GULD flashcards blandet
Hvilke systemiske sygdomme kan give orale manifestationer?
Gastrointestinale sygdomme:
- Morbus Crohn (diffuse hævelser, fortykkelser af slimhinden, recidiverende aftøs stomatitis, mukusale hyperplasier, gingivitis og angulær cheilitis, orofaciale granulomer)
- Colitis ulcerosa (aftøs stomatitis, erythema, ulcerationer, gingivitis, angulær cheilitis)
- Cøliaki (recidiverende aftøs stomatitis, erythematæse mundslimhinder, ulcerationer, leukoplakier, lichenoide forandringer, mundtørhed)
- Gastroøsofageal refluks (tanderosioner)
Hæmatologiske sygdomme:
- Anæmi (papilatrofi, erythema, lobulering af tungeryggen, aftøs stomatitis, oral candidose, angulær cheilitis, smagsfostyrrelser, svien/brænden. paræstetiser, mundtørhed)
- leukæmi (ulcerationer, petekkier, ekkymoser, hæmatomer, spontan blødning, gingivale hævelser, infektioner, granulocystisk sarkom)
Reumatiske sygdomme:
- Sjögrens syndrom (hyposalivation, hævelser af spytkirtler)
- Systemisk lupus erythematosus (diskoide læsioner, stregtegninger, erythema, ulcerationer, mundyørhed, svien/brænden)
Hudsygdomme:
- Lichen Planus ( retikulær, erytematøs, ulcerøs, bulløs, plaklignende eller papuløs type)
- Psoriasis (uklar, rødlige, hvidlige, granulære ulcerationer)
Neurologiske sygdomme:
- Facial parese (mundtørhed)
- Parkinsons sygdom ((xerostomi, savlen)
Endokrine sygdomme:
- Diabetes mellitus (hyposalivation/xerostomi, gingivitis, PA, oral candidose, hævelse af spytkirtler, smagsforstyrrelser, øget caries)
Ved hvilke medicinske tilstande/sygdomme kan oral sygdom medføre en helbredsrisiko for pt.?
- Hjerte-karsygdomme
- Hæmatologiske sygdomme: Hæmofili, Von Willebrands sygdom, homozygot seglcelleanæmi, thalassaemia, cyclisk neutropeni.
- Immunosupression: HIV/ AIDS, transplantationspatienter
- Stråleterapi
Bisfosfonater
Hvilke medicinske tilstande/sygdomme øger risikoen for oral sygdom?
Diabetes mellitus:
- Patienter med diabetes (type 1 eller type 2) er i øget risiko for udvikling af marginal parodontitis og caries => hvis ej velreguleret!
- Korte undersøgelsesintervaller og forebyggelse kan være nødvendigt specielt hvis plakkontrollen er insufficient og andre risikofaktorer er til stede.
Hyposalivation
- Nedsat spytsekretion kan forekomme som følge af brug af medicin (spytsekretionshæmmende, polyfarmaci), stråleterapi i hoved- og halsregionen, og som følge af sygdom (fx Sjögrens Syndrom).
- Patienter med funktionsforstyrrelser i spytkirtlerne og nedsat spytsekretion har øget risiko for caries hvorfor forebyggelse og korte undersøgelsesintervaller kan være nødvendigt.
Hvilke typer medicin kan give gingivale hyperplasier?
Antiepileptika: fenytoin
Immunsuppresiva: ciclosporin
Antihypertensiva: calciumantagonister
Gingivale hyperplasier
Vigtigt med optimal MH
Hvad vil det sige at være caries aktiv som pt.?
- Antal nye aktive carieslæsioner om året – 2 eller flere nye aktive carieslæsioner om året indikerer høj cariesaktivitet
- Caries på flere flader hvor der en høj salivasekretionshastighed indikerer høj cariesaktivtet UK incisiver og facialflader på OK molarer
- Der hvor caries ofte kommer, indikerer et mellemliggende niveau af cariesaktivitet
- Protetik kan øge risikoen for caries - særligt partielle proteser
Hvilke slimhindeforandringer er præmaligne?
- Leukoplaki
- Erytroplaki
- Lichen planus
- Aktinisk elastose
- Lupus (erythematosus discoides (kun når lokaliseret på prolabiet)
Hvilke faktorer gør at pt. kategoriseres som rød pt.?
o Patienter med hyposalivation (medicinsk eller systemiske sygdomme/tilstande)
o Alvorlige tanddannelsesforstyrrelser (fx MIH, dentogenesis/amelogenesis imperfecta)
o Stråleterapi på hoved/hals
o Kemoterapi
o Gastro-oesofagualt reflux
o Ukontrolleret diabetes mellitus
o Manglende evne til compliance (fx fysiske eller psykiske handicaps)
o Forekomst af fæstetab i ung alder (OBS. JP2-klonen)
Redegør for prognosevurdering på tandniveau
God prognose:
- Tænder der ikke behøver behandling
- Tænder som har behov for relativ enkelt behandling for at sikre funktion og eliminering af sygdomsaktivitet
- Non-kaviteret aktiv caries
- Mindre/let profunde kaviterede aktive caries læsioner
- Tænder med mulighed for at opnå korrekt ferrule
Tvivlsom prognose:
PA:
* Vertikale defekter
* Interradikulære defekter
* Horisontale knogletab på over 2/3 af roden
* Furkaturinvolveringer af II og III grad
(gælder også hvis de ikke har BOP, kræver dog ikke beh. så)
TA:
* Periapikal patologi
* Insufficient rodfyldning
* Udtalt rodcaries
* Horisontal rodfraktur apikalt
* Ægte endo-paro læsion
P:
* Tænder med svækket rod, grundet for stor stift
* Tænder med så lidt tandsubstans, så det er svært at opnå tilstrækkelig ferrule
Håbløs/irrational to treat:
PA:
* Parodontitis totalis (fæstetab til den apikale del af roden)
* Gentagne parodontale abscesser
* Mobilitet af 3. grad
TA:
* Caries i rodkanal
* Profund caries under knogleniveau
* Caries i furkaturinvolvering
* Vertikale rodfrakturer
* Horisontale frakturer midtrods
* 8+8; 8-8 uden antagonist med caries/parodontitis
P:
* Tænder med tilbagevendende periapikal patologi
* Svækkede tænder uden antagonist => funktionel begrundelse
Hvad er prognosen for følgende behandlinger:
Direkte overkapning
Intern blegning
Pulpektomi
Kanalbehandling
Retrograd revision
Ortograd revision
Direkte overkapning: 92%
Intern blegning: 90% efter tre uger, 38% efter 3 år
Pulpektomi: 94%
Kanalbehandling: 75-85%
Retrograd revision: 80%
Ortograd revision: 80%
Hvad er prognosen for:
Rodresektion
Hemisektion
Tunnelering
Rodresektion: 80%
Hemisektion: 92%
Tunnelering: 40%
Generelt har UK-molarer bedre prognose end OK-molarer, grundet lettere adgang til furkaturen både for patient og behandler
Hvad er 5års prognosen for:
Rodbehandlet tand med plastisk opbygning
Rodbehandlet tand med krone
MK bro
HK bro
Ekstensionbro
Ætsbro
Finerkrone
MK-Krone
Zirconia krone
Enkelttandsimplantat
Tand til implantatbro
Implantatbro
Rodbehandlet tand med plastisk opbygning: 77%
Rodbehandlet tand med krone: 94%
MK bro: 94%
HK bro: 88%
Ekstensionbro: 90%
Ætsbro: 91%
Finerkrone: 98%
MK-Krone: 98%
Zirconia krone: 91%
Enkelttandsimplantat: 97%
Tand til implantatbro: 94%
Implantatbro: 97%
Beskriv konventionel two-stage teknik ift. implantater
EX –> heling i 4-5 mdr –> indsættelse af implantat (1st stage) –> heling i 3-4 mdr. –> heling-abutment (2nd stage) –> 3-4 uger protetisk erstatning.
Nævn klassifikation for implantatindsættelse efter ex
Type 1 = immediat
Type 2 = tidlig
- efter 4-8 ugers heling
- der er sket blødtvævsheling
Type 3 = forsinket
- efter 3-4 mdr. heling
Type 4 = sen
- efter komplet knogleheling, ca. 6 mdr.
beskriv kort den frie marginale gingiva og den fastbundne gingiva
Gingiva er den del af den mastikatoriske slimhinde, der dækker processus og pars alveolaris samt omgiver den cervikale del af tænderne.
- Består af epitellag og bindevævslag kaldet lamina propria
o Den frie marginale gingiva (under sunde forhold)
Bleg lyserød, mat overflade og fast konsistens
Ekstenderer fra margo gingiva til gingival furen
Gingival furen er positioneret svt. til CEJ
Mellem tand og gingiva er der en invagination – sulcus.
* Når en sonde føres ind i sulcus og længere apikalt separeres det gingivale væv fra tanden og en poche er kunstigt åbnet.
* Pochen har normalt en dybde på 1-3 mm.
Består af:
* Oralt epitel – vender ud mod mundhulen
* Oral sulcus epitel – vender ind mod tandoverfladen
* Kontaktepitel – kontakt mellem gingiva og tand
o Den fastbundne gingiva
Fast konsistens, blegt lyserød, stiplet (skyldes rete pegs)
Er koronalt afgrænset af gingivalfuren, og hvis sådan en ikke er til stede af en horisontal linje placeret i niveau med CEJ, og apikalt af den mucogingivale grænse.
Gingivalfuren er kun til stede hos omkring 30-40 % voksne
Beskriv kort parodontalligamentet/rodhinden
Er et rigt vaskulært og cellelulært bindevæv, der omgiver tandens rod og forbinder cement med alveolen. PDL forankrer tanden til knoglen.
- Funktion
o Tillader kræfter at blive distribueret og resorberet af processus alveolaris
o Betydning for tandens mobilitet – mobilitet afhængig af PDL’s bredde, højde og kvalitet
o Vævsfornyende funktion
o Bidrager til sanseregistrering
- PDL består af
o Kollagene fibre, Elastiske fibre, Oxytalan fibre
- Celler
o Fibroblaster
o Osteoblaster og osteoklaster
o Cementoblaster
o Epitheliale celler
- Nerver og kar
Beskriv kort rodcement
Cementen er et specialiseret mineraliseret væv, der omgiver rodoverfladen og sommetider en lille del af tandens krone
- Cementens funktioner
o Forankrings- og støttefunktion
o Deltager i opretholdelse af barriere mod bakterier
o Beskyttende lag over dentin, som er mere permeabel pga. dentintubuli
o Adaptiv og reparativ funktion
o Der er hverken nervekar, blodkar eller lymfekar i rodcementen
Hvilke symptomer/tegn kan der være fra parodontiet?
Gingiva
* Hævelse
* Tab af ”stippling”
* Farveændringer
* Blødning ved sondering
* Ulceration
* Ekssudation
* Pusflåd
Rodhinde – rodcement
* Fæstetab
* Fordybede pocher
* Furkaturinvolvering
* Tandmobilitet
Alveolær knogle
* Knogletab
Hvad er definitionen af parodontitis marginalis?
- Parodontitis marginalis er en inflammatorisk destruktion af parodontiet forårsaget af plak
- Parodontitis er karakteriseret ved:
o Fæstetab med blødning
o Ledsaget af pochedannelse og/eller gingival retraktion pga. apikal migration af kontaktepitelet
o Irreversibel tilstand
Nævn kort ætiologiske faktorer for parodontitis marginalis
Multifaktoriel sygdom:
- Nødvendig årsag
o Plak er den primære årsag til gingivitis og parodontitis
- Risikofaktorer
o Rygning
o Diabetes
o Fedme
o Genetik
o Immunsupprimerende sygdomme
o Motivation
o Alder
Hvilke plakteorier findes der og hvilke bakteriearter er associeret med parodontal sygdom?
Den non-specifikke plakteori (antallet af bakterier), den specifikke plakteori (kvaliteten af plakken) og den økologiske plakhypotese (forskydning af mikrofloraens sammensætning). Man er i dag tilhænger af sidstnævnte, hvor man har fundet, at følgende arter er associeret med udvikling af parodontitis:
- Porphyromonas gingivalis
- Aggrigatibacter Actinomycetemcomitans
- Tanerella forsythia
- Treponema denticola
- Fusobacterium nucleatum
- Prevotella intermedia
Beskriv kort immunforsvaret i mundhulen
- Det innate immunforsvar
o Gingivale sulcus
Skyllende effekt
Gingivalvæsken indeholder komplement og antistoffer
o Orale mucosa
Epitelbarriere
Afstødning af epitelceller
Antimikrobielle stoffer fra cellerne
Inflammations-inducerende stoffer fra cellerne
o Saliva
Oral clearance
Laktoferrin – binder jern – bakteriocidt
Antistoffer – antimikrobiel effekt
Muciner – aggregerer bakterier
o Inflammation - Det adaptive immunrespons
o Genkendelse, hukommelse og binding for at støtte effektor systemer i eliminering af udfordrende elementer.
T- og B-lymfocytter samt plasmaceller
Hvilke modificerere og ikke-modificerbare risikofaktorer findes der ift. parodontitis?
Non-modificerbare
o Alder
Prævalensen og sværhedsgraden af parodontitis stiger med alderen. Alderseffekten repræsenterer sandsynligvis den kumulative effekt af forlænget eksponering af sande risikofaktorer
o Etnicitet/race
Race og socioøkonomisk status kan være forbundet, hvilket kan være årsagen til øget prævalens af MP hos visse racer (f.eks. JP2-klonen hos folk med nordafrikansk oprindelse)
o Genetik
Visse arvelige tilstande (neutropeni, leukocyt adhærence deficiens, Papillon-Lefévre syndrom m.fl.) indebærer forøget risiko for at udvikle MP
Modificerbare
o Diabetes mellitus
DM 2 er en risikofaktor og DM 1 er stærkt associeret med MP
Associationen er især udtalt hos individer med dårlig metabolisk kontrol og et langt sygdomsforløb
o Rygning
Risikofaktor
Blandt rygere er der fundet en større prævalens og sværhedsgrad af MP sammenlignet med ikke-rygere
o Fedme
Der er de senere år kommet mere evidens for, at fedme kan være associeret med MP
o Psykosociale faktorer
Det er muligt at psykosocial stress kan påvirke parodontalstatussen
Adfærdsmæssige ændringer kan sandsynligvis føre til rygning og dårlig MH
Fortæl hvad du ved om rygning og PA
Prævalensen og sværhedsgraden for MP er større blandt rygere sammenlignet med ikke-rygere uanset god MH. Ved sammenligning af rygere med ikke rygere, har rygere:
1. Dybere PD og et større antal fordybede PD
2. Et større fæstetab inklusiv mere gingival retraktion
3. Et større alveolær knogletab
4. Et større tandtab
5. Umiddelbart klinisk mindre gingivitis og blødning ved sondering
6. Flere tænder med furkaturinvolvering
Rygning påvirker generelt:
1. Vaskulariseringen
2. Immunresponset
3. Cellesignaleringsprocesser
4. Vævshomeostase
Det forringede inflammatoriske og immunrespons’ betydning for parodontiet:
o Færre blodkar i inflammatoriske læsioner
o Lavere hvilende hastighed for gingivalvæske flow
o Færre antal leukocytter migrerer ind i pochen
o Abnormal PMN fagocytose
o Negativ påvirkning af celleadhæsion
o Øget frigivelse af elastase fra PMNs inde i vævene
o Kan påvirke antallet af lymfocytter og deres funktion, samt niveauet af antistoffer i serum
Heling og behandlingsresultat
o Non-kirurgisk behandling
Ringere reduktion i PD og mindre klinisk fæstegevinst
* Mindre retraktion af det marginale væv hos rygere, eftersom der er mindre ødemdannelse og mere fibrose i gingiva
* Forskelle i penetration af sonden hos rygere og ikke-rygere
o Kirurgisk behandling
Forringet heling ved PA-kir
Tobaksrygning og nikotin kan påvirke mikrovaskulaturen, fibroblaster, bindevævsmatrix, knogle og rodoverflade
Rygestop
- Hjælp og opmuntring til rygestop
De 5 A’er (den motiverede ryger)
* Ask - åbne spørgsmål
* Advice – anbefal rygestop, informer om skadelig virkning på helbred
* Asses – vil pt gerne stoppe
* Assist – henvis til Stoplinjen
* Arrange – arranger opfølgning
De 5 R’ere (den ikke motiverde ryger)
* Relevance – forsøg at få ryger til selv at reflektere over hvorfor ryge kunne være personlig relevant
* Risks – inddrag rygerens helbred eller livssituation, korriger fejlopfattelser
* Reward – fordele for ryger at stoppe
* Roadblocks – identificer barriere der gør det svært for ryger at tage beslutning om rygestop
* Repetition – gentag den motiverende intervention
Fortæl hvad du ved om diabetes mellitus og PA
Prognosen for PA-behandlingen afhænger af, hvorvidt patienten er velreguleret eller ej. De samme kortsigtede resultater for non-kirurgisk PA-behandling hos non-diabetiske patienter kan opnås hos stabile diabetes patienter
o Velkontrollerede diabetikere, der jævnligt går til vedligeholdelsesbehandling har vist at kunne fastholde behandlingsresultatet i 5 år efter en kombination af non-kirurgisk og kirurgisk behandling
For dårligt kontrollerede diabetes patienter kan der forekomme et ringere langtidssigtet behandlingsresultat ved vedligeholdelsesbehandling.
Om patienten er velreguleret/ikke-velreguleret kan undersøges ved en HbA1c-test:
o Langtidsblodsukker (HbA1c) type 1-diabetes: Under 53 mmol/mol
o Langtidsblodsukker (HbA1c) type 2-diabetes: Under 48 mmol/mol
o Under 58 mmol/mol ved hjerte-/karsygdom
OBS kontakt altid lægen ved tvivl!
Hvilke almene sygdomme ses der sammenhæng med PA?
Det er blevet forslået at bakterier og bakterielle produkter i pocher kan komme ind i blodbanen fra mundhulen og være skadelige for kroppen. I dag tænkes parodontitis at være en potentiel risikofaktor for nogle systemiske sygdomme:
- Kardiovaskulære sygdomme – studier har fundet en association mellem parodontal sygdom og aterosklerose inducerede sygdomme
- Pneumoni – orale bakterier kan aspireres ind i lungerne og forårsage pneumoni hos immunkompromitterede individer. Parodontale sygdomme er associeret med pneumoni i høj risikogrupper
Hvilke kliniske undersøgelser foretager du mht udredning af PA og hvad fortæller resultaterne dig?
Mundhygiejne
Retentionsfaktorer for plak
- Calculus
- Fyldningskanter
- Kronekanter
- Rodcaries
- Fissurer og furer
- Trangstillinger
Plakprocent
Evaluering af plakkontrol, dvs. om der sker et fald eller en stigning i PI%, da dette indikerer om patienten responderer på instruktion og behandling. Usikkerheden ved udregning af plakprocenten mindskes ved følgende:
o Undgå at berøre tænderne for meget før indfarvning
o Indfarv først og registrér derefter
o Tag hensyn til at det kan være sværere at se BOP efter indfarvning
o Ikke alt er plak (fx fyldninger). Ved tvivl – plak kan skrabes af med en sonde
Klinisk fæsteniveau
CAL er afstanden fra emaljecementgrænsen (evt. andet fikspunkt) til bunden af pochen og kan måles til nærmeste millimeter med en gradueret pochedybdemåler
- Anvendelse
o Giver informationer om fæstetab
o Kan anvendes til klassifikation og dermed diagnosticering af parodontitis marginalis på tandniveau og patientniveau sammen med inflammation (positiv BOP) og FUR og på patientniveau yderligere patientens alder på diagnosetidspunktet og antal tænder med den sværeste type læsion.
- Begrænsninger
o Kan ikke anvendes til at vurdere tilstedeværelsen af sygdom, fæstetab kan forekomme af andre årsager end parodontitis marginalis fx pga. tandbørstetraume.
o Ved sunde forhold efter PA vil der også være sket fæstetab, når PD er reduceret
Pochedybde
PD er afstanden fra margo gingiva til bunden af pochen målt til den nærmeste millimeter med en gradueret pochedybdemåler
- Anvendelse
o Registrering af PD kan anvendes til at bestemme, hvor dybt der skal renses i pocher
o Blødning sammen med fordybede pocher kan anvendes til at vurdere behovet for scaling
- Begrænsninger
o Bør evalueres sammen med blødning, der hvor der ikke er blødning ved dybe pocher kan der forventes et langt epithelialt fæste.
o Giver kun sjældent informationer om graden af fæstetab
Kun i tilfælde hvor margo gingiva er sammenfaldende med CEJ
Pseudopocher – øget PD uden fæstetab
Gingivale retraktioner – ingen forøgelse af PD, men fæstetab
Blødning ved sondering (BOP)
Blødning ved sondering indikerer tilstedeværelsen af gingival inflammation og fravær af blødning indikerer parodontal stabilitet.
* OBS på at afvente blødningen efter sondering => ved rygere kommer blødning senere
* OBS på tryk med 25 g
Udregnes ved:
* BOP% = (Antal sites med BOP/antal sites i alt) x 100
o TÆL IKKE FUR blødning med
Tandmobilitet
Vurderes med stump ende af to instrumenter
- Grad 1° mere end fysiologisk; men < 1 mm
- Grad 2° ≥ 1 mm dog kun i horisontal plan
- Grad 3° ≥ 1 mm med vertikal mobilitet/eller rotationsmulighed
Hvilke usikkerheder er der forbundet med måling af PD og CAL
- Sonderingstryk
o Bør være 25 g
o Jo større tryk der appliceres, jo dybere er pochemålerens penetration ind i vævet - Tykkelsen og spidsen af pochemåleren
o Bør ikke være for tyk - Vinkling af pochemåleren
o Vigtigt pochemåleren nedføres ned langs tandens længdeakse - Gradueringsskalaen på pochemåleren
o Bør hverken have for få eller for mange gradueringer - kend din pochemåler - Anatomiske forhold
o Kan påvirke vinkling af pochedybdemåler - Calculus
o Kan umuliggøre/vanskeliggøre korrekt nedføring af pochedybdemåler - Graden af inflammatorisk celleinfiltrat i blødt vævet og tab af kollagen
o Ved inflammation vil der være en tendens til at overvurdere pochens sande dybde, fordi pochedybdemåleren vil penetrere det dentogingivale epitel apikalt i pochen. Omvendt vil der ved heling være en tendens til at undervurdere pochens sande dybde ved mindsket inflammation og dannelse af nyt kollagen, der gør at det dentogingivale epitel bliver mere resistent og det kan mislykkes at få ført spidsen af pochedybdemåleren ned til den apikale del af det dentogingivale epitel.
Hvad bruges røntgen til ifbm PA
Røntgen
Røntgen anvendes IKKE til parodontal diagnostik, da den IKKE kan vurdere tilstedeværelse af aktiv sygdom! Anvendes kun per indikation, såsom:
o Overordnet behandlingsplanlægning
o Prognosevurdering
Hvilke parodontale diagnoser er der på tandniveau og hvad er de diagnostiske kriterier for disse?
Gingivitis: BOP + CAL = 0
Parodontitis marginalis levis = BOP + CAL = 1-3mm
Parodontitis marginalis modica = BOP + CAL = 4-5mm
Parodontitis marginalis gravis = BOP + CAL ≥ 6 mm
Hvornår og hvordan vil du undersøge for furkaturinvolvering og hvilke diagnoser er der?
Ved flerrrodede tænder med CAL ≥ 1 mm med en Naber sonde.
Diagnoser:
Grad 1 = BOP + Horisontal dybde <3mm
Grad 2 = BOP + horisontal dybde >3mm men ingen kommunikation
Grad 3 = BOP + horisontal dybde >3mm med kommunikation
Hvordan stiller du en patient diagnose inden for PA og hvilke diagnoser findes der?
Antal tænder med sværeste diagnose, furkaturinvolvering og alder sammenfattes:
Udbredelse:
Localisata: 1-9 tænder
Generalisata: >9 tænder
Alder:
(bruges fordi parodontal destruktion akkumuleres over tid)
Hos barn: <18år
Hos ung: 18-35 år
Hos voksen: >35 år
Komplicerende faktorer: furkaturinvolvering:
Grad II og III + BOP = et complicata
Beskriv total parodontitis
- Parodontitis totalis vil typisk have et bredt parallelt forløb
Kan PA give endo problemer => KUN hvis parodontitislæsionen når til foramen apikale - Dentin tubuli åbnes ved scaling => dentin hypersensitivitet
o Normaliseres efter 1-2 uger
Nogle gange er ex en god pa-behandling!
Hvornår vil du overveje gingivaltransplantation/gingivaplastik
- Ingen fastbundet gingiva => ikke nødvendigt med transplantat af gingiva => da det er lige resistent overfor nye PA-angreb
- Løstbundet slimhinde => øm at børste => man kan lave en zone af fastbundet gingiva => men kun for at pt børster og ikke for at tanden får bedre prognose
Hvornår vil du overveje regenerationsbehandling af furkaturinvolvering
- Ved FUR 2
o Højere knogleniveau på begge sider af roden end defekten interradikullært for at få effekt af behandling - Kan laves i UK og facialt i OK, da furkaturerne approksimalt er sværere at komme til
o Oralt i UK er sværere end at lave regeneration facialt
Beskriv vertikale defekter
Hvis man ser den klinisk, kaldes det en knogledefekt/intraossøs defekt: Vertikale defekter er KUN noget man ser på røntgen!!!
* Skålformet => tragtformet defekt: En vertikal defekt, der kører omkring hele tanden
o Rigtig dårligt potentiale for regeneration
o Fjerne knogle således det er horisontal, således knoglen ikke længere er skålformet for bedre prognose
o Sjælden man kan se den på røntgen
* Vertikal defekt:
o Jo flere knoglevægge, desto bedre prognose (3 vægge super god, 1 ikke så god)
o Heling:
Reparation => langt epitelfæste => stabilt overfor ny PA
Regeneration af knogle
o Én sitespecifik vertikal defekt => fæste på resterende sites samt nabotænder
o Normalt anvendes GTR ikke til behandling af vertikale/intreosøsse defekter, MEN kan anvendes i følgende tilfælde:
Bropille med dårligt fæste og vertikal defekt => alt at vinde, da brokonstruktion ellers mistes
Beskriv det forventede parodontale behandlingsforløb/faserne
a. Initial behandlingsfase:
1. besøg
a. Information
b. Plakindfarvning og registrering
c. Motivation
d. Instruktion
e. Supragingival scaling
f. Afpudsning
g. Der registreres desuden plakretinerende faktorer, herunder fyldningskanter m.v.
2. besøg
a. Ktr. Af MH
b. Plakindfarvning- og registrering
c. Instruktion ved behov
d. Afpudsning
3. besøg (baseline)
a. Plakindfarvning- og registrering
b. Instruktion i MH
c. Registrering af PD, BOP og FUR
d. Udarbejdelse med mål og plan for subgingival scaling, inkl. finscaling (angiv sites)
i. Subgingival scaling => alle sites med BOP
ii. Finscaling (m. LA) => PD > 5 mm + CAL på > 2mm og ved FUR + BOP
1. Altid brug lokalanalgesi
e. Afpudsning
4. besøg (subgingival scaling)
a. Plakindfarvning- og registrering
b. Instruktion i MH
c. Subgingival scaling jf. plan
d. Afpudsning
b. Revurdering af initial fase (1-2 mdr. efter subgingival scaling)
a. Plakindfarvning- og registrering
b. Registering af PD, BOP og FUR (BOP+/BOP%)
c. Vurdering af om mål er opnået (PD < 5 mm, ingen FUR med BOP samt BOP < 15%):
i. Hvis opnået: Livslangt vedligehold (SPT)
ii. Hvis ikke opnået: Korrektiv fase
1. Evt. gentagen finscaling af udvalgte sites
2. Evt. PA-kir
c. Korrektiv fase
a. Detailplan laves
i. Adgangsgivende PA-kir laves oftes!
b. Revurdering efter 3-4 mdr.
d. Livslangt vedligehold (SPT)
a. 3 mdr. efter revurdering
b. Plakkontrol og pochemåling
c. PD < 5 mm
d. BOP < 15%
e. Ingen FUR med BOP
f. Scaling i nødvendigt omfang, hvor der ses BOP og plak
g. CAL måles ved 1. besøg og derefter 1x årligt
h. EFTER 1 ÅR individualiseres intervallet ud fra risikofaktorer og stabilitet
Beskriv ultralyd ved PA behandling
o Anvendes parallelt med tandens akse
OBS => giver ru overflade sammenlignet med håndinstrumenter
o Mindre taktil følelse!!
o Ultralyd omdanner elektrisk strøm til mekanisk energi i form af højfrekvente vibrationer med en frekvens der varierer mellem 18 000 – 45 000 Hz.
Beskriv håndinstrumenter du kan anvende under PA behandling
o Scaler
Anvendes til scaling supragingivalt
Den arbejdende del har et trekantet tværsnit og ender i en spids.
Har to skærekanter
o Curetter
Anvendes til subgingival scaling
Teknik
* Identificering af pochedybde
* Nedføring af instrument ca. 0°
* Tandstensfjernelse ca. 80 ° - skaftet er parallelt med tandens overflade
* Bevægelsesretninger: vertikal, skrå, horisontal
Typer:
* Universalcurrette
o Den arbejdende del har et halvcirkelformet tværsnit og har en afrundet tå
o Har to skærekanter
o Kan anvendes til scaling i hele tandbuen
* Standard:
o Èn skæreflade
o Anvendes til sitespecifik subgingival scaling
1/2 incisiver og hjørnetænder
7/8 til facial- og oralflader på præmolarer og molarer
11/12 til mesialflader på præmolarer og molarer
13/14 til distalflader på præmolarer og molarer
o Findes desuden i hhv.:
Macro: større arbejdende del og længere skaft end standard
Mini: mindre arbejdende del og længere skaft end standard
* Specialcurretter
o After five curette => anvendes til profunde pocher (> 5 mm) og kronede tænder, grundet smallere blad og længere hals
o Mini five => anvendes ved smalle rødder, smalle pocher, FUR og usædvanlige anatomiske forhold, grundet smallere blad og forlænget hals
Hvilke bivirkninger ses der ved depuration?
Skader på blødtvæv:
Skånsom teknik
Korrekte instrumenter subgingivalt
Korrekt slibeteknik
Skader på det parodontale fæste:
o Mange studier viser skader ved subgingival depuration i ”lave” pocher – dvs. PD ≤ 3,5 mm. Derfor
Skånsom teknik
Ingen/yderst forsigtig bearbejdning af rodoverfladen i ”lave” pocher
Skader på tandvæv:
o Skånsom teknik
o Forbedret taktil følelse ved skarpe instrumenter – men forsigtighed!
Eftersmerter/følsomhed
o Retraktion med blottede dentinkanaler
Skånsom teknik
Ingen overinstrumentering
o Eftersmerter oftest forbigående
På trods af smerter, skal pt. fortsat børste
Fluoridpensling for at mindske følsomhed (NaF 2%, Gluma)
Beskriv metoder til mekanisk plakfjernelse
- Tandbørstning:
o Manuel tandbørste
Modificeret bass => 45 grader mod gingiva med små rullende bevægelser
Charter => 45 grader væk fra gingiva med lette roterende bevægelser => god ved retraktioner!
Gnubbemetoden => 45 grader mod gingiva med små roterende bevægelser
o El-tandbørste:
El-tandbørste med rundt børstehoved og cirkulære/ocillierende bevægelser
God til:
Patienter med nedsat motorik og mindre motivation
Nogle typer kan angive hvor hårdt man trykker, og hvor lang tid man skal børste smart
Dyrere
o Solotandbørste:
Supplement til tandbørstning
God til:
OR-apparatur
Posteriort i svært tilgængelige områder, såsom fissursystemer
Interproskimalt ved områder, hvor der har været tandtab
Trangstilling - Approksimalt renhold:
o Tandtråd
Ingen evidens for rutinemæssig anvendelse for individer med bevaret interproximalt væv
Kræver korrekt metode/instruktion for effekt studier har vist, at der er mangelfuld effekt, når det ikke er en professionel, der udfører behandling.
o ID-børster:
10-15 gange i hvert approx. 1x dagl.
Børstehår skal udfylde hele approksimalrummet
Skal være lang nok, således den kommer ud gennem approksimalrummet
God til approksimalrum, hvor der er plads til den
o Tandstikker:
Store approksimalrum med manglende papiller
Anvend kun i træ => fugtes inden brug
Overfladen er ru, og fjerner derfor plak
NB: Plasttandstikkere fjerner IKKE plak, grundet glat overflade og giver let traume på gingiva
o Softpicks
Anvendes som ID-børste
Kan give retraktion af papillen ved intakte papiller, og anbefales derfor IKKE rutinemæssigt til unge patienter - Indfarvningstabletter
o Kan tydeliggøre plak, så patienten får indblik i effektiviteten af tandbørstningen
o Godt pædagogisk værktøj, som patienten også kan anvende hjemme
Beskriv kemisk plakfjernelse
- Klorhexidin:
o Virker profylaktisk - ikke terapeutisk
o Plakhæmmende effekt i det yderste lag. Klorhexidin kan trænge gennem plak
o Anvendes, hvor der IKKE kan udføres mekanisk plakfjernelse
Postoperativt
Handicappede
Candida-terapi
o Ulemper:
Smagsforstyrrelser
Misfarvninger af tænder og tunge
Mucosale erosioner
Hvornår vil du overveje brug af AB i forbindelse med PA behandling?
Vigtige punkter i overvejelsen omkring brugen af AB:
I. Ved anvendelse af AB alene til behandling af MP vil der ske en genvækst af den patogene mikroflora
II. Kan overvejes ved behandlingsrefraktær MP AB anvendes når alt andet fejler og MH er optimal
III. Anvendelsen af AB kan være indiceret i de tilfælde hvor MP er associeret med JP2-klonen af A.a. hos børn og unge
IV. AB fjerner ikke tandsten eller døde bakterier og virker dårligt på bakterier i biofilm
i. Begrænset diffusionsmulighed
ii. Nedsat metabolisme hos bakterierne i biofilm
AB bør ALDRIG anvendes alene i behandling af MP, bør altid være forudgået af konventionel behandling!
Hvis AB anvendes, er det jf. NKR god praksis at anvende Metronidazol alene!
Hvilke behandlinger findes der til furkaturinvolveringer?
Furkaturinvolvering I grad
1. Forsigtig scaling
2. Observér
3. Evt. mukogingival kirurgi
Furkaturinvolvering II grad
1. Scaling
2. Adgangsgivende kirurgi
3. Resektiv kirurgi (meget sjældent)
4. Mukogingival kirurgi
o Apikalt forskudt flap
o Bindevævs-gingiva transplantater
Furkaturinvolvering III grad
1. Scaling
a. Herefter evt. beslutning om evt. at åbne furkaturinvovering
2. Adgangsgivende kirurgi (lapoperation)=> der skabes adgang til og udsyn til rødder/knogle
3. Gingivektomi => inflammeret gingiva fjernes => OBS på æstetik
4. Widman modificeret flap => incision uden aflastningssnit, displaceres ikke apikalt
5. Odontoplastik => eliminere plakretinerende områder på tanden, således renhold faciliteres
6. Tunnelpræparation => undgå denne, grundet øget risiko for rodcaries => Kun 50 % af tænderne overlever efter 5 år.
7. Rodresektion/hemisektion => rodresektion (én rod fjernes, fx grundet AP), hemisektion (tanden deles i 2 lige store dele)
8. Apikalt forskudt flap => den mucoperiostale flap forskydes apikalt, hvormed der bevares en zone med fastbundet gingiva
ÅT’s holdning er at undgå tunnelpræparation, da der er øget risiko for rodcaries.
Beskriv effekten af parodontalbehandling
Heling efter behandling
A) Hvad ønsker vi ved behandling:
o Elimination af inflammation
o Standsning af fæstetab
o Sunde anatomiske forhold
o Reduktion af pochedybde
o Vævsregeneration
o Facilitere renhold
B) Hvad får vi efter behandling
o Elimination/reduktion af inflammation
o Standsning af fæstetab
o Reparation af såret (lang epithelialt fæste)
o Pochereduktion – gingiva retraktion
o Forskellige anatomisk forhold
o Minimal vævsgeneration
o Følsomhed ved tandhalsen
o Rodafglatning
Effekten af nonkirurgisk-behandling
* Forbedring af epiteliat fæste
* Dannelse af nyt kollagen
* Resolution af inflammation (ingen arvævsdannelse)
* Heling er næsten komplet efter 3 mdr.
* PD => reduceres
* CAL => kan reduceres, grundet forbedret epitelfæste (klinisk fæstegevinst)
* BOP => reduceres
Effekten af kirurgisk behandling
* Reduktion af PD og CAL (klinisk fæstegevinst)
o OBS der kan forekomme knogledannelse ved behandling af 2/3 væggede intraossøse defekter hos enkeltrodede tænder
* Når
Sammenligning af non-kirurgisk og kirurgisk
* Non-kirurgisk behandling er bedst ved pocher på til op til 6 mm ved incisiver/hjørnetænder/præmolarer
* Kirurgisk behandling er bedst ved pocher på > 7 mm på incisiver/hjørnetænder/præmolarer og på molarer, hvor PD er > 5
Beskriv adgangskirurgi ifbm PA behandling
- Formål:
o At skaffe adgang for optimal professionel depuration
o At etablere en gingival morfologi, der letter patientens egen renhold - Indikationer
o Ved manglende vævsrespons, god MH og dårlig tilgængelighed – dvs
Sufficient initialfase har ikke givet tilfredsstillende resultater - Plaktprocent ≤ 15 %
- Fæstetab, PD ≥ 5 mm og persisterende tegn på inflammation (BOP +/pus) ved sondering
- Øget PD
- Intraossøse defekter/uregelmæssigt knogleforløb
- FUR 2. og 3 grad + BOP => for længerevarende resultat
- Distalt i tandrækken
- Rodfurer
- Rodkonkaviteter
- Kroneoverskud
- Kontraindikationer
o Absolutte
Manglende kooperation
Akut leukæmi
Agranulocytose
Lymphogranulomatose
o Relative
Kardiovaskulære sygdomme
Ukontrolleret hypertension, AP, myokardiel infakt (< 6 mdr.)
AK-behandling m. Macoumar eller Marevan
Endokarditis, kunstige hjerteklapper
Organtransplantation
Anæmi
Adrenal dysfunktion
Parkinson, epilepsi
Diabetes mellitus, der er ukontrolleret
Rygning
Negativ effekt på sårheling
Mindre reduktion i PD og fæstegevinst
Kirurgiske teknikker - Sulcus/pocheincision
o Risiko for negative papiller
o Nem at anvende - Papilbevarende incision hvis muligt
o Vævsbevarende
o Undgå negativ papil
o God æstetik
o Den simplificerede anvendes posteriort og til smalle approksimalrum
o Evt. kan der laves apikal forskydning af flappen ved FUR, for at lette adgangen til renhold efterfølgende - Paramarginal incision - medfører yderligere pochereduktion
o Risiko for, at der fjernes for meget af gingiva
Generelle forholdsregler: - Minimal invasiv teknik
- Forsigtig manipulation af væv
- Ingen tandbørstning efterfølgende, således lappen ikke forstyrres under heling
- Evt. fiksering af tænder, således lappen ikke forstyrres under heling
Ting vi ikke anvender som standard!: - Knoglekirurgi
- Aflastningssnit => inddrag i stedet flere tænder i incisionen, for mere overblik
Beskriv kort gingivektomi
- Vævseliminerende
Indikationer:
- Supraalveolære fordybede pocher
- Gingivoplastik - gingivale hyperplasier og kratere
Kontraindikationer:
- Smal zone af keratiniseret gingiva
- Hvis pochebunden ligger ude for eller apikalt for den mucogingivale grænse
- Uregelmæssigt knogleforløb
- Intraosseøsedefekter
Andet:
- Sekundær heling - længere helingsperiode, ingen sutur, sårpasta
- Større eftersmerter, følsomme tænder, øget føderetention
- Ringere æstetisk resultat længere tænder
Snitføring let skrå korona retning
Beskriv kort lapoperationer
- Vævsbevarende sammenlignet med gingivektomi
indikationer:
- Kan anvendes i alle tilfælde hvor parodontalkirurgi er indiceret
- Er den eneste kirurgiske mulighed ved behandling af intraosseøsedefekter, furkaturinvolvering og ureglmæssige knogleforløb
Andet:
- primær heling eller overvejende primær heling - suturer evt. sådrpasta
- Færre eftersmerter
- Kan resultater i et bedre æstetisk resultat
- Paramarginal, intrasulculær eller papilbevarende incision
Hvilke skalpeller findes der?
- 15c => anvendes facialt fra præmolar til præmolar
- 12 => anvendes facialt på molarer og overflat oralt
- 12 D => dobbeltskærende!!
- 11 => meget profunde pocher
beskriv regeneration af bindevævsfæste
- Formål
o At øge det parodontale fæste hos svært kompromitterede tænder
o At reducere fordybede PD, der lettere kan fastholdes
o At reducere vertikale og horisontale komponenter ved interradikulære defekter - Indikationer
o Intraossøse defekter – jo flere vægge desto bedre resultat, dyb smal > kort bred
o Furkaturinvolveringer grad II (UK og facialt OK)
o Retraktionsdækning - NNT (number needed to treat) er højt ca. 8 og gevinsten er ikke særlig stor
Beskriv behandling af mucogingivale problemer
- Formål
o At forhindre eller rette anatomiske, udviklingsmæssige, traumatiske eller sygdomsinducerede defekter i gingiva og den alveolære mucosa eller -knogle. - Indikationer
o Gingival augmentation
Ved generende retraktioner
o Roddækning
For at forbedre æstetikken
Ved øget rodsensitivitet
Facilitering af plakkontrol
o Alveolarkam augmentation
For at forbedre æstetikken ifm. fast protetik
o Rekonstruktion af interdentale pappila
For at forbedre æstetikken
Beskriv parodontal absces
Subjektivt:
* Smerter, ømhed, mobilitet, perkusionsømhed, elevation
Objektivt
* Hævelse i gingiva langs siden af roden
* Ofte dyb poche – furkaturinvolvering
* Svær at detektere ved dybe pocher
* Suppuration spontan eller ved tryk gennem poche eller fistel
* Oftere ved diabetes-patienter, grundet dårligere helingspotentiale
Radiologiske fund
* Kan være normalt
* Undertiden stort knogletab
* Evt. udvidet rodhindespalte
* Ringe diagnostisk værdi
Inddeling
* Non-parodontitis relateret absces
Mikroorganismer fra andre kilder
Impaktion af fremmedlegemer fx tandbørstehår og tandstikker
Afvigelser i rodmorfologi: invaginationer, rodresorptioner og perforationer
Klinisk: ved traume – meget hurtigt udviklende, smertefulde, lokaliserede, tilstødende tand kan være perkussionsøm
* Parodontitis-relateret absces: Mikroorganismer i subgingival biofilm ved fordybede PD
o Årsager
Opblussen af parodontal læsion ved ubehandlet PA-patient eller ved reinfektion hos pt. i SPT
Ved depuration:
o Efterladt calculus
o Calculus tvunget ind i dybere non-inflammeret væv
o Efterladte suturer eller andre fremmedlegemer efter PA-kir
o Behandling:
e. Behandling af den akutte læsion
i. Drænage Ofte gennem pochen, undertiden incision (sommetider tandekstraktion)
ii. Drænage ved incision
1. Incisionen foretages med skalpelblad nr. 11 svt. abscessens mest deklive punkt. Indstikket bør samtidig føres fra siden mod centrum.
2. Udtømning vha. Pean => der kan være flere underliggende foci
3. Drænage
f. Behandling af residual læsion
i. Opfølgende behandling når det akutte er klinget af
ii. Diagnostisk udredning og behandling af den ætiologiske årsag
g. AB aldrig standardbehandling – hvis indiceret penicillin V evt. metronidazol
i. Penicillin V alene er nok til at forstyrre den økologiske mikroflora
o Differentialdiagnoser
Endodontiske læsioner
Traumatisk okklusion sammen med parodontitis
Endo/PA-læsioner
Periapikal lateral cyste
Vertikal rodfraktur
Tumor
o Diagnostiske tiltag og oplysninger
Sygdomme – DM, nedsat immunforsvar og andre sygdomme der kan øge risikoen for abscesdannelse
Pusflåd ved sondering og tryk
Perkussionsømhed og mobilitet
Måling af FUR med Nabers sonde
Vitalitetstest
Ved negativ vitalitetstest – røntgenoptagelse
Fracfinder
Inspektion for caries, infraktioner, frakturer og insufficiente restaureringer
Rodbehandlet tand, stift/skruer
Traume
PA-behandling lavet for nylig
Anvendelse af AB eller klorhexidin uden depuration => opstramning af væv => manglende drænage
Beskriv nekrotiserende læsioner
Sjældne
Anamnese
* PA
* Kompromitteret immunforsvar
* Følelsesmæssige problemer (stress)
* Fejlernæring
* Alkohol
* Rygning
* Træthed
* Mundånding
Klinisk:
Smerte i gingiva/tænder
Gingival blødning
Lineær erytem
Gingival ulceration
Negative papiller, krater
Pulserende
Gullig, grålig belægning ved papiller
Halitose
Evt. hovedpine, utilpashed, manglende appetit, feber, hævede lymfeknuder – særligt submandibulært
Er en hurtigt udviklende tilstand
Behandling
Tidlig diagnosticering
Supragingival depurering
Klorhexidin
Smertestillende
Ved almen påvirkning, hævede lymfeknuder – metronidazol 250 mg 3 x dgl. i 5-6 dage
Kontroller dagligt indtil symptomer ophører/forvinder – herefter kontrol i efter 5 dage for at sikre der ikke kommer relapse
Findepuration efter den akutte fase.
Beskriv endo-paro læsioner
Årsager:
* Bikanaler
* Læsioner i pulpa pga. MP => meget sjældent
* Læsioner i pulpa pga. behandling af MP
Klassifikation
Primær endodontisk læsion – afløb gennem pochen
o Rodbehandling
o Har den bedste prognose
Primær endodontisk læsion med sekundær parodontal involvering
o Kan føre til et inflammatorisk respons i PDL via foramen apikale og bikanaler
o Først rodbehandling, efterfulgt af evt. scaling (så man ikke ødelægger mulighed for reattchment)
o Kan have en god prognose
Primær parodontal læsion
o Er en parodontal læsion der kan migrere apikalt og påvirke pulpa.
o Ofte normal pulpal reaktion, men der kan ske nogle degenerative forandringer over tid
o Scaling
o Prognose er afhængig hvor fremskreden MP er
Primær parodontal læsion med sekundær endodontisk involvering
o En parodontal læsion har progredieret således at pulpa involveres
o Rodbehandling, efterfulgt af depuration
o Dårlig prognose for enkeltrodede tænder, bedre for flerrodede – mulighed for rodresektion ellers ex ved total parodontitis
En ægte kombineret læsion
o Endodontisk og parodontal sygdom forekommer uafhængig af hinanden
o Rodbehandling, efterfulgt af scaling
o Ved total parodontitis kan rodresektion kan overvejes ved flerrodede tænder ellers ex
o Dårlig prognose
5. Diagnostiske tiltag og overvejelser
a. Vitalitetstest negativ
b. Ofte lokal dyb poche
c. Generel parodontologisk tilstand
d. Mange fyldninger
e. Krone-bro arbejde
f. Rodbehandlinger
6. Differentieldiagnostik
a. Rodfrakturer: rodbehandlede tænder, stifter/skruer
i. En dyb lokaliseret poche
ii. Fracfinder
iii. Opklapning kan være nødvendigt
b. Rodresorptioner
Beskriv gingivale retraktioner
Årsager:
Ortodontisk behandling
For hård tandbørstning
Parodontitis
Tynd biotype
Frenulum træk eller høj muskeltilhæftning
Iatrogene faktorer relateret til procedurer ved restaurativ behandling og parodontalbehandling
Behandling rettet mod årsag!!!
Beskriv gingivale hyperplasie
Medicininduceret gingival hyperplasi
o Calciumantagonister fx Nifedipin og Amlodipin
o Immunsuprimerende fx Cyclosporin A
o Antepileptika fx Phenytoin
Klinisk:
Forskelle i mønsteret af gingival overvækst mellem patienter og i patienten
Ofte anteriore gingiva
Højere prævalens hos yngre inidiver
Indtræden indenfor 3 mdr.
Ændringer i gingivas farve
Er fundet i gingiva med eller uden knogletab, men ikke associeret med fæstetab
Øget gingivalt ekssudat
Systemiske sygdomme
* Sarkoidose
* Leukæmi
Graviditet (pyogent granulom skyldes ubalance i hormoner)
Beskriv traumatisk okklusion
Definition:
* Patologiske forandringer eller adaptive forandringer i parodontiet, som resultat af unødige kræfter produceret af de mastikatoriske muskler
ELLER
* Beskadigelse af parodontiet forårsaget af stress på tænder produceret direkte eller indirekte af tænder i den modstående kæbe
Fakta
I. Traumatisk okklusion kan føre til knogletab (udvidet parodontalspalte) som er reversibel. Ved adaptation er der intet tab af CAL og PDL vil have en normal sammensætning.
II. Kan IKKE inducere parodontal sygdom
III. Forværrer ikke en bestående parodontitis, hvis mulighed for adaptation er til stede
IV. Kan under visse omstændigheder forøge progressionshastigheden af en bestående MP, hvis mulighed for adaptation ikke er til stede
Beskriv mobilitet
Tandens mobilitet afhænger af:
o PDL – kvalitet, højde og bredde
o Form og antal af rødder
o Mængden af knogle
o Tandens egen elasticitet
Årsager
o Fæstetab pga. MP – fysiologisk ved reduceret fæste
o Umiddelbart efter PA-kir
o Traumatisk okklusion – fx pga. insufficient restaurering, bruxisme, tab af støttezoner
o Periapikale læsioner
o Traume – fx extrusion, subluksation og reimplantering af tand
o Frakturer
o Graviditet – pga. hormonel påvirkning af kollagen og vaskulære strukturer – fysiologisk
o Under eruption – pga. inkomplet modning af PDL – fysiologisk
o Tumor
Parodontalbehandling – fiksering med fast protetik (splinting) eller fx everstick – indikation
o Før PA-kir, hvis det skønnes at mobilitet postoperativt vil give problemer
o Evt. regenerative procedurer
o Hvis mobilitet umuliggør sufficient plakfjernelse
o Hvis mobilitet er til gene for pt. – ustabil okklusion, tyggefunktion og komfort kompromitteret
o Hvis mobiliteten uden fiksering er progredierende
o For at undgå vandringer ved manglende støttezoner
Hvad er periimplantær mucositis og perimplatitis?
Angiv behandling heraf
Periimplantær mucositis
o Reversibel inflammation i blødt vævet omkring et implantat – hævelse, rødme, BOP
Periimplantitis
o Inflammationsproces, der afficerer vævet omkring et osseointegreret implantat i funktion resulterende i fæstetab
o Prævalensen er 5-10%
o Større risiko for periimplantitis, hvis årsagen til tandtab var forårsaget af parodontitis,
o Infektionskontrol er en kritisk faktor for succes af implantatbehandling på lang sigt
Infektionskontrol hos den parodontal kompromitterede patient inden implantatbehandling
Efter behandling SPT-forløb
o Læsionen er ikke sitespecifik, forløber hurtigere end hos naturlige tænder
Behandling af periimplantær mucositis og periimplantitis
1) Information, MH-kontrol, plakkontrol
2) Scaling under anvendelse af særlige instrumenter hertil
o Er svært at udføre kan klappe op og bruge specielle instrumenter eller sandblæsning.
3) Afpudsning
4) Evt. klorhexidin og AB (vurderes i individuelle tilfælde)
5) Implantat fjernes ved mobilitet!
Beskriv renhold af et implantat
Renhold af implantat
Instruér pt. i brug af SuperFloss omkring implantat.
Informér pt. om, at implantat skal renholdes på samme vis som tænder, og at det kan mistes, hvis det ikke renholdes sufficient.
Angiv udredning af en smertepatient
Anamnese
Hovedproblem
Intensitet (smerte)
Smertekvalitet (karakter)
Duration
Frekvens af symptomer
Tidsmæssige forandringer
Modificerende faktorer (lindrende, forværrende, udløsende)
Hvordan begrænser det dig i din dagligdag?
Tidligere og nuværende behandling (fx medicin el. andet) => effekten heraf
Gigt, hovedpine i familien
Søvn
Har du tabt dig? Svedeture om natten?
Traumer i hovedet
Medicin/allergier
Parafunktioner
Sociale, adfærdsmæssige og psykologiske forhold
Erhvervsmæssige og familiære forhold
Supplerende undersøgelser:
DC-TMD-akse I => fysiske diagnoser og symptomer
o DC-TMD-undersøgelse
o Symptom questionaire
DC-TMD-akse II => psykosociale forhold
o PHQ-4 (føler patienten sig nedtrykt/deprimeret)
o Graded chronic pain scale (0-10 hvordan smerten er ved forskellige situationer)
o Smertetegning => (lokalisation af smerte)
o Jaw functional limitation scale (begrænsning af funktion i forskellige situationer)
o Oral behaviors checklist (dårlige vaner)
o MPQ-smerteskema (smertens kvalitet)
Klinisk undersøgelse intraoralt og ekstraoralt
o Slimhinder (impressioner og kindbidningsliste)
o Odontogene årsager (caries, PA, restaureringer, traumatisk belastning)
o Okklusion og artikulaition
o Muskelsmerter hoved/hals/nakke
o Sensibilitetstest
o Bidhøjde
o Hævelser/asymmetri
Hypermobilitetstest
Søvnapnø: StopBang, Berlin og Epsworth
Hovedpinedagbog
Sialometri
Udredning ved egen læge eller ØNH ved mistanke om migræne/søvnapnø
Grindcare/elektromyografi
Angiv definition for TMD, ætiologiske faktorer og risikofaktorer
Temporomandibulær Dysfunktion (TMD), defineres som en samling af tilstande i kæbeled, kæbemuskulatur og tilgrænsende væv, der er kendetegnet ved smerter, nedsat bevægelighed og lyde i kæbeleddet.
Ætiologiske faktorer:
Multifaktoriel Patofysiologi
Perifer og central sensibilisering
Ændringer i endogene smertemodulerende systemer
Genetiske forskelle i smertefølsomhed
Risikofaktorer for TMD
- Meget sandsynlige
o Køn – flere kvinder end mænd
o Komorbiditet - Mange smertetilstande
o Depression
- Mulige
o Negativ vurdering af eget helbred
o Traume
o Bruxisme, manglende posterior støtte og ensidig posteriort krydsbid
Angiv kæbeledsdiagnoser
Atralgi
Artritis
Discus displacing med reduktion (og intermitterende låsning)
Discus displacing uden reduktion med nedsat gabeevne (lukket låsning) (og uden nedsat gabeevne)
Subluksation
Luksation
Degenerativ ledlidelser
Systemisk artritis
Beskriv atralgi
Smerter modificeres af kæbebevægelser, funktion og parafunktion.
Smerter kan repliceres ved palpation i screening og DC-TMD-undersøgelsen
Behandling: Konservativ, reversibel, non-invasiv
* Information om tilstand
* Instruktion i egenomsorg, søvn og minimere parafunktioner
* Fysioterapi øvelser
o Massage og varme/kuldebehandling
o Afslapning og jogging med kæben
o Begrænset åbning
* Panodil + NSAID
* TCA ved kroniske smerter
* Evt. stabiliseringsskinne (NNT = 6) og TENS
Beskriv artritis
Velkendt smerte i kæbeled ledsaget af erytem, ødem og/eller øget temperatur over det afficerede led ELLER associerede symptomer, såsom okklusionsforandringer:
o Ipsilateralt posteriort åbent bid (dvs. i samme side som smerten), som følge af inflammation
Beskriv discus displacering med reduktion
Skyldes en displacering af diskus (oftest anteriort) ved kæbebevægelser eller funktion:
* Kæbeledslyde – klik/knæk
* Kæbeledslyde kan palperes ved kæbebevægelser
* Behandling: KUN ved gener
o Information om tilstand
o Instruktion i egenomsorg, søvn og minimere parafunktioner
o Fysioterapi øvelser
Massage og varme/kuldebehandling
Afslapning og jogging med kæben
Begrænset åbning
o Stabiliseringskinne som supplement
Beskriv discus displacering med reduktion og intermitterende låsning
Skyldes en displacering af diskus (oftest anteriort) ved kæbebevægelser eller funktion:
* Kæbeledslyde – klik/knæk
* Pt. har tidligere oplevet låsning af kæben
* Kæbeledslyde kan palperes ved kæbebevægelser
Beskriv Discus displacering uden reduktion med nedsat gabeevne (”lukket låsning”)
Diskus er displaceret meget anteriort, og derfor føres diskus ikke tilbage i bevægelsen, men bliver fremme => INGEN KLIK:
* Kæben er fastholdt således, at der ikke kan gabes maksimalt op
* Lidelsen er associeret med persisterende begrænset mandibulær åbning, der ikke afhjælpes ved at klinikker eller patient udøver en bestemt manøvre.
* Begrænsning af gabeevnen er så svær, at det påvirker evnen til spise
* Maksimal assisteret gabeevne inklusiv det vertikale incisale overlap < 40 mm
* Oplysning om akut begrænsning af gabeevne
* Behandling.
o Information om tilstand
o Instruktion i egenomsorg, søvn og minimere parafunktioner
o Fysioterapi øvelser
Opvarmning- og udspændingsøvelser evt. varme
Ved ukorrigeret deviation af UK mod ipsilateral side, da evt. også koordinationsøvelse
o Panodil + NSAID
o Kæbeledsinjektioner ved akut smerte
o Evt. stabiliseringsskinne, hvis smerter, som supplement
Discus displacering uden reduktion uden nedsat gabeevne
Diskus er displaceret meget anteriort, og derfor føres diskus ikke tilbage i bevægelsen, men bliver fremme => INGEN KLIK:
* Maksimal assisteret gabeevne inklusiv det vertikale incisale overlap ≥ 40 mm
beskriv subluksation
- Låsning af kæben, når munden står på vid gab
- Kæben kan låses op ved at manøvre kæben på plads af patienten selv
- Ingen kliniske fund, andet end at patienten fortæller om det
Beskriv luksation
- Låsning af kæben, idet kondylen og discus befinder sig foran processus articulare
- Kan kun låses op ved en manøvre udført af en kliniker
Beskriv degenerative ledlidelser
Tilstedeværelse af krepitus ved bevægelse af kæben:
* Med/uden smerte
* Evt. okklusionsændringer
* Behandling:
o Information om tilstand, egenomsorg og søvn
o Fysioterapeutiske øvelser
o NSAID topikalt og systemisk
o Intraartikulær injektioner ved smerte
beskriv Systemisk artritis
- Reumatologisk diagnose af systemisk ledsygdom
- Kæbeledssmerte eller forværring af kæbedledssmerter samtidig med episoder af systemisk inflammatorisk ledsygdom
- Krepitation ved kæbebevægelse
Angiv kæbemuskeldiagnoser
Myalgi
- Lokal myalgi
- Myofacial smerte
- Myofacial smerte med meddelt smerte
beskriv myalgi
Lokal myalgi
* Smerter i tyggemuskler.
* Smerter kan modificeres af kæbebevægelser, funktion eller parafunktion.
* Smerter kan repliceres ved provokationstests
* Sekundært til smerten kan forekomme begrænsning af kæbebevægelser
* Smerter er kun lokaliseret til det område, der er under den palperende finger
Myofasciale smerter
* Som overstående, men smerten spreder sig uden for det område der stimuleres, men inden for den undersøgte muskels grænser
Myofasciale smerter med meddelt smerte
* Som ved lokal myalgi, men smerten spreder sig uden for det område der stimuleres, ud over musklens grænser, fx til øret, tænderne, hovedet, nakken eller øjet.
Beskriv behandlingen af myalgi
Det er realistisk at reducere smerter, inflammation, psykologiske reaktioner og at forbedre muskelfunktion, bevægelighed og komfort.
Information om egenomsorg, søvn og tilstand
Farmaka
* Paracetamol – akutte episodiske fluktuerende smerter
* TCA – kroniske smerter
* Muskelrelaksantia i korte perioder
Fysioterapiøvelser
* Afslapning og joggingøvelser
* Gabeøvelser/udspænding (maksimal gabning, laterotrusion og protrusion)
* Evt. modstandsøvelser (åbne, lukke, laterotrusion, protrusion)
* Hoved-nakke-skulder afslapning
EVT. TENS behandling
RFS-skinne som supplement NNT 3,7
* Øget bevidsthed
* Nedsat muskelaktivitet
* Ændring af vertikal dimension
* Repositionering af led
* Mindre bruxisme
Hvilke er de væsentligste anamnestiske oplysninger du bør få af en patient der klager over hovedpine?
Debut
Varighed
Udløsende faktorer
Forværrende/lindrende faktorer
Lokalisation
Kvaliteten af hovedpinen
Ledsagende symptomer
VAS
Beskriv spændingshovedpine
Symptomer
Ikke-pulserende eller stramt tryk i hovedet
Oftest bilateralt
Tæt bånd omkring hovedet
Intensitet mild til moderat
Oftest episodisk varer i gns. 12 timer (meget varierende)
Ætiologi
Ukendt
Stress, angst og depression kan have en årsagssammenhæng med spændingshovedpine
Behandling
Stresshåndtering
TCA – kronisk hovedpine
NSAIDs - episodiske hovedpine
Spændingshovedpine tilskrevet TMD problemer
o Hovedpine sekundært til smerterelateret TMD
o Hovedpine i tindingen
o Hovedpine modificeres af kæbebevægelser, funktion og parafunktion
o Hovedpinen kan repliceres ved provokationstest
o Behandling rettes mod årsag => TMD
o Myalgi og/eller artralgi diagnose – hovedpinen kan ikke forklares bedre af anden årsag
Beskriv migræne
Symptomer
Dunkende, moderat til svær, ofte invaliderende smerte
Fotophobi, fonofobi og osmopfobi
Aura
Varer op til 4 til 72 timer
Ætiologi
Betragtes som et neurovaskulært fænomen
Behandling
Patientvejledning
Undgå udløsende faktorer
Henvisning af patient til egen læge for udredning og medicinsk behandling
Beskriv klyngehovedpine
Symptomer:
Serie af anfald, som er ekstremt smertefulde
Associeret med tåre i øjne, blokeret næse, ødem af øjenlåg og ansigtssved
Primært mænd
30 min - 3 timer => 1-8x dagl.
Henvis til udredning ved egen læge/smerteklinik!
beskriv bruxisme
8-10 % af den voksne population lider af bruxisme
Bruxisme er en parafunktionel aktivitet, der er karakteriseret af tandpres og –skæren.
Bruxisme opdeles i søvn bruxisme og vågen bruxisme.
o Vågen bruxisme er ofte knyttet til emotionelle reaktioner og fysisk anstrengelse
o Søvn bruxisme er en lidelse, der involverer overdreven aktivitet i CPG
Faktorer såsom stress, medicin, alkohol og visse personlighedskarakteristika kan prædisponere for bruxisme.
En tentativ diagnose kan udledes ved optagelse af anamnese og klinisk undersøgelse:
- Anamnestiske oplysninger
o Har du selv bemærket at du presser/skærer tænder i løbet af dagen?
o Vågner du med ømme/spændte kæbemuskler?
o Har du ondt i tænder om morgenen?
o Har din sengepartner observeret at du presser/skærer tænder når du sover?
- Klinisk undersøgelse
o Vurdering af slid på tænder og fyldninger
o Vurdering af muskler – palpation, konsistens og form
o Slimhinde undersøgelse => randimpressioner på tunge og kindbidningsliste
Behandling er indiceret ved: - Tandslid
- Fraktur/svigt af restaureringer eller implantater
- Hypertrofiske mastikatoriske muskler
- Bruxisme kan være associeret med spændingshovedpine og smerter forbundet med TMD
Behandling: - Information om lidelsen, prognose og livstilsinstruktioner fx afslapning, god søvnhygiejne, luft mellem tænder, undgå orale uvaner.
- Stabiliseringsskinne til beskyttelse af tænder og restaureringer (kan have effekt mod smerte kortvarigt)
beskriv neuropatiske orofaciale smerter
Neuropatiske smerter
Smerter initieret eller forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i nervesystemet
Ingen synlig vævsbeskadigelse
Smerte i område med ændret sensibilitet
Allodyni => smerte udløst af ikke smertefulde stimulis
Øget summation smerte
Eftersensationer => smerte efter ophør af stimuli
Undersøgelse ved mistanke om NP:
Sensorisk undersøgelse (mapping)
o Berøring
o Prik
o Varme
o Kulde
Undersøgelse af reflekser
Nerveledningsundersøgelse
Inspektion under kirurgi
Neuralgi
Smerte i nervens innervationsområde efterfulgt af nervens navn (Fx trigeminus neuralgi)
Perifere neuropatiske smerter
Postoperativ (traumatisk neuropatisk smerte)
o Ekstraktion
o Overskæring af nerve
o Overinstrumentering ved endodonti
o Behandling:
Undgå unødige invasive procedurer
Information om årsag og prognose => kan være forbigående og permanent
Kontrol
Postherpetisk neuralgi (herpes zoster)
Trigeminus neuralgi
o 80-90% forårsaget af arteries kompression af N. trigeminus
o Anfald af sekunders varighed med voldsom unilaterale smertejag i en trigeminus grens innervations område
o Triggerpunkter
o Sjælden
o Ofte kvinder over 50 år
o Behandling:
CARBAMAZEPIN/OXCARBAZEPIN
Vaskulær depkompression
Henvis til smerteklinik!
Tumorindvækst
Strålebehandling
Beskriv idiopatiske ansigtssmerter
Når alle kendte diagnoser, er udelukket:
Kontinuerlig smerte
Dyb, diffust udbredt
Fravær af påviselig patologi
Kvinder over 40 år, hvor mange er psykisk påvirkede
Pt. har svært ved at forklare om symptomerne og har svært ved at acceptere sin situation
Beskriv burning mouth syndrome (BMS)
Optræder dagl. i mere end 2 timer i mere end 3 mdr.
Fravær af synlig patologi
Ofte associeret med mundtørhed, smagsforstyrrelse og protesebrug
Ofte ældre kvinder
1-15% af befolkningen
Høj andel af psykisk komorbiditet
Diff. Diagnoser:
o Candidose
o Vitaminmangel
o Anæmi
o Diabetes
o Allergi
TCA og topicale benzodiazepiner
Hvad omfatter behandlingskrævende fyldningsdefekter?
- Overskud
- Underskud
- Frakturer
- Spalter
- Dårligt konturerede fyldninger
Hvilke diagnostiske værktøjer har vi til cariesdiagnostik?
- Tørlægning
- Sondering
- Lys
- Fjernelse af plak –> kan indikere aktivitet
Hvordan ser de forskellige carieslæsioner ud?
Aktiv kviteret caries:
Overflade: blød eller læderagtig
Farve: Gullig/brun til sort/brun
Plak: Ja
Aktiv ukaviteret caries:
Overflade: Ru, kridtet, mat evt mikrokavitet
Farve: Hvid til gulligbrun
Plak: ja
Inaktiv kviteret caries:
Overflade: Hård
Farve: gullig til brunlig/sort
Plak: nej
Inaktiv ukaviteret caries:
Overflade: Glat, hård, blank
Farve: Hvidlig, gulbrun til sort
Plak:nej
Hvad er der særligt ved rodcaries?
- Samme kriterier som for alm caries
- Rodoverflader = mindre resistens for caries
- Svære at diagnosticere => INGEN tydelig grænse mellem karieret og sundt tandvæv
Hvad er sekundærcaries?
- Samme kriterier som alm caries
- Caries udkonkurrerer fyldningsdefekt
Hvilke patient diagnoser findes der indenfor TA?
- Stilles på baggrund af udbredelsen i tandsættet ved at tælle antallet af tænder med aktiv caries, med eller uden kavitetsdannelse
o 1-2 tænder: lokaliseret aktiv caries
o ≥ 3 tænder: generaliseret aktiv caries
Hvilke tanddiagnoser findes der indenfor cariologi?
- Den enkelte tand tildeles én diagnose som bestemmes af den mest alvorlige carieslæsion på tanden
o Aktiv caries uden kavitetsdannelse
o Aktiv caries med kavitetsdannelse
o Aktiv caries med kavitet til pulpacavum
o Inaktive carieslæsioner udløser ingen diagnose
Hvad er dental fluorose, hvilken inddeling findes der og hvad er behandling?
Hypomineralisering af emalje, som skyldes en forstyrrelse af mineraliseringen.
Fordelingen af DF afspejler sig i tiden for indgift og dermed hvornår de enkelte tænder er under eruption
Thylstrup og Fejerskov. TF-indekset klassificerer sværhedsgraden af fluorose fra 0 til 9
0. Emalje med normal translucens og skinnende cremehvid farve efter tørlægning
1. Tynde hvide horisontale linjer svt. perikymatiernes placering evt. snowcapping
2. Linjerne bliver mere udtalte og danner små skyede områder. Snow capping er normalt
3. Linjerne smelter sammen og de skyede områder ses på mange dele af overfladen (der kan være brunlig misfarvning)
4. Emaljen er helt opak eller fremstår kridtet hvid
5. Emaljen er opak og der ses små pits
6. Emaljen er opal og pits fusionerer og danner bånd
7. Tab af den ydre emalje og mindre end halvdelen af emaljen er involveret
8. Tab af den ydre emalje og mere end halvdelen af emaljen er involveret
9. Forandring af tandmorfologien pga. store tab af den ydre emalje ofte ses der en opak emalje cervikalt
Behandling:
Ofte kun kosmetisk indikation for behandling
- Milde grader
o Mikroabrasion => fjerner yderste, afficerede lag
o Hvis fortsat gener => bemaling, plast, facade
- Sværere tilfælde af DF
o Bemaling, porcelænsfacer og kronebehandling
