L saliva pr. dag
- Indeholder 99% vand, og 1% tørstof: organiske og uorganiske forbindelser
- Hypoton ift. plasma
3 store spytkirtler 🡪 90% af salivaproduktionen
- Gl. parotis = serøs (innervation: n. glossopharyngeus)
- Gl. submandibularis = seromukøs (innervation: n. facialis)
- Gl. sublingualis = mukoserøs (innervation: n. facialis)
10% af de små spytkirtler (submukøst, kinder, læber og gane)
- Meget få procent kommer fra gingivalvæske, mikroorganismer og madrester
Angiv sekretionsrater for normalværdier og hyposalivation
Normal
- Ustimuleret: 0,3-0,5 ml/min
- Stimuleret: 1 - 1,5 ml/min
Hyposalivation
- Ustimuleret: < 0,1 ml/min
- Stimuleret: < 0,7 ml/min
Beskriv salivas funktioner
Beskyttende:
- Mekanisk rensing
- Clearance af mad og mikroorganismer
- Smøring: tale, tygge, synke
- Buffersystemer: tandmineralisering (protein, bikarbonat og fosfatsystemerne)
- Antimikrobiel effekt
- Opretholdelse af sund oral mikrobiota
Fordøjelse
- Dannelse af madbolus (muciner)
- Tygning og synkning
- Initial fordøjelse: amylase, lipase og protease
- Smag
Beskriv blodforsyning og innervation af salivaproduktion
Blodforsyning
- Salivavæske kommer fra plasma og interstielvæsken, hvorfor rigelig blodforsyning er essentiel
- Portåresystem
- Reguleres af autonome nervesystem:
- Sympaticus: kontraktion af blodkar 🡪 medfører mukøs saliva og nedsat flow
- Paracympaticus: dilation af kar 🡪 serøs saliva + øget flow
Innervation
- Refleksbaner, som medfører kontrol af salivasekretionen
- Refleksbanerne er unilaterale
- Skelnes mellem bevidste og ubevidste reflekser
- Parotis innervereres af n. glossopharyngeus
- Glandula submandibularis + lingualis: n. facialis
Redegør for refleksbuer/baner til salivasekretionen
Ubevidste refleksbuer til salivasekretion
3 overordnede refleksbaner ift. ubevidst salivasekretion
1. Mastikatoriske salivarefleks
- Input fra mechanoreceptorer i PDL, muskeltene fra tyggemusklerne og nociceptorer i mundhulen 🡪 ledes langs n. trigeminus til salviatoriske kerne i hjernestammen 🡪 øger salivasekretion
2. Gustatoriske salivarefleks
- Sensoriske input fra kemoreceptorer i smagsløgene på tungen, ganen, tonsillerne, epiglottis, pharynxvæggen og oesophagus 🡪 ledes langs n. facialis, glossopharyngeus og vagus 🡪 salivatoriske kerne i hjernestammen 🡪 sender signeal (aktionspotentialer) til spytkirtlerne
3. Autonom kontrol
- Acethylcholin (parasympaticus) og noradrenalin (sympaticus) frigives ved påvirkning i synapsen
Bevidste refleksbaner til salivasekretion
- Programmeres i højere centre i hjernen
- Tidligere smagsoplevelser, tanken om mad eller synet af mad 🡪 øger salivasekretionen
- Frygt, følelsesmæssig tilstande, angst, depression 🡪 nedsat salivasekretion
Redegør for oral clearance
Definition ”Tidsrummet, der bruges på at fjerne substans fra mundhulen”
- Skyldes primært:
- Synkning
- Salivas skyldende effekt
- Funktion:
- Beskyttende effekt af det orale væv
- Fx fjernelse af syren ved indtagelse af sukker
- Oral clearance afhænger af:
- Salivas flow-rate
- Volumen af saliva i mundhulen før og efter synkning
Salivaflow (stimuleret og ustimuleret)
- Residualvolumen af saliva = 0,8 ml tilbage efter synkning
- Tærskelværdi for synkning = 1,1 ml (reflektorisk synkning indtræder=
- Stof kommer ind i mundhulen 🡪 produktion af saliva øges (flowrate øges 🡪 stimuleret salivaflow) 🡪 opnås tærskelværdien 🡪 synkning 🡪 substansen fjernes fra mundhulen
- Ved lille nok mængde af substans tilbage 🡪 overgår salivaflow til ustimuleret salivaflow
- Ustimuleret salivaflow er meget essentiel for den orale clearance
- Når det ustimulerede salivflow er mindre en 0,2 mL/min, så vil den tid det tager, at ”cleare” mundhulen for fx sukkerstoffer, været markant øget og det giver en øget cariesrisiko 🡪 pt. som lider af nedsat ustimuleret salivflow oftere vil have en højere cariestendens
Beskriv bufferkapacitet
- Salivas bufferkapacitet er essentiel for vedligeholdelse/opretholdelse af salivas pH-værdi ved indtagelse af sukker og syreholdige fødevarer
- Normal pH værdi i saliva = 6-7,5
- Fald i pH til 5,5 (kritisk pH) 🡪 hyrdoxylapatitkrystaller opløses fra emaljen 🡪 carieslæsion
3 buffersystemer
- Bikarbonatsystemet
- Hovedsystemet
- Øget salivflow 🡪 øget mængde bikarbonat (H2CO3)
- Ustimuleret: 50%, stimuleret: 90%
- Carbon-anhydrasen omdanner CO2 og H2O til bikarbonat
- Fosfatsystemet
- Øget salivflow 🡪 nedsat mængde fosfat
- Vigtig ved ustimuleret salivaflow, 50%
- Proteinsystemet
- Bred spektre af proteiner, som har bufferkapacitet
Beskriv salivas mætning ift. hydroxylappatit
- Fysiologiske forhold, dvs. pH omkring 7 🡪 emaljen er uopløselig, fordi saliva er overmættet ift. HA (Ca10(PO4)6(OH)2
- Ved kritisk pH = 5,5 🡪 Saliva bliver undermættet ift. HA 🡪 emaljens HA opløses indtil ligevægt opnås
- Calculus 🡪 saliva er overmættet ift. HA 🡪 udfældning
Beskriv lokalisering og funktion af det gustikatoriske system
Tungeryggen –> Specialiseret slimhinde
Funktion: mastikatorisk, tale, sensorisk (smag
Beskriv smagssystemets organisering
- Perifere smagsorgan = smagsløget, som indeholder kemoreceptorer
4 typer af papiller:
- Papillae fungiformis: anterior på tungeryggen, 1-10 smagsløg pr. papil, omkring 200 stk.
- Papillae foliatae: tungens siderande, 200-2000 smagsløg pr. papil
- Papillae Vallatae: bag V-formet fure, 200 smagsløg pr. papil, 10 stk. ind, har von Ebners Kirtler
- Ekstralinguale smagsløg: i ganen, pharynx, larynx, epiglottis
Angiv de 5 smage
- Sur: Udløses af H+ (stærk stimuli til salivaproduktion)
- Salt: Natriumionkanal
- Sød: sukrose (G-protein koblet receptor)
- Bitter
- Umami
Beskriv den sensoriske signalvej for smagssansen
Opløsning af smagsstof i fødebolle via saliva 🡪 binder sig til smagsreceptorer i smagsløg (kemoreceptorer) 🡪 aktionspotentiale af gustikatoriske nervefibre 🡪 3. neuroner 🡪 til smagscentret i cortex cerebri i parietallappen
Beskriv kontrollen af synkning
- Styres af kontrolcentre i hjernestammen
- Styrer synkning, tygning og vejrtrækning
- Involverede strukturer: trigeminale, faciale, vagale, hypoglossale nuclei
Kontrol af synkning:
- Delvis frivillig og reflektorisk
- Frivillig synkning: descenderende baner fra højere hjernecentre
- Reflektorisk synkning: initieres af sensorisk input fra mechanoreceptorer i pharynx (tærskelværdi på ca. 1,1 ml)
- Orale fase igangsættes via bevidstheden via motoriske cortex 🡪 resten forløber via reflekser og initieres af receptorstimuli i oropharynx
- Reflektoriske del styres af Mønstergeneratoren i formatio recticularis i hjernestammen
Beskrive faser i synkning
- Orale forbedredende fase (bevidst/styres med viljen)
- Føden tygges 🡪 munden lukkes 🡪 dannelse af undertryk 🡪 bolus skubbes via kinder og tunge bagud mod pharynx - Pharyngeale fase
- Mekanoreceptorer i blød gane og
pharynx får kontakt med bolus 🡪 signaler via n. vagus og glossopharyngeus til nucleus Ambiguus i synkecentret 🡪 reflektorisk aktivering af muskler i gane og svælg 🡪 bløde gane løftes, så næsehulen lukkes, glottis lukker af for trachea, epiglossit vipper larynxindgangen bagover 🡪 skaber passage for bolus mens respiration hæmmes 🡪 slutteligt åbnes den pharyno-oesophygale sphincter til spiserøret - Oesophegale fase
- Bolus føres via peristaltiske bevægelser ned til ventriklen
Beskriv dysfagi (definition, årsager, typer)
Subjektiv følelse af synkebesvær
Årsager
- Bolus stopper undervejs i spiserøret
- Kan skyldes læsioner i pharynx, spiserøret eller tilstødende organer pga. cancer eller operation
- Funktionelle sygdomme: parkinson, multiple sklerose, hjerneskade
Typer
- Præ-oesophygeale type:
-Skyldes ofte neurologiske og m uskulære sygdomme, som påvirker skeletmuskulatur
- Pt. oplever opgylpning
- Oesophygeale type
- Pt. har svært ved at få føden helt ned igennem spiserøret
- Væske kan synkes uden besvær
- Skyldes: obstruktive sygdomme, fx cancer eller motoriske sygdomme
Angiv stimuli der kan medføre aktivering af opkastningsrefleksen
- Distension af ventrikel (overspisning)
- Irritation af ventrikelslimhinde
- Mekanisk stimulation af bløde gane eller posterior del af pharynx, ganebuerne eller tungens basis
- Farmaka: alkohol, kemoterapi, narkose
- Søsyge, køresyge mm
- Infektion og sygdom
- Graviditet
- Emotionelle forstyrrelser: anoreksi, bulimi
- Syn- og lugte indtryk
Beskriv de 3 stadier af opkast
- Kvalme 🡪 tab af muskeltonus i glat muskulatur i ventriklen
- Gylpning/opkastfornemmelse
- Spasme-agtige muskeltrækninger og vejrtrækningsbevægelser
- Signal sendes til opkastcenteret i hjernetammen 🡪 aktivering af anterior abdominale muskler og kontraktion af konstriktormuskler i pharynx og inspiratoriske muskler i brystet og diafragma
- Emnesis (opkast)
- Ejektionsfasen
- Sker, når gastro-oesophegale sphincter afslappes og kontraktion af diafragma og abdominale muskler
Beskriv kort hvad grundlæggende mekanosensation indebærer
- Tryk
- Berøring
- Vibration
- Kilden
Beskriv kort den orale mekanoreception
- Specialiserede receptorer = mekanoreceptorer
- Information og feedback ved orofaciale motoriske funktioner, som tygning, tale, fyldninger der er for høje, berøring, proteser som trykker mm
Beskriv inddelingen af mekanoreceptorer
Se billede på side 41
4 typer:
Inddeles ift. 2 ting
- Adaptationsevne
- Hurtigt adapterende: RA I og RA II
- Langsomt adapterende: SA I og SA II
- Størrelsen på deres receptive fields
- Små
- Store
- De fleste receptorer har små, velafgrænsede receptive områder
- Ingen eller få RA-II (Pacini)
- SA I = ”on / off” respons
- Mest fintfølende områder af kroppen (små, velafgrænsede)
- Læber
- Tunge
Redegør for de parodontale mekenoreceptorer
- Forskellige typer af Ruffini (SA II)
- Cellelegmer i ggl. Trigeminale og Mesencephalicus
- Aktivering afhænger af:
- Type af receptor
- Placering af receptor
- Påvirkningens intensitet
- Hver tands PDL:
- 200 mekanoreceptorer
- Jo mere distalt 🡪 jo færre receptorer
- Langsomt adapterende
- Afferenterne opfanger signaler fra tryk på tanden 🡪 taktil sans, essentiel for okklusionen og finmotorik
- Aktivering 🡪 stimulere salivaflow
Receptorer i PDL
- Nociceptorer: alfa-delta og C-fibre (smerte-ledende)
- Mechanoreceptorer (Ruffinilignende ender)
- Hurtigt ledende
- Tykke
- Myeliniserede A-Beta-fibre (lav tærskelværdi) 🡪 trnsporterer information til CNS, trigeminale
Formål med mechanoreceptorerne i PDL
- Regulerer den mastikatoriske kraft
- Mærke, når man har bidt igennem føde 🡪 stopper tyggefunktionen
- Taktile sans
- Tilpasser tyggefunktionen efter fødes konsistens
- Beskytter tanden ved hårdt sammenbid (negativ feedback, inhiberer lukkemusklerne, reflektorisk åbning)
- Stimulere salivaflow
- Hjælper tænder med at blive guided ind i korrekt IP
🡪 tandssæt med få tandkontakter aktiverer færre mekanoreceptorer 🡪 nedsat tyggekraft
Mekanoreceptorer og proteser
- Pt. med proteser 🡪 samme tyggekraft hele tiden, fordi de ikke har PDL-receptorer som tilpasser den taktile sans
Redegør for orale termoreceptorer
5 typer
- VR1-receptorer: reagere på temperaturer over 41 grader, og på varme fødevarer som capsaicin i chilli
- VRL-1 receptorer: reagerer på temperaturer over 50 grader + capsaicin
- CMR1 receptorer: reagerer på kolde temperaturer og på kolde fødevarer som menthol
- Lavtærskel termoreceptorer (kulde og varmefibre)
- Højtærskel thermoreceptorer 🡪 reagerer på temperaturer, som kan medføre vævsskader
- Er alle let myeliniserede A-beta-fibre eller umyeliniserede C-fibre
- Receptorerne er ionotrope (kanaler), men de kan også aktiveres via et ligandsystem
- Fx Capsaicin kan binde sig til de varmefølsomme thermoreceptorer, mens menthol kan binde sig til kuldereceptorerne
- Mærke, når man har bidt igennem føde
Hvilke funktioner har pulpa
- Signalere vævsskader i tanden
- Frigive nærringsstoffer til dentinen
- Fremme heling
- Dannelse af teritær dentin
Beskriv blodforsyningen til pulpa
- Via apikale foramen kommer arterioler, venoler, lymfekar og et rigt kapillærnet ind i pulpa og lægger sig primært under det subosteoblastiske zone
- Kontrol af blodflow
- Autonome nervesystem (sympatiske efferente nervefibre)
- Inflammation/pulptitis
- Frigives proinflammatoriske neuropeptider: Substans P og CGRP 🡪 vasodilation 🡪 øget blodflow til pulpa 🡪 forøget intrapulpalt tryk 🡪 kompression af blodkarrene 🡪 venøse blodkar afklemmes og nenøse flow falder 🡪 ophobning af blod i pulpa 🡪 smertereaktion + ingen blodtilførsel til pulpa 🡪 hypoxi 🡪 pulpanekrose
Redegør for nerveforsyningen til pulpa
- Nerver i pulpa
- A-delta
- C-fibre
- Fra n. trigeminus (n. maxillaris og n. alveolaris inferior)
- Neuroreceptorene sidder på 1. ordens neuroner 🡪 danner synapse med 2. ordens neuroner via n. trigeminus, som enten er WDR ellr NS (nocispecifikke) 🡪 synapse med 3. ordens neuroner, som ascenderer til somatosensoriske cortex
- Afferenterne til pulpa forgrenener sig meget, danner anastomoser, og 2. ordens neuroner konvergerer 🡪 svært at lokalisere tandsmerterne
A-delta
- Hurtigt ledende, myeliniserede
- Lav tærskelværdi
- Reagerer på:
- Sondering og boring i dentinen
- Lufttørring på eksponeret dentin
- Mekanisk irritation af pulpa
- Udsættelse af hyperosmotiske opløsninger, som fx sucrose
- Aktivering af væske i dentintubuli 🡪 stimulering af A-delta fibre i det subodontoblastiske zone 🡪 smerteopfattelse
- Smertebillede: jagende, stikkende, hurtigt ledende
- Lette at lokalisere, da de løber direkte til thalamus
C-fibre
- Aktiveres af intens stimuli 🡪 hydrodynamisk aktivering er ikke nok til at aktivere disse fibre
- Langsomt ledende, umyeliniserede
- Høj tærskelværdi
- Polymodale
- Aktiveres af alogene kemikalier, intens varme (TRPV1) eller kuldee og mekanisk stimulation
- Smertebillede
- Dunkende, murrende, langvarige
- Spontant opstået
- Smerterne varer ved efter stimuli er fjernet
- Dominerende ved irreversibel pulptitis, hvor A-delta fibrene er gået til grunde
Beskriv de 3 teorier for smertestimuli i pulpa
- Den neurale teori:
- Der findes frie nerveender i dentintubuli 🡪 stimulerer direkte smerte
- Ikke sand, fordi der er stor afstand fra de frie nerveender i pulpa til stimulationsstedet (på emaljen) - Odontoblastteorien
- Odontoblastudløberen påvirkes ved stimuli 🡪 afferente neuroner stimuleres via elektriske og kemiske neuroner
- Ikke sand, fordi der ikke er bevis for, at der er synapser mellem udløberen og nerveenderne - Den hydrodynamiske teori
- Væske i dentintubuli kommer i svinginger ved stimulation 🡪 mekanosensitive receptorer i nerveenderne i det subodontoblastiske plexus aktiveres 🡪 smertefølelse
- Accepteret teori
Beskriv hvad der sker ved neurogen inflammation
- Aktivering af nociceptorer 🡪 frisættelse af vasodilatorer 🡪 øget blodflow 🡪 neurogen inflammation
- Kan ske ved invasion af mikroorganismer, eller ved eksponeret dentin (hypersensitvitet)
Angiv tyggemuskler samt deres funktion
Lukkemusklerne
- M. Masseter
- M. temporalis
- M. pterygoideus medialis
Åbnemusklerne
- M. pterygoideaus lateralis
- M. digastrici venter anterior og posterior
Beskriv kæbeåningsrefleksen
- Beskyttelsesmekanisme
- Initieres, når der bides sammen på noget hårdt eller bider sammen på eget væv, fx tungen
- Refleksen styres af neural inhibering af lukkemusklernes (m. temporalis, m. masseter og m. pterygoideus medialis) kontraktion via aktionspotentialer fra musocale og mechanoreceptorer i PDL 🡪 medfører reflektorisk åbning af munden og kortvarig hæmning af lukkefunktionen
Angiv 7 faktorer der påvirker tygning
- Okklusion og artikulation
- Ansigtets morfologi
- Genetiske og udviklingsbestemte afvigelser i vævsstrukturen
- Demografiske forhold
- Fødeindtagelsen
- Perifere faktorer, som er den senesoriske feedback fra receptorer i PDL, slimhinder, muskelfibre og kæbeleddet
- Centrale faktorer: stress, smerte, nervøsitet
Hvad afhænger unkerkæbens mobilitet af?
- Kæbernes størrelse
- Alder
- Køn
- Kæbeleddet og tyggemusklernes funktion
- Evt. TMD problemer
Angiv normal åbning og beskriv forøget og nedsat gabeevne
- Normal åbning: ca. 50 mm
- Forøget: > 60 mm for kvinder, > 65 for mænd
- Hypermobil 🡪 kondyllen overskrifder den anteriosuperiore tilhæftning i ledkapslen til os temporale i translationen
- Syndromer: Marfan eller Ehler Danlos
- Undersøgelse: Beighton score (10 point)
- Nedsat < 40 mm
- Ofte nedsat ved TMD
Redegør for kontrollen af tygge-cyklussen
- Tygning er et sammenspil af frivillig og reflektorisk aktivitet
- Initieres frivilligt i den motoriske cortez, som varetager indledningen af mastikationsprocessen
- Via descenderende nervebaner styres rytmen, hastigheden og bidkraften af mastikationen, dog sker der også en reflektorisk betinget styring af tyggeprocessen, som modulerer muskelaktiviteten
- Skyldes flere indputs, som samtidigt regulerer, justerer og påvirker tygning, fx ved at korrigere UK position ift. maxillen eller mastikationskraften
- Sensoriske inputs via primære trigeminale afferenter styrer kraft og frekvens via CPG, fx fra:
- Tyggemusklernes muskeltene
- Mechanoreceptorer i PDL og i kæbeleddet
- Mucosale receptorer i slimhinderne
- Sensoriske inputs via primære trigeminale afferenter styrer kraft og frekvens via CPG, fx fra:
- Mastikationen består af gentagende cykliske bevægelsesmønstre, som styres af en basisrytme indkodet i hjrnen
- Vigtigste faktor i denne basisrytme: CPG (central pattern generator, eller mønstergenerator) i hjernestammen
- Afhænger ikke af feedbackmekansimer, men mønstergeneratoren er ikke i stand til selv at styre med hvilken frekvens eller kraft mastikationen skal foretagges
- Derfor er CPG afhængig af finjustering via sensoriske input fra muskeltene, mechanoreceptorer i PDL og kæbeleddet.
🡪 dvs. tyggemusklernes cykliske bevægelse er uafhængig, men finjustering ift. frekvens og kraft sker via feedback mekanismer fra senesoriske inputs til CPG - Uden disse sensoriske inputs ville mastikationen være ineffektiv og potentielt farlig pga. for hård okklusion
Redegør for tyggecyklussens 4 faser
- Forbedredelsesfasen
- Mønstergeneratoren (CPG) i hjernestammen aktiverer åbnemusklerne via descenderende alfa-motoriske neuroner 🡪 munden åbnes ved at underkæben føres ned via åbnemusklerne (m. pterygoideus lateralis og venter digastrici)
- Når munden er tilstrækkelig åben hæmmes CPG åbnemusklerne, og aktiverer i stedet tunge og kind-muskulatur 🡪 føden placeres korrekt mellem kindtændernes okklusalflader - Fødekontaktfasen
- Lukkemusklerne (m. temporalis, m. masseter, m. pterygoideus medialis) aktiveres
- UK føres mod maxillen
- Mechanoreceptorer i PDL registerer hårdheden af føden, så den mest korrekte og mest effektive bidkraft anvendes - Knusningsfasen
- Føden gennembides
- Tænderne kommer i kontakt med hinanden
- Koordinering af tyggekraft via CPG, PDL og senetene i lukkemusklerne - Tandkontaktfasen
- Tænderne glider ind i IP 🡪 reflektoriske kontrol af lukkemusklerne via CPG og mechanoreceptorerne i PDL
- Når tænderne mødes og føden findeles inaktiveres lukkemusklerne, åbnemusklerne aktiveres og en ny tyggecyklus kan begynde
Beskriv muskeltene (lokalisering, opbygning og funktion)
Muskeltene er et proprioceptivt filament
Lokaliseret i tyggemusklernes fibre, hvor de løber parallelt md muskelfibren
Opbygning
- Består af intrafusale fibre
- Er en slags modificeret muskelfiber med måde afferente (alfa9 og efferente (gamma) nervefibre
Funktion
- Justere mastikationskraften 🡪 tilpasses til ændring i fødebolus under mastikationsprocessen 🡪 dvs. efterhånden som bolus blødgøres, skal muskelkraften justeres
- Opretholdelses af UK hvileposition ved kraftige bevægelser med hovedet, fx hop eller løb
Beskriv kontrol mastikationskraften
- Afferent information registreres via Alfa-fibre (type Ia fibre, hurtigt adapterende) i muskeltenen ved at den elastiske del af muskeltenen strækkes (sensoriske strækreceptorer) 🡪 sender information til den alfamotoriske trigeminus-kerne
- Lukkemusklerne kontraheres 🡪 muskeltenen kontraheres ligeledes via efferente neuroner (gammaneuroner) 🡪 muskeltenen forbliver spændt op inde i muskelfibren, selvom denne forkortes 🡪 muskeltenen kan derfor stadig videregive information omkring muskelfiberens længdeforandring i kontraheret tilstand
- Denne kontraktion af muskelfibren i lukning + kontraktion af muskeltenen medfører at der konstant er en tilpasning af musklkraften via lukkemusklerne
- Kompenserer for ændrede modstand, som gradvis sker, når fødebolus findeles under tyggecyklussen
Beskriv opretholdelsen af underkæbens hvileposition
- Hvileposition af UK bestemmes af visko-elastiske kræfter i den periorale væv
- Sker ved at trække UK tilbage i denne position, for at forhindre at UK bevæger sig ved gang og almindelige bevægelser
- Ved kraftigere bevægelselser som fx hop og løb er de visko-elastiske kræfter ikke stærke nok 🡪 muskeltenen strækkes 🡪 strækreflekser aktiveres 🡪 medfører hæmning af nedadføringen af UK + kontraktion af lukkemusklerne
Redegør for smerter i kæbemuskulaturens påvirkning på tygning (smerteadaptionsmodellen og den onde cirkel)
Smerteadaptationsmodellen
- Persisterende smerte fra et område i kroppen 🡪 generel påvirkning i motorneuronsystemet 🡪 funktionsnedsættelse, idet patienten undgår bestemte bevægelser og fysisk arbejde (tygger fx ikke hård kost)
- Nociceptorer påvirker også motorneuronsystemet direkte
- Aktivering af nociceptorer 🡪 inhibering af agnoitiske motorneuroner 🡪 antagonist motorneuronerne aktiveres via CPG
- Dvs. hos smertepatienter er der er nedsat agnoistisk motorneuron muskeoutput 🡪 medfører nedsat maksimal frivillig kontraktion 🡪 nedsat bevægelighed og hastighed af tyggefunktionen
🡪 er en adaptation mod smerten
Ikke en dysfunktion af muskulaturen, fordi det er en beskyttelsesmekansime, for at fremme heling i det smertefilde område (ved at reducere bevægelseshastighed og muskelkontraktion)
Den onde cirkel
- Muskel-hyperaktivitet kan medføre smerte, muskeltræthed og muskelspasmer
- Kroniske muskelsmerter 🡪 smerten i sig selv medførte/vedligeholdte en hyperaktivitet i musklerne i det smertegivende område
- Dvs.
- Muskelhyperaktivitet kan medføre smerte 🡪 smerte kan medføre forøget tonisk hyperaktivitet i musklerne 🡪 hyperaktiviteten kan medføre smerte (ond cirkel er opstået)
Beskriv den neurofysiologiske effekt af smerte på tygning
- Ved kronisk smerte, fx myalgi eller myofacial smerte i tyggemusklerne, forsøger kroppen at adaptere til smerten 🡪 aflaster tyggemukslerne
Smerteadaptationsmodellen: smerte i en muskel 🡪 reflektorisk inhibition af musklen, mens antagonisten (fx åbnemuskler) fremmes
- Inhiberede muskler vil have:
- Nedsat maksimal frivillig kontraktion
- Nedsat bevægelsesamplitude
- Nedsat bevægelseshastighed
- 🡪 myalgi i lukkemuskler vil medføre nedsat bidkraft og tyggecyklussen vil være forlænget
Beskriv klassifikationen af smerte
- Nociceptiv smerte 🡪 ”Fysiologisk smerte”, vævsbeskadigelse, A-delta og C-fibre, beskyttelsesmekanisme
- Orofacialt er dt n. trigeminus - Inflammatoriske smerter 🡪 mekanisk, termisk eller kemisk vævsskade 🡪 spontan smerte, som medfører smertehypersensitivtt (allodyni pg hyperalgesi)
- Neuropatiske smerter 🡪 smerter forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i nervesystemet
Overholder grænser 🡪 udbredelse der svarer til en nerves innervationsområde - Funktionelle, kroniske smerter (neuroplastiske smerter) 🡪 smerter uden patofysiologiske årsager, skyldes abnorm forandring i central smerteprocessering
Beskriv smertetilstande
Hypoalgesi/analgesi
- Smertefrihed
Algesia regio
- Føleforstyrrelse, hvor der ses fravær af smerter ved et normalt smertefuldt stimuli
Algesia dolerosa regio
- Føleforstyrrelse med smerte i et område, der er analgetisk
- 🡪 smerte i et bedøvet område
Hyperalgesi
- Forøget smerte
Allodyni
- Smerte, fremkaldt af ikke smertefuldt stimuli (non-nociceptiv påvirkning, fx berøring)
Meddelt smerte
- Smerte fra ét sted, som kan mærket et andet sted i kroppen, fx en anden muskel
Paræstesi
- Abnorm følelse, fx snurrende eller prikkende
Dysæstsi:
- Føleforstyrrelse efter nerveskade, hvor det er smertefuldt ved normal berøring
Beskriv akut smerte
- ”fysiolgisk smerte” 🡪 advarselstegn
- Pludselig, hurtigt smerteopfattelse
- Tydelig årsag 🡪 direkte aktivering af perifere, primære afferene nociceptorer via skade eller inflammation
- Stærk smerte
- Lindres effektivt
- Kan ledsages af sympatisk nerveaktivitet 🡪 hurtig puls, blodtryksstigning mm
- Psykologisk og fysiologisk korttidsstress
Beskriv kronisk smerte
- ”uden kendt mening”
- Persisterende smerter i mere end 3 mdr over forventelig smerter eller forbundet med en patologisk kronisk proces
- Oftest uklar årsag
- Smerte persisterer efter kendt årsag er helet
- Psykologisk og fysiologisk kronisk/passiv langtidsstress reaktion
🡪 forandring i smertesystemet via central sensibilisering
🡪 tab af endogene inhiberende faktorer, sænkning af tærskelværdier - Opfattes som en sygdom i sig selv
🡪 medføre depression,- håbløshed, afmagt og angst
Emotionel påvirkning
- håbløshed, afmagt og angst
Redegør for de nociceptive system (4 processer)
4 processer er ansvarlige for at sende smertesignal og signal om potentiel vævsskade til hjernen
- Transuduktion
- Skadeligt/smertefuldt stimuli i periferien 🡪 aktiverer nociceptorer (C-fibre eller alfa-delta) via prostaglandiner eller bradykinin 🡪 aktionspotentialer i de nociceptive fibre fra n. trigeminus via ascenderende ledningsbaner via rygmarven - Transmission
- Nociceptorerne sender deres sensoriske indput fra det perifere væv ind i rygmarven
- Danner 3 synapser undervejs- neuron danner synapse med 2. neuron i trofisk centrum i gl. trigeminale
- neuron krydser midtlinjen og går til thalamus, hvor den danner synapse med 3. neuron
- neuron er enten NS (specifikke nociceptorer) som kun reagerer på smerter, eller WDR (wide dynamic range fibre) som reagerer på smerte og fysiologiske stimuli i lav intensitet
- Modulation
- Det sensoriske input fra nociceptorerne kan moduleres 🡪 enten forstærkes eller hlmmes i thalamus
- Sker via descenderende baner 🡪 påvirker transmissionen mellem 1. og 2. neuron, enten ved at virke fremmende eller hæmmende på smerteopfattelsen - Perception
🡪 3. neuron ascenderer til det somatosensoriske cortex i hjernen, hvor smertens intensitet og lokalisation registeres, til amygdala hvor smerten bearbejdes og til det limbiske system, hvor følsesmæssige reaktioner bearbejdes
- Signal via 3. neuron fra thalamus til cortex, hvor smertetype, intensitet og lokalisation barbejds
Beskriv neuroplasticitet - sensibilisering
Nociceptorer reagerer på ændret input ved at ændre deres egne egenskaber
- Godt, da det medfører, at man kan lære nye ting og spiller en rolle i hukommelsen
- Uhensigtsmæssigt ved smerter 🡪 medfører sensibilisering
🡪 permanent ændring af smertesystemet og smerteopfattelsen
- Nervesystemet lærer, at der er en smerte, selvom der ikke er vævsbeskadigelse eller patologi
Inddeling af sensibilisering
- Perifer
- Central
Beskriv perifer sensibilisering
- Forøget excitabilitet af de perifere neuroner, 1. neuron, som kan skyldes
- Spontan aktivitet i nervecellen (smerte uden stimuli) i 1. neuron, pga. en inflammatorisk suppe omkring neuronet (miljø med Bradykinin og TNF og prostaglandiner)
- Sensibiliering medfører
- Tærskelværdien sænkes (mindre stimuli skal til for en smerteopfattelse, allodyni)
- Kraftigere respons på stimuli (hyperalgesi)
- Aktivering af omkringliggende nociceptrer
- Kliniske konsekvenser ved perifer sensibilisering
- Spontan smerte fra et perifert område
- Allodyni: smerte ved non-smertefuld påvirkning (fx palpation af tyggemuskler)
- Hyperalgesi: øget følsomhed overfor smertefuldt stimuli
🡪 pt. er hyppigere sværere at hjælpe, sværere at diagnosticere og sværere at smertelindre
Beskriv central sensibilisering
Jo længere en smerte varer ved uden behandling 🡪 jo større risiko for at smertetilstanden udvikler sig kronisk, pga. central sensibilisering
- Medfører irreversibel ændring i CNS 🡪 medfører spontan aktivitet fra smerteområdet, sænkede tærskelværdier for affyring af et aktionspotentiale (og derved hyppigere affyringer), kraftigere respons på smertesignaler, større receptive felter og den endogene smertelindrende effekt via inhibitoriske interneuroner mistes
- Sensibilisering af hjernestammen, thalamus og cortex
🡪 forøget excitatbilitet af 2. og 3. neuron - Ses hos alle, men er typisk for kronisk smertepatienter
- Forudgåes af perifer sensibilisering
- Ved perifer ses en forøget tilførsel af input til CNS 🡪 medfører funktionelle ændringer i nociceptorerne i CNS
- CNS bliver hyperaktivt, vedligeholder smertetilstanden selv efter der er sket opheling af skaden
- Ved central sensibilisering sker følgende påvirkninger
- Spontan aktivitet
- Sænkede tærskler
- Kraftigere respons
- Større receptive områder
- Tab af smerte-hæmningssystemet (modulation)
🡪 øget excitabilitet i de ascenderende ledningsbaner og nociceptive neuroner
Kliniske konsekvenser ved central sensibilisering
- Persisterende smerter, spontane smerter
- Allodyni
- Hyperalgesi
Hvad er orofacial smerte
- Tilstand af smerte i mundhulen, kæberne og ansigtet
- Klassifikation: International Classification og diseases (ICD-11)
Angiv en inddeling af smertetilstande
Neuralgier
- Trigeminusneuraliger
- Sekundære neuraligier efter CNS eller perifere læsioner
- Akut herpes zoster
- Post-herpetis neuralgi
Muskoskeletale smerter
- Akut/kronisk spændingshovedpine
- TMD, temporomandibular dysfunktion
- Osteoartriter
- Rheumatoid arthrit
Øre-næse-mund læsioner
- Odontogene smerte
- Sinutitis
- BMS
- Dry socket
- Infektioner i kæben
Primære hovedpiner
- Klassisk migræne
- Almindelig migræne
- Hortons hovedpine
- Postraumatisk hovedpin
- Cluster
- Temporal arteritis
Psykogene
- Hallucination
- Depression
- Hypokondri
Beskriv kønsfordeling af orofacial smerte
- Kvinder oplever hyppigere smerte end mænd
- Mænd opfatter dog oftest smerter som mere intense og længerevarende
Faktorer, der kan forklare forskellen mellem smerteperceptionen mellem kønnene:
- Biologiske faktorer: genetik, kønshormoner, endogen smerteinhibition
- Sociokulturelle: etnicitet, alder, kønsroller, familiehistorik
- Psykologiske: angst, kognitive faktorer, depression, adfærdsfaktorer
Kvinder søger oftere behandling, er mere opmærksom på symptomer
Orofaciale smerter med kvindelig dominans
- Idiopatiske smerter
- Atypiske ansigtssmerter /tandsmerter 🡪 /persisterende idiopatiske orofaciale/dentoalveolræe smerter
- BMS
- Kronisk spændingshovedpine
- TMD
- Migræne
- Fibromyalgi
Orofaciale smerter med mandelig dominas
Hortons hovedpine/klyngehovedpine
Posttraumatiske hoved- og nakkesmerter
Ankyloserende spondylitis
Hvilken effekt har persisterende smerte for bide- og tyggekraften?
Persisterende smerte medfører, at der sker en hæmning af agonist motorneuronet og fremning af antagonist neuronerne 🡪 ved persisterende smerte se nedsat bidkraft, samt nedsatte, irreguler og langsommere tyggefunktion.
Hvad er TMD?
TMD = temporomandibulær dysfunktoin
🡪 fejlfunktion eller smertetilstand i kæbeled, tyggemuskler eller omkringliggende strukturer
- Fælles for TMD
- Orofaciale smerter
- Hæmmet tygge/kæbefunktion
- 5-10% har TMD 🡪 hyppigste orofaciale smertetilstand
Angiv en klassifikation af TMD (gruppe I, II og III)
Gruppe I –> Muskeltilstande (smertediagnoser)
- Myalgi
- Lokal myalgi
- Myofacial smerte
- Myofacial smerte med meddelt smerte
Gruppe II - kæbeledslidelser
- Arthralgi (smertediagnose)
- Discus displacering med reduktion
- Discus displacering med reduktion med intermitterende låsning
- Discus displacering uden reduktion med nedsat gabeevne
- Discus displacering uden reduktion uden nedsat gabeevne
- Degenerativ ledlidelse (artritits)
- Subluxation
Gruppe III - hovedpiner
Beskriv ætiologi for TMD
- Malokklusion er ikke årsagen til
TMD (som man antog tidligere)- TMD symptomer: smerte, træthed, ubehag, nedsat funktion
- Bidfunktions symptomer: problemer med tygning, okklusion og afbidning
Multifaktoriel sygdom!!!
Beskriv risikofaktorer for TMD
Meget sandsynlige
- Køn (østrogen øger risikoen)
- Genetik
- Kroniske smertetilstande andre steder i kroppen, fx fibromyalsi
- Emotionelt: depression, angst, stress
Mulige
- Parafunktioner, muskelhyperaktivitet
- Alder
- Hypermobilitet
- Negativ holdning til helbredet
- Traume i kæberegionen
- Malokklusion
- Anterior åbent bid
- Unilateralt krydsbid
- Horisontalt overbid (> 6 mm)
- Mere end 6 manglende posterior tænder
Beskriv symptomer for TMD (4 grupper)
- Allodyni
- Smerter i kæbeled/tyggemuskler
- Nedsat gabeevne
- Ledlyde
Smerter fra kæbeled
- Innerveres af n. mandibularis, indeholder C- og A-deltafibre
- Inflammation i led kan medføre perifer sensibilisering
Smerter fra tyggemusklerne
- Diagnostisk: palpation (standartiseret) 🡪 ved tvivl: diagnostisk blokade
Nedsat gabeevne
- Normal: 50-65 mm
- Nedsat < 40 mm
- Ledsmerter 🡪 nedsat gabeevne reflektorisk pga. smerte-adaptation
Redegør for undersøgelse og diagnostik af TMD-patienter
RDC/TMD 🡪 standartiseret undersøgelse 🡪 to systemet/akser
- Akse I: klinisk undersøgelse og efterfølgende kliniske diagnoser
- Akse II: TMD-smerternes påvirkning ift. psykisk og psykosocial tilstand
Akse I
- Undersøgelsesskema
- Systemisk gennemgang
- Pt. udpeger orofaciale smertes lokalisation
- Incisale relationer
- Underkæbes bevægelse og smerter
- Åbning
- Laterotrusion
- Protrusion
- Kæbelyde
- Kæbelåsninger
- Palpation af tyggemuskler
Akse II
- Spørgeskemaer
- Smertetegning
- MPQ
- Chronic pain scale
- Patient health questionaire 15
- PHQ 9
- GAD 7
Supplement:
- VAS
- Oral behavior
- Jaw function limitations scale
- PHQ 4
- Søvnapnø: STOP-BANG, Epworth, Berlin questionaire
- Hypermobilitet: breighton-score 10
Redegør for den fulde udredning af en TMD-patient (5 punker)
- Anamnese
- Subjektiv undersøglese
- Objektiv undersøgelse
- Diagnostik
- Behandlingsplan
Anamnese
1. Hovedklage
2. Specifik anamnese
- Udløsende årsag
- Hvor, hvornår, hvordan
- Lokalisering af symptomer
- VAS-scala
- Smertemønster: tegn døgntimer
- Triggger/lindring
- Associerende symptomer
- Tidligere behandling og effekt af denne
3. Medicinsk anamnese
- Tidligere sygdomme
- Sygdomme i familien
- Tidligere behandlinger og operationer
- Traumer
- Medicinforbrug
- Allergier
- Misbrug af alkohol, medicin mm
4. Odontologisk anamnese
- Parafunktioner
- Tidligere lidelser, behandlinger mm
5. Psykosocial anamnese
- Sociale og adfærdsmæssige forhold
- Psykisk tilstand
- Livsstil
- Arbejdsforhold
Subjektiv undersøgelse - spørgeskemaer
Objektiv undersøgelse
- DC/TMD
- Mobilitetstest
- Skulder, nakke og hals
- Klinisk undersøgelse af mundhulen og okklusionsforhold
Supplerende undersøgelser
- Røntgen
- CT/MR
- Arthroskopi
Diagnostik
- Systemisk indsamling af alt data
- ”Diagnose træet”
Redegør for typer af muskeltilstande (gruppe I), risikofaktorer og behandling
- Myalgi 🡪 smerte i 1 muskel
- Smerter i store tyggemuskler ved palpation 🡪 velkendt smerte
- Forværrelse af smerter under funktion
- Myofacial smerte 🡪 smerte andre steder end stimulationsområdet, indenfor samme muskel
- Myofaical smerter med meddelt smerte 🡪 smerter udenfor anatomiske struktur
- Tryk 1 kg i 5 sekunder for vurdering af meddelt smerte
Kan være associeret med nedsat gabeevne (< 40 mm) og maksimal assisteret gabning > 5 mm end smertefri gabning
Risikofaktorer
- Kønshormoner (østrogen)
- Bruxisme
- Miljø
- Stress
- Parafunktioner
- Emotionelle faktorer
- Søvn
- Komorbide forhold 🡪 kroniske hovedpiner
Behandling
Fysiurgisk:
- Stabiliseringsskinne (placebo)
- Fysioterapiøvelser
- Stræk af kæbemuskler
- Varmebehandling
- Massage
- Jogging med UK
- Afspænding af UK
- Nakke-skulder massage
Psykologisk:
- Øget egenomsorg
- Information, oplysning, rådgivning og vejledning omkring sygdommen
- Nedsætte risikofaktorer
- Stress, bruxsime, spændinger mm
- Smertehåndteringsteknikker
Farmakologisk:
- NSAID eller paracetamol i fast dosis over en periode
- Næste trin: lavdosis TCA
Beskriv faser i discus displaceringer
- Tidlig fase: reciprokt knæk, ingen smerte, normal gabeevne
- Tidlig/intermediær: få episoder med smerte ømhed i leddet, høje knæk, evt. låsning af kæbeleddet
- Intermediær fase: mange episoder med smerte, hovedpine, låsninger, funktionsnedsættelse
- Sen fase: krepitition, nedsat bevægelighed
Redegør for discus displacering med reduktion (patofysiologi, diagnostisk kriterie for DC/TMD og behandling)
Patofysiologisk:
- Discus displaceres anterior på kondyllen
- Bi- eller unilateralt
- Tidligt: åbnebevægelsen kan være ujævn + klik i åbnefasen
- Discus ligger foran kondyllen i IP 🡪 kondyl og discus bevæges samtidigt i starten 🡪 når pt. gaber op, hopper kondyl over den posterior del af discus
- Klik i lukkebevægelsen
- Kondyl og discus følges ad intil kort før IP 🡪 kondyl glider op på posterior del af discus igen 🡪 klik
- Ingen smerter
- Normal gabeevne
Diagnostisk kriterie for DC/TMD
- Historie - Mindst 1:
- TMD lyde ved kæbevægelse indenfor 30 dage
- Pt. fortæller om lyde under undersøgelsen
- Undersøglse:
- Klik ved palpation både åbning og lukning
Behandling
- Information til pt. at klik ikke er farligt
- Fysioterapiøvelser
- Retruderet gabeøvelser
- Lige gabeøvelse
- Styrketræning
Redegør for discus displacering med reduktion + periodevis låsning (patofysiologi, diagnostisk kriterie for DC/TMD og behandling)
Patofysiologi
- Akut begrænset gabeevne < 40 mm
- Discus ligger foran processes kondylaris i hele åbne og lukkebevægelsen
- Kondyllen kan ikke hoppe forbi posterior del af discus
- Asymmetrisk 🡪 UK slår ud til den side, hvor discus er låst
Diagnostisk kriterie
- Historie - mindst 1:
- Kæbeledslyse ved bevægelse inden for 30 dage
- Pt. fortæller om lyde under undersøgelsen
OG
- Låsning af kæbe med reduceret åbning indenfor 30 dage
- Undersøgelse
- Klik ved palpation i åbne eller lukning
Behandling
- Akutfase forsøges reponering
- Forhindre sammenbid via flad stabiliseringsskinne
- Skånekost
- Smertestillende
Redegør for discus displacering uden reduktion + nedsat gabeevne (lukket låsning) (patofysiologi, diagnostisk kriterie for DC/TMD og behandling)
Patofysiologi
- Permanent displacering af discus
- Akut begrænset gabeevne (< 35 mm)
- Ukorrigeret deviation mod syge side
- Fravær af kæbelyd (da discus permanent er displaceret anterior)
- Smertefuldt, da kondyllen artikulrer på det retrodiscale område
Diagnostiske kriterier
- Historie - begge skal være positive
- Kæben har været låst, så munden ikke kunne åbnes helt
- Begrænset åbning til at påvirke spisning
- Undersøgelse
- Max. Assisteret gabning + VOB < 40 mm
- Ingen kæbelyde
Behandling
- Genetablere orale funktion 🡪 reponering forsøges
- Information og vejledning
- Mobilisering ved gradvist at øge gabeevnen
- Fysioterpi
- Gabeøvelser: retruderet, gabe lige, varmeterapi, maximal åbning, passivt træk
- Farmakologisk
- Smertestillende
Redegør for discus displacering uden reduktion uden nedsat gabeevne (patofysiologi, diagnostisk kriterie for DC/TMD og behandling)
Patofysiologi
- Når gabeevne og bevægelighed normaliseres igen efter periode med reduceret gabning og/eller kliklyde
- Permanent discus displacering 🡪 kæbeleddet har moduleret og adapteret sig til displaceringen
Diagnostisk kriterie
- Pt. oplyser, at der tidligere har været nedsat gabeevne
- Maksimal gabeevne > 40 mm
- Ingen smerter eller gener
Redegør for patogenesen, symptomer, risikofaktorerog klassificering af kæbeledslidelser (gruppe III)
Patogenese
- Kæbeleddet udsættes for konstante påvirkninger og traumer, som regenereres eller adapteres til
- Hvis påvirkningerne overstiger regenerationsevnen, fx pga. inflammation i leddet eller aldring 🡪 tab af ledbrusk 🡪 degenerative, irreversible forandringer
- Der kan ske knogledeformering
- 🡪 Eosioner og sklerotisering, kapselskrumpning, sunovitis og muskelatrofi i den berørte side
Symptomer:
- Smerte fra kæbeled kan lokaliseres i ører og kinder
- Smertejag ved bevægelse
- Murrende/borende smerter ved hvile
- Gabeevnen nedsættes reflektorisk:
- Pga. reflektorisk påvirkning af motorneuronerne til lukkemusklerne (beskyttelsesmekanisme, øget EMG i antagonisterne)
- Kæbelyde: krepitation
Risikofaktorer
- Stigende alder
- Genetik
- Discus displacering
- Traume
Klassificering:
- Periarthritis (synovitis)
- Arthralgi 🡪 kæbeledssmerter
- Artritis 🡪 leddegigt, inflammatorisk degenerativ lidelse
- Atrose 🡪 slidgigt
Beskriv periartritis
- Inflammation i det omkringliggende væv om kæbeleddet
- Reversibel
- Belastningslidelse
- Ingen lyde
- Normal gabeevne
- Normal okklusion
- Funktions og hvilesmerter
- Palpationsømhed
Behandling
- Information
- Varmebehandling
- Stabiliseringsskinne
Beskriv artralgi
Kæbeledssmerter
Symptomer
- Smerter i kæbeleddet
- Forværring ved funktion
- Smerte ved palpation
Diagnostisk kriterie
- Smerte i kæben, temporalis region, foran øret eller inde i øret
OG
- Smerte udløst af funktion
- Velkendt smerte ved palpation af lateral pole eller ved gabebevægelser
- Ingen kæbeledslyse
Behandling
- Information og rådgivning, observation
- Kæbeøvelser
- Øge fysisk aktivitet af mastikatoriske muskler 🡪 reducere smertestimuli
Redegør for artritis
🡪 Inflammationstilstand i leddet pga. degeneration af ledkomponenter 🡪 leddegigt
Patofysiologi
- Skyldes autoimmun sygdom
- Vedvarende betændelsestilstand
Inddeling
- Akut: bilaterale hvilesmerter, nedsat mobilitet og erosion i kæbeleddet
- Kronisk: funktionssmerter, krepitiation, nedsat mobilitet
Symptomer
- Bilateral
- Kapselømhed
- Krepitation
- Smerter:
- Jagende, borrende, funktions og hvilesmerter, moderat til svær
- Nedsat gabeevne
- Evt. anterior bidåbning
- Evt. hævelse, rødme, varme (akut fase)
Rgt
- Ossøse forandringer
- Erosioner
- Nedbrudt brusk
- Nedbrudt knoglevæv i kondyllerne
- Afladet processus condylaris og tuberculus articulare
Diagnostiske kriterier
- Historie:
- Artralgi
OG
- Hævelse, rødme, varme foran øret ELLER okklusale forandringer
- Undersøgelse
- Artralgi
OG
- Tilstedeværelse af ødem, rødme og varme over kæbeleddet ELLER reduktion i okklusale kontakter
Behandling
- Information og observation
- Kontakte læge
- Stoppe aktive sygdom 🡪 glucocortikoid injektion i kæbeleddet
- Smertebehandling: NSAID
- Akutfase: aflastning
- Kronisk fase: øvelser og varmebehandling
Redegør for artrose (slidgigt)
Patofysiologi
- Discus er slidt igennem
- Ledbrusken er delvist eller helt slidt igennem
- Ledfladerne er affladet
- Erosioner
- Sklerotisering
Symptomer
- Nedsat gabeevne
- Muskelømhed
- Krepition, evt. tidligere knæk
- Smerter
- Moderate
- Jagende, broende
- Ofte unilateral
Diagnostiske kriterier
- Historie
- TMJ lyde ved undersøgelse og indenfor 30 dage
- Undersøgelse
- Krepitation
3 faser
- Aktiv smertegivende:
- Smerter i hvilke og funktion
- Nedsat gabeevne
- Nedsat mobilitet
- 9-12 mdr
- Helende fase:
- Formindskelses i symptomerne
- Øget gabeevne, stadig nedsat
- Funktionssmerter, men ingen hvilesmerter
- Krepitation
- Helet, inaktiv fase
- Få eller ingen symptomer
- Stabil tilstand
- Krepitation
- Affladning og sklerotisering på ledoverflader
Behandling
- Information og observation
- Smertestillende:
- NSAID i 3 uger + paracetamol
- Varmebehandling
Beskriv formålet med TMD behandling
Formål
- Kurativ: urealistisk, da den præcise ætiologi og patofysiologiske mekanismer ikke kendes
- Palliativ: lindre symptomer
- Det er realistisk at lindre TMD-smertepatienters smerte, inflammation, forbedre muskelfunktionen, bevægeligheden osv., hvorfor man forbedrer de psykosociale forhold for patienten.
Beskriv behandlingsprincipper for TMD
Behandlingsprincipper
- Altid mindst invasiv 🡪 konventionel behandling
- Kontrol efter 1 uge 🡪 kontrollere complicane og motivation
- Herefter kontrol efter 4 uger og 8 uger
3 overordnede behandlingsprincipper:
- Fysiologisk, fysioterapi, stabiliseringsskine, TENS, akupunktur
- Farmakologisk
- Psykologisk
Redegør for den fysiologiske behandling af TMD
- Varmebehandling
- Øger muskeltemperatur 🡪 vasodilation 🡪 metabolisme og blodflow øges 🡪 fjernelse af affaldsstoffer, fremmer ilttilførselsen 🡪 heling fremmes, inflammation hæmmes 🡪 nedsat nocieptive input (pga. inflammatoriske suppe nedsættes) 🡪 smertelindrende
- Kulde behandling
- Kun ved akutte smerter og inflammation
- Aktiverer endogen smerteinhibition via aktivering af kuldereceptorer (CMR1)
- Fysioterapi
- TENS
- Myofacial TMD, artralgi og perifere neurogene smerter
- Elektrisk nervestimulation 🡪 lindrer smerten via stimulering af A-beta fibre (berøringsfibre) 🡪 C-fibre hæmning 🡪 endogent smertelindrende system aktiveres
- Grindcare
- Ved bruxisme
- Bideskinner
- Supplement for andre behandlinger
- Kan aflaste muskler og kæbeled 🡪 placebo
- Typer
- RFS
- Blød skinne (aflaster, nedsætter tandpress)
- Sjoldskinne (hypermobilitet i kæbeled)
- Snorkeskinner
Redegør for den farmakologiske behandling af TMD
Anvendes som kombinationsbehandling med fysiologiske behandlingsmuligheder
- Altid begynde med paracetamol ved lette til moderste smerter
- Moderate smerter og inflammation anvendes NSAID
Hyppigst anvende præparater
- Paracetamol
- NSAID
- TCA (kroniske smerter)
- Antiepileptika (trigeminus neuralgi)
- Injektioner i kæbeled
- Diagnostisk blokade
- Hyaluronsyreinjektion som smøremiddel
- Steoridinjektioner ved artritis
Beskriv den psykologiske behandling af TMD
- Information omkring tilstanden 🡪 ikke farligt
- Dæmpe angst og bekymringer
- Rådgivning ang. stresshåndtering, angsthåndtering, og øget egenomsorg
- Rådgivning om orale uvaner og søvnmønster
Angiv definitionen af neuropatiske smerter
Definition: Nervesmerter.
- Smerter initeret eller forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i nervesystemet.
Angiv årsager til neuropatiske smerter
- Nervetraume (deafferentation eller amputation, vaskulær kompression, knoglefraktur, kirurgi osv.)
- Neurologisk sygdom, fx mutilpe sklerose
- Infektion, fx posthepetisk
Beskriv kliniske karakterisktika for neuropatiske smerter
- Ingen synlig vævsbeskadigelse
- Forsinket udvikling af smerterne 🡪 opstår et stykke tid efter nervebeskadigelsen
- Dvs. sensorisk føleforstyrrelse = med det samme (bedøvelsen er ikke holdt op med at virke)
- Neuropatisk smerte = efter ca. 3-6 mdr.
- Smerte i et område med nedsat sensibilitet = klassisk tegn
- Central sensibilisering
- Allodyni
- Hyperalgesi
- Eftersensationer
🡪 brændende, stikkende smerter
Beskriv diagnostiscering af neuralgi/neuropatiske smerter
- Baseret på symptomer og anamnese
- Objektiv undersøgelse
- Mapping:
- Vatpind = allodyni
- Priktest = hyperalgesi
🡪 holder øje med, om denne mapping ændrer sig
- Mapping:
Redegør for neuralgi diagnoser
Post traumatisk neuropatisk smerte (anaesthesia dolorosa)
- Smerter i mere end 3 mdr
- Mekanisk, termisk, radiologisk eller kemisk påvirkning
- Fx pulpektomi, overinstrumentering ved endo, kir eller EX
- Krydser ikke midtlinjen
Postterapeutisk neuralgi
- Skyldes akut herpes zoster reaktivering
- Helvedes ild (latent i n. trigeminus)
- Trigeminal = smerter i ganen, afficierer alle tre grene, allodyni
Idiopatisk neuralgi (eksklusions diagnoser)
- Persisterende idiopatisk dentoalveolær smerte
- Dunkende smerter i tand
- Ingen patologi
- Persisterende idiopatisk orofacial smerte
- Burning mouth syndrome
Trigeminus neuralgi
Beskriv forskellen på neuropatisk smerte og nociceptiv smerte
Neuropatisk = smerter der opstår pga. skade på primære afferente neuroner, nociceptorer
- Opstår i det neuropatiske system, ikke nociceptiv
- Transmission af smerte er normal, men der er skade på det somatosensotrisk system
- Skal behandles med CNS-farmaka, fx TCA, SNRI
Nociceptiv smerte = nocicpetiv smerte er en advarsels-signal, direkte påvirkning af det nociceptive system
- Kan behandles med smertestillende
Beskriv behandlingen af neuropatiske smerter
- Palliativ 🡪 smertelindring
- Ingen invasive indgreb!
- Information, vejledning og rådgivning til pt.
- Smertestillende farmaka:
- Opioider 🡪 aktiverer endogene smerteinhiberende system pga. opioidreceptorer på nociceptorerne 🡪 ofte tramadol, svagt opioid
- TCA 🡪 blokerer reuptake af serotonin og noradrenalin i synapsen, som frigivs af smertemodulerende systemer 🡪 hæmmer nociceptorer
- Antiepileptika, fx Gabapentin, Pregabalin 🡪 blokerer sensation af sensoriske neuroner
- Natriumionkanal-antagonister: Carbamazepin, NSAIDer
Redegør for trigeminus neuralgi (klassificering, ætiologi, symptomer, diagnosticering, behandling).
Orofacial neuropatisk tilstand
- Klassificeres som hovedpine
Ætiologi
- 80% pga. arteries kompression af n. trigeminus
- Demyelinisering kan være årsag til intense smertejag
- Ikke traumatisk betinget 🡪 ikke tandlægens skyld
Symptomer
- Ansigt og hovedsmerter
- Kortvarige, anfaldvise (paryxmal), pludselige prikkende smerter (”elektrisk shock smerter” )
- Smerterne er lokaliseret i innervationsorådet af minimum én af n. trigeminus grene
- Unilateralt
- Spontan eller trigger:
- Kulde, sammenbid i den side mm
Diagnosticering
- Smerteanfald af sekunders varighed
- Voldsomme unilaterale smertejag i innervationsområdet af minimum én trigeminus gren
- Smerten er lokaliseret i hud eller slimhinde
- Triggerpunkter
- Refraktær periode:
- Lige efter smertejaget, kan man godt trykke på triggerområdet, uden at der kommer smerte
Behandling
- Information til patienten omkring tilstanden
- Henvisning til neurolog eller egen læge
Farmaka:
- Carbamazepin/ Oxacarbaxzepin (krampestillende + analgetisk effekt)
- 🡪 hvis pt. oplever bedring ved denne behandling, skal der ikke foretages en MR-scanning, fordi så er man sikker på, at man har stillet den korrekte diagnose
- Phenotoin, antiepileptika 🡪 OBS på gingivale hyperplasier
- Baclofen, muskelrelaksantia
Kirurgi:
- Mikrovaskulær dekompression
Redegør for bruxisme (definition, opdeling, ætiologi, diagnosticering og behandling)
Definition:
- Daglig eller natlig parafunktion
- Omfatter: tandpres, -gnidning og tandskæren.
- Repitativ, ufrivillig kontraktion i tyggemusklerne
Opdeling
- Vågnenbruxisme (anstrengelse og følelsesmæssige påvirkninger)
- Søvn-bruxisme
Ætiologi
- Ikke helt klarlagt
- Overvejende reguleret af CNS
- 3 grupper af faktorer, som medfører risiko for udvikling af bruxisme
1. Psykosociale forhold: stress, angst, nervøsitet
2. Fysiologiske/biologiske forhold: genetik, neuotransimmerstoffer, ”restless legs”
3. Exogene faktorer: kaffe, rygning, euforiserende stoffer, polyfarmaxi
Diagnosticering
Direkte:
- Undersøgelser med EMG, EKG og EEG, fx Grindcare
Indirekte:
- Anamnese: spørge pt. omkring tandskæren, spørge partner, vågner de med ømme muskler, tænder eller hovedpine
- Kliniske undersøgelser: attritionsgrad, slimhinder (linea alba), palpation af tyggemuskler (myalgi,hypertrofi)
Behandling
Ingen evidens for behandlingen 🡪 baseret på klinisk erfaring
Trin:
1. Information, rådgivning og vejledning
- Nedsætte stress, gøre pt. opmærksom på uvane (særligt vågen)
2. Bideskinner:
- Stabiliseringsskinne: anvendes ved patienter med tandslid, så yderligere slid hindres.
- Hvis der også er symptomer som spændingshovedpine, ledsmerter, muskelsmerter osv. kan andre behandlingsalternativer anvendes eller suppleres:
- Fysioterapi: øvelser mod spændte muskler
3. Biofeedback: Grindcare
4. Farmakologi
- Sedativa
- Anxiolytika (clonazepam)
Beskriv grader af attritio dentinum
0 = ingen slid
1 = synligt emaljeslid, slidfacetter
2 = synligt sled med eksponering af dentin (dentinøer) og tab af klinisk kronehøjde
3 = tab af kronehøjde mellem 1/3 og 2/3 og emalje kant
4 = tab af kronehøjde over 2/3A
Angiv typer af bidskinner
- Hård akrylskinne (stabiliseringsskinne)
- Blød bidskinne
- Skjoldskinne
- Snorkeskinne
- RFS-skinne
- NTI-skinne
Beskriv stabiliseringsskinne
- Til OK
- Anvendes om nattem
- Virkningsmekanisme
- Aflaster ømme muskler og led
- Hindrer yderligere tandslid ved bruxisme
- Indikationer
- Myofacial TMD
- Discus displacering med reduktion + smerter
- Osteoarthritis som aflastningsskinne
- Bruxisme
Beskriv blød bidskinne
- Til UK
- Virkningsmekansime = støddæmper, aflaster kæbeled
- Indikationer
- Tandpres
- Kæber i vækst
- HO og fuldt betandet UK
Beskriv skjoldskinne
- OK i hård akryl
Indikationer: - Hypermobilitet
- Discus displacering med reduktion + evt. låsning og smerter
Beskriv snorkeskinne
- Virkningsmekanisme:
- Holder UK protruderet, så luftvejene åbnes og tungen trækkes frem
- Spørgeskema til udredning
- Berlin questionaire
- Eqworth questionaire
- Indikationer
- Snorken, så pt. eller partner forstyrres
- Søvnapnø
- Fordele
- Mere anerkendt blandt pt. ift. CPAP
- Skinne er mindre effektiv, men lettere for pt. at håndtere og acceptere
- Bivirkninger
- Milde og forbigående: overdreven salivation, mundtørhed, ubehag i kæber, muskelsmerter, stive kæbeled, skal finde okklusionen igen om morgenen
- Langsitede: ændret okklusion
Beskriv RFS-skinne
- Formål: fastlægge ny IP
- Oftest både OK og UK
- Anvendes hele døgnet
- Indikation
- Anterior discus displacering med reduktion + evt. låsninger, smerter og hvor knækket ikke elimineres af stabiliserings- eller skjoldskinne
Beskriv NTI-skinne
- Indikationer
- Bruxisme og tandpres
- Matrice, som kun dækker OK incisiver 🡪 suprakontakt 🡪 negativ feedback nociceptivt til UK 🡪 lukkemusklers overdrevet aktivtet hæmmes 🡪 bruxisme nedsættes
- Bivirkninger
- Elongering af posterior tænder
- Lille 🡪 kan synkes eller aspireres under søvn!
- Mulig mobilitet af incisiver
Angiv tilstande som hører under idiopatiske orofaciale smerter
- Perisistenrende ideopatisk facial smerte
- Perisistenrende ideopatisk dentoalveolær smerte
- BMS
- Konstant unilateral facial smerte med anfald
Beskriv fælles kendetegn for idiopatiske orofaciale smerter
- Eksklusions diagnose
- Sjælden
- Ingen patologi, som kan forklare smerten 🡪 smerten er sygdom i sig selv
- Konstant smerte, diffust lokaliseret, moderat intensitet, dumpe, brændende, trykkende
- Varighed mere end 3 mdr
- Psykisk belastning er hyppigt
Beskriv behandling af idiopatiske orofaciale smerter
- Information
- Fraråd yderligere invasiv behandling
- Henvisning til specialister: kæbelir, neurolog, smerteklinik, IOOS
- Farmakologisk behandling
- TCA; Gabapentin, Opioider, Carbamazepin
- Kognetik behandling
Angiv typer af hovedpiner
- spændingshovedpine
- Artrogen hovedpine
- Migræne
- Klyngehovedpine
Angiv “red flags” hos patienter der henvender sig med hovedpine, hvor de strakt skal på hospital
- Systemiske symptomer (feber, vægttab, svimmelhed) 🡪 tumor eller infektioner
- Sekundære risikofaktorer (HIV, kræft, immunosuppresion) 🡪 kræft eller infektioner
- Neurologiske symptomer og abdominale sygdomme
- Forvirrede, trætte, bytter om på ord eller kan ikke udtale ord 🡪 hovedtraume, øget intrakranielt tryk mm
- Ældre, som har pludselig opstået hovedpine 🡪 hjerneblødning
- Previous hovedpine historie
- Hvis patientens hovedpine ændrer sig meget, får fx kvalme og opkast
- Hvis hovedpinen ændrer sig, når de lægger sig 🡪 forøget ICT
- Hvis hovedpinen ændrer sig, når de står op 🡪 kiara malformation 🡪 hjernen synker ned i basis
- Papiledema
- Øget interkranielt tryk
- Hævede lymfeknuder 🡪 neoplasi, infektion, autoimmunsygdom
- Sensoriske eller motoriske forandringer i trigeminus, facialis 🡪 intracraniel tryk, nerveskader
- Asymmetri i ansigtet 🡪 neoplasi, rheumatoid arthritis
Angiv inddeling af hovedpiner efter årsag og efter varighed
Årsag;
Primære:
- Spændingshovedpine
- Migræne
- Hortons hovedpine
- TCA (trigeminal autonomisk cephalagias)
Sekundære:
- Traume
- Hjernetumor
- Vaskulære lidelser
- Intrakranielle lidelser
- Neuralgier
- Mm
Varighed
Akut:
- Blødninger i hjernen
- Subarachnoidal blødning
- Meningitis
Episodisk
- Migræne
- Spændingshovedpine
Kronisk
- Spændingshovedpine (mere end 180 dage om året)
- Medicinoverforbrug
Beskriv undersøgelsen af en primær hovedpinepatient
Anamnese
- Debut: hvor, hvornår?
- Varighed
- Smerteintensitet (VAS)
- Karakteristika
- Lokalisation
- Ledsagefænomener
- Medicinforbrug
- Andre sygdomme
- Familiær disposition
- Psykiske faktorer
- Bekymring, angst, frygt mm
Undersøgelsesteknikker
- VAS-skala (hvordan er smerten i intensitet)
- MPQ (skema, der karakteriserer smerten)
- Palpation af tygge og nakkemuskler
- Priktest og sensorisk test
- Hovedpinedagbog
Redegør for episodisk spændingshovedpine
Smertekarakteristika
- Strammende, pressende, trykkende 🡪 som et bånd omkring tindingen
- Mild til moderat smerte
- Bilateral
- Forværres ikke af fysisk anstrengelse
- Ingen kvalme
Diagnostiske krav (mindst 10 tidligere hovedpiner skal opfylde dette):
- Antal dage med hovedpine er mellem 1-14 dage pr. mdr
- Kan ikke relateres til traume
- Minimum 2 af følgende
- Pressende, strammende smerter (ikke pulserende)
- Mild til moderat
- Bilateral
- Ingen forværring ved fysisk anstrengelse
Behandling
- Patientuddannelse
- Undgå trigger: stress, koffein, alkohol, medicin
- Mild analgetika
- Massage og afspænding
Redegør for kronisk spændingshovedpine
Hovedpine i minimum 15 dage pr. mdr i minimum 6 mdr
Smertekarakteristiska:
- Strammende, pressende, trykkende 🡪 som et bånd omkring tindingen
- Mild til moderat smerte
- Bilateral
- Forværres ikke af fysisk anstrengelse
- Ingen kvalme
Behandling
Patientuddannelse
- Undgå trigger: stress, koffein, alkohol, medicin
- Mild analgetika
- Massage og afspænding
+ Farmaka: TCA, fysioterapi i nakke, skulder, hals og kæber, psykologisk behandling med stress-håndtering, hovedpineskole
Hvad er migræne og hvordan inddeles dette?
- Ætiologi: trigeminal vaskulær sygdom eller neurologisk 🡪 formentlig kombination
- Inddeling
- Hemicrania simplex (uden aura)
- Hemicrania classica (med aura)
Redegør for migræne uden aura
- Anfald: 4-72 timer
- Smertekarakteristika
- Unilateral
- Dunkende
- Moderat til svær
- Forværres af almindelig fysisk aktivitet
- Forbundet med kvalme og opkast
- Lys og lydfølsom
Diagnostiske kriterier
Minimum 5 anfald, der opfylder følgende krav
- Varighed i 4-72 timer
- Minimum 2 af følgende
- Unilateralt
- Pulserende
- Moderat til stærk
- Forværres ved fysisk aktivitet
- Mindst 1 af følgende
- Kvalme/opkast
- Lydfølsomhed
- Lysfølsomhed
Redegør for migræne med aura
Migræne med neurologiske symptomer
- Udvikler sig over 5-20 minutter
- Varer mere end 60 minutter
- Aura-symptomer kommer først 🡪 derefter migræne, kvalme og lydfølsomhed indenfor 1 time efter aura opstår
- 🡪 aura er forvarsel om hovedpinen
- Oftest visuel aura (synsforstyrrelser)
Diagnostiske kriterier
Minimum 2 anfald, som opfylder 3-4 krav
- 1 eller flere aurasymptomer
- Mindst 1 aurasymptom, som udvilker sig over mere end 4 minutter
- Ingen aura, som varer mere end 60 minutter
- Hovedpinen kommer indenfor 60 minutter af aura
- Hovedpine kan ikke tilskrives traume
Beskriv faser i migræne
- Prodrome (timer eller dage optil anfald)
- (evt. aura): sensorisk eller motorisk påvirkning (4-60 minutter inden hovedpine)
- Hovedpine (4-72 timer)
- Posthovedpine (24-48 timer efter)
Beskriv udløsende faktorer for migræne
Psykologiske og personrelaterede
- Stress
- Stærke følelsesmæssige påvirkninger
- Menstruation
- Søvn
- Faste
Substanser
- Smertestillende, hyppig brug
- Koffein
- Østrogen
- Mad, drikke og rygning
- Sollys, eller ændringer i vejret
- Fysisk udmattelse
Beskriv behandling af migræne
Patientrådgivning og vejledning til at undgå trigger
Farmakologisk
- Anfaldmedicin:
- NSAID, paracetamol
- Triptaner (sumatriptan) 🡪 standser neurogen inflammation i de intrakranielle kar (obs på mundtørhed)
- Forebyggende
- Betablokkere: propranol, metroprolol 🡪 nedsætter blodtrykket
- Calciumkanal-blokkere: verapamil (obs gingivale hyperplasier)
- TCA, Amitryptolin (Obs adrenalin)
- Fysioterapi
- Psykolog
Angiv typer af trigeminale autonome hovedpiner samt fællestræk
- Klyngehovedpine
- Paroxymal hemicrania
- SUNA
- Hemicrania continua
Fællestræk: unilaterale og har autonome ledsagersymtomer
Redegør for klyngehovedpine
Closter, Hortons hovedpine
- Anfald varende mellem 15-180 minutter
- Enkelte anfald til flere anfald pr. dag i perioder af uger op til mdr.
🡪 derefter flere mdr. uden anfald 🡪 deraf navnet ”klynge”, fordi det kommer i klynger
- Enkelte anfald til flere anfald pr. dag i perioder af uger op til mdr.
- Unilateralt
- Kraftige smerter bag et øje
- Ledsagersymptomer, fx
- Rødme, irritation af øjet
- Forstoppelse af næseblod
- Svedsekretion i ansigtet
- Indsnævning af pupil
- Hævelse af øjenlåg eller øjenkrog
- Næseblod
Behandling
Farmakologisk
- Triptaner
- Gabapentin
- Ilt ved anfald
- Calciumantagonister
- Antiinflammatoriske midler, NSAID
Redegør for temporal artritis (kæmpecelle arteritis)
- Stærk hovedpine i regio temporalis
Ætiologi
- Inflammation i karvægge 🡪 arteritis
Smertebillede
- Unilateral
- Dunkende
- Stikkende
- Mild til moderat
Karakteristisk
- Smerte om morgenen 🡪 bevægelse i løbet af dagen fjerner smerterne 🡪 vaskulært symptom og ikke muskulært, da det forværres ved funktion
Obj. Undersøgelse
- Palpation af temporalis-resion 🡪 prominent, bugtet, meget spændt forstørret temporalisarterie
Behandling
- Semiakut 🡪 henvis til hospital
- Kortikoid-steroid behandling, Prednison
- Biopsi af arterie skal tages samme dag!
Redegør for medicininduceret hovedpine
- Hovedpinetype, der ses hos patienter, der i forvejen lider af en anden type af hovedpine (fx migræne og klyngehovedpine), hvormed der tages for meget medicin i forsøget på at dulme hovedpinen
- Hovedpinen er der mere eller mindre hele tiden, hvor anfaldende kan blive kraftigere og længerevarende
- Oftest mest hovedpine om morgenen
Karakteristika:
- Alm. smertestillende medicin (panodil, NSAID) i mere end 15 dage pr. måned
- Anfaldsmedicin: triptaner, opioider mere end 10 dage pr. måned
- Kombinationsmedicin, treo, kodimagnyl i mere end 10 dage pr. måned
HUSK:
- Som hovedregel må der ikke tages mere medicin end 2 dage om ugen = 9 dage om måneden
Behandling
- Medicin seponering
- Diagnose bekræftes ved, at der ses forbedring indenfor 2 mdr
Beskriv søvnstadier
Søvnstadier:
- REM-søvn
- ”rapid eye movement”
- Aktiv eller paradoksal søvn
- NREM
- ”non rapid eye movement”
- Inddeles yderligere i:
- Let søvn: stadie 1 + 2 (slow wave sleep)
- Dyb søvn (stadie 3 + 4 (deltasøvn)
- Restorativ søvn
Beskriv sammenhæng mellem søvn og smerter
- Nogle neuropeptider påvirker både søvn og smertemodulation/perception, fx
- Serotonin, Opioider, GABA, prostaglandiner
- Kroniske smertepatienter 🡪 sover dårligere 🡪 mere smerte 🡪 sover dårligere (ond cirkel) 🡪 mere smerte pga. hyperalgetisk effekt
- Dette skyldes i høj grad, at der sker en afbrydelse i patienternes restituitive søvn (den dybe søvn, NREM)
- Desuden vil disse patienter også være mere uoplagte, hvilket kan have en psykisk påvirkning på deres smerteopfattelse 🡪 de vil have en negativ tilgang og indstilling til smerterne.
- Når man er træt, udmattet og uoplagt, kan ens smerter opleves forværrede pga. et manglende overskud.
Angiv søvnlidelser
- Søvnløshed (svært ved at falde i søvn, vågner mange gange i løbet af natten 🡪 oftest kronisk smertepatienter)
- Søvnapnø
- Hypersomi
- Søvnrelaterede parafunktioner: bruxisme
Redegør for søvnapnø (definition, symptomer, årsag, ætiologi, konsekvenser, diagnostik, behandling)
- Definition: gentagende respirationsstop under søvn
- Første symptom: snorken
- Årsag
- Ikke tilstrækkelig luftvolumen igennem trachea pga. nedsat muskeltonus i svælget og tungen ryger tilbage i halsen 🡪 nedsat intkoncentration i blodet 🡪 hjernen alarmeres 🡪 musklerne stimuleres 🡪 svælget åbnes 🡪 luftpassage genoprettes (ofte med høj, kraftig snorken) 🡪 pt. vågner, men registerer det ikke altid (forstyrret søvn)
Ætiologi
- Øvervægt
- Forstørrede mandler og polypper
- Makroglossi
- Mallampati: dvs. hvor meget tungen fylder ift. svælget og hvordan er luftpassagen
- Hævede slimhinder
- Skæv septum
Konsekvenser af OSA
- Træthed
- Kan falde i søvn ved stillesiddende aktivteter
- Morgenhovedpine
- Nedsat energi
- Øget irritabilitet
- Ubehandlet: kardiovaskulær belasting 🡪 hypertension, type II diabetes
Diagnostisk
- STOP-BANG, Epworth sleep scale og Berlin quesionaire
- Henvisning til søvnklinik eller egen læge
- BMI
- Snorken
- Halsens diameter
- Antal respirationsstop
- Søvnkvalitet
Behandling
- Snorkeskinne 🡪 krav
- Middel til moderat søvnapnø (score 1-30)
- BMI under 30
- Ingen kæbeledsproblemer
