GULD flashcards blandet

Question

Hvilke almene sygdomme ses der sammenhæng med PA?

Answer 1

Det er blevet forslået at bakterier og bakterielle produkter i pocher kan komme ind i blodbanen fra mundhulen og være skadelige for kroppen. I dag tænkes parodontitis at være en potentiel risikofaktor for nogle systemiske sygdomme: - Kardiovaskulære sygdomme – studier har fundet en association mellem parodontal sygdom og aterosklerose inducerede sygdomme - Pneumoni – orale bakterier kan aspireres ind i lungerne og forårsage pneumoni hos immunkompromitterede individer. Parodontale sygdomme er associeret med pneumoni i høj risikogrupper

Answer 2

Mundhygiejne Retentionsfaktorer for plak - Calculus - Fyldningskanter - Kronekanter - Rodcaries - Fissurer og furer - Trangstillinger Plakprocent Evaluering af plakkontrol, dvs. om der sker et fald eller en stigning i PI%, da dette indikerer om patienten responderer på instruktion og behandling. Usikkerheden ved udregning af plakprocenten mindskes ved følgende: o Undgå at berøre tænderne for meget før indfarvning o Indfarv først og registrér derefter o Tag hensyn til at det kan være sværere at se BOP efter indfarvning o Ikke alt er plak (fx fyldninger). Ved tvivl – plak kan skrabes af med en sonde Klinisk fæsteniveau CAL er afstanden fra emaljecementgrænsen (evt. andet fikspunkt) til bunden af pochen og kan måles til nærmeste millimeter med en gradueret pochedybdemåler - Anvendelse o Giver informationer om fæstetab o Kan anvendes til klassifikation og dermed diagnosticering af parodontitis marginalis på tandniveau og patientniveau sammen med inflammation (positiv BOP) og FUR og på patientniveau yderligere patientens alder på diagnosetidspunktet og antal tænder med den sværeste type læsion. - Begrænsninger o Kan ikke anvendes til at vurdere tilstedeværelsen af sygdom, fæstetab kan forekomme af andre årsager end parodontitis marginalis fx pga. tandbørstetraume. o Ved sunde forhold efter PA vil der også være sket fæstetab, når PD er reduceret Pochedybde PD er afstanden fra margo gingiva til bunden af pochen målt til den nærmeste millimeter med en gradueret pochedybdemåler - Anvendelse o Registrering af PD kan anvendes til at bestemme, hvor dybt der skal renses i pocher o Blødning sammen med fordybede pocher kan anvendes til at vurdere behovet for scaling - Begrænsninger o Bør evalueres sammen med blødning, der hvor der ikke er blødning ved dybe pocher kan der forventes et langt epithelialt fæste. o Giver kun sjældent informationer om graden af fæstetab  Kun i tilfælde hvor margo gingiva er sammenfaldende med CEJ  Pseudopocher – øget PD uden fæstetab  Gingivale retraktioner – ingen forøgelse af PD, men fæstetab Blødning ved sondering (BOP) Blødning ved sondering indikerer tilstedeværelsen af gingival inflammation og fravær af blødning indikerer parodontal stabilitet. * OBS på at afvente blødningen efter sondering => ved rygere kommer blødning senere * OBS på tryk med 25 g Udregnes ved: * BOP% = (Antal sites med BOP/antal sites i alt) x 100 o TÆL IKKE FUR blødning med Tandmobilitet Vurderes med stump ende af to instrumenter - Grad 1° mere end fysiologisk; men < 1 mm - Grad 2° ≥ 1 mm dog kun i horisontal plan - Grad 3° ≥ 1 mm med vertikal mobilitet/eller rotationsmulighed

Answer 3

- Sonderingstryk o Bør være 25 g o Jo større tryk der appliceres, jo dybere er pochemålerens penetration ind i vævet - Tykkelsen og spidsen af pochemåleren o Bør ikke være for tyk - Vinkling af pochemåleren o Vigtigt pochemåleren nedføres ned langs tandens længdeakse - Gradueringsskalaen på pochemåleren o Bør hverken have for få eller for mange gradueringer - kend din pochemåler - Anatomiske forhold o Kan påvirke vinkling af pochedybdemåler - Calculus o Kan umuliggøre/vanskeliggøre korrekt nedføring af pochedybdemåler - Graden af inflammatorisk celleinfiltrat i blødt vævet og tab af kollagen o Ved inflammation vil der være en tendens til at overvurdere pochens sande dybde, fordi pochedybdemåleren vil penetrere det dentogingivale epitel apikalt i pochen. Omvendt vil der ved heling være en tendens til at undervurdere pochens sande dybde ved mindsket inflammation og dannelse af nyt kollagen, der gør at det dentogingivale epitel bliver mere resistent og det kan mislykkes at få ført spidsen af pochedybdemåleren ned til den apikale del af det dentogingivale epitel.

Answer 4

Røntgen Røntgen anvendes IKKE til parodontal diagnostik, da den IKKE kan vurdere tilstedeværelse af aktiv sygdom! Anvendes kun per indikation, såsom: o Overordnet behandlingsplanlægning o Prognosevurdering

Answer 5

Gingivitis: BOP + CAL = 0 Parodontitis marginalis levis = BOP + CAL = 1-3mm Parodontitis marginalis modica = BOP + CAL = 4-5mm Parodontitis marginalis gravis = BOP + CAL ≥ 6 mm

Answer 6

Ved flerrrodede tænder med CAL ≥ 1 mm med en Naber sonde. Diagnoser: Grad 1 = BOP + Horisontal dybde <3mm Grad 2 = BOP + horisontal dybde >3mm men ingen kommunikation Grad 3 = BOP + horisontal dybde >3mm med kommunikation

Answer 7

Antal tænder med sværeste diagnose, furkaturinvolvering og alder sammenfattes: Udbredelse: Localisata: 1-9 tænder Generalisata: >9 tænder Alder: (bruges fordi parodontal destruktion akkumuleres over tid) Hos barn: <18år Hos ung: 18-35 år Hos voksen: >35 år Komplicerende faktorer: furkaturinvolvering: Grad II og III + BOP = et complicata

Answer 8

* Parodontitis totalis vil typisk have et bredt parallelt forløb  Kan PA give endo problemer => KUN hvis parodontitislæsionen når til foramen apikale * Dentin tubuli åbnes ved scaling => dentin hypersensitivitet o Normaliseres efter 1-2 uger Nogle gange er ex en god pa-behandling!

Answer 9

* Ingen fastbundet gingiva => ikke nødvendigt med transplantat af gingiva => da det er lige resistent overfor nye PA-angreb * Løstbundet slimhinde => øm at børste => man kan lave en zone af fastbundet gingiva => men kun for at pt børster og ikke for at tanden får bedre prognose

Answer 10

* Ved FUR 2 o Højere knogleniveau på begge sider af roden end defekten interradikullært for at få effekt af behandling * Kan laves i UK og facialt i OK, da furkaturerne approksimalt er sværere at komme til o Oralt i UK er sværere end at lave regeneration facialt

Answer 11

Hvis man ser den klinisk, kaldes det en knogledefekt/intraossøs defekt: Vertikale defekter er KUN noget man ser på røntgen!!! * Skålformet => tragtformet defekt: En vertikal defekt, der kører omkring hele tanden o Rigtig dårligt potentiale for regeneration o Fjerne knogle således det er horisontal, således knoglen ikke længere er skålformet for bedre prognose o Sjælden man kan se den på røntgen * Vertikal defekt: o Jo flere knoglevægge, desto bedre prognose (3 vægge super god, 1 ikke så god) o Heling:  Reparation => langt epitelfæste => stabilt overfor ny PA  Regeneration af knogle o Én sitespecifik vertikal defekt => fæste på resterende sites samt nabotænder o Normalt anvendes GTR ikke til behandling af vertikale/intreosøsse defekter, MEN kan anvendes i følgende tilfælde:  Bropille med dårligt fæste og vertikal defekt => alt at vinde, da brokonstruktion ellers mistes

Answer 12

a. Initial behandlingsfase: 1. besøg a. Information b. Plakindfarvning og registrering c. Motivation d. Instruktion e. Supragingival scaling f. Afpudsning g. Der registreres desuden plakretinerende faktorer, herunder fyldningskanter m.v. 2. besøg a. Ktr. Af MH b. Plakindfarvning- og registrering c. Instruktion ved behov d. Afpudsning 3. besøg (baseline) a. Plakindfarvning- og registrering b. Instruktion i MH c. Registrering af PD, BOP og FUR d. Udarbejdelse med mål og plan for subgingival scaling, inkl. finscaling (angiv sites) i. Subgingival scaling => alle sites med BOP ii. Finscaling (m. LA) => PD > 5 mm + CAL på > 2mm og ved FUR + BOP 1. Altid brug lokalanalgesi e. Afpudsning 4. besøg (subgingival scaling) a. Plakindfarvning- og registrering b. Instruktion i MH c. Subgingival scaling jf. plan d. Afpudsning b. Revurdering af initial fase (1-2 mdr. efter subgingival scaling) a. Plakindfarvning- og registrering b. Registering af PD, BOP og FUR (BOP+/BOP%) c. Vurdering af om mål er opnået (PD < 5 mm, ingen FUR med BOP samt BOP < 15%): i. Hvis opnået: Livslangt vedligehold (SPT) ii. Hvis ikke opnået: Korrektiv fase 1. Evt. gentagen finscaling af udvalgte sites 2. Evt. PA-kir c. Korrektiv fase a. Detailplan laves i. Adgangsgivende PA-kir laves oftes! b. Revurdering efter 3-4 mdr. d. Livslangt vedligehold (SPT) a. 3 mdr. efter revurdering b. Plakkontrol og pochemåling c. PD < 5 mm d. BOP < 15% e. Ingen FUR med BOP f. Scaling i nødvendigt omfang, hvor der ses BOP og plak g. CAL måles ved 1. besøg og derefter 1x årligt h. EFTER 1 ÅR individualiseres intervallet ud fra risikofaktorer og stabilitet

Answer 13

o Anvendes parallelt med tandens akse  OBS => giver ru overflade sammenlignet med håndinstrumenter o Mindre taktil følelse!! o Ultralyd omdanner elektrisk strøm til mekanisk energi i form af højfrekvente vibrationer med en frekvens der varierer mellem 18 000 – 45 000 Hz.

Answer 14

o Scaler  Anvendes til scaling supragingivalt  Den arbejdende del har et trekantet tværsnit og ender i en spids.  Har to skærekanter o Curetter  Anvendes til subgingival scaling  Teknik * Identificering af pochedybde * Nedføring af instrument ca. 0° * Tandstensfjernelse ca. 80 ° - skaftet er parallelt med tandens overflade * Bevægelsesretninger: vertikal, skrå, horisontal  Typer: * Universalcurrette o Den arbejdende del har et halvcirkelformet tværsnit og har en afrundet tå o Har to skærekanter o Kan anvendes til scaling i hele tandbuen * Standard: o Èn skæreflade o Anvendes til sitespecifik subgingival scaling  1/2 incisiver og hjørnetænder  7/8 til facial- og oralflader på præmolarer og molarer  11/12 til mesialflader på præmolarer og molarer  13/14 til distalflader på præmolarer og molarer o Findes desuden i hhv.:  Macro: større arbejdende del og længere skaft end standard  Mini: mindre arbejdende del og længere skaft end standard * Specialcurretter o After five curette => anvendes til profunde pocher (> 5 mm) og kronede tænder, grundet smallere blad og længere hals o Mini five => anvendes ved smalle rødder, smalle pocher, FUR og usædvanlige anatomiske forhold, grundet smallere blad og forlænget hals

Answer 15

Skader på blødtvæv:  Skånsom teknik  Korrekte instrumenter subgingivalt  Korrekt slibeteknik Skader på det parodontale fæste: o Mange studier viser skader ved subgingival depuration i ”lave” pocher – dvs. PD ≤ 3,5 mm. Derfor  Skånsom teknik  Ingen/yderst forsigtig bearbejdning af rodoverfladen i ”lave” pocher Skader på tandvæv: o Skånsom teknik o Forbedret taktil følelse ved skarpe instrumenter – men forsigtighed! Eftersmerter/følsomhed o Retraktion med blottede dentinkanaler  Skånsom teknik  Ingen overinstrumentering o Eftersmerter oftest forbigående  På trods af smerter, skal pt. fortsat børste  Fluoridpensling for at mindske følsomhed (NaF 2%, Gluma)

Answer 16

* Tandbørstning: o Manuel tandbørste  Modificeret bass => 45 grader mod gingiva med små rullende bevægelser  Charter => 45 grader væk fra gingiva med lette roterende bevægelser => god ved retraktioner!  Gnubbemetoden => 45 grader mod gingiva med små roterende bevægelser o El-tandbørste:  El-tandbørste med rundt børstehoved og cirkulære/ocillierende bevægelser  God til:  Patienter med nedsat motorik og mindre motivation  Nogle typer kan angive hvor hårdt man trykker, og hvor lang tid man skal børste  smart Dyrere o Solotandbørste:  Supplement til tandbørstning  God til:  OR-apparatur  Posteriort i svært tilgængelige områder, såsom fissursystemer  Interproskimalt ved områder, hvor der har været tandtab  Trangstilling * Approksimalt renhold: o Tandtråd  Ingen evidens for rutinemæssig anvendelse for individer med bevaret interproximalt væv  Kræver korrekt metode/instruktion for effekt  studier har vist, at der er mangelfuld effekt, når det ikke er en professionel, der udfører behandling. o ID-børster:  10-15 gange i hvert approx. 1x dagl.  Børstehår skal udfylde hele approksimalrummet  Skal være lang nok, således den kommer ud gennem approksimalrummet  God til approksimalrum, hvor der er plads til den o Tandstikker:  Store approksimalrum med manglende papiller  Anvend kun i træ => fugtes inden brug  Overfladen er ru, og fjerner derfor plak  NB: Plasttandstikkere fjerner IKKE plak, grundet glat overflade og giver let traume på gingiva o Softpicks  Anvendes som ID-børste  Kan give retraktion af papillen ved intakte papiller, og anbefales derfor IKKE rutinemæssigt til unge patienter * Indfarvningstabletter o Kan tydeliggøre plak, så patienten får indblik i effektiviteten af tandbørstningen o Godt pædagogisk værktøj, som patienten også kan anvende hjemme

Answer 17

* Klorhexidin: o Virker profylaktisk - ikke terapeutisk o Plakhæmmende effekt i det yderste lag. Klorhexidin kan trænge gennem plak o Anvendes, hvor der IKKE kan udføres mekanisk plakfjernelse  Postoperativt  Handicappede  Candida-terapi o Ulemper:  Smagsforstyrrelser  Misfarvninger af tænder og tunge  Mucosale erosioner

Answer 18

Vigtige punkter i overvejelsen omkring brugen af AB: I. Ved anvendelse af AB alene til behandling af MP vil der ske en genvækst af den patogene mikroflora II. Kan overvejes ved behandlingsrefraktær MP AB anvendes når alt andet fejler og MH er optimal III. Anvendelsen af AB kan være indiceret i de tilfælde hvor MP er associeret med JP2-klonen af A.a. hos børn og unge IV. AB fjerner ikke tandsten eller døde bakterier og virker dårligt på bakterier i biofilm i. Begrænset diffusionsmulighed ii. Nedsat metabolisme hos bakterierne i biofilm AB bør ALDRIG anvendes alene i behandling af MP, bør altid være forudgået af konventionel behandling! Hvis AB anvendes, er det jf. NKR god praksis at anvende Metronidazol alene!

Answer 19

Furkaturinvolvering I grad 1. Forsigtig scaling 2. Observér 3. Evt. mukogingival kirurgi Furkaturinvolvering II grad 1. Scaling 2. Adgangsgivende kirurgi 3. Resektiv kirurgi (meget sjældent) 4. Mukogingival kirurgi o Apikalt forskudt flap o Bindevævs-gingiva transplantater Furkaturinvolvering III grad 1. Scaling a. Herefter evt. beslutning om evt. at åbne furkaturinvovering 2. Adgangsgivende kirurgi (lapoperation)=> der skabes adgang til og udsyn til rødder/knogle 3. Gingivektomi => inflammeret gingiva fjernes => OBS på æstetik 4. Widman modificeret flap => incision uden aflastningssnit, displaceres ikke apikalt 5. Odontoplastik => eliminere plakretinerende områder på tanden, således renhold faciliteres 6. Tunnelpræparation => undgå denne, grundet øget risiko for rodcaries => Kun 50 % af tænderne overlever efter 5 år. 7. Rodresektion/hemisektion => rodresektion (én rod fjernes, fx grundet AP), hemisektion (tanden deles i 2 lige store dele) 8. Apikalt forskudt flap => den mucoperiostale flap forskydes apikalt, hvormed der bevares en zone med fastbundet gingiva  ÅT’s holdning er at undgå tunnelpræparation, da der er øget risiko for rodcaries.

Answer 20

Heling efter behandling A) Hvad ønsker vi ved behandling: o Elimination af inflammation o Standsning af fæstetab o Sunde anatomiske forhold o Reduktion af pochedybde o Vævsregeneration o Facilitere renhold B) Hvad får vi efter behandling o Elimination/reduktion af inflammation o Standsning af fæstetab o Reparation af såret (lang epithelialt fæste) o Pochereduktion – gingiva retraktion o Forskellige anatomisk forhold o Minimal vævsgeneration o Følsomhed ved tandhalsen o Rodafglatning Effekten af nonkirurgisk-behandling * Forbedring af epiteliat fæste * Dannelse af nyt kollagen * Resolution af inflammation (ingen arvævsdannelse) * Heling er næsten komplet efter 3 mdr. * PD => reduceres * CAL => kan reduceres, grundet forbedret epitelfæste (klinisk fæstegevinst) * BOP => reduceres Effekten af kirurgisk behandling * Reduktion af PD og CAL (klinisk fæstegevinst) o OBS der kan forekomme knogledannelse ved behandling af 2/3 væggede intraossøse defekter hos enkeltrodede tænder * Når Sammenligning af non-kirurgisk og kirurgisk * Non-kirurgisk behandling er bedst ved pocher på til op til 6 mm ved incisiver/hjørnetænder/præmolarer * Kirurgisk behandling er bedst ved pocher på > 7 mm på incisiver/hjørnetænder/præmolarer og på molarer, hvor PD er > 5

Answer 21

- Formål: o At skaffe adgang for optimal professionel depuration o At etablere en gingival morfologi, der letter patientens egen renhold - Indikationer o Ved manglende vævsrespons, god MH og dårlig tilgængelighed – dvs  Sufficient initialfase har ikke givet tilfredsstillende resultater * Plaktprocent ≤ 15 % * Fæstetab, PD ≥ 5 mm og persisterende tegn på inflammation (BOP +/pus) ved sondering * Øget PD * Intraossøse defekter/uregelmæssigt knogleforløb * FUR 2. og 3 grad + BOP => for længerevarende resultat * Distalt i tandrækken * Rodfurer * Rodkonkaviteter * Kroneoverskud - Kontraindikationer o Absolutte  Manglende kooperation  Akut leukæmi  Agranulocytose  Lymphogranulomatose o Relative  Kardiovaskulære sygdomme  Ukontrolleret hypertension, AP, myokardiel infakt (< 6 mdr.)  AK-behandling m. Macoumar eller Marevan  Endokarditis, kunstige hjerteklapper  Organtransplantation  Anæmi  Adrenal dysfunktion  Parkinson, epilepsi  Diabetes mellitus, der er ukontrolleret  Rygning  Negativ effekt på sårheling  Mindre reduktion i PD og fæstegevinst Kirurgiske teknikker - Sulcus/pocheincision o Risiko for negative papiller o Nem at anvende - Papilbevarende incision hvis muligt o Vævsbevarende o Undgå negativ papil o God æstetik o Den simplificerede anvendes posteriort og til smalle approksimalrum o Evt. kan der laves apikal forskydning af flappen ved FUR, for at lette adgangen til renhold efterfølgende - Paramarginal incision - medfører yderligere pochereduktion o Risiko for, at der fjernes for meget af gingiva Generelle forholdsregler: * Minimal invasiv teknik * Forsigtig manipulation af væv * Ingen tandbørstning efterfølgende, således lappen ikke forstyrres under heling * Evt. fiksering af tænder, således lappen ikke forstyrres under heling Ting vi ikke anvender som standard!: * Knoglekirurgi * Aflastningssnit => inddrag i stedet flere tænder i incisionen, for mere overblik

Answer 22

- Vævseliminerende Indikationer: - Supraalveolære fordybede pocher - Gingivoplastik - gingivale hyperplasier og kratere Kontraindikationer: - Smal zone af keratiniseret gingiva - Hvis pochebunden ligger ude for eller apikalt for den mucogingivale grænse - Uregelmæssigt knogleforløb - Intraosseøsedefekter Andet: - Sekundær heling - længere helingsperiode, ingen sutur, sårpasta - Større eftersmerter, følsomme tænder, øget føderetention - Ringere æstetisk resultat længere tænder Snitføring let skrå korona retning

Answer 23

- Vævsbevarende sammenlignet med gingivektomi indikationer: - Kan anvendes i alle tilfælde hvor parodontalkirurgi er indiceret - Er den eneste kirurgiske mulighed ved behandling af intraosseøsedefekter, furkaturinvolvering og ureglmæssige knogleforløb Andet: - primær heling eller overvejende primær heling - suturer evt. sådrpasta - Færre eftersmerter - Kan resultater i et bedre æstetisk resultat - Paramarginal, intrasulculær eller papilbevarende incision

Answer 24

* 15c => anvendes facialt fra præmolar til præmolar * 12 => anvendes facialt på molarer og overflat oralt * 12 D => dobbeltskærende!! * 11 => meget profunde pocher

Answer 25

- Formål o At øge det parodontale fæste hos svært kompromitterede tænder o At reducere fordybede PD, der lettere kan fastholdes o At reducere vertikale og horisontale komponenter ved interradikulære defekter - Indikationer o Intraossøse defekter – jo flere vægge desto bedre resultat, dyb smal > kort bred o Furkaturinvolveringer grad II (UK og facialt OK) o Retraktionsdækning - NNT (number needed to treat) er højt ca. 8 og gevinsten er ikke særlig stor

Answer 26

- Formål o At forhindre eller rette anatomiske, udviklingsmæssige, traumatiske eller sygdomsinducerede defekter i gingiva og den alveolære mucosa eller -knogle. - Indikationer o Gingival augmentation  Ved generende retraktioner o Roddækning  For at forbedre æstetikken  Ved øget rodsensitivitet  Facilitering af plakkontrol o Alveolarkam augmentation  For at forbedre æstetikken ifm. fast protetik o Rekonstruktion af interdentale pappila  For at forbedre æstetikken

Answer 27

Subjektivt: * Smerter, ømhed, mobilitet, perkusionsømhed, elevation Objektivt * Hævelse i gingiva langs siden af roden * Ofte dyb poche – furkaturinvolvering * Svær at detektere ved dybe pocher * Suppuration spontan eller ved tryk gennem poche eller fistel * Oftere ved diabetes-patienter, grundet dårligere helingspotentiale Radiologiske fund * Kan være normalt * Undertiden stort knogletab * Evt. udvidet rodhindespalte * Ringe diagnostisk værdi Inddeling * Non-parodontitis relateret absces  Mikroorganismer fra andre kilder  Impaktion af fremmedlegemer fx tandbørstehår og tandstikker  Afvigelser i rodmorfologi: invaginationer, rodresorptioner og perforationer  Klinisk: ved traume – meget hurtigt udviklende, smertefulde, lokaliserede, tilstødende tand kan være perkussionsøm * Parodontitis-relateret absces: Mikroorganismer i subgingival biofilm ved fordybede PD o Årsager  Opblussen af parodontal læsion ved ubehandlet PA-patient eller ved reinfektion hos pt. i SPT  Ved depuration: o Efterladt calculus o Calculus tvunget ind i dybere non-inflammeret væv o Efterladte suturer eller andre fremmedlegemer efter PA-kir o Behandling: e. Behandling af den akutte læsion i. Drænage  Ofte gennem pochen, undertiden incision (sommetider tandekstraktion) ii. Drænage ved incision 1. Incisionen foretages med skalpelblad nr. 11 svt. abscessens mest deklive punkt. Indstikket bør samtidig føres fra siden mod centrum. 2. Udtømning vha. Pean => der kan være flere underliggende foci 3. Drænage f. Behandling af residual læsion i. Opfølgende behandling når det akutte er klinget af ii. Diagnostisk udredning og behandling af den ætiologiske årsag g. AB aldrig standardbehandling – hvis indiceret penicillin V evt. metronidazol i. Penicillin V alene er nok til at forstyrre den økologiske mikroflora o Differentialdiagnoser  Endodontiske læsioner  Traumatisk okklusion sammen med parodontitis  Endo/PA-læsioner  Periapikal lateral cyste  Vertikal rodfraktur  Tumor o Diagnostiske tiltag og oplysninger  Sygdomme – DM, nedsat immunforsvar og andre sygdomme der kan øge risikoen for abscesdannelse  Pusflåd ved sondering og tryk  Perkussionsømhed og mobilitet  Måling af FUR med Nabers sonde  Vitalitetstest  Ved negativ vitalitetstest – røntgenoptagelse  Fracfinder  Inspektion for caries, infraktioner, frakturer og insufficiente restaureringer  Rodbehandlet tand, stift/skruer  Traume  PA-behandling lavet for nylig  Anvendelse af AB eller klorhexidin uden depuration => opstramning af væv => manglende drænage

Answer 28

Sjældne Anamnese * PA * Kompromitteret immunforsvar * Følelsesmæssige problemer (stress) * Fejlernæring * Alkohol * Rygning * Træthed * Mundånding Klinisk:  Smerte i gingiva/tænder  Gingival blødning  Lineær erytem  Gingival ulceration  Negative papiller, krater  Pulserende  Gullig, grålig belægning ved papiller  Halitose  Evt. hovedpine, utilpashed, manglende appetit, feber, hævede lymfeknuder – særligt submandibulært  Er en hurtigt udviklende tilstand Behandling  Tidlig diagnosticering  Supragingival depurering  Klorhexidin  Smertestillende  Ved almen påvirkning, hævede lymfeknuder – metronidazol 250 mg 3 x dgl. i 5-6 dage  Kontroller dagligt indtil symptomer ophører/forvinder – herefter kontrol i efter 5 dage for at sikre der ikke kommer relapse  Findepuration efter den akutte fase.

Answer 29

Årsager: * Bikanaler * Læsioner i pulpa pga. MP => meget sjældent * Læsioner i pulpa pga. behandling af MP Klassifikation  Primær endodontisk læsion – afløb gennem pochen o Rodbehandling o Har den bedste prognose  Primær endodontisk læsion med sekundær parodontal involvering o Kan føre til et inflammatorisk respons i PDL via foramen apikale og bikanaler o Først rodbehandling, efterfulgt af evt. scaling (så man ikke ødelægger mulighed for reattchment) o Kan have en god prognose  Primær parodontal læsion o Er en parodontal læsion der kan migrere apikalt og påvirke pulpa. o Ofte normal pulpal reaktion, men der kan ske nogle degenerative forandringer over tid o Scaling o Prognose er afhængig hvor fremskreden MP er  Primær parodontal læsion med sekundær endodontisk involvering o En parodontal læsion har progredieret således at pulpa involveres o Rodbehandling, efterfulgt af depuration o Dårlig prognose for enkeltrodede tænder, bedre for flerrodede – mulighed for rodresektion ellers ex ved total parodontitis  En ægte kombineret læsion o Endodontisk og parodontal sygdom forekommer uafhængig af hinanden o Rodbehandling, efterfulgt af scaling o Ved total parodontitis kan rodresektion kan overvejes ved flerrodede tænder ellers ex o Dårlig prognose 5. Diagnostiske tiltag og overvejelser a. Vitalitetstest negativ b. Ofte lokal dyb poche c. Generel parodontologisk tilstand d. Mange fyldninger e. Krone-bro arbejde f. Rodbehandlinger 6. Differentieldiagnostik a. Rodfrakturer: rodbehandlede tænder, stifter/skruer i. En dyb lokaliseret poche ii. Fracfinder iii. Opklapning kan være nødvendigt b. Rodresorptioner

Answer 30

Årsager:  Ortodontisk behandling  For hård tandbørstning  Parodontitis  Tynd biotype  Frenulum træk eller høj muskeltilhæftning  Iatrogene faktorer relateret til procedurer ved restaurativ behandling og parodontalbehandling Behandling rettet mod årsag!!!

Answer 31

Medicininduceret gingival hyperplasi o Calciumantagonister fx Nifedipin og Amlodipin o Immunsuprimerende fx Cyclosporin A o Antepileptika fx Phenytoin Klinisk:  Forskelle i mønsteret af gingival overvækst mellem patienter og i patienten  Ofte anteriore gingiva  Højere prævalens hos yngre inidiver  Indtræden indenfor 3 mdr.  Ændringer i gingivas farve  Er fundet i gingiva med eller uden knogletab, men ikke associeret med fæstetab  Øget gingivalt ekssudat Systemiske sygdomme * Sarkoidose * Leukæmi Graviditet (pyogent granulom  skyldes ubalance i hormoner)

Answer 32

Definition: * Patologiske forandringer eller adaptive forandringer i parodontiet, som resultat af unødige kræfter produceret af de mastikatoriske muskler ELLER * Beskadigelse af parodontiet forårsaget af stress på tænder produceret direkte eller indirekte af tænder i den modstående kæbe Fakta I. Traumatisk okklusion kan føre til knogletab (udvidet parodontalspalte) som er reversibel. Ved adaptation er der intet tab af CAL og PDL vil have en normal sammensætning. II. Kan IKKE inducere parodontal sygdom III. Forværrer ikke en bestående parodontitis, hvis mulighed for adaptation er til stede IV. Kan under visse omstændigheder forøge progressionshastigheden af en bestående MP, hvis mulighed for adaptation ikke er til stede

Answer 33

Tandens mobilitet afhænger af: o PDL – kvalitet, højde og bredde o Form og antal af rødder o Mængden af knogle o Tandens egen elasticitet Årsager o Fæstetab pga. MP – fysiologisk ved reduceret fæste o Umiddelbart efter PA-kir o Traumatisk okklusion – fx pga. insufficient restaurering, bruxisme, tab af støttezoner o Periapikale læsioner o Traume – fx extrusion, subluksation og reimplantering af tand o Frakturer o Graviditet – pga. hormonel påvirkning af kollagen og vaskulære strukturer – fysiologisk o Under eruption – pga. inkomplet modning af PDL – fysiologisk o Tumor Parodontalbehandling – fiksering med fast protetik (splinting) eller fx everstick – indikation o Før PA-kir, hvis det skønnes at mobilitet postoperativt vil give problemer o Evt. regenerative procedurer o Hvis mobilitet umuliggør sufficient plakfjernelse o Hvis mobilitet er til gene for pt. – ustabil okklusion, tyggefunktion og komfort kompromitteret o Hvis mobiliteten uden fiksering er progredierende o For at undgå vandringer ved manglende støttezoner

Answer 34

Periimplantær mucositis o Reversibel inflammation i blødt vævet omkring et implantat – hævelse, rødme, BOP Periimplantitis o Inflammationsproces, der afficerer vævet omkring et osseointegreret implantat i funktion resulterende i fæstetab o Prævalensen er 5-10% o Større risiko for periimplantitis, hvis årsagen til tandtab var forårsaget af parodontitis, o Infektionskontrol er en kritisk faktor for succes af implantatbehandling på lang sigt  Infektionskontrol hos den parodontal kompromitterede patient inden implantatbehandling  Efter behandling SPT-forløb o Læsionen er ikke sitespecifik, forløber hurtigere end hos naturlige tænder Behandling af periimplantær mucositis og periimplantitis 1) Information, MH-kontrol, plakkontrol 2) Scaling under anvendelse af særlige instrumenter hertil o Er svært at udføre  kan klappe op og bruge specielle instrumenter eller sandblæsning. 3) Afpudsning 4) Evt. klorhexidin og AB (vurderes i individuelle tilfælde) 5) Implantat fjernes ved mobilitet!

Answer 35

Renhold af implantat Instruér pt. i brug af SuperFloss omkring implantat. Informér pt. om, at implantat skal renholdes på samme vis som tænder, og at det kan mistes, hvis det ikke renholdes sufficient.

Answer 36

Anamnese  Hovedproblem  Intensitet (smerte)  Smertekvalitet (karakter)  Duration  Frekvens af symptomer  Tidsmæssige forandringer  Modificerende faktorer (lindrende, forværrende, udløsende)  Hvordan begrænser det dig i din dagligdag?  Tidligere og nuværende behandling (fx medicin el. andet) => effekten heraf  Gigt, hovedpine i familien  Søvn  Har du tabt dig? Svedeture om natten?  Traumer i hovedet  Medicin/allergier  Parafunktioner  Sociale, adfærdsmæssige og psykologiske forhold  Erhvervsmæssige og familiære forhold Supplerende undersøgelser:  DC-TMD-akse I => fysiske diagnoser og symptomer o DC-TMD-undersøgelse o Symptom questionaire  DC-TMD-akse II => psykosociale forhold o PHQ-4 (føler patienten sig nedtrykt/deprimeret) o Graded chronic pain scale (0-10 hvordan smerten er ved forskellige situationer) o Smertetegning => (lokalisation af smerte) o Jaw functional limitation scale (begrænsning af funktion i forskellige situationer) o Oral behaviors checklist (dårlige vaner) o MPQ-smerteskema (smertens kvalitet)  Klinisk undersøgelse intraoralt og ekstraoralt o Slimhinder (impressioner og kindbidningsliste) o Odontogene årsager (caries, PA, restaureringer, traumatisk belastning) o Okklusion og artikulaition o Muskelsmerter hoved/hals/nakke o Sensibilitetstest o Bidhøjde o Hævelser/asymmetri  Hypermobilitetstest  Søvnapnø: StopBang, Berlin og Epsworth  Hovedpinedagbog  Sialometri  Udredning ved egen læge eller ØNH ved mistanke om migræne/søvnapnø  Grindcare/elektromyografi

Answer 37

Temporomandibulær Dysfunktion (TMD), defineres som en samling af tilstande i kæbeled, kæbemuskulatur og tilgrænsende væv, der er kendetegnet ved smerter, nedsat bevægelighed og lyde i kæbeleddet. Ætiologiske faktorer:  Multifaktoriel Patofysiologi  Perifer og central sensibilisering  Ændringer i endogene smertemodulerende systemer  Genetiske forskelle i smertefølsomhed Risikofaktorer for TMD - Meget sandsynlige o Køn – flere kvinder end mænd o Komorbiditet - Mange smertetilstande o Depression - Mulige o Negativ vurdering af eget helbred o Traume o Bruxisme, manglende posterior støtte og ensidig posteriort krydsbid

Answer 38

Atralgi Artritis Discus displacing med reduktion (og intermitterende låsning) Discus displacing uden reduktion med nedsat gabeevne (lukket låsning) (og uden nedsat gabeevne) Subluksation Luksation Degenerativ ledlidelser Systemisk artritis

Answer 39

 Smerter modificeres af kæbebevægelser, funktion og parafunktion.  Smerter kan repliceres ved palpation i screening og DC-TMD-undersøgelsen  Behandling: Konservativ, reversibel, non-invasiv * Information om tilstand * Instruktion i egenomsorg, søvn og minimere parafunktioner * Fysioterapi øvelser o Massage og varme/kuldebehandling o Afslapning og jogging med kæben o Begrænset åbning * Panodil + NSAID * TCA ved kroniske smerter * Evt. stabiliseringsskinne (NNT = 6) og TENS

Answer 40

 Velkendt smerte i kæbeled ledsaget af erytem, ødem og/eller øget temperatur over det afficerede led ELLER associerede symptomer, såsom okklusionsforandringer: o Ipsilateralt posteriort åbent bid (dvs. i samme side som smerten), som følge af inflammation

Answer 41

Skyldes en displacering af diskus (oftest anteriort) ved kæbebevægelser eller funktion: * Kæbeledslyde – klik/knæk * Kæbeledslyde kan palperes ved kæbebevægelser * Behandling: KUN ved gener o Information om tilstand o Instruktion i egenomsorg, søvn og minimere parafunktioner o Fysioterapi øvelser  Massage og varme/kuldebehandling  Afslapning og jogging med kæben  Begrænset åbning o Stabiliseringskinne som supplement

Answer 42

Skyldes en displacering af diskus (oftest anteriort) ved kæbebevægelser eller funktion: * Kæbeledslyde – klik/knæk * Pt. har tidligere oplevet låsning af kæben * Kæbeledslyde kan palperes ved kæbebevægelser

Answer 43

Diskus er displaceret meget anteriort, og derfor føres diskus ikke tilbage i bevægelsen, men bliver fremme => INGEN KLIK: * Kæben er fastholdt således, at der ikke kan gabes maksimalt op * Lidelsen er associeret med persisterende begrænset mandibulær åbning, der ikke afhjælpes ved at klinikker eller patient udøver en bestemt manøvre. * Begrænsning af gabeevnen er så svær, at det påvirker evnen til spise * Maksimal assisteret gabeevne inklusiv det vertikale incisale overlap < 40 mm * Oplysning om akut begrænsning af gabeevne * Behandling. o Information om tilstand o Instruktion i egenomsorg, søvn og minimere parafunktioner o Fysioterapi øvelser  Opvarmning- og udspændingsøvelser evt. varme  Ved ukorrigeret deviation af UK mod ipsilateral side, da evt. også koordinationsøvelse o Panodil + NSAID o Kæbeledsinjektioner ved akut smerte o Evt. stabiliseringsskinne, hvis smerter, som supplement

Answer 44

Diskus er displaceret meget anteriort, og derfor føres diskus ikke tilbage i bevægelsen, men bliver fremme => INGEN KLIK: * Maksimal assisteret gabeevne inklusiv det vertikale incisale overlap ≥ 40 mm

Answer 45

* Låsning af kæben, når munden står på vid gab * Kæben kan låses op ved at manøvre kæben på plads af patienten selv * Ingen kliniske fund, andet end at patienten fortæller om det

Answer 46

* Låsning af kæben, idet kondylen og discus befinder sig foran processus articulare * Kan kun låses op ved en manøvre udført af en kliniker

Answer 47

Tilstedeværelse af krepitus ved bevægelse af kæben: * Med/uden smerte * Evt. okklusionsændringer * Behandling: o Information om tilstand, egenomsorg og søvn o Fysioterapeutiske øvelser o NSAID topikalt og systemisk o Intraartikulær injektioner ved smerte

Answer 48

* Reumatologisk diagnose af systemisk ledsygdom * Kæbeledssmerte eller forværring af kæbedledssmerter samtidig med episoder af systemisk inflammatorisk ledsygdom * Krepitation ved kæbebevægelse

Answer 49

Myalgi - Lokal myalgi - Myofacial smerte - Myofacial smerte med meddelt smerte

Answer 50

 Lokal myalgi * Smerter i tyggemuskler. * Smerter kan modificeres af kæbebevægelser, funktion eller parafunktion. * Smerter kan repliceres ved provokationstests * Sekundært til smerten kan forekomme begrænsning af kæbebevægelser * Smerter er kun lokaliseret til det område, der er under den palperende finger  Myofasciale smerter * Som overstående, men smerten spreder sig uden for det område der stimuleres, men inden for den undersøgte muskels grænser  Myofasciale smerter med meddelt smerte * Som ved lokal myalgi, men smerten spreder sig uden for det område der stimuleres, ud over musklens grænser, fx til øret, tænderne, hovedet, nakken eller øjet.

Answer 51

Det er realistisk at reducere smerter, inflammation, psykologiske reaktioner og at forbedre muskelfunktion, bevægelighed og komfort.  Information om egenomsorg, søvn og tilstand  Farmaka * Paracetamol – akutte episodiske fluktuerende smerter * TCA – kroniske smerter * Muskelrelaksantia i korte perioder  Fysioterapiøvelser * Afslapning og joggingøvelser * Gabeøvelser/udspænding (maksimal gabning, laterotrusion og protrusion) * Evt. modstandsøvelser (åbne, lukke, laterotrusion, protrusion) * Hoved-nakke-skulder afslapning  EVT. TENS behandling  RFS-skinne som supplement NNT 3,7 * Øget bevidsthed * Nedsat muskelaktivitet * Ændring af vertikal dimension * Repositionering af led * Mindre bruxisme

Answer 52

 Debut  Varighed  Udløsende faktorer  Forværrende/lindrende faktorer  Lokalisation  Kvaliteten af hovedpinen  Ledsagende symptomer  VAS

Answer 53

Symptomer  Ikke-pulserende eller stramt tryk i hovedet  Oftest bilateralt  Tæt bånd omkring hovedet  Intensitet mild til moderat  Oftest episodisk varer i gns. 12 timer (meget varierende) Ætiologi  Ukendt  Stress, angst og depression kan have en årsagssammenhæng med spændingshovedpine Behandling  Stresshåndtering  TCA – kronisk hovedpine  NSAIDs - episodiske hovedpine Spændingshovedpine tilskrevet TMD problemer o Hovedpine sekundært til smerterelateret TMD o Hovedpine i tindingen o Hovedpine modificeres af kæbebevægelser, funktion og parafunktion o Hovedpinen kan repliceres ved provokationstest o Behandling rettes mod årsag => TMD o Myalgi og/eller artralgi diagnose – hovedpinen kan ikke forklares bedre af anden årsag

Answer 54

Symptomer  Dunkende, moderat til svær, ofte invaliderende smerte  Fotophobi, fonofobi og osmopfobi  Aura  Varer op til 4 til 72 timer Ætiologi  Betragtes som et neurovaskulært fænomen Behandling  Patientvejledning  Undgå udløsende faktorer  Henvisning af patient til egen læge for udredning og medicinsk behandling

Answer 55

Symptomer:  Serie af anfald, som er ekstremt smertefulde  Associeret med tåre i øjne, blokeret næse, ødem af øjenlåg og ansigtssved  Primært mænd  30 min - 3 timer => 1-8x dagl. Henvis til udredning ved egen læge/smerteklinik!

Answer 56

 8-10 % af den voksne population lider af bruxisme  Bruxisme er en parafunktionel aktivitet, der er karakteriseret af tandpres og –skæren.  Bruxisme opdeles i søvn bruxisme og vågen bruxisme. o Vågen bruxisme er ofte knyttet til emotionelle reaktioner og fysisk anstrengelse o Søvn bruxisme er en lidelse, der involverer overdreven aktivitet i CPG  Faktorer såsom stress, medicin, alkohol og visse personlighedskarakteristika kan prædisponere for bruxisme. En tentativ diagnose kan udledes ved optagelse af anamnese og klinisk undersøgelse: - Anamnestiske oplysninger o Har du selv bemærket at du presser/skærer tænder i løbet af dagen? o Vågner du med ømme/spændte kæbemuskler? o Har du ondt i tænder om morgenen? o Har din sengepartner observeret at du presser/skærer tænder når du sover? - Klinisk undersøgelse o Vurdering af slid på tænder og fyldninger o Vurdering af muskler – palpation, konsistens og form o Slimhinde undersøgelse => randimpressioner på tunge og kindbidningsliste Behandling er indiceret ved: - Tandslid - Fraktur/svigt af restaureringer eller implantater - Hypertrofiske mastikatoriske muskler - Bruxisme kan være associeret med spændingshovedpine og smerter forbundet med TMD Behandling: * Information om lidelsen, prognose og livstilsinstruktioner fx afslapning, god søvnhygiejne, luft mellem tænder, undgå orale uvaner. * Stabiliseringsskinne til beskyttelse af tænder og restaureringer (kan have effekt mod smerte kortvarigt)

Answer 57

Neuropatiske smerter Smerter initieret eller forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i nervesystemet  Ingen synlig vævsbeskadigelse  Smerte i område med ændret sensibilitet  Allodyni => smerte udløst af ikke smertefulde stimulis  Øget summation smerte  Eftersensationer => smerte efter ophør af stimuli Undersøgelse ved mistanke om NP:  Sensorisk undersøgelse (mapping) o Berøring o Prik o Varme o Kulde  Undersøgelse af reflekser  Nerveledningsundersøgelse  Inspektion under kirurgi Neuralgi Smerte i nervens innervationsområde efterfulgt af nervens navn (Fx trigeminus neuralgi) Perifere neuropatiske smerter  Postoperativ (traumatisk neuropatisk smerte) o Ekstraktion o Overskæring af nerve o Overinstrumentering ved endodonti o Behandling:  Undgå unødige invasive procedurer  Information om årsag og prognose => kan være forbigående og permanent  Kontrol  Postherpetisk neuralgi (herpes zoster)  Trigeminus neuralgi o 80-90% forårsaget af arteries kompression af N. trigeminus o Anfald af sekunders varighed med voldsom unilaterale smertejag i en trigeminus grens innervations område o Triggerpunkter o Sjælden o Ofte kvinder over 50 år o Behandling:  CARBAMAZEPIN/OXCARBAZEPIN  Vaskulær depkompression  Henvis til smerteklinik!  Tumorindvækst  Strålebehandling

Answer 58

Når alle kendte diagnoser, er udelukket:  Kontinuerlig smerte  Dyb, diffust udbredt  Fravær af påviselig patologi  Kvinder over 40 år, hvor mange er psykisk påvirkede  Pt. har svært ved at forklare om symptomerne og har svært ved at acceptere sin situation

Answer 59

 Optræder dagl. i mere end 2 timer i mere end 3 mdr.  Fravær af synlig patologi  Ofte associeret med mundtørhed, smagsforstyrrelse og protesebrug  Ofte ældre kvinder  1-15% af befolkningen  Høj andel af psykisk komorbiditet  Diff. Diagnoser: o Candidose o Vitaminmangel o Anæmi o Diabetes o Allergi  TCA og topicale benzodiazepiner

Answer 60

- Overskud - Underskud - Frakturer - Spalter - Dårligt konturerede fyldninger

Answer 61

- Tørlægning - Sondering - Lys - Fjernelse af plak --> kan indikere aktivitet

Answer 62

Aktiv kviteret caries: Overflade: blød eller læderagtig Farve: Gullig/brun til sort/brun Plak: Ja Aktiv ukaviteret caries: Overflade: Ru, kridtet, mat evt mikrokavitet Farve: Hvid til gulligbrun Plak: ja Inaktiv kviteret caries: Overflade: Hård Farve: gullig til brunlig/sort Plak: nej Inaktiv ukaviteret caries: Overflade: Glat, hård, blank Farve: Hvidlig, gulbrun til sort Plak:nej

Answer 63

* Samme kriterier som for alm caries * Rodoverflader = mindre resistens for caries * Svære at diagnosticere => INGEN tydelig grænse mellem karieret og sundt tandvæv

Answer 64

* Samme kriterier som alm caries * Caries udkonkurrerer fyldningsdefekt

Answer 65

* Stilles på baggrund af udbredelsen i tandsættet ved at tælle antallet af tænder med aktiv caries, med eller uden kavitetsdannelse o 1-2 tænder: lokaliseret aktiv caries o ≥ 3 tænder: generaliseret aktiv caries

Answer 66

* Den enkelte tand tildeles én diagnose som bestemmes af den mest alvorlige carieslæsion på tanden o Aktiv caries uden kavitetsdannelse o Aktiv caries med kavitetsdannelse o Aktiv caries med kavitet til pulpacavum o Inaktive carieslæsioner udløser ingen diagnose

Answer 67

Hypomineralisering af emalje, som skyldes en forstyrrelse af mineraliseringen. Fordelingen af DF afspejler sig i tiden for indgift og dermed hvornår de enkelte tænder er under eruption Thylstrup og Fejerskov. TF-indekset klassificerer sværhedsgraden af fluorose fra 0 til 9 0. Emalje med normal translucens og skinnende cremehvid farve efter tørlægning 1. Tynde hvide horisontale linjer svt. perikymatiernes placering evt. snowcapping 2. Linjerne bliver mere udtalte og danner små skyede områder. Snow capping er normalt 3. Linjerne smelter sammen og de skyede områder ses på mange dele af overfladen (der kan være brunlig misfarvning) 4. Emaljen er helt opak eller fremstår kridtet hvid 5. Emaljen er opak og der ses små pits 6. Emaljen er opal og pits fusionerer og danner bånd 7. Tab af den ydre emalje og mindre end halvdelen af emaljen er involveret 8. Tab af den ydre emalje og mere end halvdelen af emaljen er involveret 9. Forandring af tandmorfologien pga. store tab af den ydre emalje ofte ses der en opak emalje cervikalt Behandling: Ofte kun kosmetisk indikation for behandling - Milde grader o Mikroabrasion => fjerner yderste, afficerede lag o Hvis fortsat gener => bemaling, plast, facade - Sværere tilfælde af DF o Bemaling, porcelænsfacer og kronebehandling

Answer 68

MIH * Definition: Hypomineralisering af emaljen af systemisk oprindelse, som kan manifesteres på o 6’erne o 1 og 2’ere * Klinisk:  Hvidlige, gullige og/eller brunlige diffuse til velafgrænsede opaciteter i emaljen  Udtryk for, at den underliggende emalje er hypomineraliseret i forskellige grad  MIH fører ofte til at emaljen bryder sammen (posteruptiv nedbrydning  ”Følsomme tænder” => nedsat patientkooperation, dårlig MH i området og smerter  Disponeret for caries  Sekundært fører MIH ofte til, at emaljen bryder sammen med substanstab til følge. Amelogenesis imperfecta * Definition: Amelogenesis imperfecta er en gruppe af tanddannelsesforstyrrelser af genetisk oprindelse, der kan føre til hypoplastisk eller hypomineraliseret emalje, som kan manifesteres på: o Op til alle tænder * Årsag: Mutationer i gener, der styrer amelogenesen * Klinisk: o AI kan opdeles i tre hovedgrupper  Hypoplasi-AI, hyppigst forekommende  Hypomaturation AI  Hypocalcifikaiton AI Dentinogenesis imperfecta o Definition: Er en genetisk betinget dentinmineraliseringsforstyrrelse, der også omfatter dentindysplasi. o Klinisk:  Dentinen er både påvirket i det primære og sekundære tandsæt.  DI kan opdeles i tre typer  Tænderne kan være misfarvet  Dentinen er blødere, og derfor ses ofte, at emaljen affraktureres Emaljehypoplasi o Definition: Defekt af tænderne, hvor emaljen er hård, men tynd og mangelfuld i mængde (kvantitenten) o Årsag:  Traume  Ernæringsforstyrrelser  Lokal infektion og infektion  Visse systmemiske sygdomme og medikamenter Emaljeopacitet o Definition: Hvidligt område på tanden, som skyldes hypomineralisering af emaljen (kvaliteten) o Årsager:  Dental fluorose  Lokale akutte traumer  Lokal apikal parodontit på primær tand

Answer 69

* Attrition: Slid af tand/tænder opstået ved tandkontakt o Fysiologisk => Slid ses at være alderssvarende o Patologisk => abnorm tandstilling, hyperfunktion (bruxisme => hyppigere hos børn) og parkinsons (mange ufrivillige kæbebevægelser)  Evt. kliniske fotos eller modeller for vurdering af progression  Evt. plast til beskyttelse af tandsubstans  Evt. stabiliseringsskinne til natbrug  Information om tilstand samt mulige tiltag for at minimere tandslid (egenomsorg m.v.)  Tager patienten noget medicin, der nedsætter spytsekretionen? Dette kan forværre slidprocessen o Inddeling:  Grad 0: Ingen attrition  Grad 1: Synlig attrition udelukkende i emalje  Grad 2: Blottet dentin mindre end 1/3 af den kliniske krone er mistet  Grad 3: Mistet mellem 1/3 og 2/3 af den kliniske krone  Grad 4: Mistet over 2/3 af klinisk kronehøjde * Abrasion: Slid af tænder, grundet ufysiologisk tandslid (opstår ved påvirkning af fremmedlegemer el. slibemidler) o Hyppigst => hård tandbørstning  Er tænderne følsomme?  Er der plakstagnation, som besværliggør renhold? o Bedømmelse af dybden af usuren:  Er der mulighed for fraktur af tandkrone?  Kan pulpavitaliteten bevares?

Answer 70

Definition: Syreinduceret tab af tandsubstans UDEN bakteriers medvirken Klasifficeres: Efter alvorlighed * Grad 0: Ingen erosion * Grad 1: Erosion af emalje, fx afrundede cuspides, fyldningskanter hævet over tandsubstans * Grad 2: Erosion, der invorlverer dentin, fx cuppings Anamnese: * Kostanamnese (energidrikke, sodavand, icetea, juice) * Medicinsk anamnese og sygdomshistorik (fx gastroosophageal reflux m.v eller bulimi, hvor der kastes op med vilje.) * Er der smerter ved spisning, luftpåblæsning eller tandbørstning? * Alkoholisme og stofmisbrug kan også give erosioner * Nogle erhverv, herunder vinsmagere og folk der arbejder i syredampe, disponerer for erosioner Lokalisation og klinisk udseende * Generelt glatte, blanke overflader => ændring af tændernes form * Insical kanter kan være flossede og gennemsigtige * Oralt og okklusalt => endogen oprindelse af syre * Facialt og okklusalt => exogen oprindelse af syre Forholdsregler for at undgå erosioner: * Undgå tandbørstning 1 time før og efter indtag af syreholdige drikke/surt opstød/opkastning o Slider emaljen o Fjerner pelliklen, der udgør beskyttende lag o Hvis tandbørstning => blød børste med tandpasta, hvor indholdet af slibemiddel er lavt * Anvend sugerør * Indtag sammen med føde * Reducer mængde og hyppighed * Synk væsken med det samme og skyl den ikke rundt i munden * Vælg vand i stedet for erosive og cariogene læskedrikke

Answer 71

Definition: Inkomplette tandfrakturer Klinisk: * Enkelte infraktioner => Ses ofte mellem tandlobi påmolarer med store fyldninger, især SA-fyldninger o Evt. cuspoverdækning * Multiple vertikale infraktioner => overbelastning af tænder under funktion * Horisontale infraktioner => tidl. akut mekanisk traume Undersøgelse: * Er der følsomhed ved luftpåblæsning? * Pochemåling * Frackfinder * Fjerne fyldning og farvning af området med ’coral blue’ * Gennemlysning Behandling * Fjerne fyldning * Aflaste cusp el. overdækning af cusp med plast * Krone/indlæg * Endodontisk behandling

Answer 72

* Makro/mikrodonti => store eller små kliniske kroner, fx taptænder eller mikrodens * Rizomegali/rizomikri => større vs. små rødder * Agenesi => manglende tandanlæg * Aplasi => manglende udvikling af anlagt tand * Hypodonti => tandmangel (1-5 tænder) * Oligodonti => 6 eller flere tænder * Anodonti => alle tænder mangler * Taurodonti => øget højde af rodsokkel og pulpakammer, dvs. FUR langt apikalt * Hypercementose => overudviklet cementdannelse, ses på rtg som buttede/ujævne rødder

Answer 73

Definition: Skift i den økologiske og metaboliske aktivitet i plakken=>demineralisering af emaljen (bakterier spiser sukker = danner syre) * OBS: Plak forudsætning for af caries kan udvikles * Multifaktoriel sygdom og dynamisk o Determinanter på tandniveau  Bioflimens komposition og tykkelse  Salivas sekretionshastighed og komposition  Bufferkapacitet  Oral clearance  Koncentrationer af fluorid ioner i orale væsker  Kostens komposition, frekvens og konsistens  Frekvens => stor betydning, giver hyppigere dyk i pH  Konsistens => påvirker retentionen i munden o Determinanter på individ/populationsniveau  Adfærd  Uddannelse  Viden  Holdninger  Social klasse  Indkomst  Familiesammensætning VIGTIGT MED INDIVIDUEL RISIKOVURDERING OG VIDEN OM DEN ENKELTES DETMERMINANTER/RISIKOFAKTORER, DA DENNE VIDEN KAN VÆRE MED TIL AT KONTROLLERE/ÆNDRE SYGDOMSFOREKOMSTEN:  Mekanisk/kemisk fjernelse af plak  Kemisk (antimikrobiel) modificering af plak  Anvendelsen af fluorid  Kostens komposition og indtagelsesfrekvens  Salivas komposition og stimulering Den kliniske og forebyggende behandling af carieslæsioner omfatter derfor:  Regelmæssige tandlægebesøg, intervallet mellem hvert besøg afhænger af samspillet mellem positive og negative determinanter  Instruktion i tandbørsteknikker for at fjerne plak  Anvendelsen af fluoridholdigt tandpasta  Kemiske profylaktiske midler bør ikke anvendes rutinemæssigt med undtagelse af fluorid tandplejemidler  Anvendelse af topikal appliceret fluorid, hvor det er indiceret  Kostvejledning  Ved hyposalivation kan behandling bl.a. omfatte sukkerfri tyggegummi og ændring af visse farmaka Faktorer, der har betydning for succes af cariesbehandlingen:  Patientkooperation og adfærdsændringer (patientens rolle)  Korrekt diagnostik, behandling, instruktion og information (behandlerens rolle)

Answer 74

Generel vurdering ud fra rtg:  Demineralisering af emalje og op til 1/3 af dentinen => nonoperativ, hvis ingen kavitet klinisk o Omkring 40% af disse læsioner har kavitet klinisk o Vigtigt med individuel vurdering af, om det er nødvendigt med operativ terapi, fx hvis patienten er meget cariesaktiv  Demineralisering af over 1/3 af dentinen => operativ, da næsten alle disse læsioner har kavitet klinisk iflg. studier

Answer 75

Udover information omfatter den non-operativ behandling af aktiv caries intervention på to niveauer. o Patient niveau  Kostvejledning  Forbedring af mundhygiejne (instruktion)  Brug af fluoridtandpasta o Site niveau  Site-specifik fluoridbehandling  Site-specifik instruktion - Er tanden under eruption kan tanden evt. behandles med en fissurforsegling!

Answer 76

Udover information omfatter den operative behandling af aktiv kaviteret caries intervention på to niveauer: o Patient niveau  Kostvejledning  Forbedring af mundhygiejne (instruktion)  Brug af fluoridtandpasta o Site niveau  Site-specifik fyldningsterapi  Site-specifik instruktion Vigtigt, at patienten informeres om, at fyldningsterapi IKKE fjerner sygdommen, men blot behandler symptomet på sygdommen!

Answer 77

Profylaktisk fissurforsegling: * Indikation: manglende compliance/pt. har ikke mulighed for renhold, evt. caries på andre tænder, social indikation, på tænder under eruption ved indikation, sporadisk fremmøde Terapeutisk fissurforsegling: * Indikation: Aktiv nonkaviteret og mikrokaviteret caries i fissurer og pits ved erupterende molarer, når MH ikke kan forbedres

Answer 78

Cariesaktive patienter 1) Information om årsag og kostvaner samt initial instruktion 2) 2-3 uger efter indkaldes pt. til reinstruktion og ktr. af risikofaktorer a. Hvis MH er forbedret her, kan der gå 6-9 mdr. før pt skal ind til opfølgende FU b. Hvis MH fortsat er dårlig og risikofaktorer IKKE kan kontrolleres er intervallet 3-6 mdr c. Uanset ovenstående skal der laves tider til operativ cariesterapi hurtigst muligt Overordnet mål med nonoperativ behandling er at gøre pt. grøn => selvhjulpen og kontrol af risikofaktorer. I nedenstående stituationer, skal interkaldeintervallet være kortere end ovenfor, grundet hurtig cariesprogression:  Patient der modtager strålebehandling: 2-3 uger  Nedsat spytsekretionshastighed: 2-3 måneder Cariesinaktive patienter SU 12-24 mdr (aftales ud fra individuel vurdering) * Pt. kan imellemtiden have akut behov for behandling eller FU

Answer 79

* Der bør altid foreligge en indikation * Cariesdiagnostik bør ALDRIG foretages alene på baggrund af rtg. => forudgås ALTID af klinisk us. * BW som supplement til klinisk cariesdiagnostik o Mørke skygger, der ikke kan bedømmes ud fra klinisk us o Mistanke om sekundær caries o Opfølgning efter non-operativ behandling for vurdering af progression (interval 1 år ved CAP patienter)

Answer 80

Caries * Findes i plak-retinerende sites: o Approksimalt under kontaktpunkt (nyreformet) o Cervikalt (bue- og bananformet) o Okklusale pits og fissurer * Non-kaviteret o Aktiv: overfladen er kridtet hvid og ru ved let sondering. Læsionen er skarpt afgrænset o Inaktiv: overfladen er skinnende og er hvid til brunlig/sort samt glat ved sondering. Læsionen er velafgrænset med diffuse grænser * Kaviteret  Aktiv med eksponeret dentin: overfladen er gullig til brunlig-sort og blød eller læderagtig ved sondering. Læsionen er skarpt afgrænset.  Inaktiv: overfladen er gullig til brunlig sort og hård ved sondering. Læsionen er ikke skarpt afgrænset Dental fluorose o Symmetrisk distribuering på homologe tænder med næsten samme sværhedsgrad Tanddannelsesforstyrrelser af ikke fluorotisk oprindelse o Opaciteter  De ses på enkelte tænder, oftest incisiver i de incisiale to tredjedele af kronen.  Sommetider er der en symmetrisk distribuering  Er oftest runde og ovale og er klart defineret i fht. den modstående emalje.  Opaciteterne kan være hvidlige, gullige og brunlige  Kan sommetider forekomme på flere tænder  Afhængig af hypomineraliseringens sværhedsgrad kan defekternes overflade være bløde og være med posteruptiv tab af emalje o Hypoplasi  Er lokaliseret eller generaliseret  Overfladedefekterne varierer i dybde og form, har afrundede grænser og er hård ved sondering.  Farven kan være gullig til brunlig  Grænserne er ikke skarpe og følger ofte mønsteret af perikymatier. Eksterne cervikale rodresorptioner o Hård ved sondering og skarpe undermineret grænser o Associeret med granulationsvæv o Er asymptomatiske

Answer 81

* Caries opstår som konsekvens af ændring i miljømæssige forhold => skift i økologisk og metabolisk aktivitet i plakken * Bakterier associeret med caries = acidogene og aciduriske bakterier (fx lactobaciller og S. mutans) o Ved neutralt pH: Udgør ikke en fare o Ved hyppigt sukkerindtag og nedsat saliva sekretion => lav pH => favoriserer vækst af ovenstående bakterier => caries * Økologisk og metabolisk balance kan genoprettes ved at reducere syrebelastningen: o Mekanisk plakfjernelse => tandbørstning o Saliva stimulation o Sukkerkontrol

Answer 82

Plakakkumulering disponerer for cariesudvikling, og kan skyldes: o Tandens eruptionsstadie og funktionelle brug o Tandens morfologi o Dannelse af mikrokaviteter => fx ved hård sondering => øger risikoen for udvikling af caries o Dårlig MH o Fyldningsdefekter og dårligt konturerede fyldninger

Answer 83

- Registrering af mikroskopiske og kliniske forandringer i den tidlige carieslæsion o Efter 1 uge  Makroskopisk: ingen forandringer i den tørlagte emaljeoverflade  Mikroskopisk: Øget emaljeporøsitet, grundet tab af emaljekrystaller i overfladen o Efter 2 uger  Makroskopisk: hvidlig, opaque forandring i den tørlagte emaljeoverflade  Mikroskopisk: øget emaljeporøsitet pga. tab af mineral i dybden, dannelse af subsurface-læsion  Fluoridkoncentrationen i orale væsker har en stærk indflydelse på vedligeholdelsen og bredden af overfladezonen o Efter 3 uger  Makroskopisk: forandringer kan ses uden tørlægning. Det store tab af mineral i subsurface-laget øges konstant Ændring af den tidlige læsion, når plak fjernes: o Efter 4 uger – white spot læsion  Kridtet overflade  Opak  tab af translucens pga. at den indre emalje har en øget porøsitet forårsaget af demineralisering  Diffus refleksion af lyset  tab af glans pga. irregulær overflade forårsaget direkte erosion af overfladen Holdes læsionen fri for den syreproducerende plak ved tandbørstning * Efter 1 uge => det hvide udseende mindskes * Efter 2-3 uger => hårdhed og glans som normal emalje (porøsitet nedsættes)

Answer 84

Non-kaviteret caries * Carieslæsionen i emaljen følger prismernes retning og er således approksimalt kileformet med basis vendt mod tandens overflade og okklusalt kegleformet med basis vendt mod emalje-dentin grænsen. Der skelnes mellem følgende zoner  Intakt overfladezone  Translucent zone  Mørk zone  Body of the lesion zone  Mineraltabet er mindst I overfladezonen og størst i body of the lesion * Dentinlæsionen følger dentintubulis retning. Dentinlæsionen kan opdeles i en  Demineraliseringszone  Sklerotisk reaktion eller translucent zone (pulpa-dentinorganets reaktion) * Pulpa  Reaktiv/tertiær dentindannelse kan forekomme før den bakterielle invasion ind i dentin * Efter standsning af carieslæsionens progression er mineraloptaget fra saliva i emalje og dentin begrænset til den yderste del af emaljen og der forbliver et ar i emalje og dentin. Kavitetsdannelse Brud i emaljen er et resultat af mekaniske mikrotraumer og den forsatte syrerproduktion i den beskyttede mikrobielle biomasse. * Destruktionzone: eksponering af dentin over for bakterier, dentinen nedbrydes af syrer o Dead tracts i dentin (ondotblastiske udløbere er ødelagt) => ses ved hurtig progression * Demineraliseringszone * Translucent zone

Answer 85

Inflammatoriske vævsforandringer såvel som reparationsfænomener kan ses i pulpa i alle stadier af en aktiv carieslæsion. * Caries kan allerede fremkalde et inflammatorisk respons fra pulpa ved den initiale eksponering af dentin over for bakterielle irritanter. * Så snart carieslæsionen har penetreret den primære dentin og er forsat ind til den tertiære dentin og/eller pulpa væv sker der en massiv mobilisering af inflammatorisk forsvar. o Pulpas vitalitet er truet => kan dog opretholde vitale funktioner kortvarigt => pulpanekrose.

Answer 86

Indikationer: * Aktiv kaviteret caries, hvor renhold IKKE er muligt (glatflader) og hvor caries strækker sig mere end 1/3 af dentinen (approksimalflader på rtg) * Æstetiske årsager Ved ekskarvering er det ikke muligt at fjerne al inficeret dentin, selv hvis al blødt dentin fjernes: * Inficeret og delvist blødt dentin kan efterlades, hvis plakkontrol er mulig eller en tæt restaurering forsegler området! * . Det efterladte inficerede dentin påvirker ikke pulpals sundhed og cariesprocessen forsætter IKKE! Krav til renekskavering i den perifere del af læsionen:  Sonden må ikke kunne hænge fast under tryk  Der må ikke kunne trækkes synligt spor med en sonde  Sonderingen giver en skinger lyd  Der må ikke kunne trækkes spåner med håndekskavator  Misfarvninger på emalje-dentingrænsen kan efterlades hvis de er hårde Krav til renekskavering i den centrale del af læsionen:  Dentinens farve skal være gullig/grålig o Hårde/blanke misfarvninger kan efterlades o Misfarvning kan skyldes SA-fld  Ved forsigtig sondering må dentinen ikke føles blød o Blødt dentin er normalt vådt, men under gamle restaureringer er det tørt/let smuldrene

Answer 87

2 seancer Indikationer: * Ingen smertehistorik, som peger mod irreversibel pulpitis * Normal reaktion på sensibilitetstests * Velafgrænset carieslæsion, som er profund * Ingen tegn på AP Målet med denne procedure er: * At standse læsionens progression (progressionen fortsætter, men langsomt) * Tillade dannelsen af tertiær dentin før den endelige ekskarvering foretages * Mindsker sandsynligheden for pulpal eksponering ved profunde carieslæsioner 1. Besøg 1) Renekskavering af perifer dentin 2) Selektiv ekskavering af central caries 3) Dæk carieret dentin med CaOH 4) GI-liner 5) Prov. Fyldning (IRM) 2. besøg 1) Prov. Fyldning fjernes 2) Forsigtig ekskavering centralt 3) Bunddækning (dycal og vitrebond)¨ 4) Permanent tæt fyldning Kontrol efter trinvis ekskavering: 1) Tjek fyldningskvalitet 2) Foretag sensibilitetstest 3) RTG

Answer 88

1 seance: Indikation: * Ingen smertehistorik, som peger mod irreversibel pulpitis * Normal reaktion på sensibilitetstests * Velafgrænset carieslæsion, som er profund * Ingen tegn på AP Målet med denne behandling: * Der er ingen grund til at åbne op igen – cariesprocessen drives af aktiviteten i en biofilm, der er eksponeret over for mundhulen. * Tæt permanent fyldning => ingen næring til bakterier Procedure: * Renekskavering af perifer dentin * Efterlad lidt central karieret dentin * Dæk med dycal og vitrebond * Permanent fyldning Kontrol efter trinvis ekskavering: 1) Tjek fyldningskvalitet 2) Foretag sensibilitetstest 3) RTG

Answer 89

Fordele - Risiko for perforation til pulpa mindskes. - Det er tandsubstansbevarende - Man vinder tid til et fysiologisk pulparespons – mineraludfældning i pulpanære dentin og tertiær dentindannelse - Billigere for patient - Tidsbesparende - Børn kan være svære at samarbejde med under endobehandling. Ulemper - Bakterier bliver efterladt og hvis ikke fyldningen er tæt vil det give anledning til forsat progression af læsionen - Der findes ingen ”gold standard” for meget caries, der er rimelig at efterlade => derfor er Irene Dige ikke tilhænger af indirekte OK

Answer 90

Isoleringsmateriale har til formål at beskytte pulpa overfor kemiske, termiske, fysiske og mikrobiologiske påvirkninger: - Anvendes dybe kaviteter dvs. hvor afstanden til pulpa skønnes at være ≤ 0,5 mm o Dycal kan inducere hårdtvævsdannelse o Vitrebond til at beskytte Dycal over for syreæstning

Answer 91

Fakta o Fluorid kan reagere med mineraliserende væv:  Tandvæv under tandens udvikling.  Knogle o Omkring 0,1 g fluorid antages at kunne fremkalde forbigående symptomer; kvalme, mavepine og evt. opkastning o 1 g fluorid vil afhængig af pt’ens vægt kunne fremkalde døden Fluorid og caries Virkningsmekanisme – virker terapeutisk på aktive carieslæsioner * Fluoridholdigt tandpasta medfører let forøgelse af koncentrationen af fluorid i mundhulen o Sænker hastigheden af cariesprogression, grundet nedenstående mekanisme:  Når pH falder til under 5,5 opløses HAP (hydroxyapatit) fra emaljen og FHAP dannes  Der sker hermed remineralisering af carieslæsionens overfladelag => fortsat subsurface læsion * Ved professionel anvendelse af fluorid og fluoridtandpasta udfældes CaF2 i carieslæsionens porøsiteter: o CaF2 opløses over uger i den aktive carieslæsion og hæmmer demineralisering ved efterfølgende pH-fald o CaF2 virker som opbevaring af fluorid LOKALT => hvorfra fluorid langsomt frigivees o Når pH falder under 5,5 vil HAP og CaF2 opløses o Dermed sænkes demineraliseringshastigheden Pensling med fluorid Pensling med 2% NaF på aktive carieslæsioner, 2-4 gange årligt, baseret på aktuel cariesaktivitet: * Indtil pt. lærer at kontrollere sine risikofaktorer * Ved mangelfuld compliance * Ved læsioner der vedbliver med at være aktive på trods af gentagen non-operativ intervention * Pt’er, hvor risikofaktorer ikke kan kontrolleres fx udtalt hyposalivation o NaF => billig, klar væske og ingen tilsætningsstoffer o 2,26% Duraphat kan anvendes som alternativ – OBS farvestoffer og pris

Answer 92

Består af legeringspulver og kviksølv - Kræver makromekanisk retention => underskæringer - Ekspanderer let, og derfor udfyldes spalte mellem tand og SA => % sek. caries Indikation * Manglende mulighed for tørlægning

Answer 93

Plasten består af: * Monomer C=C dobbeltbindinger * Fotoinitiatorer o Bliver til radikaler ved belysning => monomerradikaler => reagere med andre monomere => polymerer  Fra monomer til polymer => skrumpning af plast * DERFOR nødvendigt med adhæsiv, da der ellers sker spaltedannelse => sek. caries - Binding mellem emalje og plast er stærkere end binding mellem dentin og plast Fire-trinssystemet Tretrinssystemet omfatter syreætsning med 37 % fosforsyregel og applicering af primer og adhæsiv: 1) Fosforsyreætning med 37% fosforsyregel a. Delvis opløsning af emaljeprismer b. Giver mange små underskæringer => bedre retention c. 20 sekunder => godt ætsrelief d. Over 30 sek => dybt ætsrelief, som primer ikke kan trænge ind i 2) Skylning i 15 sekunder a. Forbedrer bonding, da overskydende HA-krystaller skylles væk 3) Klorhexidin (2%) i 1 min med microbrush i bevægelse a. Inaktiverer MMP (matrix-metallo proteinase) => forsinker nedbrydning af kollagenfibriller i. Nedbrydning af kollagen over tid og fører til, at bondingen mellem plastfyldningen og dentin svækkes forholdsvis hurtigt efter at fyldningen er lavet 4) Let tørlægning 5) Primer påføres i 30 sek. med microbrush i bevægelse a. Fortrænger vand i dentintubuli og kollagennetværk, således adhæsiv kan trænge ind b. Ingen indvirkning på bindingen mellem emalje og plast 6) Forsigtig luftpåblæsning a. Sikrer at materialet fordeles i kaviteten og ethanolen fordamper 7) Adhæsiv påføres i tyndt lag (rystes inden brug) a. Trænger ind i mikrounderskæringer b. Bevirker, at plasten kan binde godt til tanden 8) Lyshærdning i 20 sekunder Kontaminering ved de forskellige trin og forholdsregler: * Efter ætsning: Genæts i 5 sek. for fjernelse af urenheder * Efter adhæsiv: Efter belysning skal alt adhæsiv fjernes, og man starter forfra C-faktor Defineres som: * Bundne overflader/ubunde overlader o Skal være lig eller under 1

Answer 94

Reparation af plastfyldning  Forsigtig bearbejdning af gammel fyldning med diamant o VIGTIGT med underskæring, da bindingen mellem gammel plast og ny plast ikke er så stærk som 2 nye plastlag  Æts 20 sek – fjerner forureninger, ru overflade o Det er ikke nødvendigt med klorhexidin og primer, hvis ikke der skal skabes en forbindelse til dentin  Adhæsiv – trænger ind i mikroporøsiteter i plastoverflade  Nyt plastlag Reparation af SA-fyldning Sørg for makroretention i SA (fx nøglehulspræparation og god binding til tand) Indikationer  Tandsubstansbevarende (øget krav til længere tandbevarelse pga. stigende levetid)  ↓ risikoen for pulpakomplikationer  ↓ LA  ↓ Skade på nabotænder  ↑ Levetid af fyldningen  ↓ dødsspiral  ↓ behandlingstid  ↓ Omkostninger for pt  Pt med kompleks medicinsk historie  Pt. med begrænset samarbejdskapacitet  Pt. med odontofobi – tid og kompleksitet (fx LA) Kontraindikationer  Pt. imod reparation  Uregelmæssigt fremmøde  Høj cariesrisiko  Caries under den eksisterende fyldning  Oplysninger om svigt af tidligere reparationer  Anden tandlæge, tidligere arbejde  Særlig udsættelse for funktionelle kræfter  Sekundær caries’ udstrækning ikke velafgrænset

Answer 95

Materialeegenskaber - Forholdsvis beskeden bindingsstyrke – binder kemisk til tanden ÷ underskæringer - Afbinding følsom overfor fugt/udtørring  mindre følsom over for fugt/udtørring end plast - Nem at håndtere - Stor slitagetilbøjelighed - Frigiver fluoridioner - Dårlig æstetik og polerbarhed Indikationsområder * Provisorisk fyldning af klasse I/II kaviteter  trinvis ekskavering * Mælketænder * Atraumatisk restaurativ behandling * Pt’er med høj carieskativet * Rodcaries hos ældre pt.’er * Gingivale fyldninger, hvor muligheden for tørlægning er svær

Answer 96

* Folk der danner meget tandsten udvikler mindre caries end folk, der IKKE danner tandsted * Består af calciumfosfater (HAP, FAP, brushit, whitlockit) * Udfældning af salivas kalciumfosfat i plakkens bakterier og matrix

Answer 97

- Myeliniserede A-delta fibre – hurtig smerteledning - Umyeliniserede C-fibre – langsom smerteledning

Answer 98

- Pulpotomi og pulpektomi o 8,7,6,5,4,3,2,1+1,2,3,4,5,6,7,8 Infiltration o 8,7,6,5-5,6,7,8 Ledningsanalgesi o 4,3,2,1-1,2,3,4: Infiltration

Answer 99

Odontogen: - Odontogen faktor - Reproducerbar smerte - Smertereduktion ved LA - Unilateral - Lokaliseret - Perkussion- og palpationsømhed - Temperatufølsom Non-odontogen: - Ingen odontogen forklarende faktor - Ingen reel smertereduktion ved LA - Bilateral smerte - Smertetype (brændende, stikkende) - Multiple tænder - Øget smerte ved stimulering af andre områder - Påvirkelig af stress mv.

Answer 100

Anamnese: - Hvor gør det ondt? - Hvordan føles smerten? - Hvor længe har problemet været der? - Hvornår kommer smerten? - Kan smerten provokeres? - Kan smerten lindres? Klinisk us - Inspektion: o Lokal hævelse o Caries o Fyldninger o Slid o Frakturer, infraktioner o Tandmisfarvning o Okklusale interferenser o PA-status o Fistel o Mobilitet - Palpation: start i et sundt område og arbejd over mod det mistænkte område - Perkussion: start med sund tand, tjek nabotænder + kontralateral - Frack-finder: lokaliserer infraktion - Sensibilitetstest: o El-test o Kulde-test o Varmetest => ved mistanke om irreversibel pulpitis o Diagnostisk blokade => ved kraftige smerter, hvor tand ikke lokaliseres o Boreprøve => altid sidste udvej - Røntgenundersøgelse: Ses der apikal patologi

Answer 101

o Sinuitis – flere tænder perkussionsømme, intensiveres ved foroverbøjning o Herpes zoster o TMD – smerteintensiv ved bevægelse af UK o Traumatisk okklusion – tegn på slid o Trigeminusneuralgi – triggerzoner o Atypiske ansigtssmerter – atypisk odontalgi, neuropatiske smerter – bl.a. fantomsmerter

Answer 102

Nekrotisk pulpa: * Ømhed ved tygning * Ømhed ved palpation +/- perkusionsømhed * Misfarvet krone * Oftest negativ ved kulde- og eltest * Rtg: i.a. eller udvidet rodhindespalte

Answer 103

Apikal parodontitis * Smerte: o Lokaliserbar o Dumpe, borende, sprængende * Tand føles for høj * Ømhed ved palpation +/- perkusionsømhed * Misfarvet krone * Evt. alment påvirket el. hævede lymfekirtler * Rødme og hævelse i omslagsfold * Negativ ved kulde- og eltest * Rtg: Demineraliseret knogle, evt. ekstern resorption

Answer 104

* Ingen symptomer * Let ømhed ved tygning * Evt. fistel, hvis denne er lukket, kan der være murrende smerter * Misfarvet krone * Perkusionsømhed * Negativ ved kulde- og eltest * Rtg: Evt. sklerosering, udvidet rodhindespalte, brud på lamina dura

Answer 105

Radikulær cyste * Ingen symptomer * Stillingsændring af tænde (evt.) * Sensibilitetsforstyrrelse (evt.) * Hævelse (evt.) * Perkusionsømhed (evt.) * Misfarvning * Bliklågsfornemmelse * Negativ ved kulde- og eltest * Rtg: Større, skarpt afgrænset radiolucens

Answer 106

Reversibel pulpitis * Skarp, kortvarig, provokerbar smerter * Ikke spontane smerter * Provokeres af => sødt, surt, varmt og koldt * Positiv ved kuldetest * Lavere tærskelværdi ved eltest end raske tænder

Answer 107

kronisk irreversibel pulpitis * Ofte ingen symptomer => evt. svage til moderate * Lokaliserbar * Provokeres af varme og kulde => persisterer i sekunder/minutter * Ømhed ved palpation og tygning * Øget følsomhed ved kuldetest * Eltest: Oftest positiv * Rtg: i.a. ELLER udvidet rodhindespalte

Answer 108

* Anfaldsvise smerter * Skarpe, jagende smerter => tiltager i hyppighed og styrke * Svært lokaliserbar smerte * Horisontal stilling forværrer smerte * Øget følsomhed ved kuldetest * Eltest: Oftest positiv * Rtg: i.a. ELLER udvidet rodhindespalte

Answer 109

* Tand føles ”for høj” * Ømhed ved tygning * Perkussionsøm * El og kuldetest: Positiv ELLER negativ * Rtg: i.a. ELLER udvidet rodhindespalte

Answer 110

- Caries - Utætte fyldninger - Blottede dentintubuli (attrition, abrasion, erosion, PA) - Frakturer - Infraktioner - Laterale kanaler - Invaginationer - Foramen apikale (via blodet ved transient bacteriæmi) - Manglende aseptik ifm. endodontisk behandling

Answer 111

Pulpa eksponeres over for bakterier => nekrose over tid Apikal granulom - Er den mest almindelig form af apikal parodontitis Apikal absces - Kendetegnes af pus i læsionen Apikal cyste - Kendetegnes ved en epitelbeklædt kavitet/hulrum, der indeholder væske

Answer 112

- Eksponerende dentinflader kan i større eller mindre gad være sensitiv overfor mekanisk, termisk eller kemiske påvirkninger o Hyppigst mellem 20-40 år - Dentineksponering o Abrasion/usurer o Erosioner o Retraktion af gingiva o Spalter ved fyldning o Amelogenesis imperfecta - Cervikal dentin hypersensibilitet – kliniske symptomer o Altid provokeret smerte o Øjeblikkeligt indsættende o Forsvinder med stimulus o Jagende/stikkende o Varierende intensitet - Mekanisme o Hypersensitive tænder har 8x så mange tubuli og diameteren er 2x o Stimulering  væskestrømning i dentintubuli, aktiverer de frie nervender i pulpa-dentinzonen (hydrodynamisk teori) - Reaktion o Reaktioner i pulpa-dentinorganet  Øget dannelse af tertiær dentin, øget dannelse af peritubulær dentin  nedsat permeabilitet i dentinen - Differentialdiagnostiske overvejelser o Caries o Insufficient restaurering o Præparations- eller fyldningstraume o Infraktion i emalje-dentin o Traumatisk okklusion/artikulation o Patologiske pulpatilstande (hyperæmia pulpae, pulpitis acuta/chronica) - Behandlingsformer o Optimering af MH  Effekten vil ofte først indtræde efter et par måneder o Lokal fluorid behandling  Har vist en temporær effekt o Overfladebehandling  Anvendes fx ved dybere, symptomgivende usurer aflukning af dentintubuli - Forebyggelse o Identifikation og eliminering af prædisponerende ætiologiske faktorer  Endogene og exogene syrer  Tandbørstetraume - Klinisk fremgangsmåde o Diagnostik: anamnese og klinisk us med fremprovokering af symptomer, fx luftpåblæsning o Initial behandling  Grundig depuration og instruktion i atraumatisk børstemetode, opfølgning og reinstruktion  Pensling med 2 % NaF-opløsning i 2-3 seancer med 1-2 ugers interval  Kostvejledning o Opfølgende behandling  Sikring af forsat sufficient hjemmetandpleje.  Om nødvendigt afdækning af symptomgivende flade med plastresin.

Answer 113

- Reversibel/irreversibel pulpit? o Fjernelse af restaureringer o Indlæg af zinkilteeugenolcement o Hvis symptomer forsvinder i løbet af ca. 14 dage, ny restaurering o Hvis ikke endodontisk behandling

Answer 114

* Analgesi o Ledningsanalgesi + infiltration, evt. både facialt og oralt o Evt. anvendelse af parojet o Gentag injektionen - vent ca. 15-30 min o Intraligamentær, pulpal og intraossøs injektion * Store smerter og inflammation kan gøre det vanskeligt at bedøve tanden ved en akut pulpitis, grundet: o Inflammation i området o Stress/angstAnalgetikaets virkning hæmmes ved inflammation pga. det lave pH i vævet. * Præmedicinering o Fx triazolam => se promedicin for dosis * Smertestillende (ved smerter før behandling kan påbegyndes) o Ved svage til moderate odontogene smerter  Tbl. Paracetamol 500 mg, 1-2 tbl x 3-4 x dgl.  Tbl. Ibuprofen 400 mg x 3 dgl o Ved stærke smerter anvendes (kombineret med paracetamol)  Tbl. Tramadol 50 mg x 3-4 dgl.  Tbl. Kodein 25 mg x 3-4 dgl. * Nødbehandling (ved akutte kraftige smerter, og ingen tid til at udføre pulpektomi) 1. Akut plukning til cavum med airrotor 2. Fjernelse af koronalt pulpavæv med airrotor el. rosenbor 3. Skylning med 1 % NaOCl 4. Hæmostase med steril vatpellet evt. fugtet med 3 % H2O2 eller Ca(OH)2-pasta 5. Ca(OH)2-pasta på kanalindgang 6. Provisorium 7. Pulpektomi indenfor 1 uge! Skal foregå i én seance, for at undgå kontaminering af kanal og apikal restpulpa

Answer 115

- Kanalbehandling => skal foregå i 2 seancer med mellemseanceindlæg, for eliminering af bakterier og kontaminerende elementer

Answer 116

- Cystens lumen er avital, fyldes gradvist med cystevæske - Radikulær cyster vil gerne vokse – uden behandling kan de medføre voldsom knogledestruktion - Radikulære cyster kan ikke diagnosticeres vha. rtg. - Hvis der løber væske kontinuerligt op ad kanalen ved kanalbehandling, er der formentlig tale om en cyste o ELLER ved manglende heling efter sufficient rodbehandling o Retrograd kirurgi => nødvendigt, da cysten skal fjernes in toto for opheling og endelig diagnosticering

Answer 117

1+1: - 1 rod - 1 kanal = 100% 2+2: - 1 rod - 1 kanal = 100% 3+3: - 1 rod -1 kanal (oval) = 100% 4+4: - 2 rødder, 2 kanaler: hyppigst - 1 rod, 2 kanaler: næsthyppigst - 3 rødder, 3 kanaler: 6% Mesial rodfure kan medføre båndformning af kanal 5+5: - 1 rod: 88% (dog ofte 2 kanaler) - 2 rødder 2 kanaler: 11% - 3 rødder 3 kanaler: 1% 6+6: - 3 rødder 4 kanaler: 60% - I den palatinale rod --> 2 kanaler 1% - i den mesiobuccale rod --> 2 kanaler 90% - I den distobuccale rod --> 1 kanal oftest - 3 rødder med 3 kanaler: 38% - Oplukning skal være rhombeformet forskudt mesialt 7+7: - 3 rødder med 3 kanaler: 60% - 2 rødder med 2 kanaler: 25% - 1 rod med 1 kanal 10%

Answer 118

1-1: - altid 1 rod - 1 kanal: 70% - 2 kanaler: 30% 2-2: - altid 1 rod - 1 kanal: 50% - 2 kanaler: 50% (forenes for det meste apikalt) 3-3: - 1 kanal, 1 rod: 70% - 2 kanaler,1 rod: 25% - 2 kanaler, 2 rødder: 5% (furkatur i midterste ⅓ del eller apikale ⅓ del) 4-4: - 1 kanal, 1 rod: 75% - 1 rod, 2 kanaler: 25% 5-5: - 1 rod, 1 kanal: 97% - 1 rod, 2 kanaler 3% - yderst sjældent 3 rødder 6-6: - 2 rødder, 3 kanaler: 65% - 2 rødder, 4 kanaler: 31% - 2 rødder, 2 kanaler: 3% 7-7: - 2 rødder, 3 kanaler: 54% - 2 rødder, 4 kanaler: 34% - 2 rødder, 2 kanaler: 6% - 1 rod, 1 kanal: 3%

Answer 119

1+1: 23 mm 2+2: 22mm 3+3: 26mm 4+4: 21mm 5+5: 21mm 6+6: 20mm 7+7: 20mm 8+8: 19mm 1-1: 20mm 2-2: 22mm 3-3: 25mm 4-4: 21mm 5-5: 21mm 6-6: 20mm 7-7: 20mm 8-8: 19mm

Answer 120

Molarer har 1 pulpahorn per funktionelle cusp Rodkanalens form afspejler røddernes form => rodfure => nøglehulsformet kanal Maxillære molarer 1. og 2 molarer: o Den palatinale rod er længst og cirkulær o Den distofaciale rod er kortest o Den mesiofaciale rod har størst omkreds, da roden er mere oval/flad => ofte to kanaler  MB 2 findes et sted mellem palatinal kanal og MB1  Følg generelt dannelseslinjer for at finde kanaler  Dentintunge ligger typisk over kanal => skal fjernes o Furkaturindgangen findes i den cervikale 1/3 del af rødderne o Separationen mellem rødderne er mere udtalt på 1 molarer end 2 molarer o Længere rodsokkel end mandibulære molarer Mandibulære 1 og 2 molarer: o 1. molarer har mere spredte rødder end 2. molarer o Lavere rodsokkel for 1. molarer 3. molarer: Stor variation i rodmorfologi Præmolarer: * Ofte ovale kanaler Incisiver og hjørnetænder: Cirkulære kanaler

Answer 121

Optimal rodmål - ligger ved isthmus => oftest 1-2 mm fra radiologisk apex Apekslokator - anvendes til bestemmelse af rodmål => giver info om hvor istmus ligger => stol mere på denne end rtg Taper – konictet – hvor meget diameteren af kanalen øges med Torque (drejningsmoment) - En høj torque værdi tillader instrumentet at rotere i kanalen, selv med en vis modstand. - En lav torque værdi derimod, vil få motoren til at stoppe og evt. dreje baglæns, hvis instrumentet møder den mindste modstand i kanalen. Stålinstrumenter: - ISO-standard file har en taper på 2 % - Findes i forskellige størelser, som er farvekodet - K-fleks file o Relativt fleksibel o God til lokalisering af kanalindgange o God til at fjerne dentinspåner => anvendes initialt inden roterende file Nikkel-titanium instrumenter: - ProTaper Next: X1, X2, X3, X4 X5 o Roterende o Anvendes med intermiterende bevægelser o Må kun være i kanal 5-10 sekunder ad gangen Ultralydsapparater og instrumenter: - Anvendes ifm. o Lokalisering og oplukning af snævre kanalindgange o Passiv ultralyds irrigation o Revisioner o Fjernelse af frakturerede instrumenter o Fjernelse af pulpale stifter o Retrograd præparation i relation til kirurgisk endodonti Guttapercha * Anvend størrelse sv.t. størrelsen på den sidst anvende roterende fil * Kernematerialet i en rodfyldning * Skal binde let apikalt, når den tages ud => korrekt tilpasning i kanalen

Answer 122

Manuel - Udreamende bevægelser o Filen føres ned i kanalen til svag modstand og roteres derefter optil 60° MED uret for at bide sig ind i dentinen. o Derefter drejes filen MOD uret mindst 180°, MENS presset mod apeks opretholdes. o Filen føres op for at fjerne dentinspåner o => sikrer en cirkelrund kanal - Filende bevægelser (raspende) o Filen anbringes i rodkanalen, til en vis binding føles. Instrumentet trækkes derefter ud af rodkanalen, mens det rasper mod kanalvæggen. o Anvendelsesmetoden er effektiv mht. afraspning af kanalvæggen, men resulterer sjældent i en cirkelrund rodkanal, idet instrumentet ofte kun er i kontakt med en del af kanalvæggen. o Metoden bruges mest i den koronale del for at give denne del en hensigtsmæssig konicitet. Maskinel - Crown down/Step-down: Ved denne teknik præpareres kanalen i segmenter. Den segmentvise præparation betyder, at kun en begrænset del af et instrument arbejder aktivt i kanalen ad gangen.

Answer 123

- Fysiologisk saltvand: vævsvenligt - Klorhexidin: relativt vævsvenligt, baktericidt - NaOCl: vævstoksisk, backtericidt, nedbryder organisk væv, desinficerende - EDTA: blødgør dentin, afkalkende virkning, opløser uorganisk materiale, fjerner smørelaget OBS: Grundig tørlægning mellem brug af NaOCl og EDTA, da de ophæver hinandens virkning

Answer 124

Årsager: - Mangelfuld udrensning – dilaceret væv, ændret økologi - Overinstrumentering o Bakterier apikalt o Bedre ernæring til bakterier i kanalen fra exudat o Læsion – inflammation og smerter efter udrensning o Vanskelig rodfyldning især hvis ovalt tværsnit - Irrigationsvæske periapikalt – toksisk reaktion - Ca(OH)2 periapikalt - Utæt provisorium - Evt. sekundær infektion Profylakse: - Indikatorrøntgen - ”Crown down” teknik – roterende bevægelse - Hyppig skylning, 15 ml pr. kanal, sikre tilbageløb - Færdig udrensning i en seance ved pulpitis irreversibilis - Effektiv mellemseanceindlæg - Tæt provisorium

Answer 125

- Ømhed i et par dage – normalt - Stærk eller stigende smerteintensitet o Ikke udrensede kanaler o Mangelfuld/insufficient udrensning og rodfyldning o Rodfyldningsoverskud - Parietal perforation (=forkert retning af bor/file) eller stripperforation (= tykke file i krum kanal giver stripperforation)

Answer 126

Ortograd - Indikationer o Kliniske symptomer fra en rodbehandlet tand o Periapikal læsion har udviklet sig radiologisk o Manglende heling efter observationstid o Ubehandlede rodkanaler o Rodfyldning er ikke tæt o Eksponering af rodfyldning mod mundhulen - Kontraindikationer o Obliteration o Meget krumme kanaler o Parietal perforation o Rodstifter og sølvstifter o Step i rodkanalen o Fraktureret instrument o Tænder med kroner, hvor rodfyldning synes sufficient, men fortsat patologi  Hvis insufficient kan krone forsøges fjernet med wam-key og nøglehulsformet oplukning fra siden  Hvis ikke den kan fjernes, oplukkes gennem krone => OBS pfraktur og dårligt anatomisk overblik (parietal perforation) o Rodfyldninger som ikke kan fjernes - Afhænger af om o Mulighed for at fjerne tidligere rodfylnding o Der kan skabes adgang til foramen apikale o Alle kanaler kan lokaliseres o Der kan opnås optimal desinfektion o Det kan gøres bedre Retrograd - Indikationer o Anatomiske aspekter  Kraftig rodafbøjning  Udtalt apikalt delta  Bikanaler  Obliterede kanaler  Rodåbne tænder o Mekaniske aspekter  Fraktureret instrument i rodkanal  Pulpal retentionsstift  Rodfyldningsmateriale kan ikke fjernes  Rodfyldningsoverskud  Hyldedannelse ifm. tidligere udrensning  Parietal perforation - Kontraindikationer o Almene eller psykiske helbredsårsager o Utæt rodfyldning med mulighed for forbedring o Akut infektion i operationsområdet o Kort rod o Udtalt MP o Rodfraktur o Vanskeligt tilgængeligt operationsområde o Ikke bevaringsværdig tand Prognosen er dårligere, hvis eksisterende ortograd rodfyldning ikke er tæt => derfor bør overvejes om denne også skal revideres. - Materialer: o MTA => kasseformet præparation, løsnes sjældendt => 3 mm rodfyldning fjernes og 3 mm af rod fjernes o Retroplast => skålformet præparation => god ved lange stifter, da der ikke er plads til ovenstående!  Meget fugtfølsomt

Answer 127

* Sker koronalt fra: o Hvis der ikke ses obliteration koronalt, men længere apikalt, kan det tyde på:  Rodafbøjning i andet plan  Kanal deler sig i to

Answer 128

Udvikling af resorption forudsætter - Manglende beskyttende overfladelag på rodoverfladen (=> cement) - Et stimulus som igangsætter et inflammatorisk respons Faktorer relateret til resorption - Pres (OR, tandfrembrud) - Traume - Kirurgi - Parodontal sygdom og/eller behandling - Infektion i rodkanalen - Infektion i det marginale parodontium - Kemi (intern blegning)

Answer 129

- Proces udgående fra pulpa o Respons på infektion o Granulationsvæv i pulpa o Mistet eller ødelagt odontoblastlag o Traume o Præparationstraume (varme) - Subj. fund o Asymptomatisk o Smerter hvis kommunikation til mundhulen o Misfarvning (rødlig) - Kliniske fund o Negativ/positiv sens. test o Nekrose i koronale del af pulpa o Vitalitet i apikale del af pulpa o Radiologisk centreret omkring pulpalumen o Ingen påvirkning periradikulære væv - Behandling o Endodontisk behandling o Mekanisk udrensning (maskinel+ultralyd) o Irrigation (NaOCl i rigelige mængder, gerne kombineret med ultralyd) o Seanceindlæg med Ca(OH)2 o Rodfyldes – kombinationsteknik (kold/varm GP), MTA ved store læsioner

Answer 130

- Årsag – uklart., men følgende kan disponere for det: o Inflammationsprocesser i sulcus o Proliferende fibrovaskulære eller fibroossøse processer o Anatomiske varianter i overgangen mellem emalje og rodcement o Intern blegning (H2O2, varme, optræder år senere) o Traume o Genetisk komponent - Subj. fund o Oftest asymptomatisk  Kan være pulpitis symptomer  Kan være smerter, hævelse, blødning fra det marginale væv o Mobilitet ved omfattende resorption o Misfarvning (rødlig) - Obj. fund o Pos. sens. test o Ved sondering er defekten hård og har en ujævn overflade o Efterhånden som resorptionen tager til i størrelse undermineres både krone og rod o Der kommer indvækst af inflammationsvæv o Ved sondering forekommer kraftig blødning fra inflammationsvævet o Kronen kan blive rødlig - Udvikling: o Den cervikale resorption udgår fra tandoverfladen umiddelbart apikalt for det marginale epitelfæste o Hvis ubehandlet => penetration til pulpa - Behandling o Pulpa vil i starten være vital, og en fyldning af resorptionskaviteten kan være tilstrækkelig o Hvis pulpa involveres må tanden også behandles endodontisk o Ved for større destruktioner, kan man overveje om ekstraktion er nødvendig

Answer 131

Caries, rodcaries Cervikale resorptioner - Har hård overflade - Ligger under epitelfæstet - Giver ofte ingen symptomer Intern resorption Cervikale resorptioner - Ofte irregulære kanter (oralt/lingualt) - Skarpt afgrænset mod pulpa (mesialt/distalt) - Destruktion af marginale knogle - Perforation til det marginale parodontium - Oftest pos. sens. test

Answer 132

- Ikke infektionsrelateret inflammation o OR  Pulpa er sjældent involveret  Ingen symptomer  Pos. sens. test  Behandling: fjern belastning 2-3 mdr, passiv retention, forsøg evt. igen med lavere kraft eller opgiv o Mindre traume  Processen sjældent synlig evt. små skålformede læsioner på rodoverflade  Pos. sens. test  Behandling: observer, verificer forsat pos. sens. test o Større traumer  Især intrusion, udtørring ved lang tid uden for munden  Cementlaget ødelægges (> 4 mm2)  Roden resorberes gradvist og kontinuert  Diagnostik * Rtg, ankylose, pos. sens. test, infraokklusion (børn)  Behandling * Voksne – længerevarende udvikling (tab 5-20 år) * Den bedste behandling er forebyggelse - Infektionsrelateret inflammation o Traume  nekrose  bakterier  Behandling: fjerne årsag, dvs. rodbehandling Eksterne resorptioner starter på ydre tandoverflader som følge af en vævreaktion i parodontiet. Risikoen for eksterne resorptioner er øget ved: - Inflammationsprocesser - Ortodontisk tandforskydning - Traumatisk okklusion - Traumer – fysiske, kemiske - Reimplantation - PA-behandling - Tumorer, cyster

Answer 133

- Misfarvninger o Intrinsisk  Lokale: * Pulpanekrose, vævsrester efter endoterapi, pulpablødning * Rodfyldningsmaterialer * Koronale fyldninger * Intern resorption (pink spot)  Systemiske * Medicin, kemikalier fx tetracyklinterapi * Metaboliske årsager fx fluorose * Genetiske årsager fx amelogenesis imperfecta * Præeruptive vs. posteruptive årsager o Ekstrinsisk  Pigmenter fra tobak samt fødevarer som kaffe, te, vin etc.  Mundskyllevæsker  Bakterielle produkter fra plak, caries De hyppigste farveforandringer er ikke misfarvninger i ordets egentlige betydning – stigende alder  sekundærdentindannelse  gullige tænder

Answer 134

- Mikroabrasion o Kofferdam o Natriumbikarbonat gingivalt for at beskytte gingiva o Tanden bearbejdes med en træspatel i en dråbe pimpsten opslemmet i 18 % saltsyre i 5-10 sek, hvorefter syren bortskylles. o Kan gentages 10 gange i samme seance o Tanden poleres o Ved næste besøg er resultatet som regel bedre fordi saliva har fyldt tilbageværende porøsiteter

Answer 135

o Indikationer  Patientønske  Misfarvede tænder, hvor blegning ikke er mulig eller vellykket  Misfarvede og/eller misdannede tandoverflader, hvor ætsning/beslibning ikke er tilstrækkelig  Bør begrænses til synlige områder o Relative kontraindikationer  Så overfladiske misfarvninger, at æstning/beslibning er en bedre løsning  Blegning med natriumperborat af avitale tænder giver pænere resultat  Bidforhold  Misdannet emalje, hvor prismestrukturen ikke er normal (fx ved AI eller dental fluorise)

Answer 136

o Indikation:  Er indiceret, hvis misfarvning er så udpræget, at pt’s livkvalitet er påvirket, eller hvis der overvejes mere invasive behandlingsalternativer  Hvis blegning udføres på udelukkende kosmetisk indikation skal pt. have betænkningstid på min. 2 dage  Der må ikke bleges på personer under 18 år  Der SKAL tages klinisk foto før og efter behandlingen o Klinikblegning  Oftest brinteroverilte 15-38 %  Ustabilt – blandes før brug  Aktivt 30-60 min  Anvendes med og uden lys o Hjemmeblegning  Oftest carbamidperoxid – mere stabilt end hydrogenperoxid  10 % - 1-2 x dgl. i ½-1 time  Anvendes i individuelt fremstillet skinne  Vigtig med tyk konsistens  Mange ens produkter  Blegelak, pensles på tænderne o Bivirkninger  Forbigående pulpit smerter  Gingivairritationer o Behandlingsresultaterne varierer meget fra pt. til pt.:  Biologiske misfarvninger (pulpanekrose, plak etc.) er lettere at blege end kemiske misfarvninger (SA, tetracyklin, rodfyldningsmateriale)  Nye misfarvninger er nemmere at blege end gamle misfarvninger  Der kommer altid et tilbagefald efter afsluttet terapi  let overblegning tilstræbes  Tilbagefaldstendensen er specielt stor, når misfarvningen kommer fra metalioner  Tetracyklinmisfarvninger kan bleges, men det kræver end lang terapi Pt.’er er generelt mere tilfredse med slutresultatet end tdl., pt. er i mange tilfælde stadig tilfredse efter et stort tilbagefald => psykisk komponent

Answer 137

o Indikation:  Enkelt misfarvet tand, typisk grundet gammel rodbehandling o Procedure:  Fyldning fjernes med diamant  Rodfyldning fjernes til under CEJ  Vitrebond i 1-2 mm lag  Natriumperborat blandet med vand fyldes i kavitet med stopper  Glasionomer fyldning  Flere seancer kan være nødvendig => overblegning tilstræbes o Bivirkning  Cervikal resorption  Penetration af H2O2 igennem dentin og rodcement ind i knogle  risiko for cervikal resorption specielt hos unge pt’er,  Tænder der er blevet avitale pga. tidligere traume har øget risiko for cervikal resorption efter blegning  Natriumperborat resorption yderst sjældent => derfor anvendes det primært i dag  Risiko for fraktur af krone, da denne er svækket

Answer 138

Krone-/brobehandling - 10-20 % rodbehandles efter præparation Emax vs zirconia - Emax kan næsten stort set ikke ses - Zirconia er meget opak

Answer 139

- Status endentatus partialis => delvist betandet o Tillægsdiagnose => functio laesa => funktionstab - Status edentatus => ingen tænder - Protesestomatitis - Atrofi af pars og processus alveolaris

Answer 140

- Profylakse – kipning, elongation, vandring - Mastikation - Kosmetik - Bidfunktionelle forhold - Fonetik

Answer 141

Selv om de fleste individer udviser afvigelser fra det ideale tandsæt, ser de oftest ud til at fungere fint. Man kan sige, at de har en fysiologisk okklusion, og de behøver ingen bidkorrigerende behandling. Den ideale okklusion er nærmest en teoretisk konstruktion og har næppe nogen betydning i klinikken Okklusionskontakter/tandkontakter: * Shortened dental arch – konceptet => 10 tandkontakter, dvs. fra 5’er til 5’er (gælder for 50 år og opefter) * Personer i alderen 20-50 år bør have et optimalt funktionsniveau med 12 tandpar i okklusion

Answer 142

Sidebevægelser 1) Hjørnetandsføring: kontakt udelukkende på arbejdssidens hjørnetand 2) Gruppefunktion: to eller flere tænder i kontakt på arbejdssiden. Begge kan anvendes ved protetiske konstruktioner Protrusion * Fortandsføring, dvs. ingen kontakt på posteriore tænder hævdes at være nødvendig i fast protetik, hvilket der ikke findes noget bevis for

Answer 143

Det er ikke nødvendigt med ansigtsbue for at foretage en god kæberegistrering, dvs. man kan nøjes med sammenbidsindeks i fx okklufast TMD og okklusion o Okklusale faktorer har meget lidt betydning ved bidfunktionsforstyrrelser (TMD), og okklusal terapi er derfor sjældent indiceret. Bidskinner er ofte en god behandling ved TMD, men deres effekt skyldes tilsyneladende ikke

Answer 144

Finerkrone - Fordele o Metal har gode mekaniske egenskaber – god styrke og duktilitet (formbarhed) o God præcision o Tandsubstansbesparende o Slides som naturlig tand – keramik kan slide hårdt på antagonist o God prognose - Ulemper o Forringet æstetik Helkeramisk krone - Fordele o God æstetik, grundet optiske egenskaber - Ulemper o Er kontraindiceret ved høj belastning o Forringet styrke og præcision o Dårligere overlevelse end MK o Hvis upoleret => giver øget slid af antagonist Keramik - Er mere stift og sprødt materiale sammenlignet med metal - Korrosionsresistent - Varmeresistent - Lav termisk ekspansion - Mulighed for gode optiske egenskaber - Upoleret/ru keramik efter beslibning er det mest abrasive materiale Lagdelte kroner En helkeramisk krone kan enten være: 1) Monolitisk: Kan fremstilles tyndere end MK-krone 2) 2-lags krone: Kræver min. ligeså meget plads som en MK-krone

Answer 145

Bør placeres supragingivalt som udgangspunkt. Dog kan det være nødvendigt at placere præparationsgrænse subgingivalt: o Af æstetiske årsager o Opnåelse af ferrule på 2 mm, hvis opbygning går til eller under gingiva Sekundære carieslæsioner er oftere observeret i områder hvor kronens margins oprindeligt har været placeret subgingivalt formentlig pga. ringere præcision af kronen ved subgingival placering af præparationsgrænsen og hvor der efterfølgende er sket en retraktion. Fra et parodontalt synspunkt er det bedst at placere præparationsgrænsen supragingivalt o Traume af gingiva under præparation og ved aftrykstagning o Vanskeligt at lave et godt provisorium o Der er oftere observeret gingival inflammation, fordybede PD og fæstetab omkring tænder med subgingivalt placerede krone margins o Efter få år i funktion er der ofte sket en retraktion af gingiva, hvorpå krone margins eksponeres – skyldes formentlig konstant irritation fra den subgingvale mikrobiota

Answer 146

- Patientens ønsker, forventninger, holdninger og motivation for behandling o Økonomi o Alder o Muligihed for renhold o Tidshorisont - Patientens oralestatus: o Ankertænderne:  Destruktionsgrad  Retentionsareal  Kronehøjde  Afvigende tandstilling og morfologi o Brospand o Knoglekvalitet og kvantitet o Pladsforhold o Belastning => artikulation, okklusion og bruxisme o Æstetik - Vurdering af kontraindikationer: o Kontraindikationer  Sygdomme der påvirker helingsevnen og knoglemetabolismen  Psykiske lidelser  Adfærd og vaner (rygning, misbrug og parafunktionelle vaner)  Pt’er i vækst o Vækst afsluttet for piger i 18-20 årsalderen og for drenge 18-21 årsalderen  Parodontitis marginalis o Øget risiko for periimplantitis o Øget knogletab

Answer 147

- Indikationer o Ankertænder har store fyldninger eller er rodbehandlede o Større belastning o Længere brospand - Kontraindikationer o Diastemata - Fordele o God prognose – omsluttende præparation o Mobile tænder fikseres o Muligt at ”rette op” på kippede/roterede tænder - Ulemper o Kræver fjernelse af en del tandsubstans o Risiko for pulpakomplikationer o Kan ikke gengive diastemata og tandstillingsfejl o Risiko for, at caries på en ankertand ikke opdages, da løsning på en ankertand ikke nødvendigvis giver løsning af hele broen

Answer 148

- Indikationer o Ankertænder har store fyldninger eller er rodbehandlede o Større belastning o Længere brospand - Kontraindikationer o Diastemata - Fordele o God prognose – omsluttende præparation o Mobile tænder fikseres o Muligt at ”rette op” på kippede/roterede tænder - Ulemper o Kræver fjernelse af en del tandsubstans o Risiko for pulpakomplikationer o Kan ikke gengive diastemata og tandstillingsfejl o Risiko for, at caries på en ankertand ikke opdages, da løsning på en ankertand ikke nødvendigvis giver løsning af hele broen

Answer 149

- Indikationer o Diastemata i fronten o Roterede eller kippede tænder hvor konventionel bro er udelukket o Ikke plads til implantat o Ekstensions ætsbro god prognose ved erstatning af 2’er i ok o Væsentlig bevarelse af sund tandsubstans - Kontraindikationer o Lave kliniske kroner o Rodbehandlede bropiller o Parodontalt svækkede bropiller, da store rekonstruktioner o Bruxister o Hvor balanceret artikulation er uopnåelig

Answer 150

- Den belastningsbærende kapacitet afhænger af: o Implantatets størrelse o Antal implantater o Placering og hældning af implantater o Kvalitet og kvantitet af den knogle, som omgiver implantatet Optimale forhold: Sufficient kortikalknogle og tæt trabekulær knogle, der omgiver et tilstrækkeligt langt og bredt implantat, der er positioneret så det belastes aksialt - Okklusal overbelastning kan føre til mekanisk svigt og tab af osseointegration o Mekanisk svigt: tab af retention, løsning af skruer, fraktur af skurer, fraktur af implantat-komponent, fraktur af stel, fraktur af facader o Tab af osseointegration: dårlig knoglekvalitet, begrænset knogle-til-implantat kontakt o Forøger risikoen o Posterior placering af implantat o Ekstensionsled o Bruksisme/kraftige okklusale kræfter o Reducerer risikoen o Minimere funktionelle bøje-momenter  Aksial belastning * Centrere okklusale kontakter * Undgå kontakt i latero- og mediotrusion * Flade cusp hældninger  Undgå ekstensionsled  Reducere bucco-linguale bredde af tænderne o Flere implantater o Let okklusion på kroner/mindre broer o Ved parafunktion behandling med bidskinne

Answer 151

- Indikationer o Intakte nabotænder o Diastemata og andre tandstillingsfejl der kan vanskeliggøre brobehandling - Kontraindikationer o Generel og oral status o Svær bruxisme o Ung alder o Dårlige pladsforhold ≥ 1½ mm mellem tand og implantat og ≥ 2 mm mellem implantater, 1½- 2 mm knogle facialt og oralt for implantat - Fordele o Ingen præparation af nabotænder o Høj patienttilfredshed efter behandling o Renhold med tandtråd o Mindsker knogletab/stimulerer knogledannelse - Ulemper o Kan være en længerevarende behandling o Er forbundet med større risici, herunder periimplantitis o Er en dyr løsning o Risiko for infraposition/supraposition

Answer 152

Er et alternativ til en implantat-understøttet bro  Kræver god kvalitet af ankertand - Indikation: Når kun 1 implantat kan isættes, men protetisk erstatning kræver flere enheder  Tandløst område posteriort  Begrænset knoglekvantitet, hvor knogleopbygning ønskes at undgås  Øget risiko for iatrogen skade

Answer 153

Aftagelig - Fordele: o Konstruktionen er mere simpel og derfor lettere at lave end fast o Er let at reparere – akryl er let at reparere eller ekstendere o Kræver ikke særlig meget præparation på tænderne – risiko for pulpakomplikationer er mindre o Kan erstatte større vævstab o Billigere løsning - Ulemper: o Har ofte mere plak og en mere cariogen mikroflora. o Særligt tænder i kontakt med protesen vil have en øget risiko for at udvikle caries o Øger risikoen for parodontitis marginalis, når MH er dårlig og/eller ingen professionel opfølgning o Ringe retention ved hyposalivation Fast - Fordele: o Fast løsning, hvorved patienten bevarer taktilitet og proprioception o Større pt. tilfredshed - Ulemper: o Kræver mere tid og en højere præcision – den initiale pris er dyrere o Ved erstatning af flere tabte tænder kan prognosen for fast protetik forringes

Answer 154

Funktionel klassifikation 1) Parodontalt understøttet partiel protese (indskudsproteser) a. Overførsel af kræfter, der påvirker den protetiske erstatning via tanden eller tænderne til parodontiet og videre i kæben b. Overførslen sker via bøjler til naturlige tænder c. Er at foretrække til partielle permanente proteser, grundet følgende fordele: i. Rodhinden er opbygget til at tåle mekanisk belastning i større grad end slimhinden ii. Tryk på tanden overføres som træk til knogle d. Ulemper: i. Cariesrisiko, når bøjler anlægges mod tænder ii. Skader på PDL med øget mobilitet til følge, når belastning bliver for kraftig: 1. Især horisontale kræfter = skadeligere iii. Dyrere 2) Delvist parodontalt understøttet partiel protese (friendeprotese og kombinationsprotese) 3) Gingivalt understøttet partiel protese (overgangsprotese) a. Overførsel af kræfter, der påvirker den protetiske erstatning kun via slimhinde til knogle b. Anvendes oftest provisorisk, fx som smileprotese/overgangsprotese c. Fordele: i. Nem at udvide med nye protesetænder ii. Billig iii. God kortsigtet løsning d. Ulemper i. Accelereret knogleresorption i tandløse områder, grundet ufysiologisk tryk ii. Skade på marginal parodontium ved: 1. Øget plakansamling langs gingivalranden 2. Mekanisk irritation af marginal gingiva iii. Protesen sidder dårligere fast iv. Flere er utilfredse med gingivalt understøttede partielle proteser v. Kortere levetid => provisorisk En partiel protese med støbt stel sammenlignet med en akrylprotese med bukkede bøjler: - Er dyrere - Har en længere levetid - Kræver færre reparationer og justering (hyppigere fraktur med akryl basis end med metal basis) - Kræver mere stoletid - Kræver mere fjernelse af tandsubstans Akrylproteser med bukkede bøjler bør kun anvendes som en provisorisk løsning eller som en overgangsprotese

Answer 155

- Protesekorpus o Sadler med tænder (friende/indskudssadler)  Primære støtteflader  Sekundære støtteflader  Okklusalflader o Forbindelseselementer - Forankringsdele o Støttelementer o Aktive retentionselementer o Passive retentionselementer o Skubfordelingselementer o Trykfordelingselementer - Nedføringer o Direkte o Indirekte

Answer 156

- Enkelthed: o Ingen unødvendige friendesadler o Om muligt fortrækkes direkte nedføringer o Ingen overflødige forankringselementer o God afstand til gingiva

Answer 157

1. Basis indtegnes - Sadler  indskudsprotese, friendeprotese eller kombinationsprotese o Indskudssadler – minimal ekstension o Friendesadler – maksimal ekstension (tuber I OK og retromolare pude i UK)  Forbedrer mulighederne for muskulær funktionskontakt og deraf følgende udnyttes retention maksimalt)  Okklusionen laves lettere og lettere bagud o (Metalnettets udformning) o (Ekstra retention ved små sadler og frontsadler) 2. Forbindelseselementer - OK o Ganeplade i metal  Kan gøres tynd  Dækker en større eller mindre del af ganeslimhinden afhængig af det tandløse område størrelse og placering  Bruges i godt som alle tilfælde af partielle OK proteser  Når ganen dækkes, ændres det biologiske miljø: nedsat resistens for svampeangreb.  Reduktion af det dækkede areal: * Reduktion forfra: Sjældent behov for. Lokale deformiteter kan indicere dette * Central reduktion/fenestrering: Kan være indiceret hos pt’er med tilbøjelighed til candidose eller torus palatinus * Reduktion bagfra: Kan være indiceret hos pt’er med stærke opkastningsreflekser eller kraftig torus palatinus. Pladen kan gøres helt hesteskoformet o Palatinal barre  Udformes analogt med den linguale barre – kun kontakt med begrænset del af ganeslimhinden. * Den fornødne stivhed i konstruktionen opnås ved at give barren betydelig større tykkelse end ganepladen => kan medføre tungegener  Generelle retningslinjer for placering af barre/plade 1) Den kortest mulige vej mellem sadlerne er ofte at fortrække 2) Placeres mindst 3 mm fra den marginale gingiva 3) Barrekanten placeres fortil i bunden af rugae palatinae, hvor det er muligt 4) Bagtil forsænkes ganepladens kant lidt ned i slimhinden, afhængig af slimhindens tykkelse og eftergivelighed a. Sikre aflukning og tæt pasform mod ganen => radering af gipsmodel sv.t. bagerste begrænsning - UK o Lingual barre  En forbindelse der anlægges mellem sadlerne i en afstand af 3 mm fra gingivalranden.  Støbes individuelt, er mere eller mindre flad, oval i tværsnit.  Ulemper * Mindre stivhed * Tungegener * Fødeindpresning under barren  Indikation * Høj pars alveolaris, som samtidig er underskåret en del i fht. indskudsretningen. * Ved lille underskæring vil den sublinguale barre godt kunne bruges, da underskæringerne blot blokeres o Sublingual barre  Er placeret helt nede i sulcus alveololingualis’ bund.  Barren må ikke komme nærmere end 3 mm fra gingivalranden.  Skæv dråbeform i tværsnit, den oralt vendende flade er stærkt konkav.  Fordele * Betydelig større styrke – kan anvendes i langt flere tilfælde end den mere spinkle og fleksible linguale barre * Tungespidsen og sideranden, der er godt forsynet med taktile føleelementer, vil ikke så let provokeres til at ”lege” med barren pga. den dybe placering * Er mere hygiejnisk, da den oftest placeres langt fra gingivalranden og da den i sin incisale del har passivt anlæg mod slimhinden  Indikation * I alle tilfælde bortset fra:  Mundbunden er for tæt på gingivalranden.  For stærk underskæring i fht. en valgt indskudsretning.  Kan forårsages af underskåret processus alveolaris og et stærkt retroklineret resttandsæt o Dental barre og skinne  Barren er placeret på oralfladen af resttandsættet og for skinnens vedkommende griber elementet op over incisalkanten  Ulemper * Barren og skinnen disponerer for caries og tungeuvaner * Hvor der er diastemata eller kraftige stillingsændringer i tandbuen  Fordele * Let at foretage en udvidelse af protese med en dental barre, hvis flere af de naturlige tænder mistes * Hvis resttandsættet ikke omfatter for mange tænder  Indikation * Dental barre – mangelfuld plads eller underskæringer forhindrer en sublingual barre * Dental skinne – bidhævningsbehandling ifm. partiel protesebehandling.  Ofte vil længden af den kliniske krone på præmolarer og deres kroneflugt umuliggøre en dental barre, og her må man så kombinere med en lingual barre i præmolarregionen, hvor mundbunden sjældent ligger for højt. o Lingual plade  Funktionel repræsenterer den en sammensmeltning af den linguale og den dentale barre.  Anvendes i begrænset omfang, da den pga. sin udstrækning interfererer med tungens bevægelser, og da dens design er plakretinerende. o Facial barre  Barren placeres i sulcus alveololabialis  Indikation * Retroklineret resttandsæt * Må betragtes som en nødløsning  Ulemper: * Medfører gener under læbernes funktion 3. Støtteelementer - Ved friendesadler placeres støtteelementer (ophænget) på den del af tanden, der vender bort fra sadlen – saddelfjernt o Det er ikke bevist at støtten saddelnært har betydning for, om tanden kipper og fører til ekstraktionsbevægelser på bøjletænderne – men for at få tilstrækkeligt greb om tanden, så bøjlen retinerer protesen effektivt, er man nødt til at omslutte tandens omkreds i en udstrækning på 2/3 til ¾ af den totale omkreds. - Ved indskudsproteser placeres ophænget saddelnært. Større, buede indskudssadler betragtes konstruktionsmæssigt som friendesadler. - Støttelinjerne bør alle ligge så perifert som muligt, således at tendensen til vipning bliver mindst muligt - Støttelementer o Okklusalstøtter o Tuberculumstøtter o Incisalhager o Ringstøtter 4. Nedføringer: Er med til at sikre en entydig indskudsretning eller fjernelsesretning. Derved deltager den i skubfordelingen. - Direkte til sadler: De dele af det støbte stel, der forbinder støttelementer og bøjlegrene til sadlen o Bør så vidt muligt placeres ud for midten af støttetandens approksimalflade. o Konstruktionen gøres hygiejnisk (”gennemskylningsrum”), den traumatiserer ikke gingiva, den vil ikke kunne genere patientens tunge. - Indirekte til forbindelseselement de dele af det støbte stel, der forbinder støttelementer og bøjlegrene til forbindelseselemente o Nedføring fra aproksimalrummet mellem støttetanden og dens nabotand o Er uhygiejnisk, føderetinerende og irriterende for tungen o Ved friendesadler hvis: 1) Den kliniske krone er for lav på bøjletænderne. Bøjlen kan ikke blive bred nok okklusalt-gingivalt, og den direkte nedføring giver et længere bøjleforløb, hvorfor styrken blive for ringe, hvis ikke bøjlen bliver bred nok. 2) Bøjletænderne er stærkt oralt inklineret. For meget kroneflugt vil medføre at den reciprokerende bøjlegren vil komme gingivalt for prominenslinjen, når den skal være bred nok. 5. Aktive retentionselementer - Hindrer at protesen løsnes fra underlaget, når protesen udsættes for træk. - Aktive retentionselementer anlægges på vertikale eller skråtstillede flader af tænder - Valg af støttelinje som bøjlelinje o Som hovedregel skal der indgå mindst to aktive retentionselementer i en partiel protese, den ene i højre og den anden i venstre side af den pågældende kæbe. o Kombinations- og friendeprotese  Hovedregel kun 2 bøjletænder (hvis man vælger fx 3 bøjletænder, vil den ene blive udsat for en ekstraktionspåvirkning)  Den støttelinje der ligger længst hen mod friendesadlen – protesens bagerste støttelinje og bøjlelinje bliver sammenfaldende o Indskudsproteser  Den støttelinje, der skærer protesens understøttelsesflade så nær dens midte som muligt  I al almindelighed vil bøjler være tilstrækkelige til at sikre protesens retention.  Hos patienter med en kraftig muskelfunktion og et deraf følgende øget behov for aktiv retention, vil dette ofte medføre, at antallet af aktive retentionselementer i en indskudsprotese må øges fra to til fire. o Af flere mulige tænder vælges de tænder:  Som er bedst forankret til kæben  Som har den kroneform, der frembyder de bedste retentionsmuligheder  Som vil give det bedste kosmetiske resultat - Bøjletyper o Størrelsen af retentionen bestemmes af:  Underskæringens størrelse  Bøjlens afstand fra prominenslinjen  Bøjlens fleksibilitet: længde, diameter, bøjlens form, metalstruktur (støbt bøjle mest aktiv), metallets art o Ved indskudssadler  Ankerbøjlen (M,P)  Ringbøjler (M) * Er bedre end ankerbøjlen når underskæringen er mesialt * En ringbøjle med ekstension kan med fordel anvendes ved kippede molarer i UK * Kun ved bagerste tand ellers ankerbøjle med tilbageløb. Sådan en ankerbøjle er ikke fordelagtig pga. en lang arm.  Approksimalbøjler (I+C, kosmetisk indikation ved entydig indskudsretning) o Ved friendesadler  Back-actionbøjler (C,P) – den mesiofaciale del af tanden bør holdes fri, mest kosmetisk o Ved indskuds- og friendesadler  T-bøjler (C,P, men kan i øvrigt anvendes som aktiv retention overalt => ved større prominens)  L-bøjler (C,I => ved mindre prominens)  S-bøjler (C,P) * Er mindre stiv, giver bedre mulighed for udvidelse af protesen  Dobbeltbøjler (P,C) => backaction * Anvendes hvor man ønsker skubfordeling Stelkonstruktionens bøjler skal altid anlægges således at der kommer lige stort tryk på bøjletanden fra to diametralt modsatte sider når protesen udsættes for træk:  DERFOR sammensat af: o Elastisk retinerende del (udøver den egentlige retentionsvirkning) o Stiv resiprokerende del (giver modtryk) 6. Passive retentionselementer - Ved enkelt eller dobbeltfriendesaddel: o Skal modvirke kipning af protesen omkring bøjlelinjen ved træk i friendesadlen. o Konstruktionselementer anlagt på vandrette og skråtstillede flader af tænder, der ligger foran bøjlelinjen forhindrer kipningstendensen omkring bøjlelinjen, når protesen udsættes for træk. o Jo større afstanden mellem protesens forreste støttelinje og bøjlelinje jo større er den passive retention o En korrekt udformning af de sekundære støtteflader reducerer behovet o Krav til passiv retention større i OK end UK pga. tyngdekraft samarbejder med trækkræfter. o Konstruktionselementer, der som kan fungere som passive retentionselementer er:  Støtteelementer  Forbindelseselementer  Protesebasis - Indskudssadler: o Aldrig nødvendigt at supplere med passive retentionselementer, fordi bøjlelinjen ligger nær midten af understøttelsesfladen  Indskudsretningen kan fastholdes entydigt.  Støtteelementerne på hver side af bøjlelinjen vil da give tilstrækkelig passiv retention. 7. Skubfordelingselementer - = horisontal trykfordeling - Opfanger og fordeler virkningen af skråt eller horisontalt rettede kræfter, som påvirker protesen eller de naturlige tænder i resttandsættet. - Elementer anlægges derfor på vertikale eller skråtstillede tandflader eller kæbedele. - Specielt betydning ved reduceret parodontalt fæste eller kraft atrofi o Vha. dobbeltbøjle og føringsplaner o OBS – er andre behandlinger bedre??? - Vigtigst elementer er: o Bøjler o Dentale barrer o Skinner kinner, - Korrekt placering af skubfordelingselementer er i mange tilfælde tilgodeset når bøjler, støttelementer, nedføringer og basis er indtegnet I tilfælde med få tænder med ringe forankring tilbage, må man evt. hellere lave helproteser eller hybridproteser, frem for partielle proteser med støbt stel. Prominensanalyse – indskudsretning, sikre fjernelsesretning, proteseunderlag - De retinerende bøjledeles funktion forudsætter, at der foreligger en bestemt indskuds- og fjernelsesretning for protesekonstruktionen. o Retningen af denne akse fastlægges ved prominensanalysen. - Prominenslinje deler tanden i en okklusal og en gingival conus. o Den fleksible del ligger under prominensen, den stive del SKAL ligge over, da protesen ellers ikke kan indsættes - Foretages på studiemodellen: o Formålet er at finde prominenslinjen på de enkelte tænder i fht. en bestemt akse samt at vurdere de fremkomne underskæringers dybde. o Kun de elastiske konstruktionselementer må placeres på den gingivale conus. o Prominensanalysen kan fastslå, om det konstruktionsforslag, der tænkes, er praktisk gennemførligt. Analysen kan evt. vise at: 1. konstruktionen må ændres 2. artificielle underskæringer må tilvejebringes vha. fyldninger 3. tænder må beslibes fx oralt for at sænke prominenslinjen i gingival retning 4. Ossøse eller blødelsunderskæringer må undgås 5. Behov for indslibning af føringsplaner på tænder, der gør indsættelses- og fjernelsesretningen entydig

Answer 158

- Analyse af studiemodeller indstøbt i artikulator o Formål  At afsløre okklusale interferenser, dvs. føringer pga. primærkontakter  At vurdere om pladsen til den partielle protese er tilstrækkelig  At vurdere om okklusionsionskurven er harmonisk  At vurdere om artikulationen kan blive harmonisk - Udarbejdelse af protesekonstruktionsforslag - Prominensanalyse – fastlæggelse af protesens indskuds-/fjernelsesretning - Udskiftning af fyldninger der skal bære støtter - Fremstilling af kroner - Bidhævning - Udslibning - Ændring af prominens - Beslibning af elongerede tænder - Vurdering af grænse mellem bevægelig og ubevægelig slimhinde - Elimnering af okklusale interferenser - Gøre okklusionskurven og artikulationskurven harmonisk - Ekstraktioner af håbløse kroner eller evt. tvivlsomme tænder uden betydning for protesekonstruktion og som kræver mange ressourcer at bevare - Prækirurgiske procedurer – behov for fjernelse af fibrøse hyperplasier, afglatning af skarpe underliggende knoglekanter, korrektion af tunge- og læbebånd samt sideligamenter - Bestemmelse af den okklusale/vertikale dimension - Evt. provisorium (fx smileprotese)

Answer 159

Den vertikale dimension Der er forskellige metoder til at bestemme bidhøjden. Der findes ingen sikker videnskabelig basis til at bestemme bidhøjden. o Patientens hvileposition o Den position pt. finder komfortabel o Den fundne position når pt synker o Den fundne udtaler bogstavet ’M’ - Ingen af de nævnte metoder er helt pålidelig og ingen enkelt metode bør anvendes alene Alle bestemmelse af bidhøjden anses for at være tentative indtil bidhøjden er afprøvet Bidhøjde fastlagt vha. hvilestilling Hvilestilling defineres som en tonusbestemt stilling under maksimal afslapning og under indtagelse af anatomisk normalstilling. o Stillingen bestemmes af  Mekaniske forhold  Neuromuskulære forhold o Stillingen ændres ved  Ændret stilling i rummet  Udefrakommende stimuli  Cerebral aktivitet Procedure: For at mindske risikoen for fejl bør der foretages gentagne målinger * Pt. skal sidde lige op i stolen med hovedet i ligevægt med kroppen og se lige frem * Plastronerne skal være glatte, velretinerede og behagelige * Registreringen skal foregå i en rolig og afslappet atsmofære Frivejsmellemrummet er defineret som afstanden fra UK’s hvilestilling til sammenbid i intercuspidationsstillingen o Ligger normalt mellem 2-5 mm o Streg på næste og hage o Måling af afstand o Bede pt om at synke o Måle ny afstand o Bidhævning er nødvendig ved frivejsmellemrum på 0 mm Den okklusale dimension - RP er reproducerbar, når IP skal fastlægges. - RP kan genfindes igen og igen med rimelig nøjagtighed. Ved en balanceret okklusion/artikulation forstås bilaterale, simultane tandkontakter  Protesetænder med en lav cusphældning er med til at sikre dette.  Proteserne kan justeres i okklusion og artikulation, når de er færdig polymeriserede og sidder i patientens mund.

Answer 160

- Indikation o Ikke mulighed for at bevare tandsættet pga.  Fremskreden parodontitis marginalis parodontitis  Ukontrollabel cariessituation - Proteser laves immediat o Når tænder i synlige områder ekstraheres o Når der skal ekstraheres tænder, der bærer partielle proteser, som erstatter tænder i synlige områder o For bevaring af bidhøjde - Fordele o Pt. skal ikke gå tandløs o Når pt. ikke skal gå tandløs, sker der ikke en ændring af muskelfunktionen, der kan vanskeliggøre tilvænning af protesen fx ændret tale, tyggefunktion og tungefunktion o Resorptionen af kæbekammen foregår langsommere det første år o Protesen virker som sårforbinding – i hvert fald når det drejer sig om en OK o Fortandsopstillingen kan enten efterlignes præcist eller ændres efter pt’s ønsker, hvis fortænderne er grimme eller har flyttet sig pga. parodontitis marginalis - Ulemper o Det er ikke muligt at prøve fortandsopstilling o Protesen skal duplikeres/rebaseres efter 3-4 mdr – derfor bliver behandlingen dyrere

Answer 161

”Helproteser, delvist understøttet af bevarede tandrødder – hvor 2 eller flere rødder under protesen er bevaret” - Indikation o Hvis muligt altid indiceret i UK o I OK især, hvis naturlige tænder som antagonister - Fordele o Mindre atrofi af alveolarknogle o Støtte og stabilisering af protese o Proprioceptive receptorer bevares  Større tygge- og afbidningskraft o Mindre skadelig trykpåvirkning af mucosa o Pt’en har fornemmelse af ”egne tænder” o Kan omlaves til en hybridprotese - Ulemper o Skal renholdes som almindelige tænder o Større økonomisk udgift pga. rodbehandling - Krav o Mindst en dæktand pr. kvadrant o Hvis flere, helst ikke nabotænder o Hvis muligt 3-3/3+3  Normalt de mest holdbare i tandbuen  Strategisk placeret  Lange rødder  Nemme at rodbehandle

Answer 162

”Dækproteser udformet som helproteser og retineret vha. proteseankre til enten dæktænder eller implantater” - Indikation o Korrekt udformet dækprotese eller gammel dækprotese, der skal laves om og hvor der ønskes retentionsforbedring - Fordele o Proteseankre sikre retention og stabilitet af protesen - Ulemper o Større økonomisk udgift o Slid af matrice/patrice

Answer 163

Indikation - Korrekt fremstillede helproteser - Forbedring af proteseretention - Mindske forekomsten af tryksår - Derigennem at forbedre o Tyggeevne o Taleevne o Æstetik o livskvalitet Underkæbe Krav - 2 implantater til hybridprotese - 4 implantater eller mere til fast bro - Sammenligning af fast broer og hybridproteser i UK o Begge behandlinger har god langtidsprognose på alle områder Overkæbe Krav - 4 implantater til hybridprotese - 6 implantater fast bro eller aftagelig bro på fræset barre

Answer 164

 Smileprotese/akrylprotese med bukkede bøjler  Essixskinne med pyntetand/tænder  Ætsbro (provisorisk) o Ingen eller minimal præparation o Evt. overfladebehandling af brostellet eller fiberforstærket plastbro  Fiberforstærket bro  Består af fiberforstærkning (glas, kul) og omgivende matrix (polymer, resin)  Præparation: hylde oralt til materialet, evt. ingen præparation, hvis der er god plads

Answer 165

* Højde ≥ 3 mm * Diagonal > diameter * Konvergensvinkel 10-15° ↑Konvergensvinkel ↓stabilitet og retention Præcision Præcision øges ved: o Øget højde af præparationen o Valg af præparationsafslutning: chamfer vs. skulder m.v. o Afrundede kanter o Supragingival præparationsgrænse o Tynd cementfilm Retention og stabilitet Retention – trækkræfter - Konvergensfladernes areal => retention kan øges med retentionsfurer - Retentionsfladernes ruhed => undgå polering af tandstubben - Cementens styrke - Konvergensvinkel - Den okklusale flades hældning Stabilitet – trykpåvirkninger (andre kræfter) - Tandsubstansens styrke - Restaureringens styrke - Cementens styrke - Konvergensvinklen - Stubbens gingivale diameter - Den okklusale flades hældning Insufficient retention og stabilitet For stor konvergensvinkel o Ændre præparerede flader ved at lave skulder eller sænk præparationsgrænsen o Bygge tanden op i plast ompræparer Flad okklusalrelief o Lav et okklusalrelief i overensstemmelse med tandens tidligere morfologi, evt. byg op i plast først For lille retentionsareal og stabilitet o Sænk præparationsgrænsen o Lav furer og kasser med næsten parallelle vægge o Brug grov diamant for at skabe ruhed

Answer 166

Svarende til den omsluttende præparation vil kronen udgøre en ring af metal, der omslutter tanden, herved opnås det man kan kalde en tøndebåndseffekt. Ved en stift- og rodbehandlet tand kan tøndebåndseffekten være med til at modvirke de spændinger, der opstår i rodens okklusale del, der kan føre til rodfraktur – tøndebåndseffekten virker dermed forstærkende. Den omsluttende præparation er et præparationselement i dentin, dvs. apikalt for opbygningen og en hældning som den øvrige del af præparationen på den aktuelle flade, dvs. stort set parallelt med tandens længdeakse. Længden af den omsluttende præparation bør gerne have en længde på 2 mm eller mere i hele tandens omkreds – opnås enten ved at præparere en skulder med en lang kantskæring eller en chamfer. Der fjernes mere tandsubstans med en skulder præparation i fht. en chamferafslutning – hvorfor tanden svækkes mere ved præparation af en skulder.

Answer 167

Indsættelse af en stift i en rodbehandlet tand forringer tandens styrke – dvs. forøger risikoen for rodfraktur Anvendes derfor KUN i situationer, hvor der ikke er tilstrækkelig retention af opbygningen, grundet manglende tandsubstans o Plastopbygning – 3-4 dentinvægge min. 1 mm brede og min. 2 mm høje o Præfabrikeret stift m. plastisk opbygning – 2 dentinvægge min. 1 mm brede og min. 2 mm høje o Individuel støbt stift m. opbygning – 0-1 dentinvæg min. 1 mm brede og min. 2 mm høj Præfabrikeret stift og plastisk opbygning Krav: * Cylindrisk stift er førstevalg * Stiftens længde bør ca. være 2/3 rodlængden og der bør minimum efterlades 3-4 mm tæt rodfyldningsmateriale. * Tykkelsen af stiften bør ikke overskride 1/3 af rodens diameter ved stiftens apikale begrænsning * Den omgivende dentintykkelse må ikke være under 1 mm. * Stiften skal være stabiliseret af sund dentin Individuelt støbt opbygning Ringere retention og spændingsfordeling end en præfabrikeret cylindrisk stift Anvendes hvis ikke det er muligt at opfylde kravene til en stiftopbygning med præfabrikeret stift:  Problemer med stiftstabilisering  Gracile rødder  Manglende mulighed for tørlægning  Stor destruktionsgrad Krav  Stiftens længden bør være maksimal, dog bør der minimum være 3-4 mm tæt rodfyldningsmateriale apikalt for stiften Stiftmateriale Metalstifter - parapost Titaniumlegeringer eller ren titanium, og har følgende karakteristika: - Biokompatible - God styrke - Rigid => ikke eftergivelig - Fordeler spænding langs stiften ind i roden - Failure kommer sent - Kan cementeres med fosfatcement – gør det muligt at fjerne stift med ultralyd Fiberforstærket stifter Kulstof eller glasfibre indlejret i en blødere matrix ofte epoxy resin. De mekaniske egenskaber varierer alt efter fibertype og indhold: - Er mindre rigide end metalstifter - Failure forekommer tidligere end metalstifter - Kan cementeres med konventionel resin cement => kan ikke fjernes med ultralyd - Ses ikke på røntgen!! (kulfiberstift => sort i virkeligheden) (Glasfiber => hvid i virkeligheden) - Skal bores ud => risiko for rodfraktur Keramiske stifter Zirconium oxid * Ringe retention

Answer 168

- Anvendelsesområder: o Er førstevalg ved cementering af restaureringer med sufficient styrke herunder metal, og metal-keramik og helkeramik med en oxid kappe, såfremt præparationen tillader sufficient retention.  Hvis ikke, er plastcement formentligt et bedre valg. o Cementering af hhv:  Parapost  Individuel støbt rodstift med opbygning - Fordele: o Lettere håndterbar – god arbejdstid, let at fjerne overskud, tillader nogen variation i arbejdstid og flydende egenskaber uden retention påvirkes i stor grad o Gode mekaniske egenskaber o Langtidserfaring og dokumentation o Lille aksial diskrepans - Ulemper o Lav pH kan give eftergener o Fugtfølsomt o Større opløselighed end plastcement o Kun mekanisk retention - Overfladebehandling: o Sandblæsning

Answer 169

- Bestanddele: o Komposit: resin matrix og uorganisk filler - Binding o Binder til tandoverflade vha. emalje og dentin bonding o Binder til metal og keramik med silanisering (overfladebehandling med oranosilan) eller sandblæsning o Kan afbinde kemisk eller vha. lys eller dual - Anvendelsesområder: o Silikatkeramiske kroner (fx emax) o Oxid keramiske kroner (fx zirconia) o Insufficient retention: porcelænsindlæg, facader og ætsbroer o Fiberforstærkede materialer Hvis tanden er synlig, bør cementering af zirconia/aluminabaserede restaureringer foretages med en translucent/tandfarvet cement - Fordele: o Bedre fysiske og retentive egenskaber o God æstetik o Fås i forskellige farver o Lavere opløselighed end fosfatcement o Højere abrasionsresistens - Ulemper o Følsom håndterbarhed – tillader ikke større variation i arbejdstid, det kan være vanskeligt at fjerne overskud o Kan forårsage pulpairritation o Meget fugtsensitiv o Varigheden af binding mellem tandoverflade og indersiden af restaureringen er uvis o Den biokompatible situation er uvis, især mhp. det allergene potentiale o Dualhærdende plastcement har en høj viskositet og kan føre til større aksial diskrepans o Plastcementer kan udvise intern misfarvning, især kemiske plastcementer misfarves - Overfladebehandling o Silikatkeramer – ætses med flussyre og silaniseres o Højkrystallinsk keramik – sandblæsning (makromekanisk binding) og silanisering eller sandblæsning og primer o Metal: elektrolytisk ætsning, silanisering, fortinning, sandblæsning, sukkerkrystalmetoden

Answer 170

Kan anvendes til at cementere o Silikatkeramik (fx emax) o Oxidkeramik (fx zirconia) Forbehandling: * Dentin conditioner * Svag syre => forbedring af dentinbinding o Fjerner debris * ALDRIG æsts dentin med fosforsyre, da binding af GI vil svækkes

Answer 171

Til korttidsprovisoriske cementeringer, herunder: * TempBond * IRM * Nobetec Virker beroligende på pulpa Eugenol kan (muligvis) hæmme plastbinding: * Derfor bør eugenolcement ikke anvendes før fastcementering med plastcement => anvend i stedet Tempbond NE!!!

Answer 172

* Retention: hindrer at protesen løsnes fra underlaget, når protesen udsættes for trækkræfter. o Fysisk og muskulær retention o Evt. underskæringer * Stabilitet: sikrer at protesen ligger fast mod underlaget, når protesen udsættes for trykpåvirkninger/kræfter i enhver anden retning o Korrekt placering af tænderne, må ikke placeres for langt væk fra alveolarkammen og tænderne bør have affladet cuspides. o Er derudover afhængig af proteseunderlaget – slimhindens tykkelse. Eksempler: * En protese kan være perfekt retineret, men samtidig ustabil, hvis protesen understøttes af resilient væv. * På den anden side kan en protese være ustabil i sådan en grad at den mister sin retention.

Answer 173

1) Utilstrækkelig udskæringer til læbe- og tungebånd – ligamenter kan ikke bevæge sig frit og fører til displacering af protesen 2) Forkert kantudformning 3) Manglende ekstension ved tuber eller retromolare pude 4) Overekstension – blødt væv displacere protesen ved tale og spisning 5) Underekstension – de fikserende muskler og væv kan ikke udøve deres funktion 6) Protesen befinder sig ikke i den neutrale zone – tilstrækkelig plads til tungen for protesetænder og de oralt vendende støtteflader 7) Ubalanceret okklusion/artikulation, primære kontakter – kan medvirke at protesen vipper under brug 8) Korrekt udformning af de sekundære støtteflader – bør have en konkav udformning 9) Afmagring/kraftigt vægttab – svind af blødt væv og muskelmatrice 10) Hyposalivation, ringe pasform og forsegling perifert – manglende vakuum dannelse/fysisk retention 11) Hurtig resorption evt. pga. bruxisme 12) Stor og kraftig tunge vil have en tendens til at løsne protesen fremfor at retinere den 13) Tyk resilient eller tynd slimhinde 14) Høj mundbund, der vil skubbe protesen løs fra underlag 15) Meget lav højde af processus/pars alveolaris

Answer 174

- For højt bid - Ubalanceret okklusion - Porcelænstænder i begge kæber - Dårlig pasform af proteserne

Answer 175

- Tæt kontakt mellem faciale cuspides - Napper ved den retromolare pude - For ringe udbygning i kinden - Lav okklusalplan medfører tungebidning

Answer 176

- Skyldes især nedsat mulighed for at registrere konsistens, temperatur og struktur af maden

Answer 177

- Forkert bidhøjde - Ubalanceret okklusion og artikulation - Dårlig retention - For stor fylde ved tuber - Tilvænning til ny protese efter lang tid UDEN tænder

Answer 178

- Protesen fylder for meget distalt - HO dårlig pasform til slimhinde - Overekstension af Ah-linje - Psykisk modvilje/aversion

Answer 179

Affrakturering af store porcelænspartier fra det underliggende metal - Årsag: o Fejl i laboratoriet – metallet er ikke renset ordentlig o Ikke brugt korrekt matchende mærker af metal og porcelæn - Behandling: o Evaluer risiko for fremtidige frakturer o Omlavning - Forebyggelse: o Sikre at laboratoriet følger producentens anvisninger Chip-off – oftest er det kun et superficielt porcelænsparti der er afficeret - Årsager: o For tykt porcelæn o Porcelæn uunderstøttet af metal o Manglende polering eller glansbrænding o Utilstrækkelig okklusal justering o Bruxisme o Traume - Behandling: o puds ru områder og kanter o Vandpåsprøjtning ved beslibning af keramik o Sikre at der ingen hyperkontakter er o Efterpolering ved blibning af keramik Større indre porcelænsfrakturer – ofte er det kun porcelæn der er involveret, men mindre områder af metal kan også være eksponeret - Årsager: o For stor belastning – okklusion, tygning eller bruxisme o For tykt porcelæn o Utilstrækkelig okklusal justering o Manglende polering eller glansbrænding - Behandling: o Omlavning ved svære tilfælde o Rekonturering og polering hvis æstetik tillader de o Reparerer med plast med ’reparationskit’ Fraktur ved afprøvning eller ved cementering - Årsag: for tyndt stel medfører at vridninger overføres til porcelænet - Behandling: o Ved afprøvning: omlavning o Ved cementering: hvis det opdages inden cementen er afbrundet fjernes restaureringen og omlavning - Forebyggelse: o Sikre tilstrækkelig tykkelse af metal

Answer 180

Rebasering: ”Den eksisterende basis bevares, hvorunder der lægges ny akryl. Herved kan pasformen af basis samt protesekanterne ændres” - Indikation for provisorisk rebasering o Hvis effekten af en ændring af protesebasis ønskes afprøvet o Under helingsfasen efter indsættelse af immediatprotese => Softliner! - Indikation for permanent rebasering o Forbedring af retention og stabilitet pga. knogleresorption Duplikering: ”Udskiftning af alt det lyserøde proteseakryl. Med et duplikeringsaftryk kan der både basis, protesekanter, samt sekundære støtteflader ændres” - Indikation: o Pt. ønsker at bevare æstetik, men protesebasis er uacceptabel pga. porøsiteter, mistænkt allergi, farveforandringer, gentagne frakturer etc. o Stort knoglesvind under friendesaddel o Hvis der er behov for at øge den vertikale dimension => bidhøjden

Answer 181

- Rodbehandlede tænder der er bøjletænder har en større risiko for failure end ikke rodbehandlede tænder o Derfor kan laves krone med udslibning => beskyttelse af rodbehandlet tand

Answer 182

Naturlige sunde tænder bevæger sig uafhængigt og underkæben, selv tandbuen som enhed kan ændre sin form betragteligt under åbne- og lukkebevægelser. o Vigtigt at designe fast protetik for at undgå påvirkning af disse kvaliteter Generelle forholdsregler: * Undgå lange broer i UK sidesegment * Hellere flere separate enheder end én fuldbro o Gør det lettere at diagnosticere tekniske og biologiske svigt (caries, fraktur af stel m.v.) * I nogle tilfælde er fuldbro indiceret: o Praktiske og økonomiske overvejelser relateret til fremtidige forventede komplikationer, o Ekstrem mobilitet efter PA behandling – stabilisering vha. fuldbro Antal bropiller * Se på belastning o Artikulation – mangepunktskontakter fortrækkes * Lokalisering i kæbekvanterne

Answer 183

Indikation for behandling - Æstetik - Profylaktisk – undgå fraktur af uunderstøttet emalje og ubehag som følge af smerter - Funktionelt – kan evt. afhjælpe symptomer fra kæbeled og muskler som følge af sænket bidhøjde - Plads til protetisk rekonstruktion Lokaliseret tandslid med og uden tab af vertikale dimensioner (anteriort slid) - Ofte fysiologisk kompensation i form af overeruption i fronten => bevaring af incisivstøtte - Hvis meget udtalt => ingen plads til fyldninger/protetiske erstatninger: o Fremstilling af anterior aftagelig bidskinne i akryl o Fresmtilling provisoriske/permanente kroner i plast til anteriore tænder o Hvis den passive eruption af tænderne i sideregionen ikke finder sted indenfor seks måneder, vil det være nødvendigt med nye fyldninger eller onlays på de posteriore tænder Generelt tandslid med tab af vertikal dimension (anteriort og posteriort slid) * Selve bidhævningen skal dog tage hensyn til at opretholde et fysiologisk frivejsmellemrum, og det er også væsentligt, at patienten er symptomfri inden behandling * Behandling: o Bidhævning kan bestemmes med en diagnostisk opmodellering og provisoriske kroner eller broer  Fremstilles enten indirekte eller direkte ud fra fx co-polyesterskinner o De provisoriske kroner og broer bør anvendes 6-8 uger, hvor en vurdering af æstetik og funktion finder sted. o De fleste raske mennesker vil dog godt kunne acceptere en mindre bidhævning uden at have anvendt en bidhævningsskinne på forhånd.  Hvis bidhøjden anslås at skulle hæves >4 mm, anbefales dog, at den nye bidhøjde først afprøves med en bidhævningsskinne. o Man kan enten vælge: 1) Afslutte posterior bidhævning før anteriore restaureringer laves 2) Fremstilling af anteriore restaureringer => fordel hvis æstetik er formålet o En ortodontisk “tilbageregulering” af overerupterede tænder kan være en rigtig god løsning, dog forbundet med ulemper:  Dyr  Tidskrævende  Risiko for resorptioner og caries  I tilfælde med stort tandtab o Overvej en partiel protese => okklusion må ikke etableres på protese kun, men også på tænderne  Ved gummy smile o At øge højden af tænderne med en bidhævning ville kunne resultere i uheldig æstetik med meget lange tænder og fortsat synlig gingiva. o For sådanne patienter kan det overvejes at udføre en kirurgisk kroneforlængelse med marginal knoglekonturering.  Herved øges den koronale tandsubstans med mulighed for øget stubhøjde/retention og dermed bedre prognose for kronerne, samtidig med at synlig gingiva reduceres o For at undgå kompromittering af den biologiske bredde placeres præparationsgrænsen ikke mere end 0,5 mm subgingivalt. o Samtidigt bør man være opmærksom på, at kirurgisk kroneforlængelse hyppigt fører til gingival recession, og afhængigt af knoglefæstet kan det føre til en ugunstig krone:rod-ratio * Ulemper ved bidhævning: o Dyrt => evt. kombinere plastrestaureringer med kroner for minimering af udgifter o Tidskrævende * Holdbarhed o Attrition, hvor årsagen ikke kan elimineres/begrænses:  Dårlig holdbarhed o Erosion, hvor den erosive påvirkning kan elimineres:  God Sekvens - Er der overhovedet behov/mulighed for bidhævning? o Patientens forventninger, økonomi og tid - Caries og PA først - Fastlæggelse af bidhøjde evt. vha. plastron o Der tages hensyn til harmonisk udseende, frivejsmellemrum, fonetik og komfort - Afprøvning af bidhøjde – kan pt. acceptere bidhævning o Reversibel behandling med PU/PO, bidhævningsskinne, plast - Beslutning om fast eller aftagelig bidhævning - Bidhævning laves - Kontroller og observation

Answer 184

Biologisk bredde = summen af det epitheliale fæste og bindevævsfæstet = 2-3 mm * Vigtigt at tage højde for ved fastlæggelse af præparationsgrænsens forløb o Der bør overalt være 2-3 mm sund upræpareret tandsubstans supraalveolært o Knogle vil ellers trække sig Indikation for kroneforlængelse: * Utilstrækkelig retention o Ekstensiv tab af de hårde tandvæv som følge af caries, traumer eller voldsom abrasion o Subgingivale defekter pga. caries o Subgingivalt beliggende frakturrande i den koronale tredjedel o Iatrogene skader – frilæggelse af parietale perforationer med bor, parapulpale stifter eller endodontiske instruementer i rodens koronale tredjedel * Dybt subgingivalt beliggende kronerande med kronisk gingivitis eller parodontiti, der ikke reagerer på en mere konservativ parodontalbehandling o (subgingival placering af præparationsgrænsen kan vanskeliggøre aftrykstagning ÷ nøjagtig kontrol af restaureringens marginale kanttilslutning  PA problemer) * Æstetiske forhold o Høj smilelinje og korte kliniske kroner o En asymmetrisk uregelmæssigt forløbende gingivalrand Kontraindikationer - Generelle kontraindikationer for kirurgiske indgreb - Manglende compliance – kræver sunde parodontale forhold - Tænder bør have en god prognose – sunde PA- og TA forhold og tilstrækkelig krone-rod-ratio, fornuftig strategisk betydning i tandsæt som helhed Metoder til klinisk kroneforlængelse - Ortodontisk ekstrusion o Sikrer i æstetiske tilfælde et bedre og forudsigeligt resultat - Gingivektomi og apikalt forskudt flap - Kirurgisk kroneforlængelse o Ved kirurgisk kroneforlængelse forstås et indgreb, hvor der under opklapning fjernes en del af den marginale alveoleknogle og det parodontale fæste omkring en eller flere tænder  Vigtigt at rodoverfladen afglattes grundigt med en scaler for at undgå et genfæste  Kirurgisk kroneforlængelse muliggør en forudsigelig apikalforskydning af gingivalranden og fæsteniveauet med mulighed for overholdelse af dimensionerne for den biologiske bredde  Kirurgisk kroneforlængelse er kontraindiceret på enkelttænder i æstetisk set vigtige områder. * Dels foreligger der den føromtalte risiko for recessioner i den sene helingsfase * Dels indebærer indgrebet ofte tab af interdentalpapillerne omkring den behandlede tand.

Answer 185

En aftagelig protese kan inducere en inflammatorisk reaktion i den underliggende slimhinde Prævalens: 50% af helprotesebærere - Lokaliseret simpel (type I) o Rødme i en mindre del af protesens udstrækning, ofte i form af petekkier. o Årsag: mekanisk betinget o Behandling: protesekorrektion - Generaliseret simpel (type II) o Rødme i store dele/hele protesens udstrækning o Årsag: sædvanligvis candida-associeret, men ansamling af andre mikroorganismer på protesens ganeside har formentligt også betydning. o Behandling:  Justering af protesehygiejne  Evt. protesetilpasning/-omlavning  Hvis nødvendigt antimykotisk behandling - Granulær (type III) o Som type II, men tillige små hyperplasier oftest centralt i ganen o Årsag: mekanisk betinget og ansamling af mikroorganismer o Behandling:  Justering af protesehygiejne  Evt. antimykotisk behandling efterfulgt af kirurgisk fjernelse af hyperplasier Årsagsgivende faktorer (lokale) o Infektion – insufficient mund- og protesehygiejne o Traume - dårlig tilpasset protese o Allergi - Prædisponerende forhold o Kost (kulhydratrig kost) o Rygning o Mundtørhed o Protesevaner (Konstant brug) o Protesen basismateriale og overfladetekstur – en ru og porøs overflade øger risiko for mekanisk irritation og øget plak retention samt besværliggør renhold o Dårlig mundhygiejne - Baggrundsfaktorer (generelle faktorer) o Generelle sygdomme fx diabetes og maligniteter o Ernæringsmangel o Immunokompromitteret fx HIV o Høj alder o Medicinsk behandling fx AB, psykofarmaka og steroider

Answer 186

- Prævalens: Hos ca. 10-15 % protesebærere - Årsag: opstår som konsekvens af resorption af alveolarkammen - Patogenese: o Omdannelse af knogle til fibrøst væv. Områder af kæbekammen bliver mere resilient o Processen er kronisk og bindevævet er inflammeret og kan påvirke den igangværende resorptive proces. o Ses oftest på den maxillære front - Behandling: kan fjernes delvist eller fuldstændigt kirurgisk. o I de fleste situationer efterlades den bløde kam dog, eftersom den bevirker til retention og stabilitet af protesen. o Vigtigt med et tryksvagt aftryk for at undgå displacering af vævet.

Answer 187

- Prævalens: 15% - Definition: Vævsproliferation ved protesekant. o Er oftest symptomfri. o I bunden af krypterne kan der evt. ses ulcerationer mellem flapperne. - Årsag: er en reaktion på overekstenderet eller skarp proteseflange - Behandling: o Protesekorrektion o Evt. aflastning ved ikke at bære proteserne i en periode o Kirurgisk fjernelse. !! Kontrol af heling er obligatorisk fordi der er en risiko for at det hyperplastisk væv kan gemme en neoplastisk proces.

Answer 188

- Prævalens: Hyppigt ved udlevering af nye proteser/efter rebasering - Årsag: o Mekanisk irritation, grundet skarpe/overekstenderede proteseflancher o Ubalanceret artikulation/okklusion o For højt bid - Klinisk udseende: o Nekrotisk centrum, opsvulmede kanter o Smerter initialt o Kan udvikle sig til irritationshyperplasi - Behandling: o Protesekontroller og aflastning svt. tryksår/ o Justere okklusion og artikulation o Evt. underforing hvis vedvarende tryksår, på trods af gentagne aflastninger - Differentialdiagnose: o Stomatitis aphtosa => blister/after o Obs for malignitet ved manglende sårheling

Answer 189

- Klinisk udseende: o Fissurer eller sår i huden ved mundvigene o Rødme og ofte skorpedannelse o Kan være smertefulde med spontan blødning - Årsager o Dårligt tilpasset proteser, især i den vertikale dimension/bidhøjden o Muskulær atrofi kan medføre overlukning af kæberne,  Fører til folder i huden i mundvigen  Saliva kommer i folderne opstår et habitat for mikroorganismer => prædisponerer for cheilitis angularis o Generelle faktorer:  B-vtaminmangel  Jernmangel  Anæmi - Behandling o Instruktion i god protesehygiejne o Tilpasning af proteser – vurdering af den vertikale dimension, okklusion, stabilitet, pasform o Rebasering/duplikering eller omlavning o Topikal antimykotisk behandling o Hvis ikke overnævnte behandling er tilstrækkelig henvises til læge for udredning af mulige ernæringsmangler og systemisk sygdom

Answer 190

 Mekanisk rensning af munden  Oral clearance  Buffersystem: Bicarbonat-, fosfat- og proteinsystemet  Tandmineralisering: Overmættet mht. calcium og phosphationer  Opretholdelse af vævets integritet/helhed => vævet udtørres uden saliva  Antibakterielt/antimykotisk; Lysozym, lactoferrin, peroxidasesystemet  Smagsoplevelse; Opløser smagsstoffer  Bidrager til tygning, synkning og tale  Pellikeldannelse o Basis for efterfølgende adhæsion af mikroorganismer o Beskytter tandoverlfaden mod mekanisk og kemisk skade o Virker som diffusionsbarriere  Den initiale fordøjelse; Alfa-amylase

Answer 191

Leukoplaki * ”Overvejende hvid læsion i mundslimhinden der ikke kan karakteriseres som nogen anden lidelse” * Klinisk diagnose: o Homogen leukoplaki – en hvid læsion af ensartet udseende med glat, foldet eller korrugeret overflade. o Non-homogen leukoplaki – er blandet hvid og rød, nodulær og/eller papillomatøs/verrukøs. Erythroplaki * ”En intens rød læsion i mundslimhinden der ikke kan karakteriseres (klinisk/histopatologisk) som nogen anden sygdom” * En klinisk diagnose. Lichen planus * ”Kronisk inflammatorisk hud- og slimhindesygdom med uafklaret ætiologi” * Kliniske billede: Kan være smertefuld og sviende o Papuløs type: består af små eleverede hvide afrundede papler. o Retikulær type: består af hvide stregtegninger - Wickham's striae - der danner net-agtige mønstre. o Erytematøs type: består af diffust afgrænsede erytematøse læsioner. Ulcerøs type: indeholder fibrinbeklædte sår, sædvanligvis omgivet af rødme. o Plaktypen: hvide uafskrabelige pletter eller belægninger, der klinisk ligner leukoplaki. o Bulløse type: viser optræden af vesikler og små bullae, som brister og efterlader sår. * Behandling: 1) Eliminer irritamenter, herunder skab optimal mundhygiejne. 2) Behandling af evt. sekundær Candida-infektion. 3) Evt. lokal steroidbehandling. 4) Regelmæssige kontroller Aktinisk elastose:  ”En tilstand på prolabiet karakteriseret ved grålig/hvidlig/gullig omdannelse af prolabiet” o Især på underlæben o Uskarp afgrænsning til hud o Øget tendens til ulceration og revnedannelse i prolabiet o Evt. let irritation i form af svie o Øget risiko for cancerudvikling på prolabiet  Behandling: information, anvendelse af læbepomade med solfaktor, kontrol Aktinisk keratose  ”En tilstand hvor der i en eksisterende aktinisk elastose er udviklet skorpedannelse (hyperkeratose) o Kan være cancer  Behandling: bør straks henvises til biopsi

Answer 192

Gastroøfagealt refluxsyndrom * Tilbageløb af mavesyre, grundet dårlig lukkemuskulatur => kan give erosioner Morbus Crohn * Kronisk inflammatorisk tarmsygdom o Hyperplasi i mundhulen o Afterlignende ulcerationer Colitis ulcerosa * Kronisk inflammatorisk tarmsygdom o Afterlignende ulcerationer

Answer 193

Anbefal rygestop – risiko for mundhulecancer * Ved brug af inhalationsmedicin:  Irritation, hæshed og oral candidose i mund og svælg o Skylning af mund efter inhalationk  Noget inhalationsmedicin indeholder sukker => øget cariesforekomst => udskift præparat  Astma kan være forbundet med nedsat spytsekretion og ændring i salivas sammensætning => evt. øget cariesforekomst

Answer 194

Mundtørhed  Xerostomi – den subjektive fornemmelse af en nedsat spytmængde  Hyposalivation – det objektive mål for nedsat spytsekretionshastighed Årsager  Lokale oral sygdom  Sygdomme/lidelser o Metaboliske forstyrrelse  Spiseforstyrrelser  Fejlernæring, dehydrering, vitaminmangel  Ureguleret DM o Autoimmune sygdomme  Sjögrens syndrom  Reumatorid artritis o Neurologiske sygdomme o Arvelige lidelser  Cystisk fibrose  Iatrogen skade o Kirurgisk traume o Medikamenter  Antidepressiva og antihistaminer virker på kolinerge receptorer og reducerer saliva  Antipsykotika  Antihypertensiva  Diuretika  Opioider  Sedativa (benzodiazepiner)  Polyfarmaci o Strålebehandling på hoved og hals  Kemoterapi (nedsat spytsekretion under beh. => normaliseres efter 6-12 mdr) o Alder og hormonelle forandringer Klinisk undersøgelse  Ekstraoral og intraoral us o Tørre læber og slimhinder. o Oral mucosa øm o Manglende evne til at provokere sekretion af saliva ved palpation af spytkirtler o Øget antal tænder med caries/fyldninger og tabte tænder o Erosioner o Orale infektioner o Atrofi af papillae filiformis o Fissureret eller lobuleret tunge o Halitose  Sialometri Behandling o Information om sammenhæng mellem mundtørhed og orale komplikationer (se ovenfor) o Ofte behov for øget hygiejne med grundig instruktion og opfølgning på tandbørstning o Kostvejledning o Ved medicininduceret xerostomi/hyposalivation bør substitution af mundtørhedsfremkaldende farmaka overvejes i samråd med egen læge o Udredning ved mistanke om Sjögrens syndrom eller anden bagvedliggende sygdom o Råd til lindring af symptpmer:  Vandflaske ved seng  Tyggegummi (sukkerfri) => OBS ved TMD-problemer  Spyterstatningsprodukter

Answer 195

Før cancerbehandling: * Forkussanering af tandsættet o Etablering af god MH o Behandling af caries o Behandling af infektioner * Information om kendte bivirkninger i mundhulen ifm. strålebehandling * Information om vigtigheden af: o God MH o Anvendelse af fluoridtandpasta o Regelmæssig kost Under cancerbehandling: Der kan opstå akutte bivirkninger ved cancerbehandling, herunder: * Svampeinfektion * Sårdannelse i mundhule og svælg * Smerter * Tab af smagssans * Problemer med fødeindtag => vægttab * Nedsat/ophørt spytsekretion Behandlingen består i: * Lindring af smerter * Håndtering af svampeinfektion * Motivation til at opreholde MH på trods af sart mundslimhinde o Blød TB o Fluoridtandpasta => fx zendium, som er mindre kraftig i smag o Skylning af mund i klorhexidin (0,12%) => OBS på at der skal gå en time efter tandbørstning o Skylning af mund i lunkent vand/kamillete efter måtider o Tygning af sukkerfrit tyggegummi o Påsmøring af vaseline på læber o Spyterstatningprodukter (sprays/gel) Efter cancerbehandling: * Stråleskade på spytkirtelvæv er af permanent karakter o Hyposalivation * Kemoterapi fører ofte til nedsat spytsekretion => normaliseres typisk efter endt behandling (6-12 mdr) * Hyppige kontroller med fokus på: o Tandrensning o Plakkontrol o Lokal fluoridbehandling o Kostvejledning o Behandling af evt. svampeinfektion

Answer 196

* Kronisk inflammatorisk autoimmun sygdom * Afficerer tårekirtler og spytkirtler * Ukendt ætiologi Diagnostik: 4 ud af 6 skal være opfyldt, herunder 1 ud af de 2 sidste * Okulære symptomer o Tørre øjne dgl. I over 3 mdr o Grusfornemmelse i øjne o Fugtende øjenmiddel min. 3x. dagl * Orale symptomer o Mundtørhed dagl. i over 3 mdr o Spytkirtelhævelse som voksen o Væske for at synke mad * Okulære tegn (øjenlæge) o Rose bengal test o Schirmers test * Histopatologi o Læbebiopsi * Spytkirtelfunktion o Sialometri * Autoantistoffer påvist ved rheumatolog

Answer 197

hyperplastiske, pseudomembranøse, erythematøse * * Forekomst hos patienter, hvor C. albicans er en del af normalfloraen (ca. 50% af DK’s befolkning) * Diagnosen stilles ud fra: o Kliniske manifestation/symptomer  Ingen el. svie/brændende fornemmelse  Tørhed o Positive parakliniske testresultater  Slimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning o Fortrinsvis slimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning Prædisponerende faktorer: * Lokale  Dårlig MH  Dårlig protesehygiejne  Rygning  Kulhydratrig kost  Protesevaner  Mundtørhed  Strålebehandling  Protesens basismateriale og overfladetekstur  Lokal medicinsk behandling (fx steroidbehandling) * Generelle  Diabetes mellitus  Forstyrrelse i immunforsvaret => HIV el. leukæmi  Vitaminmangel  Alder  Generel medicinsk behandling med. * Antibiotika * Steorider * Polyfarmaci Behandling o Lokalbehandling 3-4x dgl.  Nystatin sukkerfrit – er førstevalg hvor der er risiko for interaktion med pt’s daglige medicin.  Miconazol 2 % appliceres direkte på det inficerede område  Clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 % til behandling af cheilitis angularis o Systemisk behandling  Fluconazol 1xdgl. o Akutte infektioner behandles i 1-2 uger o Kroniske infektioner behandles i 4-6 uger o Ikke alle candidaarter er følsomme for azol-holdige præparationer fx fluconazol, miconazol  Resistens skal overvejes ved manglende behandlingssucces Resultatet af antimykotisk behandling skal altid vurderes efter endt behandling => KONTROL

Answer 198

Parallelteknik Filmen står parallelt med tandens akse - Fordele o Giver bedst mulighed for gengivelse af det marginale knogleniveau og en bedre cariesdiagnostik bl.a. for sekundær caries. o Mindre distortion (fortegning af krone-rod forhold) og geometrisk uskarphed. - Ulemper o Det kan være svært at få apex med (det periapikale område er mindre) o Optagelsen kan ikke blive isometrisk (ca. 5% forstørrelse), da filmen ikke kan komme helt tæt på tanden. Vinkelhalveringsteknik Filmen placeres så tæt på tænderne som muligt, uden at filmen deformeres. Filmen er altså ikke parallel med tandens lange akse - Fordele o Kræver ingen filmholder eller lang tubus o Isometrisk gengivelse af objektet, dvs. tandens totale længde er gengivet korrekt på billedet (hvis det udføres korrekt) o Stort apikalt område, hvorfor teknikken anvendes i tilfælde, hvor man ønsker at se meget af tandens periapikale knogle. o Gengiver apex på meget lange tænder SLOB Anvendes ved tvivl om, hvor en struktur er placeret (facialt eller lingualt) - Same lingual - Opposite buccal Implantat o Left blur – Lower beam  ret nedad mod gulvet o Right blur – Rise beam  ret opad mod loftet Panorama: Overbliksbillede => god til OR-planlægning, mistanke om multiple agenesier m.v. CBCT: Kun ved indikation, fx meget relation af 8-8 til nervus mandibularis eller ved mistanke om resorptioner

Answer 199

Slå altid præparaterne op på Promedicin.dk. Anvend følgende søgeord:  Gingival hyperplasi  Mundtørhed  Smagsforstyrrelser  After/ulcerative læsioner  Oral candidose  Myalgi/artralgi  Refluks  Caries

Answer 200

Anvendes kun på indikation for at undgå resistensudvikling og sensibilisering af patienten. * Så smalspektret som muligt * Hovedparten af orale infektioner skyldes en sammensætning af flere bakteriearter, men særligt:  Gramnegative stave OG Anaerobe bakterier o DERFOR er Penicillin V (gramnegative streptokokker) med metronidazol (anaerobe bakterier) ofte dækkende  OBS metronidazol har antabuslign. Effekt ved indtag af alkohol  Metronidazol er effektivt ved: * Akut apikal eller marginal absces * Akut pericoronitis * Akut nekrotiserende gingivitis Indikationer: * Profylaktisk o Patienter med risiko for infektiøs endocarditis  2 g amoxicillin 1 time peroralt før indgreb  Ved penicillinallergi => 500 mg clindamycin o Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder  Terapeutisk o Påvirket almentilstand (feber, ildebefindende, adenitis, trismus og tiltagende hævelse) o Risiko for infektionsspredning o Stor sygdomsudbredelse o Absces hvor der ikke kan skabes drænage o Behandling med visse hæmostatika o Individuel vurdering af pt. ud fra behandling og helbredsstatus – kontakt pt.’s læge o bredelse og påvirket almentilstand  Metronidazol 500 mg 3 x dgl. i 6 dage eller til opheling – kombineres med depuration

Answer 201

Non-opioider Paracetamol  Virker analgetisk, antipyretisk, ingen antiinflammatorisk effekt  Hovedpine, let tandpine, postoperativt, slidgigt i kæbeled, muskelsmerter, feber mv. o 1g 4x dgl. NSAID  Virker analgetisk, antipyretisk, antiinflammatorisk effekt, antitrombotisk  Kontraindikationer: tidligere ulcus eller GI-blødning, svær hypertension, frisk maveblødning, allergi eller astma udløst af NSAID, trombocytopeni, 1 og 3 trimester af graviditet  OBS for interaktioner med glukokortikoider, AK og antihypertensiva o 400 mg 4x dgl Opioider Præparater til svage til moderate smerter  Kodein  Tramadol * 50 mg 4x dgl. Præparater til stærke smerter  Morfin, Metadon, petidin, oxycodon Opioder har mundtørhed som bivirkning

Answer 202

Valg af LA er afhængig af procedure der skal udføres, lokale og generelle patientfaktorer o Kortidsvirkende præparater med tilsat vasokonstriktor (fx adrenalin eller felypressin)  Mindsker den systemiske effekt af LA  Forlænger bedøvelsestiden  Nedsætter blødning i operationsfeltet (ved infiltration og intraligamentær procedure) o Kontraindikationer for adrenalin  Myokardieinfarkt inden for 6 mdr.  Hjerneblødning inden for 6 mdr.  Ustabil angina pectoris (smerter i hvile)  Blodtryk systolisk > 200 mm Hg  Blodtryk diastolisk > 115 mm Hg  Svært kompromitteret hjertefunktion med udtalt lungeødem o Kontraindikationer for felypression  Graviditet o Effekten af LA kan kompromitteres af:  Infektion i injektionsområdet  Hyperventatilation

Answer 203

Risiko for osteonekrose ved invasive indgreb: * Nedsætter osteoklastaktivitet * Nedsætter knogleomsætning * Øger knogle mineraltætheden Hvilke behandlinger kan laves: * Ikke invasive behandlinger, herunder: o Endo m.v. o Tandrensning o Fyldninger o Krone/broer o Proteser Hvilke behandlinger er kontraindiceret: * PA-kir * Ekstraktioner * Amotio * Implantatindsættelse

Answer 204

* Regel om centralitet: Gulvet i pulpakammeret er lokaliseret på niveau med CEJ * Regel om koncentricitet: Den ydre rodoverflades anatomi afspejler det indre pulpakammers anatomi * Regel om CEJ: CEJ er den mest præcise måde at lokalisere pulpakammeret * Regel om symmetri: o Kanalernes åbning ligger i hjørnerne af oplukningen => altid i overgangen mellem væg og gulv o Kanal indgangene ligger hvor rodens dannelseslinjerne ender o Kanalindgangene i UK-molarer ligger på en linje vinkelret på den mesiodistale linje (se billede) o MB2 ligger altid i en linje mellem P og MB1 * Regel om farveændring: o Pulpakammerets gulv er mørkere end vægge og loft o Sekundær tertiær dentin er hvidlig