GULD flashcards blandet
Hvilke systemiske sygdomme kan give orale manifestationer?
Gastrointestinale sygdomme:
- Morbus Crohn (diffuse hævelser, fortykkelser af slimhinden, recidiverende aftøs stomatitis, mukusale hyperplasier, gingivitis og angulær cheilitis, orofaciale granulomer)
- Colitis ulcerosa (aftøs stomatitis, erythema, ulcerationer, gingivitis, angulær cheilitis)
- Cøliaki (recidiverende aftøs stomatitis, erythematæse mundslimhinder, ulcerationer, leukoplakier, lichenoide forandringer, mundtørhed)
- Gastroøsofageal refluks (tanderosioner)
Hæmatologiske sygdomme:
- Anæmi (papilatrofi, erythema, lobulering af tungeryggen, aftøs stomatitis, oral candidose, angulær cheilitis, smagsfostyrrelser, svien/brænden. paræstetiser, mundtørhed)
- leukæmi (ulcerationer, petekkier, ekkymoser, hæmatomer, spontan blødning, gingivale hævelser, infektioner, granulocystisk sarkom)
Reumatiske sygdomme:
- Sjögrens syndrom (hyposalivation, hævelser af spytkirtler)
- Systemisk lupus erythematosus (diskoide læsioner, stregtegninger, erythema, ulcerationer, mundyørhed, svien/brænden)
Hudsygdomme:
- Lichen Planus ( retikulær, erytematøs, ulcerøs, bulløs, plaklignende eller papuløs type)
- Psoriasis (uklar, rødlige, hvidlige, granulære ulcerationer)
Neurologiske sygdomme:
- Facial parese (mundtørhed)
- Parkinsons sygdom ((xerostomi, savlen)
Endokrine sygdomme:
- Diabetes mellitus (hyposalivation/xerostomi, gingivitis, PA, oral candidose, hævelse af spytkirtler, smagsforstyrrelser, øget caries)
Ved hvilke medicinske tilstande/sygdomme kan oral sygdom medføre en helbredsrisiko for pt.?
- Hjerte-karsygdomme
- Hæmatologiske sygdomme: Hæmofili, Von Willebrands sygdom, homozygot seglcelleanæmi, thalassaemia, cyclisk neutropeni.
- Immunosupression: HIV/ AIDS, transplantationspatienter
- Stråleterapi
Bisfosfonater
Hvilke medicinske tilstande/sygdomme øger risikoen for oral sygdom?
Diabetes mellitus:
- Patienter med diabetes (type 1 eller type 2) er i øget risiko for udvikling af marginal parodontitis og caries => hvis ej velreguleret!
- Korte undersøgelsesintervaller og forebyggelse kan være nødvendigt specielt hvis plakkontrollen er insufficient og andre risikofaktorer er til stede.
Hyposalivation
- Nedsat spytsekretion kan forekomme som følge af brug af medicin (spytsekretionshæmmende, polyfarmaci), stråleterapi i hoved- og halsregionen, og som følge af sygdom (fx Sjögrens Syndrom).
- Patienter med funktionsforstyrrelser i spytkirtlerne og nedsat spytsekretion har øget risiko for caries hvorfor forebyggelse og korte undersøgelsesintervaller kan være nødvendigt.
Hvilke typer medicin kan give gingivale hyperplasier?
Antiepileptika: fenytoin
Immunsuppresiva: ciclosporin
Antihypertensiva: calciumantagonister
Gingivale hyperplasier
Vigtigt med optimal MH
Hvad vil det sige at være caries aktiv som pt.?
- Antal nye aktive carieslæsioner om året – 2 eller flere nye aktive carieslæsioner om året indikerer høj cariesaktivitet
- Caries på flere flader hvor der en høj salivasekretionshastighed indikerer høj cariesaktivtet UK incisiver og facialflader på OK molarer
- Der hvor caries ofte kommer, indikerer et mellemliggende niveau af cariesaktivitet
- Protetik kan øge risikoen for caries - særligt partielle proteser
Hvilke slimhindeforandringer er præmaligne?
- Leukoplaki
- Erytroplaki
- Lichen planus
- Aktinisk elastose
- Lupus (erythematosus discoides (kun når lokaliseret på prolabiet)
Hvilke faktorer gør at pt. kategoriseres som rød pt.?
o Patienter med hyposalivation (medicinsk eller systemiske sygdomme/tilstande)
o Alvorlige tanddannelsesforstyrrelser (fx MIH, dentogenesis/amelogenesis imperfecta)
o Stråleterapi på hoved/hals
o Kemoterapi
o Gastro-oesofagualt reflux
o Ukontrolleret diabetes mellitus
o Manglende evne til compliance (fx fysiske eller psykiske handicaps)
o Forekomst af fæstetab i ung alder (OBS. JP2-klonen)
Redegør for prognosevurdering på tandniveau
God prognose:
- Tænder der ikke behøver behandling
- Tænder som har behov for relativ enkelt behandling for at sikre funktion og eliminering af sygdomsaktivitet
- Non-kaviteret aktiv caries
- Mindre/let profunde kaviterede aktive caries læsioner
- Tænder med mulighed for at opnå korrekt ferrule
Tvivlsom prognose:
PA:
* Vertikale defekter
* Interradikulære defekter
* Horisontale knogletab på over 2/3 af roden
* Furkaturinvolveringer af II og III grad
(gælder også hvis de ikke har BOP, kræver dog ikke beh. så)
TA:
* Periapikal patologi
* Insufficient rodfyldning
* Udtalt rodcaries
* Horisontal rodfraktur apikalt
* Ægte endo-paro læsion
P:
* Tænder med svækket rod, grundet for stor stift
* Tænder med så lidt tandsubstans, så det er svært at opnå tilstrækkelig ferrule
Håbløs/irrational to treat:
PA:
* Parodontitis totalis (fæstetab til den apikale del af roden)
* Gentagne parodontale abscesser
* Mobilitet af 3. grad
TA:
* Caries i rodkanal
* Profund caries under knogleniveau
* Caries i furkaturinvolvering
* Vertikale rodfrakturer
* Horisontale frakturer midtrods
* 8+8; 8-8 uden antagonist med caries/parodontitis
P:
* Tænder med tilbagevendende periapikal patologi
* Svækkede tænder uden antagonist => funktionel begrundelse
Hvad er prognosen for følgende behandlinger:
Direkte overkapning
Intern blegning
Pulpektomi
Kanalbehandling
Retrograd revision
Ortograd revision
Direkte overkapning: 92%
Intern blegning: 90% efter tre uger, 38% efter 3 år
Pulpektomi: 94%
Kanalbehandling: 75-85%
Retrograd revision: 80%
Ortograd revision: 80%
Hvad er prognosen for:
Rodresektion
Hemisektion
Tunnelering
Rodresektion: 80%
Hemisektion: 92%
Tunnelering: 40%
Generelt har UK-molarer bedre prognose end OK-molarer, grundet lettere adgang til furkaturen både for patient og behandler
Hvad er 5års prognosen for:
Rodbehandlet tand med plastisk opbygning
Rodbehandlet tand med krone
MK bro
HK bro
Ekstensionbro
Ætsbro
Finerkrone
MK-Krone
Zirconia krone
Enkelttandsimplantat
Tand til implantatbro
Implantatbro
Rodbehandlet tand med plastisk opbygning: 77%
Rodbehandlet tand med krone: 94%
MK bro: 94%
HK bro: 88%
Ekstensionbro: 90%
Ætsbro: 91%
Finerkrone: 98%
MK-Krone: 98%
Zirconia krone: 91%
Enkelttandsimplantat: 97%
Tand til implantatbro: 94%
Implantatbro: 97%
Beskriv konventionel two-stage teknik ift. implantater
EX –> heling i 4-5 mdr –> indsættelse af implantat (1st stage) –> heling i 3-4 mdr. –> heling-abutment (2nd stage) –> 3-4 uger protetisk erstatning.
Nævn klassifikation for implantatindsættelse efter ex
Type 1 = immediat
Type 2 = tidlig
- efter 4-8 ugers heling
- der er sket blødtvævsheling
Type 3 = forsinket
- efter 3-4 mdr. heling
Type 4 = sen
- efter komplet knogleheling, ca. 6 mdr.
beskriv kort den frie marginale gingiva og den fastbundne gingiva
Gingiva er den del af den mastikatoriske slimhinde, der dækker processus og pars alveolaris samt omgiver den cervikale del af tænderne.
- Består af epitellag og bindevævslag kaldet lamina propria
o Den frie marginale gingiva (under sunde forhold)
Bleg lyserød, mat overflade og fast konsistens
Ekstenderer fra margo gingiva til gingival furen
Gingival furen er positioneret svt. til CEJ
Mellem tand og gingiva er der en invagination – sulcus.
* Når en sonde føres ind i sulcus og længere apikalt separeres det gingivale væv fra tanden og en poche er kunstigt åbnet.
* Pochen har normalt en dybde på 1-3 mm.
Består af:
* Oralt epitel – vender ud mod mundhulen
* Oral sulcus epitel – vender ind mod tandoverfladen
* Kontaktepitel – kontakt mellem gingiva og tand
o Den fastbundne gingiva
Fast konsistens, blegt lyserød, stiplet (skyldes rete pegs)
Er koronalt afgrænset af gingivalfuren, og hvis sådan en ikke er til stede af en horisontal linje placeret i niveau med CEJ, og apikalt af den mucogingivale grænse.
Gingivalfuren er kun til stede hos omkring 30-40 % voksne
Beskriv kort parodontalligamentet/rodhinden
Er et rigt vaskulært og cellelulært bindevæv, der omgiver tandens rod og forbinder cement med alveolen. PDL forankrer tanden til knoglen.
- Funktion
o Tillader kræfter at blive distribueret og resorberet af processus alveolaris
o Betydning for tandens mobilitet – mobilitet afhængig af PDL’s bredde, højde og kvalitet
o Vævsfornyende funktion
o Bidrager til sanseregistrering
- PDL består af
o Kollagene fibre, Elastiske fibre, Oxytalan fibre
- Celler
o Fibroblaster
o Osteoblaster og osteoklaster
o Cementoblaster
o Epitheliale celler
- Nerver og kar
Beskriv kort rodcement
Cementen er et specialiseret mineraliseret væv, der omgiver rodoverfladen og sommetider en lille del af tandens krone
- Cementens funktioner
o Forankrings- og støttefunktion
o Deltager i opretholdelse af barriere mod bakterier
o Beskyttende lag over dentin, som er mere permeabel pga. dentintubuli
o Adaptiv og reparativ funktion
o Der er hverken nervekar, blodkar eller lymfekar i rodcementen
Hvilke symptomer/tegn kan der være fra parodontiet?
Gingiva
* Hævelse
* Tab af ”stippling”
* Farveændringer
* Blødning ved sondering
* Ulceration
* Ekssudation
* Pusflåd
Rodhinde – rodcement
* Fæstetab
* Fordybede pocher
* Furkaturinvolvering
* Tandmobilitet
Alveolær knogle
* Knogletab
Hvad er definitionen af parodontitis marginalis?
- Parodontitis marginalis er en inflammatorisk destruktion af parodontiet forårsaget af plak
- Parodontitis er karakteriseret ved:
o Fæstetab med blødning
o Ledsaget af pochedannelse og/eller gingival retraktion pga. apikal migration af kontaktepitelet
o Irreversibel tilstand
Nævn kort ætiologiske faktorer for parodontitis marginalis
Multifaktoriel sygdom:
- Nødvendig årsag
o Plak er den primære årsag til gingivitis og parodontitis
- Risikofaktorer
o Rygning
o Diabetes
o Fedme
o Genetik
o Immunsupprimerende sygdomme
o Motivation
o Alder
Hvilke plakteorier findes der og hvilke bakteriearter er associeret med parodontal sygdom?
Den non-specifikke plakteori (antallet af bakterier), den specifikke plakteori (kvaliteten af plakken) og den økologiske plakhypotese (forskydning af mikrofloraens sammensætning). Man er i dag tilhænger af sidstnævnte, hvor man har fundet, at følgende arter er associeret med udvikling af parodontitis:
- Porphyromonas gingivalis
- Aggrigatibacter Actinomycetemcomitans
- Tanerella forsythia
- Treponema denticola
- Fusobacterium nucleatum
- Prevotella intermedia
Beskriv kort immunforsvaret i mundhulen
- Det innate immunforsvar
o Gingivale sulcus
Skyllende effekt
Gingivalvæsken indeholder komplement og antistoffer
o Orale mucosa
Epitelbarriere
Afstødning af epitelceller
Antimikrobielle stoffer fra cellerne
Inflammations-inducerende stoffer fra cellerne
o Saliva
Oral clearance
Laktoferrin – binder jern – bakteriocidt
Antistoffer – antimikrobiel effekt
Muciner – aggregerer bakterier
o Inflammation - Det adaptive immunrespons
o Genkendelse, hukommelse og binding for at støtte effektor systemer i eliminering af udfordrende elementer.
T- og B-lymfocytter samt plasmaceller
Hvilke modificerere og ikke-modificerbare risikofaktorer findes der ift. parodontitis?
Non-modificerbare
o Alder
Prævalensen og sværhedsgraden af parodontitis stiger med alderen. Alderseffekten repræsenterer sandsynligvis den kumulative effekt af forlænget eksponering af sande risikofaktorer
o Etnicitet/race
Race og socioøkonomisk status kan være forbundet, hvilket kan være årsagen til øget prævalens af MP hos visse racer (f.eks. JP2-klonen hos folk med nordafrikansk oprindelse)
o Genetik
Visse arvelige tilstande (neutropeni, leukocyt adhærence deficiens, Papillon-Lefévre syndrom m.fl.) indebærer forøget risiko for at udvikle MP
Modificerbare
o Diabetes mellitus
DM 2 er en risikofaktor og DM 1 er stærkt associeret med MP
Associationen er især udtalt hos individer med dårlig metabolisk kontrol og et langt sygdomsforløb
o Rygning
Risikofaktor
Blandt rygere er der fundet en større prævalens og sværhedsgrad af MP sammenlignet med ikke-rygere
o Fedme
Der er de senere år kommet mere evidens for, at fedme kan være associeret med MP
o Psykosociale faktorer
Det er muligt at psykosocial stress kan påvirke parodontalstatussen
Adfærdsmæssige ændringer kan sandsynligvis føre til rygning og dårlig MH
Fortæl hvad du ved om rygning og PA
Prævalensen og sværhedsgraden for MP er større blandt rygere sammenlignet med ikke-rygere uanset god MH. Ved sammenligning af rygere med ikke rygere, har rygere:
1. Dybere PD og et større antal fordybede PD
2. Et større fæstetab inklusiv mere gingival retraktion
3. Et større alveolær knogletab
4. Et større tandtab
5. Umiddelbart klinisk mindre gingivitis og blødning ved sondering
6. Flere tænder med furkaturinvolvering
Rygning påvirker generelt:
1. Vaskulariseringen
2. Immunresponset
3. Cellesignaleringsprocesser
4. Vævshomeostase
Det forringede inflammatoriske og immunrespons’ betydning for parodontiet:
o Færre blodkar i inflammatoriske læsioner
o Lavere hvilende hastighed for gingivalvæske flow
o Færre antal leukocytter migrerer ind i pochen
o Abnormal PMN fagocytose
o Negativ påvirkning af celleadhæsion
o Øget frigivelse af elastase fra PMNs inde i vævene
o Kan påvirke antallet af lymfocytter og deres funktion, samt niveauet af antistoffer i serum
Heling og behandlingsresultat
o Non-kirurgisk behandling
Ringere reduktion i PD og mindre klinisk fæstegevinst
* Mindre retraktion af det marginale væv hos rygere, eftersom der er mindre ødemdannelse og mere fibrose i gingiva
* Forskelle i penetration af sonden hos rygere og ikke-rygere
o Kirurgisk behandling
Forringet heling ved PA-kir
Tobaksrygning og nikotin kan påvirke mikrovaskulaturen, fibroblaster, bindevævsmatrix, knogle og rodoverflade
Rygestop
- Hjælp og opmuntring til rygestop
De 5 A’er (den motiverede ryger)
* Ask - åbne spørgsmål
* Advice – anbefal rygestop, informer om skadelig virkning på helbred
* Asses – vil pt gerne stoppe
* Assist – henvis til Stoplinjen
* Arrange – arranger opfølgning
De 5 R’ere (den ikke motiverde ryger)
* Relevance – forsøg at få ryger til selv at reflektere over hvorfor ryge kunne være personlig relevant
* Risks – inddrag rygerens helbred eller livssituation, korriger fejlopfattelser
* Reward – fordele for ryger at stoppe
* Roadblocks – identificer barriere der gør det svært for ryger at tage beslutning om rygestop
* Repetition – gentag den motiverende intervention
Fortæl hvad du ved om diabetes mellitus og PA
Prognosen for PA-behandlingen afhænger af, hvorvidt patienten er velreguleret eller ej. De samme kortsigtede resultater for non-kirurgisk PA-behandling hos non-diabetiske patienter kan opnås hos stabile diabetes patienter
o Velkontrollerede diabetikere, der jævnligt går til vedligeholdelsesbehandling har vist at kunne fastholde behandlingsresultatet i 5 år efter en kombination af non-kirurgisk og kirurgisk behandling
For dårligt kontrollerede diabetes patienter kan der forekomme et ringere langtidssigtet behandlingsresultat ved vedligeholdelsesbehandling.
Om patienten er velreguleret/ikke-velreguleret kan undersøges ved en HbA1c-test:
o Langtidsblodsukker (HbA1c) type 1-diabetes: Under 53 mmol/mol
o Langtidsblodsukker (HbA1c) type 2-diabetes: Under 48 mmol/mol
o Under 58 mmol/mol ved hjerte-/karsygdom
OBS kontakt altid lægen ved tvivl!
Hvilke almene sygdomme ses der sammenhæng med PA?
Det er blevet forslået at bakterier og bakterielle produkter i pocher kan komme ind i blodbanen fra mundhulen og være skadelige for kroppen. I dag tænkes parodontitis at være en potentiel risikofaktor for nogle systemiske sygdomme:
- Kardiovaskulære sygdomme – studier har fundet en association mellem parodontal sygdom og aterosklerose inducerede sygdomme
- Pneumoni – orale bakterier kan aspireres ind i lungerne og forårsage pneumoni hos immunkompromitterede individer. Parodontale sygdomme er associeret med pneumoni i høj risikogrupper
Hvilke kliniske undersøgelser foretager du mht udredning af PA og hvad fortæller resultaterne dig?
Mundhygiejne
Retentionsfaktorer for plak
- Calculus
- Fyldningskanter
- Kronekanter
- Rodcaries
- Fissurer og furer
- Trangstillinger
Plakprocent
Evaluering af plakkontrol, dvs. om der sker et fald eller en stigning i PI%, da dette indikerer om patienten responderer på instruktion og behandling. Usikkerheden ved udregning af plakprocenten mindskes ved følgende:
o Undgå at berøre tænderne for meget før indfarvning
o Indfarv først og registrér derefter
o Tag hensyn til at det kan være sværere at se BOP efter indfarvning
o Ikke alt er plak (fx fyldninger). Ved tvivl – plak kan skrabes af med en sonde
Klinisk fæsteniveau
CAL er afstanden fra emaljecementgrænsen (evt. andet fikspunkt) til bunden af pochen og kan måles til nærmeste millimeter med en gradueret pochedybdemåler
- Anvendelse
o Giver informationer om fæstetab
o Kan anvendes til klassifikation og dermed diagnosticering af parodontitis marginalis på tandniveau og patientniveau sammen med inflammation (positiv BOP) og FUR og på patientniveau yderligere patientens alder på diagnosetidspunktet og antal tænder med den sværeste type læsion.
- Begrænsninger
o Kan ikke anvendes til at vurdere tilstedeværelsen af sygdom, fæstetab kan forekomme af andre årsager end parodontitis marginalis fx pga. tandbørstetraume.
o Ved sunde forhold efter PA vil der også være sket fæstetab, når PD er reduceret
Pochedybde
PD er afstanden fra margo gingiva til bunden af pochen målt til den nærmeste millimeter med en gradueret pochedybdemåler
- Anvendelse
o Registrering af PD kan anvendes til at bestemme, hvor dybt der skal renses i pocher
o Blødning sammen med fordybede pocher kan anvendes til at vurdere behovet for scaling
- Begrænsninger
o Bør evalueres sammen med blødning, der hvor der ikke er blødning ved dybe pocher kan der forventes et langt epithelialt fæste.
o Giver kun sjældent informationer om graden af fæstetab
Kun i tilfælde hvor margo gingiva er sammenfaldende med CEJ
Pseudopocher – øget PD uden fæstetab
Gingivale retraktioner – ingen forøgelse af PD, men fæstetab
Blødning ved sondering (BOP)
Blødning ved sondering indikerer tilstedeværelsen af gingival inflammation og fravær af blødning indikerer parodontal stabilitet.
* OBS på at afvente blødningen efter sondering => ved rygere kommer blødning senere
* OBS på tryk med 25 g
Udregnes ved:
* BOP% = (Antal sites med BOP/antal sites i alt) x 100
o TÆL IKKE FUR blødning med
Tandmobilitet
Vurderes med stump ende af to instrumenter
- Grad 1° mere end fysiologisk; men < 1 mm
- Grad 2° ≥ 1 mm dog kun i horisontal plan
- Grad 3° ≥ 1 mm med vertikal mobilitet/eller rotationsmulighed
Hvilke usikkerheder er der forbundet med måling af PD og CAL
- Sonderingstryk
o Bør være 25 g
o Jo større tryk der appliceres, jo dybere er pochemålerens penetration ind i vævet - Tykkelsen og spidsen af pochemåleren
o Bør ikke være for tyk - Vinkling af pochemåleren
o Vigtigt pochemåleren nedføres ned langs tandens længdeakse - Gradueringsskalaen på pochemåleren
o Bør hverken have for få eller for mange gradueringer - kend din pochemåler - Anatomiske forhold
o Kan påvirke vinkling af pochedybdemåler - Calculus
o Kan umuliggøre/vanskeliggøre korrekt nedføring af pochedybdemåler - Graden af inflammatorisk celleinfiltrat i blødt vævet og tab af kollagen
o Ved inflammation vil der være en tendens til at overvurdere pochens sande dybde, fordi pochedybdemåleren vil penetrere det dentogingivale epitel apikalt i pochen. Omvendt vil der ved heling være en tendens til at undervurdere pochens sande dybde ved mindsket inflammation og dannelse af nyt kollagen, der gør at det dentogingivale epitel bliver mere resistent og det kan mislykkes at få ført spidsen af pochedybdemåleren ned til den apikale del af det dentogingivale epitel.
Hvad bruges røntgen til ifbm PA
Røntgen
Røntgen anvendes IKKE til parodontal diagnostik, da den IKKE kan vurdere tilstedeværelse af aktiv sygdom! Anvendes kun per indikation, såsom:
o Overordnet behandlingsplanlægning
o Prognosevurdering
Hvilke parodontale diagnoser er der på tandniveau og hvad er de diagnostiske kriterier for disse?
Gingivitis: BOP + CAL = 0
Parodontitis marginalis levis = BOP + CAL = 1-3mm
Parodontitis marginalis modica = BOP + CAL = 4-5mm
Parodontitis marginalis gravis = BOP + CAL ≥ 6 mm
Hvornår og hvordan vil du undersøge for furkaturinvolvering og hvilke diagnoser er der?
Ved flerrrodede tænder med CAL ≥ 1 mm med en Naber sonde.
Diagnoser:
Grad 1 = BOP + Horisontal dybde <3mm
Grad 2 = BOP + horisontal dybde >3mm men ingen kommunikation
Grad 3 = BOP + horisontal dybde >3mm med kommunikation
Hvordan stiller du en patient diagnose inden for PA og hvilke diagnoser findes der?
Antal tænder med sværeste diagnose, furkaturinvolvering og alder sammenfattes:
Udbredelse:
Localisata: 1-9 tænder
Generalisata: >9 tænder
Alder:
(bruges fordi parodontal destruktion akkumuleres over tid)
Hos barn: <18år
Hos ung: 18-35 år
Hos voksen: >35 år
Komplicerende faktorer: furkaturinvolvering:
Grad II og III + BOP = et complicata
Beskriv total parodontitis
- Parodontitis totalis vil typisk have et bredt parallelt forløb
Kan PA give endo problemer => KUN hvis parodontitislæsionen når til foramen apikale - Dentin tubuli åbnes ved scaling => dentin hypersensitivitet
o Normaliseres efter 1-2 uger
Nogle gange er ex en god pa-behandling!
Hvornår vil du overveje gingivaltransplantation/gingivaplastik
- Ingen fastbundet gingiva => ikke nødvendigt med transplantat af gingiva => da det er lige resistent overfor nye PA-angreb
- Løstbundet slimhinde => øm at børste => man kan lave en zone af fastbundet gingiva => men kun for at pt børster og ikke for at tanden får bedre prognose
Hvornår vil du overveje regenerationsbehandling af furkaturinvolvering
- Ved FUR 2
o Højere knogleniveau på begge sider af roden end defekten interradikullært for at få effekt af behandling - Kan laves i UK og facialt i OK, da furkaturerne approksimalt er sværere at komme til
o Oralt i UK er sværere end at lave regeneration facialt
Beskriv vertikale defekter
Hvis man ser den klinisk, kaldes det en knogledefekt/intraossøs defekt: Vertikale defekter er KUN noget man ser på røntgen!!!
* Skålformet => tragtformet defekt: En vertikal defekt, der kører omkring hele tanden
o Rigtig dårligt potentiale for regeneration
o Fjerne knogle således det er horisontal, således knoglen ikke længere er skålformet for bedre prognose
o Sjælden man kan se den på røntgen
* Vertikal defekt:
o Jo flere knoglevægge, desto bedre prognose (3 vægge super god, 1 ikke så god)
o Heling:
Reparation => langt epitelfæste => stabilt overfor ny PA
Regeneration af knogle
o Én sitespecifik vertikal defekt => fæste på resterende sites samt nabotænder
o Normalt anvendes GTR ikke til behandling af vertikale/intreosøsse defekter, MEN kan anvendes i følgende tilfælde:
Bropille med dårligt fæste og vertikal defekt => alt at vinde, da brokonstruktion ellers mistes
Beskriv det forventede parodontale behandlingsforløb/faserne
a. Initial behandlingsfase:
1. besøg
a. Information
b. Plakindfarvning og registrering
c. Motivation
d. Instruktion
e. Supragingival scaling
f. Afpudsning
g. Der registreres desuden plakretinerende faktorer, herunder fyldningskanter m.v.
2. besøg
a. Ktr. Af MH
b. Plakindfarvning- og registrering
c. Instruktion ved behov
d. Afpudsning
3. besøg (baseline)
a. Plakindfarvning- og registrering
b. Instruktion i MH
c. Registrering af PD, BOP og FUR
d. Udarbejdelse med mål og plan for subgingival scaling, inkl. finscaling (angiv sites)
i. Subgingival scaling => alle sites med BOP
ii. Finscaling (m. LA) => PD > 5 mm + CAL på > 2mm og ved FUR + BOP
1. Altid brug lokalanalgesi
e. Afpudsning
4. besøg (subgingival scaling)
a. Plakindfarvning- og registrering
b. Instruktion i MH
c. Subgingival scaling jf. plan
d. Afpudsning
b. Revurdering af initial fase (1-2 mdr. efter subgingival scaling)
a. Plakindfarvning- og registrering
b. Registering af PD, BOP og FUR (BOP+/BOP%)
c. Vurdering af om mål er opnået (PD < 5 mm, ingen FUR med BOP samt BOP < 15%):
i. Hvis opnået: Livslangt vedligehold (SPT)
ii. Hvis ikke opnået: Korrektiv fase
1. Evt. gentagen finscaling af udvalgte sites
2. Evt. PA-kir
c. Korrektiv fase
a. Detailplan laves
i. Adgangsgivende PA-kir laves oftes!
b. Revurdering efter 3-4 mdr.
d. Livslangt vedligehold (SPT)
a. 3 mdr. efter revurdering
b. Plakkontrol og pochemåling
c. PD < 5 mm
d. BOP < 15%
e. Ingen FUR med BOP
f. Scaling i nødvendigt omfang, hvor der ses BOP og plak
g. CAL måles ved 1. besøg og derefter 1x årligt
h. EFTER 1 ÅR individualiseres intervallet ud fra risikofaktorer og stabilitet
Beskriv ultralyd ved PA behandling
o Anvendes parallelt med tandens akse
OBS => giver ru overflade sammenlignet med håndinstrumenter
o Mindre taktil følelse!!
o Ultralyd omdanner elektrisk strøm til mekanisk energi i form af højfrekvente vibrationer med en frekvens der varierer mellem 18 000 – 45 000 Hz.
Beskriv håndinstrumenter du kan anvende under PA behandling
o Scaler
Anvendes til scaling supragingivalt
Den arbejdende del har et trekantet tværsnit og ender i en spids.
Har to skærekanter
o Curetter
Anvendes til subgingival scaling
Teknik
* Identificering af pochedybde
* Nedføring af instrument ca. 0°
* Tandstensfjernelse ca. 80 ° - skaftet er parallelt med tandens overflade
* Bevægelsesretninger: vertikal, skrå, horisontal
Typer:
* Universalcurrette
o Den arbejdende del har et halvcirkelformet tværsnit og har en afrundet tå
o Har to skærekanter
o Kan anvendes til scaling i hele tandbuen
* Standard:
o Èn skæreflade
o Anvendes til sitespecifik subgingival scaling
1/2 incisiver og hjørnetænder
7/8 til facial- og oralflader på præmolarer og molarer
11/12 til mesialflader på præmolarer og molarer
13/14 til distalflader på præmolarer og molarer
o Findes desuden i hhv.:
Macro: større arbejdende del og længere skaft end standard
Mini: mindre arbejdende del og længere skaft end standard
* Specialcurretter
o After five curette => anvendes til profunde pocher (> 5 mm) og kronede tænder, grundet smallere blad og længere hals
o Mini five => anvendes ved smalle rødder, smalle pocher, FUR og usædvanlige anatomiske forhold, grundet smallere blad og forlænget hals
Hvilke bivirkninger ses der ved depuration?
Skader på blødtvæv:
Skånsom teknik
Korrekte instrumenter subgingivalt
Korrekt slibeteknik
Skader på det parodontale fæste:
o Mange studier viser skader ved subgingival depuration i ”lave” pocher – dvs. PD ≤ 3,5 mm. Derfor
Skånsom teknik
Ingen/yderst forsigtig bearbejdning af rodoverfladen i ”lave” pocher
Skader på tandvæv:
o Skånsom teknik
o Forbedret taktil følelse ved skarpe instrumenter – men forsigtighed!
Eftersmerter/følsomhed
o Retraktion med blottede dentinkanaler
Skånsom teknik
Ingen overinstrumentering
o Eftersmerter oftest forbigående
På trods af smerter, skal pt. fortsat børste
Fluoridpensling for at mindske følsomhed (NaF 2%, Gluma)
Beskriv metoder til mekanisk plakfjernelse
- Tandbørstning:
o Manuel tandbørste
Modificeret bass => 45 grader mod gingiva med små rullende bevægelser
Charter => 45 grader væk fra gingiva med lette roterende bevægelser => god ved retraktioner!
Gnubbemetoden => 45 grader mod gingiva med små roterende bevægelser
o El-tandbørste:
El-tandbørste med rundt børstehoved og cirkulære/ocillierende bevægelser
God til:
Patienter med nedsat motorik og mindre motivation
Nogle typer kan angive hvor hårdt man trykker, og hvor lang tid man skal børste smart
Dyrere
o Solotandbørste:
Supplement til tandbørstning
God til:
OR-apparatur
Posteriort i svært tilgængelige områder, såsom fissursystemer
Interproskimalt ved områder, hvor der har været tandtab
Trangstilling - Approksimalt renhold:
o Tandtråd
Ingen evidens for rutinemæssig anvendelse for individer med bevaret interproximalt væv
Kræver korrekt metode/instruktion for effekt studier har vist, at der er mangelfuld effekt, når det ikke er en professionel, der udfører behandling.
o ID-børster:
10-15 gange i hvert approx. 1x dagl.
Børstehår skal udfylde hele approksimalrummet
Skal være lang nok, således den kommer ud gennem approksimalrummet
God til approksimalrum, hvor der er plads til den
o Tandstikker:
Store approksimalrum med manglende papiller
Anvend kun i træ => fugtes inden brug
Overfladen er ru, og fjerner derfor plak
NB: Plasttandstikkere fjerner IKKE plak, grundet glat overflade og giver let traume på gingiva
o Softpicks
Anvendes som ID-børste
Kan give retraktion af papillen ved intakte papiller, og anbefales derfor IKKE rutinemæssigt til unge patienter - Indfarvningstabletter
o Kan tydeliggøre plak, så patienten får indblik i effektiviteten af tandbørstningen
o Godt pædagogisk værktøj, som patienten også kan anvende hjemme
Beskriv kemisk plakfjernelse
- Klorhexidin:
o Virker profylaktisk - ikke terapeutisk
o Plakhæmmende effekt i det yderste lag. Klorhexidin kan trænge gennem plak
o Anvendes, hvor der IKKE kan udføres mekanisk plakfjernelse
Postoperativt
Handicappede
Candida-terapi
o Ulemper:
Smagsforstyrrelser
Misfarvninger af tænder og tunge
Mucosale erosioner
Hvornår vil du overveje brug af AB i forbindelse med PA behandling?
Vigtige punkter i overvejelsen omkring brugen af AB:
I. Ved anvendelse af AB alene til behandling af MP vil der ske en genvækst af den patogene mikroflora
II. Kan overvejes ved behandlingsrefraktær MP AB anvendes når alt andet fejler og MH er optimal
III. Anvendelsen af AB kan være indiceret i de tilfælde hvor MP er associeret med JP2-klonen af A.a. hos børn og unge
IV. AB fjerner ikke tandsten eller døde bakterier og virker dårligt på bakterier i biofilm
i. Begrænset diffusionsmulighed
ii. Nedsat metabolisme hos bakterierne i biofilm
AB bør ALDRIG anvendes alene i behandling af MP, bør altid være forudgået af konventionel behandling!
Hvis AB anvendes, er det jf. NKR god praksis at anvende Metronidazol alene!
Hvilke behandlinger findes der til furkaturinvolveringer?
Furkaturinvolvering I grad
1. Forsigtig scaling
2. Observér
3. Evt. mukogingival kirurgi
Furkaturinvolvering II grad
1. Scaling
2. Adgangsgivende kirurgi
3. Resektiv kirurgi (meget sjældent)
4. Mukogingival kirurgi
o Apikalt forskudt flap
o Bindevævs-gingiva transplantater
Furkaturinvolvering III grad
1. Scaling
a. Herefter evt. beslutning om evt. at åbne furkaturinvovering
2. Adgangsgivende kirurgi (lapoperation)=> der skabes adgang til og udsyn til rødder/knogle
3. Gingivektomi => inflammeret gingiva fjernes => OBS på æstetik
4. Widman modificeret flap => incision uden aflastningssnit, displaceres ikke apikalt
5. Odontoplastik => eliminere plakretinerende områder på tanden, således renhold faciliteres
6. Tunnelpræparation => undgå denne, grundet øget risiko for rodcaries => Kun 50 % af tænderne overlever efter 5 år.
7. Rodresektion/hemisektion => rodresektion (én rod fjernes, fx grundet AP), hemisektion (tanden deles i 2 lige store dele)
8. Apikalt forskudt flap => den mucoperiostale flap forskydes apikalt, hvormed der bevares en zone med fastbundet gingiva
ÅT’s holdning er at undgå tunnelpræparation, da der er øget risiko for rodcaries.
Beskriv effekten af parodontalbehandling
Heling efter behandling
A) Hvad ønsker vi ved behandling:
o Elimination af inflammation
o Standsning af fæstetab
o Sunde anatomiske forhold
o Reduktion af pochedybde
o Vævsregeneration
o Facilitere renhold
B) Hvad får vi efter behandling
o Elimination/reduktion af inflammation
o Standsning af fæstetab
o Reparation af såret (lang epithelialt fæste)
o Pochereduktion – gingiva retraktion
o Forskellige anatomisk forhold
o Minimal vævsgeneration
o Følsomhed ved tandhalsen
o Rodafglatning
Effekten af nonkirurgisk-behandling
* Forbedring af epiteliat fæste
* Dannelse af nyt kollagen
* Resolution af inflammation (ingen arvævsdannelse)
* Heling er næsten komplet efter 3 mdr.
* PD => reduceres
* CAL => kan reduceres, grundet forbedret epitelfæste (klinisk fæstegevinst)
* BOP => reduceres
Effekten af kirurgisk behandling
* Reduktion af PD og CAL (klinisk fæstegevinst)
o OBS der kan forekomme knogledannelse ved behandling af 2/3 væggede intraossøse defekter hos enkeltrodede tænder
* Når
Sammenligning af non-kirurgisk og kirurgisk
* Non-kirurgisk behandling er bedst ved pocher på til op til 6 mm ved incisiver/hjørnetænder/præmolarer
* Kirurgisk behandling er bedst ved pocher på > 7 mm på incisiver/hjørnetænder/præmolarer og på molarer, hvor PD er > 5
Beskriv adgangskirurgi ifbm PA behandling
- Formål:
o At skaffe adgang for optimal professionel depuration
o At etablere en gingival morfologi, der letter patientens egen renhold - Indikationer
o Ved manglende vævsrespons, god MH og dårlig tilgængelighed – dvs
Sufficient initialfase har ikke givet tilfredsstillende resultater - Plaktprocent ≤ 15 %
- Fæstetab, PD ≥ 5 mm og persisterende tegn på inflammation (BOP +/pus) ved sondering
- Øget PD
- Intraossøse defekter/uregelmæssigt knogleforløb
- FUR 2. og 3 grad + BOP => for længerevarende resultat
- Distalt i tandrækken
- Rodfurer
- Rodkonkaviteter
- Kroneoverskud
- Kontraindikationer
o Absolutte
Manglende kooperation
Akut leukæmi
Agranulocytose
Lymphogranulomatose
o Relative
Kardiovaskulære sygdomme
Ukontrolleret hypertension, AP, myokardiel infakt (< 6 mdr.)
AK-behandling m. Macoumar eller Marevan
Endokarditis, kunstige hjerteklapper
Organtransplantation
Anæmi
Adrenal dysfunktion
Parkinson, epilepsi
Diabetes mellitus, der er ukontrolleret
Rygning
Negativ effekt på sårheling
Mindre reduktion i PD og fæstegevinst
Kirurgiske teknikker - Sulcus/pocheincision
o Risiko for negative papiller
o Nem at anvende - Papilbevarende incision hvis muligt
o Vævsbevarende
o Undgå negativ papil
o God æstetik
o Den simplificerede anvendes posteriort og til smalle approksimalrum
o Evt. kan der laves apikal forskydning af flappen ved FUR, for at lette adgangen til renhold efterfølgende - Paramarginal incision - medfører yderligere pochereduktion
o Risiko for, at der fjernes for meget af gingiva
Generelle forholdsregler: - Minimal invasiv teknik
- Forsigtig manipulation af væv
- Ingen tandbørstning efterfølgende, således lappen ikke forstyrres under heling
- Evt. fiksering af tænder, således lappen ikke forstyrres under heling
Ting vi ikke anvender som standard!: - Knoglekirurgi
- Aflastningssnit => inddrag i stedet flere tænder i incisionen, for mere overblik
Beskriv kort gingivektomi
- Vævseliminerende
Indikationer:
- Supraalveolære fordybede pocher
- Gingivoplastik - gingivale hyperplasier og kratere
Kontraindikationer:
- Smal zone af keratiniseret gingiva
- Hvis pochebunden ligger ude for eller apikalt for den mucogingivale grænse
- Uregelmæssigt knogleforløb
- Intraosseøsedefekter
Andet:
- Sekundær heling - længere helingsperiode, ingen sutur, sårpasta
- Større eftersmerter, følsomme tænder, øget føderetention
- Ringere æstetisk resultat længere tænder
Snitføring let skrå korona retning
Beskriv kort lapoperationer
- Vævsbevarende sammenlignet med gingivektomi
indikationer:
- Kan anvendes i alle tilfælde hvor parodontalkirurgi er indiceret
- Er den eneste kirurgiske mulighed ved behandling af intraosseøsedefekter, furkaturinvolvering og ureglmæssige knogleforløb
Andet:
- primær heling eller overvejende primær heling - suturer evt. sådrpasta
- Færre eftersmerter
- Kan resultater i et bedre æstetisk resultat
- Paramarginal, intrasulculær eller papilbevarende incision
Hvilke skalpeller findes der?
- 15c => anvendes facialt fra præmolar til præmolar
- 12 => anvendes facialt på molarer og overflat oralt
- 12 D => dobbeltskærende!!
- 11 => meget profunde pocher
beskriv regeneration af bindevævsfæste
- Formål
o At øge det parodontale fæste hos svært kompromitterede tænder
o At reducere fordybede PD, der lettere kan fastholdes
o At reducere vertikale og horisontale komponenter ved interradikulære defekter - Indikationer
o Intraossøse defekter – jo flere vægge desto bedre resultat, dyb smal > kort bred
o Furkaturinvolveringer grad II (UK og facialt OK)
o Retraktionsdækning - NNT (number needed to treat) er højt ca. 8 og gevinsten er ikke særlig stor
Beskriv behandling af mucogingivale problemer
- Formål
o At forhindre eller rette anatomiske, udviklingsmæssige, traumatiske eller sygdomsinducerede defekter i gingiva og den alveolære mucosa eller -knogle. - Indikationer
o Gingival augmentation
Ved generende retraktioner
o Roddækning
For at forbedre æstetikken
Ved øget rodsensitivitet
Facilitering af plakkontrol
o Alveolarkam augmentation
For at forbedre æstetikken ifm. fast protetik
o Rekonstruktion af interdentale pappila
For at forbedre æstetikken
Beskriv parodontal absces
Subjektivt:
* Smerter, ømhed, mobilitet, perkusionsømhed, elevation
Objektivt
* Hævelse i gingiva langs siden af roden
* Ofte dyb poche – furkaturinvolvering
* Svær at detektere ved dybe pocher
* Suppuration spontan eller ved tryk gennem poche eller fistel
* Oftere ved diabetes-patienter, grundet dårligere helingspotentiale
Radiologiske fund
* Kan være normalt
* Undertiden stort knogletab
* Evt. udvidet rodhindespalte
* Ringe diagnostisk værdi
Inddeling
* Non-parodontitis relateret absces
Mikroorganismer fra andre kilder
Impaktion af fremmedlegemer fx tandbørstehår og tandstikker
Afvigelser i rodmorfologi: invaginationer, rodresorptioner og perforationer
Klinisk: ved traume – meget hurtigt udviklende, smertefulde, lokaliserede, tilstødende tand kan være perkussionsøm
* Parodontitis-relateret absces: Mikroorganismer i subgingival biofilm ved fordybede PD
o Årsager
Opblussen af parodontal læsion ved ubehandlet PA-patient eller ved reinfektion hos pt. i SPT
Ved depuration:
o Efterladt calculus
o Calculus tvunget ind i dybere non-inflammeret væv
o Efterladte suturer eller andre fremmedlegemer efter PA-kir
o Behandling:
e. Behandling af den akutte læsion
i. Drænage Ofte gennem pochen, undertiden incision (sommetider tandekstraktion)
ii. Drænage ved incision
1. Incisionen foretages med skalpelblad nr. 11 svt. abscessens mest deklive punkt. Indstikket bør samtidig føres fra siden mod centrum.
2. Udtømning vha. Pean => der kan være flere underliggende foci
3. Drænage
f. Behandling af residual læsion
i. Opfølgende behandling når det akutte er klinget af
ii. Diagnostisk udredning og behandling af den ætiologiske årsag
g. AB aldrig standardbehandling – hvis indiceret penicillin V evt. metronidazol
i. Penicillin V alene er nok til at forstyrre den økologiske mikroflora
o Differentialdiagnoser
Endodontiske læsioner
Traumatisk okklusion sammen med parodontitis
Endo/PA-læsioner
Periapikal lateral cyste
Vertikal rodfraktur
Tumor
o Diagnostiske tiltag og oplysninger
Sygdomme – DM, nedsat immunforsvar og andre sygdomme der kan øge risikoen for abscesdannelse
Pusflåd ved sondering og tryk
Perkussionsømhed og mobilitet
Måling af FUR med Nabers sonde
Vitalitetstest
Ved negativ vitalitetstest – røntgenoptagelse
Fracfinder
Inspektion for caries, infraktioner, frakturer og insufficiente restaureringer
Rodbehandlet tand, stift/skruer
Traume
PA-behandling lavet for nylig
Anvendelse af AB eller klorhexidin uden depuration => opstramning af væv => manglende drænage
Beskriv nekrotiserende læsioner
Sjældne
Anamnese
* PA
* Kompromitteret immunforsvar
* Følelsesmæssige problemer (stress)
* Fejlernæring
* Alkohol
* Rygning
* Træthed
* Mundånding
Klinisk:
Smerte i gingiva/tænder
Gingival blødning
Lineær erytem
Gingival ulceration
Negative papiller, krater
Pulserende
Gullig, grålig belægning ved papiller
Halitose
Evt. hovedpine, utilpashed, manglende appetit, feber, hævede lymfeknuder – særligt submandibulært
Er en hurtigt udviklende tilstand
Behandling
Tidlig diagnosticering
Supragingival depurering
Klorhexidin
Smertestillende
Ved almen påvirkning, hævede lymfeknuder – metronidazol 250 mg 3 x dgl. i 5-6 dage
Kontroller dagligt indtil symptomer ophører/forvinder – herefter kontrol i efter 5 dage for at sikre der ikke kommer relapse
Findepuration efter den akutte fase.
Beskriv endo-paro læsioner
Årsager:
* Bikanaler
* Læsioner i pulpa pga. MP => meget sjældent
* Læsioner i pulpa pga. behandling af MP
Klassifikation
Primær endodontisk læsion – afløb gennem pochen
o Rodbehandling
o Har den bedste prognose
Primær endodontisk læsion med sekundær parodontal involvering
o Kan føre til et inflammatorisk respons i PDL via foramen apikale og bikanaler
o Først rodbehandling, efterfulgt af evt. scaling (så man ikke ødelægger mulighed for reattchment)
o Kan have en god prognose
Primær parodontal læsion
o Er en parodontal læsion der kan migrere apikalt og påvirke pulpa.
o Ofte normal pulpal reaktion, men der kan ske nogle degenerative forandringer over tid
o Scaling
o Prognose er afhængig hvor fremskreden MP er
Primær parodontal læsion med sekundær endodontisk involvering
o En parodontal læsion har progredieret således at pulpa involveres
o Rodbehandling, efterfulgt af depuration
o Dårlig prognose for enkeltrodede tænder, bedre for flerrodede – mulighed for rodresektion ellers ex ved total parodontitis
En ægte kombineret læsion
o Endodontisk og parodontal sygdom forekommer uafhængig af hinanden
o Rodbehandling, efterfulgt af scaling
o Ved total parodontitis kan rodresektion kan overvejes ved flerrodede tænder ellers ex
o Dårlig prognose
5. Diagnostiske tiltag og overvejelser
a. Vitalitetstest negativ
b. Ofte lokal dyb poche
c. Generel parodontologisk tilstand
d. Mange fyldninger
e. Krone-bro arbejde
f. Rodbehandlinger
6. Differentieldiagnostik
a. Rodfrakturer: rodbehandlede tænder, stifter/skruer
i. En dyb lokaliseret poche
ii. Fracfinder
iii. Opklapning kan være nødvendigt
b. Rodresorptioner
Beskriv gingivale retraktioner
Årsager:
Ortodontisk behandling
For hård tandbørstning
Parodontitis
Tynd biotype
Frenulum træk eller høj muskeltilhæftning
Iatrogene faktorer relateret til procedurer ved restaurativ behandling og parodontalbehandling
Behandling rettet mod årsag!!!
Beskriv gingivale hyperplasie
Medicininduceret gingival hyperplasi
o Calciumantagonister fx Nifedipin og Amlodipin
o Immunsuprimerende fx Cyclosporin A
o Antepileptika fx Phenytoin
Klinisk:
Forskelle i mønsteret af gingival overvækst mellem patienter og i patienten
Ofte anteriore gingiva
Højere prævalens hos yngre inidiver
Indtræden indenfor 3 mdr.
Ændringer i gingivas farve
Er fundet i gingiva med eller uden knogletab, men ikke associeret med fæstetab
Øget gingivalt ekssudat
Systemiske sygdomme
* Sarkoidose
* Leukæmi
Graviditet (pyogent granulom skyldes ubalance i hormoner)
Beskriv traumatisk okklusion
Definition:
* Patologiske forandringer eller adaptive forandringer i parodontiet, som resultat af unødige kræfter produceret af de mastikatoriske muskler
ELLER
* Beskadigelse af parodontiet forårsaget af stress på tænder produceret direkte eller indirekte af tænder i den modstående kæbe
Fakta
I. Traumatisk okklusion kan føre til knogletab (udvidet parodontalspalte) som er reversibel. Ved adaptation er der intet tab af CAL og PDL vil have en normal sammensætning.
II. Kan IKKE inducere parodontal sygdom
III. Forværrer ikke en bestående parodontitis, hvis mulighed for adaptation er til stede
IV. Kan under visse omstændigheder forøge progressionshastigheden af en bestående MP, hvis mulighed for adaptation ikke er til stede
Beskriv mobilitet
Tandens mobilitet afhænger af:
o PDL – kvalitet, højde og bredde
o Form og antal af rødder
o Mængden af knogle
o Tandens egen elasticitet
Årsager
o Fæstetab pga. MP – fysiologisk ved reduceret fæste
o Umiddelbart efter PA-kir
o Traumatisk okklusion – fx pga. insufficient restaurering, bruxisme, tab af støttezoner
o Periapikale læsioner
o Traume – fx extrusion, subluksation og reimplantering af tand
o Frakturer
o Graviditet – pga. hormonel påvirkning af kollagen og vaskulære strukturer – fysiologisk
o Under eruption – pga. inkomplet modning af PDL – fysiologisk
o Tumor
Parodontalbehandling – fiksering med fast protetik (splinting) eller fx everstick – indikation
o Før PA-kir, hvis det skønnes at mobilitet postoperativt vil give problemer
o Evt. regenerative procedurer
o Hvis mobilitet umuliggør sufficient plakfjernelse
o Hvis mobilitet er til gene for pt. – ustabil okklusion, tyggefunktion og komfort kompromitteret
o Hvis mobiliteten uden fiksering er progredierende
o For at undgå vandringer ved manglende støttezoner
Hvad er periimplantær mucositis og perimplatitis?
Angiv behandling heraf
Periimplantær mucositis
o Reversibel inflammation i blødt vævet omkring et implantat – hævelse, rødme, BOP
Periimplantitis
o Inflammationsproces, der afficerer vævet omkring et osseointegreret implantat i funktion resulterende i fæstetab
o Prævalensen er 5-10%
o Større risiko for periimplantitis, hvis årsagen til tandtab var forårsaget af parodontitis,
o Infektionskontrol er en kritisk faktor for succes af implantatbehandling på lang sigt
Infektionskontrol hos den parodontal kompromitterede patient inden implantatbehandling
Efter behandling SPT-forløb
o Læsionen er ikke sitespecifik, forløber hurtigere end hos naturlige tænder
Behandling af periimplantær mucositis og periimplantitis
1) Information, MH-kontrol, plakkontrol
2) Scaling under anvendelse af særlige instrumenter hertil
o Er svært at udføre kan klappe op og bruge specielle instrumenter eller sandblæsning.
3) Afpudsning
4) Evt. klorhexidin og AB (vurderes i individuelle tilfælde)
5) Implantat fjernes ved mobilitet!
Beskriv renhold af et implantat
Renhold af implantat
Instruér pt. i brug af SuperFloss omkring implantat.
Informér pt. om, at implantat skal renholdes på samme vis som tænder, og at det kan mistes, hvis det ikke renholdes sufficient.
Angiv udredning af en smertepatient
Anamnese
Hovedproblem
Intensitet (smerte)
Smertekvalitet (karakter)
Duration
Frekvens af symptomer
Tidsmæssige forandringer
Modificerende faktorer (lindrende, forværrende, udløsende)
Hvordan begrænser det dig i din dagligdag?
Tidligere og nuværende behandling (fx medicin el. andet) => effekten heraf
Gigt, hovedpine i familien
Søvn
Har du tabt dig? Svedeture om natten?
Traumer i hovedet
Medicin/allergier
Parafunktioner
Sociale, adfærdsmæssige og psykologiske forhold
Erhvervsmæssige og familiære forhold
Supplerende undersøgelser:
DC-TMD-akse I => fysiske diagnoser og symptomer
o DC-TMD-undersøgelse
o Symptom questionaire
DC-TMD-akse II => psykosociale forhold
o PHQ-4 (føler patienten sig nedtrykt/deprimeret)
o Graded chronic pain scale (0-10 hvordan smerten er ved forskellige situationer)
o Smertetegning => (lokalisation af smerte)
o Jaw functional limitation scale (begrænsning af funktion i forskellige situationer)
o Oral behaviors checklist (dårlige vaner)
o MPQ-smerteskema (smertens kvalitet)
Klinisk undersøgelse intraoralt og ekstraoralt
o Slimhinder (impressioner og kindbidningsliste)
o Odontogene årsager (caries, PA, restaureringer, traumatisk belastning)
o Okklusion og artikulaition
o Muskelsmerter hoved/hals/nakke
o Sensibilitetstest
o Bidhøjde
o Hævelser/asymmetri
Hypermobilitetstest
Søvnapnø: StopBang, Berlin og Epsworth
Hovedpinedagbog
Sialometri
Udredning ved egen læge eller ØNH ved mistanke om migræne/søvnapnø
Grindcare/elektromyografi
Angiv definition for TMD, ætiologiske faktorer og risikofaktorer
Temporomandibulær Dysfunktion (TMD), defineres som en samling af tilstande i kæbeled, kæbemuskulatur og tilgrænsende væv, der er kendetegnet ved smerter, nedsat bevægelighed og lyde i kæbeleddet.
Ætiologiske faktorer:
Multifaktoriel Patofysiologi
Perifer og central sensibilisering
Ændringer i endogene smertemodulerende systemer
Genetiske forskelle i smertefølsomhed
Risikofaktorer for TMD
- Meget sandsynlige
o Køn – flere kvinder end mænd
o Komorbiditet - Mange smertetilstande
o Depression
- Mulige
o Negativ vurdering af eget helbred
o Traume
o Bruxisme, manglende posterior støtte og ensidig posteriort krydsbid
Angiv kæbeledsdiagnoser
Atralgi
Artritis
Discus displacing med reduktion (og intermitterende låsning)
Discus displacing uden reduktion med nedsat gabeevne (lukket låsning) (og uden nedsat gabeevne)
Subluksation
Luksation
Degenerativ ledlidelser
Systemisk artritis
Beskriv atralgi
Smerter modificeres af kæbebevægelser, funktion og parafunktion.
Smerter kan repliceres ved palpation i screening og DC-TMD-undersøgelsen
Behandling: Konservativ, reversibel, non-invasiv
* Information om tilstand
* Instruktion i egenomsorg, søvn og minimere parafunktioner
* Fysioterapi øvelser
o Massage og varme/kuldebehandling
o Afslapning og jogging med kæben
o Begrænset åbning
* Panodil + NSAID
* TCA ved kroniske smerter
* Evt. stabiliseringsskinne (NNT = 6) og TENS
Beskriv artritis
Velkendt smerte i kæbeled ledsaget af erytem, ødem og/eller øget temperatur over det afficerede led ELLER associerede symptomer, såsom okklusionsforandringer:
o Ipsilateralt posteriort åbent bid (dvs. i samme side som smerten), som følge af inflammation
Beskriv discus displacering med reduktion
Skyldes en displacering af diskus (oftest anteriort) ved kæbebevægelser eller funktion:
* Kæbeledslyde – klik/knæk
* Kæbeledslyde kan palperes ved kæbebevægelser
* Behandling: KUN ved gener
o Information om tilstand
o Instruktion i egenomsorg, søvn og minimere parafunktioner
o Fysioterapi øvelser
Massage og varme/kuldebehandling
Afslapning og jogging med kæben
Begrænset åbning
o Stabiliseringskinne som supplement
Beskriv discus displacering med reduktion og intermitterende låsning
Skyldes en displacering af diskus (oftest anteriort) ved kæbebevægelser eller funktion:
* Kæbeledslyde – klik/knæk
* Pt. har tidligere oplevet låsning af kæben
* Kæbeledslyde kan palperes ved kæbebevægelser
Beskriv Discus displacering uden reduktion med nedsat gabeevne (”lukket låsning”)
Diskus er displaceret meget anteriort, og derfor føres diskus ikke tilbage i bevægelsen, men bliver fremme => INGEN KLIK:
* Kæben er fastholdt således, at der ikke kan gabes maksimalt op
* Lidelsen er associeret med persisterende begrænset mandibulær åbning, der ikke afhjælpes ved at klinikker eller patient udøver en bestemt manøvre.
* Begrænsning af gabeevnen er så svær, at det påvirker evnen til spise
* Maksimal assisteret gabeevne inklusiv det vertikale incisale overlap < 40 mm
* Oplysning om akut begrænsning af gabeevne
* Behandling.
o Information om tilstand
o Instruktion i egenomsorg, søvn og minimere parafunktioner
o Fysioterapi øvelser
Opvarmning- og udspændingsøvelser evt. varme
Ved ukorrigeret deviation af UK mod ipsilateral side, da evt. også koordinationsøvelse
o Panodil + NSAID
o Kæbeledsinjektioner ved akut smerte
o Evt. stabiliseringsskinne, hvis smerter, som supplement
Discus displacering uden reduktion uden nedsat gabeevne
Diskus er displaceret meget anteriort, og derfor føres diskus ikke tilbage i bevægelsen, men bliver fremme => INGEN KLIK:
* Maksimal assisteret gabeevne inklusiv det vertikale incisale overlap ≥ 40 mm
beskriv subluksation
- Låsning af kæben, når munden står på vid gab
- Kæben kan låses op ved at manøvre kæben på plads af patienten selv
- Ingen kliniske fund, andet end at patienten fortæller om det
Beskriv luksation
- Låsning af kæben, idet kondylen og discus befinder sig foran processus articulare
- Kan kun låses op ved en manøvre udført af en kliniker
Beskriv degenerative ledlidelser
Tilstedeværelse af krepitus ved bevægelse af kæben:
* Med/uden smerte
* Evt. okklusionsændringer
* Behandling:
o Information om tilstand, egenomsorg og søvn
o Fysioterapeutiske øvelser
o NSAID topikalt og systemisk
o Intraartikulær injektioner ved smerte
beskriv Systemisk artritis
- Reumatologisk diagnose af systemisk ledsygdom
- Kæbeledssmerte eller forværring af kæbedledssmerter samtidig med episoder af systemisk inflammatorisk ledsygdom
- Krepitation ved kæbebevægelse
Angiv kæbemuskeldiagnoser
Myalgi
- Lokal myalgi
- Myofacial smerte
- Myofacial smerte med meddelt smerte
beskriv myalgi
Lokal myalgi
* Smerter i tyggemuskler.
* Smerter kan modificeres af kæbebevægelser, funktion eller parafunktion.
* Smerter kan repliceres ved provokationstests
* Sekundært til smerten kan forekomme begrænsning af kæbebevægelser
* Smerter er kun lokaliseret til det område, der er under den palperende finger
Myofasciale smerter
* Som overstående, men smerten spreder sig uden for det område der stimuleres, men inden for den undersøgte muskels grænser
Myofasciale smerter med meddelt smerte
* Som ved lokal myalgi, men smerten spreder sig uden for det område der stimuleres, ud over musklens grænser, fx til øret, tænderne, hovedet, nakken eller øjet.
Beskriv behandlingen af myalgi
Det er realistisk at reducere smerter, inflammation, psykologiske reaktioner og at forbedre muskelfunktion, bevægelighed og komfort.
Information om egenomsorg, søvn og tilstand
Farmaka
* Paracetamol – akutte episodiske fluktuerende smerter
* TCA – kroniske smerter
* Muskelrelaksantia i korte perioder
Fysioterapiøvelser
* Afslapning og joggingøvelser
* Gabeøvelser/udspænding (maksimal gabning, laterotrusion og protrusion)
* Evt. modstandsøvelser (åbne, lukke, laterotrusion, protrusion)
* Hoved-nakke-skulder afslapning
EVT. TENS behandling
RFS-skinne som supplement NNT 3,7
* Øget bevidsthed
* Nedsat muskelaktivitet
* Ændring af vertikal dimension
* Repositionering af led
* Mindre bruxisme
Hvilke er de væsentligste anamnestiske oplysninger du bør få af en patient der klager over hovedpine?
Debut
Varighed
Udløsende faktorer
Forværrende/lindrende faktorer
Lokalisation
Kvaliteten af hovedpinen
Ledsagende symptomer
VAS
Beskriv spændingshovedpine
Symptomer
Ikke-pulserende eller stramt tryk i hovedet
Oftest bilateralt
Tæt bånd omkring hovedet
Intensitet mild til moderat
Oftest episodisk varer i gns. 12 timer (meget varierende)
Ætiologi
Ukendt
Stress, angst og depression kan have en årsagssammenhæng med spændingshovedpine
Behandling
Stresshåndtering
TCA – kronisk hovedpine
NSAIDs - episodiske hovedpine
Spændingshovedpine tilskrevet TMD problemer
o Hovedpine sekundært til smerterelateret TMD
o Hovedpine i tindingen
o Hovedpine modificeres af kæbebevægelser, funktion og parafunktion
o Hovedpinen kan repliceres ved provokationstest
o Behandling rettes mod årsag => TMD
o Myalgi og/eller artralgi diagnose – hovedpinen kan ikke forklares bedre af anden årsag
Beskriv migræne
Symptomer
Dunkende, moderat til svær, ofte invaliderende smerte
Fotophobi, fonofobi og osmopfobi
Aura
Varer op til 4 til 72 timer
Ætiologi
Betragtes som et neurovaskulært fænomen
Behandling
Patientvejledning
Undgå udløsende faktorer
Henvisning af patient til egen læge for udredning og medicinsk behandling
Beskriv klyngehovedpine
Symptomer:
Serie af anfald, som er ekstremt smertefulde
Associeret med tåre i øjne, blokeret næse, ødem af øjenlåg og ansigtssved
Primært mænd
30 min - 3 timer => 1-8x dagl.
Henvis til udredning ved egen læge/smerteklinik!
beskriv bruxisme
8-10 % af den voksne population lider af bruxisme
Bruxisme er en parafunktionel aktivitet, der er karakteriseret af tandpres og –skæren.
Bruxisme opdeles i søvn bruxisme og vågen bruxisme.
o Vågen bruxisme er ofte knyttet til emotionelle reaktioner og fysisk anstrengelse
o Søvn bruxisme er en lidelse, der involverer overdreven aktivitet i CPG
Faktorer såsom stress, medicin, alkohol og visse personlighedskarakteristika kan prædisponere for bruxisme.
En tentativ diagnose kan udledes ved optagelse af anamnese og klinisk undersøgelse:
- Anamnestiske oplysninger
o Har du selv bemærket at du presser/skærer tænder i løbet af dagen?
o Vågner du med ømme/spændte kæbemuskler?
o Har du ondt i tænder om morgenen?
o Har din sengepartner observeret at du presser/skærer tænder når du sover?
- Klinisk undersøgelse
o Vurdering af slid på tænder og fyldninger
o Vurdering af muskler – palpation, konsistens og form
o Slimhinde undersøgelse => randimpressioner på tunge og kindbidningsliste
Behandling er indiceret ved: - Tandslid
- Fraktur/svigt af restaureringer eller implantater
- Hypertrofiske mastikatoriske muskler
- Bruxisme kan være associeret med spændingshovedpine og smerter forbundet med TMD
Behandling: - Information om lidelsen, prognose og livstilsinstruktioner fx afslapning, god søvnhygiejne, luft mellem tænder, undgå orale uvaner.
- Stabiliseringsskinne til beskyttelse af tænder og restaureringer (kan have effekt mod smerte kortvarigt)
beskriv neuropatiske orofaciale smerter
Neuropatiske smerter
Smerter initieret eller forårsaget af en primær læsion eller dysfunktion i nervesystemet
Ingen synlig vævsbeskadigelse
Smerte i område med ændret sensibilitet
Allodyni => smerte udløst af ikke smertefulde stimulis
Øget summation smerte
Eftersensationer => smerte efter ophør af stimuli
Undersøgelse ved mistanke om NP:
Sensorisk undersøgelse (mapping)
o Berøring
o Prik
o Varme
o Kulde
Undersøgelse af reflekser
Nerveledningsundersøgelse
Inspektion under kirurgi
Neuralgi
Smerte i nervens innervationsområde efterfulgt af nervens navn (Fx trigeminus neuralgi)
Perifere neuropatiske smerter
Postoperativ (traumatisk neuropatisk smerte)
o Ekstraktion
o Overskæring af nerve
o Overinstrumentering ved endodonti
o Behandling:
Undgå unødige invasive procedurer
Information om årsag og prognose => kan være forbigående og permanent
Kontrol
Postherpetisk neuralgi (herpes zoster)
Trigeminus neuralgi
o 80-90% forårsaget af arteries kompression af N. trigeminus
o Anfald af sekunders varighed med voldsom unilaterale smertejag i en trigeminus grens innervations område
o Triggerpunkter
o Sjælden
o Ofte kvinder over 50 år
o Behandling:
CARBAMAZEPIN/OXCARBAZEPIN
Vaskulær depkompression
Henvis til smerteklinik!
Tumorindvækst
Strålebehandling
Beskriv idiopatiske ansigtssmerter
Når alle kendte diagnoser, er udelukket:
Kontinuerlig smerte
Dyb, diffust udbredt
Fravær af påviselig patologi
Kvinder over 40 år, hvor mange er psykisk påvirkede
Pt. har svært ved at forklare om symptomerne og har svært ved at acceptere sin situation
Beskriv burning mouth syndrome (BMS)
Optræder dagl. i mere end 2 timer i mere end 3 mdr.
Fravær af synlig patologi
Ofte associeret med mundtørhed, smagsforstyrrelse og protesebrug
Ofte ældre kvinder
1-15% af befolkningen
Høj andel af psykisk komorbiditet
Diff. Diagnoser:
o Candidose
o Vitaminmangel
o Anæmi
o Diabetes
o Allergi
TCA og topicale benzodiazepiner
Hvad omfatter behandlingskrævende fyldningsdefekter?
- Overskud
- Underskud
- Frakturer
- Spalter
- Dårligt konturerede fyldninger
Hvilke diagnostiske værktøjer har vi til cariesdiagnostik?
- Tørlægning
- Sondering
- Lys
- Fjernelse af plak –> kan indikere aktivitet
Hvordan ser de forskellige carieslæsioner ud?
Aktiv kviteret caries:
Overflade: blød eller læderagtig
Farve: Gullig/brun til sort/brun
Plak: Ja
Aktiv ukaviteret caries:
Overflade: Ru, kridtet, mat evt mikrokavitet
Farve: Hvid til gulligbrun
Plak: ja
Inaktiv kviteret caries:
Overflade: Hård
Farve: gullig til brunlig/sort
Plak: nej
Inaktiv ukaviteret caries:
Overflade: Glat, hård, blank
Farve: Hvidlig, gulbrun til sort
Plak:nej
Hvad er der særligt ved rodcaries?
- Samme kriterier som for alm caries
- Rodoverflader = mindre resistens for caries
- Svære at diagnosticere => INGEN tydelig grænse mellem karieret og sundt tandvæv
Hvad er sekundærcaries?
- Samme kriterier som alm caries
- Caries udkonkurrerer fyldningsdefekt
Hvilke patient diagnoser findes der indenfor TA?
- Stilles på baggrund af udbredelsen i tandsættet ved at tælle antallet af tænder med aktiv caries, med eller uden kavitetsdannelse
o 1-2 tænder: lokaliseret aktiv caries
o ≥ 3 tænder: generaliseret aktiv caries
Hvilke tanddiagnoser findes der indenfor cariologi?
- Den enkelte tand tildeles én diagnose som bestemmes af den mest alvorlige carieslæsion på tanden
o Aktiv caries uden kavitetsdannelse
o Aktiv caries med kavitetsdannelse
o Aktiv caries med kavitet til pulpacavum
o Inaktive carieslæsioner udløser ingen diagnose
Hvad er dental fluorose, hvilken inddeling findes der og hvad er behandling?
Hypomineralisering af emalje, som skyldes en forstyrrelse af mineraliseringen.
Fordelingen af DF afspejler sig i tiden for indgift og dermed hvornår de enkelte tænder er under eruption
Thylstrup og Fejerskov. TF-indekset klassificerer sværhedsgraden af fluorose fra 0 til 9
0. Emalje med normal translucens og skinnende cremehvid farve efter tørlægning
1. Tynde hvide horisontale linjer svt. perikymatiernes placering evt. snowcapping
2. Linjerne bliver mere udtalte og danner små skyede områder. Snow capping er normalt
3. Linjerne smelter sammen og de skyede områder ses på mange dele af overfladen (der kan være brunlig misfarvning)
4. Emaljen er helt opak eller fremstår kridtet hvid
5. Emaljen er opak og der ses små pits
6. Emaljen er opal og pits fusionerer og danner bånd
7. Tab af den ydre emalje og mindre end halvdelen af emaljen er involveret
8. Tab af den ydre emalje og mere end halvdelen af emaljen er involveret
9. Forandring af tandmorfologien pga. store tab af den ydre emalje ofte ses der en opak emalje cervikalt
Behandling:
Ofte kun kosmetisk indikation for behandling
- Milde grader
o Mikroabrasion => fjerner yderste, afficerede lag
o Hvis fortsat gener => bemaling, plast, facade
- Sværere tilfælde af DF
o Bemaling, porcelænsfacer og kronebehandling
Hvilke tanddannelsesforstyrrelser findes der af ikke fluorotisk oprindelse?
MIH
* Definition: Hypomineralisering af emaljen af systemisk oprindelse, som kan manifesteres på
o 6’erne
o 1 og 2’ere
* Klinisk:
Hvidlige, gullige og/eller brunlige diffuse til velafgrænsede opaciteter i emaljen
Udtryk for, at den underliggende emalje er hypomineraliseret i forskellige grad
MIH fører ofte til at emaljen bryder sammen (posteruptiv nedbrydning
”Følsomme tænder” => nedsat patientkooperation, dårlig MH i området og smerter
Disponeret for caries
Sekundært fører MIH ofte til, at emaljen bryder sammen med substanstab til følge.
Amelogenesis imperfecta
* Definition: Amelogenesis imperfecta er en gruppe af tanddannelsesforstyrrelser af genetisk oprindelse, der kan føre til hypoplastisk eller hypomineraliseret emalje, som kan manifesteres på:
o Op til alle tænder
* Årsag: Mutationer i gener, der styrer amelogenesen
* Klinisk:
o AI kan opdeles i tre hovedgrupper
Hypoplasi-AI, hyppigst forekommende
Hypomaturation AI
Hypocalcifikaiton AI
Dentinogenesis imperfecta
o Definition: Er en genetisk betinget dentinmineraliseringsforstyrrelse, der også omfatter dentindysplasi.
o Klinisk:
Dentinen er både påvirket i det primære og sekundære tandsæt.
DI kan opdeles i tre typer
Tænderne kan være misfarvet
Dentinen er blødere, og derfor ses ofte, at emaljen affraktureres
Emaljehypoplasi
o Definition: Defekt af tænderne, hvor emaljen er hård, men tynd og mangelfuld i mængde (kvantitenten)
o Årsag:
Traume
Ernæringsforstyrrelser
Lokal infektion og infektion
Visse systmemiske sygdomme og medikamenter
Emaljeopacitet
o Definition: Hvidligt område på tanden, som skyldes hypomineralisering af emaljen (kvaliteten)
o Årsager:
Dental fluorose
Lokale akutte traumer
Lokal apikal parodontit på primær tand
Beskriv slid
- Attrition: Slid af tand/tænder opstået ved tandkontakt
o Fysiologisk => Slid ses at være alderssvarende
o Patologisk => abnorm tandstilling, hyperfunktion (bruxisme => hyppigere hos børn) og parkinsons (mange ufrivillige kæbebevægelser)
Evt. kliniske fotos eller modeller for vurdering af progression
Evt. plast til beskyttelse af tandsubstans
Evt. stabiliseringsskinne til natbrug
Information om tilstand samt mulige tiltag for at minimere tandslid (egenomsorg m.v.)
Tager patienten noget medicin, der nedsætter spytsekretionen? Dette kan forværre slidprocessen
o Inddeling:
Grad 0: Ingen attrition
Grad 1: Synlig attrition udelukkende i emalje
Grad 2: Blottet dentin mindre end 1/3 af den kliniske krone er mistet
Grad 3: Mistet mellem 1/3 og 2/3 af den kliniske krone
Grad 4: Mistet over 2/3 af klinisk kronehøjde - Abrasion: Slid af tænder, grundet ufysiologisk tandslid (opstår ved påvirkning af fremmedlegemer el. slibemidler)
o Hyppigst => hård tandbørstning
Er tænderne følsomme?
Er der plakstagnation, som besværliggør renhold?
o Bedømmelse af dybden af usuren:
Er der mulighed for fraktur af tandkrone?
Kan pulpavitaliteten bevares?
Beskriv erosioner
Definition: Syreinduceret tab af tandsubstans UDEN bakteriers medvirken
Klasifficeres: Efter alvorlighed
* Grad 0: Ingen erosion
* Grad 1: Erosion af emalje, fx afrundede cuspides, fyldningskanter hævet over tandsubstans
* Grad 2: Erosion, der invorlverer dentin, fx cuppings
Anamnese:
* Kostanamnese (energidrikke, sodavand, icetea, juice)
* Medicinsk anamnese og sygdomshistorik (fx gastroosophageal reflux m.v eller bulimi, hvor der kastes op med vilje.)
* Er der smerter ved spisning, luftpåblæsning eller tandbørstning?
* Alkoholisme og stofmisbrug kan også give erosioner
* Nogle erhverv, herunder vinsmagere og folk der arbejder i syredampe, disponerer for erosioner
Lokalisation og klinisk udseende
* Generelt glatte, blanke overflader => ændring af tændernes form
* Insical kanter kan være flossede og gennemsigtige
* Oralt og okklusalt => endogen oprindelse af syre
* Facialt og okklusalt => exogen oprindelse af syre
Forholdsregler for at undgå erosioner:
* Undgå tandbørstning 1 time før og efter indtag af syreholdige drikke/surt opstød/opkastning
o Slider emaljen
o Fjerner pelliklen, der udgør beskyttende lag
o Hvis tandbørstning => blød børste med tandpasta, hvor indholdet af slibemiddel er lavt
* Anvend sugerør
* Indtag sammen med føde
* Reducer mængde og hyppighed
* Synk væsken med det samme og skyl den ikke rundt i munden
* Vælg vand i stedet for erosive og cariogene læskedrikke
Beskriv infraktioner
Definition: Inkomplette tandfrakturer
Klinisk:
* Enkelte infraktioner => Ses ofte mellem tandlobi påmolarer med store fyldninger, især SA-fyldninger
o Evt. cuspoverdækning
* Multiple vertikale infraktioner => overbelastning af tænder under funktion
* Horisontale infraktioner => tidl. akut mekanisk traume
Undersøgelse:
* Er der følsomhed ved luftpåblæsning?
* Pochemåling
* Frackfinder
* Fjerne fyldning og farvning af området med ’coral blue’
* Gennemlysning
Behandling
* Fjerne fyldning
* Aflaste cusp el. overdækning af cusp med plast
* Krone/indlæg
* Endodontisk behandling
Beskriv abnormiteter i tandsættet
- Makro/mikrodonti => store eller små kliniske kroner, fx taptænder eller mikrodens
- Rizomegali/rizomikri => større vs. små rødder
- Agenesi => manglende tandanlæg
- Aplasi => manglende udvikling af anlagt tand
- Hypodonti => tandmangel (1-5 tænder)
- Oligodonti => 6 eller flere tænder
- Anodonti => alle tænder mangler
- Taurodonti => øget højde af rodsokkel og pulpakammer, dvs. FUR langt apikalt
- Hypercementose => overudviklet cementdannelse, ses på rtg som buttede/ujævne rødder
Beskriv cariesprocessens determinanter
Definition: Skift i den økologiske og metaboliske aktivitet i plakken=>demineralisering af emaljen (bakterier spiser sukker = danner syre)
* OBS: Plak forudsætning for af caries kan udvikles
* Multifaktoriel sygdom og dynamisk
o Determinanter på tandniveau
Bioflimens komposition og tykkelse
Salivas sekretionshastighed og komposition
Bufferkapacitet
Oral clearance
Koncentrationer af fluorid ioner i orale væsker
Kostens komposition, frekvens og konsistens
Frekvens => stor betydning, giver hyppigere dyk i pH
Konsistens => påvirker retentionen i munden
o Determinanter på individ/populationsniveau
Adfærd
Uddannelse
Viden
Holdninger
Social klasse
Indkomst
Familiesammensætning
VIGTIGT MED INDIVIDUEL RISIKOVURDERING OG VIDEN OM DEN ENKELTES DETMERMINANTER/RISIKOFAKTORER, DA DENNE VIDEN KAN VÆRE MED TIL AT KONTROLLERE/ÆNDRE SYGDOMSFOREKOMSTEN:
Mekanisk/kemisk fjernelse af plak
Kemisk (antimikrobiel) modificering af plak
Anvendelsen af fluorid
Kostens komposition og indtagelsesfrekvens
Salivas komposition og stimulering
Den kliniske og forebyggende behandling af carieslæsioner omfatter derfor:
Regelmæssige tandlægebesøg, intervallet mellem hvert besøg afhænger af samspillet mellem positive og negative determinanter
Instruktion i tandbørsteknikker for at fjerne plak
Anvendelsen af fluoridholdigt tandpasta
Kemiske profylaktiske midler bør ikke anvendes rutinemæssigt med undtagelse af fluorid tandplejemidler
Anvendelse af topikal appliceret fluorid, hvor det er indiceret
Kostvejledning
Ved hyposalivation kan behandling bl.a. omfatte sukkerfri tyggegummi og ændring af visse farmaka
Faktorer, der har betydning for succes af cariesbehandlingen:
Patientkooperation og adfærdsændringer (patientens rolle)
Korrekt diagnostik, behandling, instruktion og information (behandlerens rolle)
Hvornår vil du overveje hhv operativ og non-operativ cariesterapi ud fra rtg?
Generel vurdering ud fra rtg:
Demineralisering af emalje og op til 1/3 af dentinen => nonoperativ, hvis ingen kavitet klinisk
o Omkring 40% af disse læsioner har kavitet klinisk
o Vigtigt med individuel vurdering af, om det er nødvendigt med operativ terapi, fx hvis patienten er meget cariesaktiv
Demineralisering af over 1/3 af dentinen => operativ, da næsten alle disse læsioner har kavitet klinisk iflg. studier
Beskriv non-operativ cariesterapi
Udover information omfatter den non-operativ behandling af aktiv caries intervention på to niveauer.
o Patient niveau
Kostvejledning
Forbedring af mundhygiejne (instruktion)
Brug af fluoridtandpasta
o Site niveau
Site-specifik fluoridbehandling
Site-specifik instruktion
- Er tanden under eruption kan tanden evt. behandles med en fissurforsegling!
Beskriv operativ cariesterapi
Udover information omfatter den operative behandling af aktiv kaviteret caries intervention på to niveauer:
o Patient niveau
Kostvejledning
Forbedring af mundhygiejne (instruktion)
Brug af fluoridtandpasta
o Site niveau
Site-specifik fyldningsterapi
Site-specifik instruktion
Vigtigt, at patienten informeres om, at fyldningsterapi IKKE fjerner sygdommen, men blot behandler symptomet på sygdommen!
Beskriv fissurforsegling
Profylaktisk fissurforsegling:
* Indikation: manglende compliance/pt. har ikke mulighed for renhold, evt. caries på andre tænder, social indikation, på tænder under eruption ved indikation, sporadisk fremmøde
Terapeutisk fissurforsegling:
* Indikation: Aktiv nonkaviteret og mikrokaviteret caries i fissurer og pits ved erupterende molarer, når MH ikke kan forbedres
Beskriv indkaldeintervaller ift cariesaktivitet
Cariesaktive patienter
1) Information om årsag og kostvaner samt initial instruktion
2) 2-3 uger efter indkaldes pt. til reinstruktion og ktr. af risikofaktorer
a. Hvis MH er forbedret her, kan der gå 6-9 mdr. før pt skal ind til opfølgende FU
b. Hvis MH fortsat er dårlig og risikofaktorer IKKE kan kontrolleres er intervallet 3-6 mdr
c. Uanset ovenstående skal der laves tider til operativ cariesterapi hurtigst muligt
Overordnet mål med nonoperativ behandling er at gøre pt. grøn => selvhjulpen og kontrol af risikofaktorer. I nedenstående stituationer, skal interkaldeintervallet være kortere end ovenfor, grundet hurtig cariesprogression:
Patient der modtager strålebehandling: 2-3 uger
Nedsat spytsekretionshastighed: 2-3 måneder
Cariesinaktive patienter
SU 12-24 mdr (aftales ud fra individuel vurdering)
* Pt. kan imellemtiden have akut behov for behandling eller FU
Hvornår vil du supplere din cariesdiagnostik med røntgen?
- Der bør altid foreligge en indikation
- Cariesdiagnostik bør ALDRIG foretages alene på baggrund af rtg. => forudgås ALTID af klinisk us.
- BW som supplement til klinisk cariesdiagnostik
o Mørke skygger, der ikke kan bedømmes ud fra klinisk us
o Mistanke om sekundær caries
o Opfølgning efter non-operativ behandling for vurdering af progression (interval 1 år ved CAP patienter)
Beskriv differentialdiagnostik ift caries
Caries
* Findes i plak-retinerende sites:
o Approksimalt under kontaktpunkt (nyreformet)
o Cervikalt (bue- og bananformet)
o Okklusale pits og fissurer
* Non-kaviteret
o Aktiv: overfladen er kridtet hvid og ru ved let sondering. Læsionen er skarpt afgrænset
o Inaktiv: overfladen er skinnende og er hvid til brunlig/sort samt glat ved sondering. Læsionen er velafgrænset med diffuse grænser
* Kaviteret
Aktiv med eksponeret dentin: overfladen er gullig til brunlig-sort og blød eller læderagtig ved sondering. Læsionen er skarpt afgrænset.
Inaktiv: overfladen er gullig til brunlig sort og hård ved sondering. Læsionen er ikke skarpt afgrænset
Dental fluorose
o Symmetrisk distribuering på homologe tænder med næsten samme sværhedsgrad
Tanddannelsesforstyrrelser af ikke fluorotisk oprindelse
o Opaciteter
De ses på enkelte tænder, oftest incisiver i de incisiale to tredjedele af kronen.
Sommetider er der en symmetrisk distribuering
Er oftest runde og ovale og er klart defineret i fht. den modstående emalje.
Opaciteterne kan være hvidlige, gullige og brunlige
Kan sommetider forekomme på flere tænder
Afhængig af hypomineraliseringens sværhedsgrad kan defekternes overflade være bløde og være med posteruptiv tab af emalje
o Hypoplasi
Er lokaliseret eller generaliseret
Overfladedefekterne varierer i dybde og form, har afrundede grænser og er hård ved sondering.
Farven kan være gullig til brunlig
Grænserne er ikke skarpe og følger ofte mønsteret af perikymatier.
Eksterne cervikale rodresorptioner
o Hård ved sondering og skarpe undermineret grænser
o Associeret med granulationsvæv
o Er asymptomatiske
Beskriv den økologiske plakhypotese
- Caries opstår som konsekvens af ændring i miljømæssige forhold => skift i økologisk og metabolisk aktivitet i plakken
- Bakterier associeret med caries = acidogene og aciduriske bakterier (fx lactobaciller og S. mutans)
o Ved neutralt pH: Udgør ikke en fare
o Ved hyppigt sukkerindtag og nedsat saliva sekretion => lav pH => favoriserer vækst af ovenstående bakterier => caries - Økologisk og metabolisk balance kan genoprettes ved at reducere syrebelastningen:
o Mekanisk plakfjernelse => tandbørstning
o Saliva stimulation
o Sukkerkontrol
Beskriv plakakkumulerende faktorer
Plakakkumulering disponerer for cariesudvikling, og kan skyldes:
o Tandens eruptionsstadie og funktionelle brug
o Tandens morfologi
o Dannelse af mikrokaviteter => fx ved hård sondering => øger risikoen for udvikling af caries
o Dårlig MH
o Fyldningsdefekter og dårligt konturerede fyldninger
Beskriv en white spot lesion
- Registrering af mikroskopiske og kliniske forandringer i den tidlige carieslæsion
o Efter 1 uge
Makroskopisk: ingen forandringer i den tørlagte emaljeoverflade
Mikroskopisk: Øget emaljeporøsitet, grundet tab af emaljekrystaller i overfladen
o Efter 2 uger
Makroskopisk: hvidlig, opaque forandring i den tørlagte emaljeoverflade
Mikroskopisk: øget emaljeporøsitet pga. tab af mineral i dybden, dannelse af subsurface-læsion
Fluoridkoncentrationen i orale væsker har en stærk indflydelse på vedligeholdelsen og bredden af overfladezonen
o Efter 3 uger
Makroskopisk: forandringer kan ses uden tørlægning. Det store tab af mineral i subsurface-laget øges konstant
Ændring af den tidlige læsion, når plak fjernes:
o Efter 4 uger – white spot læsion
Kridtet overflade
Opak tab af translucens pga. at den indre emalje har en øget porøsitet forårsaget af demineralisering
Diffus refleksion af lyset tab af glans pga. irregulær overflade forårsaget direkte erosion af overfladen
Holdes læsionen fri for den syreproducerende plak ved tandbørstning - Efter 1 uge => det hvide udseende mindskes
- Efter 2-3 uger => hårdhed og glans som normal emalje (porøsitet nedsættes)
beskriv det histologiske billede af caries
Non-kaviteret caries
* Carieslæsionen i emaljen følger prismernes retning og er således approksimalt kileformet med basis vendt mod tandens overflade og okklusalt kegleformet med basis vendt mod emalje-dentin grænsen. Der skelnes mellem følgende zoner
Intakt overfladezone
Translucent zone
Mørk zone
Body of the lesion zone
Mineraltabet er mindst I overfladezonen og størst i body of the lesion
* Dentinlæsionen følger dentintubulis retning. Dentinlæsionen kan opdeles i en
Demineraliseringszone
Sklerotisk reaktion eller translucent zone (pulpa-dentinorganets reaktion)
* Pulpa
Reaktiv/tertiær dentindannelse kan forekomme før den bakterielle invasion ind i dentin
* Efter standsning af carieslæsionens progression er mineraloptaget fra saliva i emalje og dentin begrænset til den yderste del af emaljen og der forbliver et ar i emalje og dentin.
Kavitetsdannelse
Brud i emaljen er et resultat af mekaniske mikrotraumer og den forsatte syrerproduktion i den beskyttede mikrobielle biomasse.
* Destruktionzone: eksponering af dentin over for bakterier, dentinen nedbrydes af syrer
o Dead tracts i dentin (ondotblastiske udløbere er ødelagt) => ses ved hurtig progression
* Demineraliseringszone
* Translucent zone
Beskriv pulpas reaktionsmønstre overfor caries
Inflammatoriske vævsforandringer såvel som reparationsfænomener kan ses i pulpa i alle stadier af en aktiv carieslæsion.
* Caries kan allerede fremkalde et inflammatorisk respons fra pulpa ved den initiale eksponering af dentin over for bakterielle irritanter.
* Så snart carieslæsionen har penetreret den primære dentin og er forsat ind til den tertiære dentin og/eller pulpa væv sker der en massiv mobilisering af inflammatorisk forsvar.
o Pulpas vitalitet er truet => kan dog opretholde vitale funktioner kortvarigt => pulpanekrose.
Beskriv ekskavering
Indikationer:
* Aktiv kaviteret caries, hvor renhold IKKE er muligt (glatflader) og hvor caries strækker sig mere end 1/3 af dentinen (approksimalflader på rtg)
* Æstetiske årsager
Ved ekskarvering er det ikke muligt at fjerne al inficeret dentin, selv hvis al blødt dentin fjernes:
* Inficeret og delvist blødt dentin kan efterlades, hvis plakkontrol er mulig eller en tæt restaurering forsegler området!
* . Det efterladte inficerede dentin påvirker ikke pulpals sundhed og cariesprocessen forsætter IKKE!
Krav til renekskavering i den perifere del af læsionen:
Sonden må ikke kunne hænge fast under tryk
Der må ikke kunne trækkes synligt spor med en sonde
Sonderingen giver en skinger lyd
Der må ikke kunne trækkes spåner med håndekskavator
Misfarvninger på emalje-dentingrænsen kan efterlades hvis de er hårde
Krav til renekskavering i den centrale del af læsionen:
Dentinens farve skal være gullig/grålig
o Hårde/blanke misfarvninger kan efterlades
o Misfarvning kan skyldes SA-fld
Ved forsigtig sondering må dentinen ikke føles blød
o Blødt dentin er normalt vådt, men under gamle restaureringer er det tørt/let smuldrene
Beskriv trinvis/gradvis ekskavering
2 seancer
Indikationer:
* Ingen smertehistorik, som peger mod irreversibel pulpitis
* Normal reaktion på sensibilitetstests
* Velafgrænset carieslæsion, som er profund
* Ingen tegn på AP
Målet med denne procedure er:
* At standse læsionens progression (progressionen fortsætter, men langsomt)
* Tillade dannelsen af tertiær dentin før den endelige ekskarvering foretages
* Mindsker sandsynligheden for pulpal eksponering ved profunde carieslæsioner
1. Besøg
1) Renekskavering af perifer dentin
2) Selektiv ekskavering af central caries
3) Dæk carieret dentin med CaOH
4) GI-liner
5) Prov. Fyldning (IRM)
2. besøg
1) Prov. Fyldning fjernes
2) Forsigtig ekskavering centralt
3) Bunddækning (dycal og vitrebond)¨
4) Permanent tæt fyldning
Kontrol efter trinvis ekskavering:
1) Tjek fyldningskvalitet
2) Foretag sensibilitetstest
3) RTG
Beskriv indirekte overkapning
1 seance:
Indikation:
* Ingen smertehistorik, som peger mod irreversibel pulpitis
* Normal reaktion på sensibilitetstests
* Velafgrænset carieslæsion, som er profund
* Ingen tegn på AP
Målet med denne behandling:
* Der er ingen grund til at åbne op igen – cariesprocessen drives af aktiviteten i en biofilm, der er eksponeret over for mundhulen.
* Tæt permanent fyldning => ingen næring til bakterier
Procedure:
* Renekskavering af perifer dentin
* Efterlad lidt central karieret dentin
* Dæk med dycal og vitrebond
* Permanent fyldning
Kontrol efter trinvis ekskavering:
1) Tjek fyldningskvalitet
2) Foretag sensibilitetstest
3) RTG
Fordele og ulemper ved indirekte ift trinvis ekskavering
Fordele
- Risiko for perforation til pulpa mindskes.
- Det er tandsubstansbevarende
- Man vinder tid til et fysiologisk pulparespons – mineraludfældning i pulpanære dentin og tertiær dentindannelse
- Billigere for patient
- Tidsbesparende
- Børn kan være svære at samarbejde med under endobehandling.
Ulemper
- Bakterier bliver efterladt og hvis ikke fyldningen er tæt vil det give anledning til forsat progression af læsionen
- Der findes ingen ”gold standard” for meget caries, der er rimelig at efterlade => derfor er Irene Dige ikke tilhænger af indirekte OK
Beskriv bunddækning
Isoleringsmateriale har til formål at beskytte pulpa overfor kemiske, termiske, fysiske og mikrobiologiske påvirkninger:
- Anvendes dybe kaviteter dvs. hvor afstanden til pulpa skønnes at være ≤ 0,5 mm
o Dycal kan inducere hårdtvævsdannelse
o Vitrebond til at beskytte Dycal over for syreæstning
Hvad ved du om fluorid?
Fakta
o Fluorid kan reagere med mineraliserende væv:
Tandvæv under tandens udvikling.
Knogle
o Omkring 0,1 g fluorid antages at kunne fremkalde forbigående symptomer; kvalme, mavepine og evt. opkastning
o 1 g fluorid vil afhængig af pt’ens vægt kunne fremkalde døden
Fluorid og caries
Virkningsmekanisme – virker terapeutisk på aktive carieslæsioner
* Fluoridholdigt tandpasta medfører let forøgelse af koncentrationen af fluorid i mundhulen
o Sænker hastigheden af cariesprogression, grundet nedenstående mekanisme:
Når pH falder til under 5,5 opløses HAP (hydroxyapatit) fra emaljen og FHAP dannes
Der sker hermed remineralisering af carieslæsionens overfladelag => fortsat subsurface læsion
* Ved professionel anvendelse af fluorid og fluoridtandpasta udfældes CaF2 i carieslæsionens porøsiteter:
o CaF2 opløses over uger i den aktive carieslæsion og hæmmer demineralisering ved efterfølgende pH-fald
o CaF2 virker som opbevaring af fluorid LOKALT => hvorfra fluorid langsomt frigivees
o Når pH falder under 5,5 vil HAP og CaF2 opløses
o Dermed sænkes demineraliseringshastigheden
Pensling med fluorid
Pensling med 2% NaF på aktive carieslæsioner, 2-4 gange årligt, baseret på aktuel cariesaktivitet:
* Indtil pt. lærer at kontrollere sine risikofaktorer
* Ved mangelfuld compliance
* Ved læsioner der vedbliver med at være aktive på trods af gentagen non-operativ intervention
* Pt’er, hvor risikofaktorer ikke kan kontrolleres fx udtalt hyposalivation
o NaF => billig, klar væske og ingen tilsætningsstoffer
o 2,26% Duraphat kan anvendes som alternativ – OBS farvestoffer og pris
Beskriv sølamalgam
Består af legeringspulver og kviksølv
- Kræver makromekanisk retention => underskæringer
- Ekspanderer let, og derfor udfyldes spalte mellem tand og SA => % sek. caries
Indikation
* Manglende mulighed for tørlægning
Beskriv plast
Plasten består af:
* Monomer C=C dobbeltbindinger
* Fotoinitiatorer
o Bliver til radikaler ved belysning => monomerradikaler => reagere med andre monomere => polymerer
Fra monomer til polymer => skrumpning af plast
* DERFOR nødvendigt med adhæsiv, da der ellers sker spaltedannelse => sek. caries
- Binding mellem emalje og plast er stærkere end binding mellem dentin og plast
Fire-trinssystemet
Tretrinssystemet omfatter syreætsning med 37 % fosforsyregel og applicering af primer og adhæsiv:
1) Fosforsyreætning med 37% fosforsyregel
a. Delvis opløsning af emaljeprismer
b. Giver mange små underskæringer => bedre retention
c. 20 sekunder => godt ætsrelief
d. Over 30 sek => dybt ætsrelief, som primer ikke kan trænge ind i
2) Skylning i 15 sekunder
a. Forbedrer bonding, da overskydende HA-krystaller skylles væk
3) Klorhexidin (2%) i 1 min med microbrush i bevægelse
a. Inaktiverer MMP (matrix-metallo proteinase) => forsinker nedbrydning af kollagenfibriller
i. Nedbrydning af kollagen over tid og fører til, at bondingen mellem plastfyldningen og dentin svækkes forholdsvis hurtigt efter at fyldningen er lavet
4) Let tørlægning
5) Primer påføres i 30 sek. med microbrush i bevægelse
a. Fortrænger vand i dentintubuli og kollagennetværk, således adhæsiv kan trænge ind
b. Ingen indvirkning på bindingen mellem emalje og plast
6) Forsigtig luftpåblæsning
a. Sikrer at materialet fordeles i kaviteten og ethanolen fordamper
7) Adhæsiv påføres i tyndt lag (rystes inden brug)
a. Trænger ind i mikrounderskæringer
b. Bevirker, at plasten kan binde godt til tanden
8) Lyshærdning i 20 sekunder
Kontaminering ved de forskellige trin og forholdsregler:
* Efter ætsning: Genæts i 5 sek. for fjernelse af urenheder
* Efter adhæsiv: Efter belysning skal alt adhæsiv fjernes, og man starter forfra
C-faktor
Defineres som:
* Bundne overflader/ubunde overlader
o Skal være lig eller under 1
Beskriv reparation af en fyldning
Reparation af plastfyldning
Forsigtig bearbejdning af gammel fyldning med diamant
o VIGTIGT med underskæring, da bindingen mellem gammel plast og ny plast ikke er så stærk som 2 nye plastlag
Æts 20 sek – fjerner forureninger, ru overflade
o Det er ikke nødvendigt med klorhexidin og primer, hvis ikke der skal skabes en forbindelse til dentin
Adhæsiv – trænger ind i mikroporøsiteter i plastoverflade
Nyt plastlag
Reparation af SA-fyldning
Sørg for makroretention i SA (fx nøglehulspræparation og god binding til tand)
Indikationer
Tandsubstansbevarende (øget krav til længere tandbevarelse pga. stigende levetid)
↓ risikoen for pulpakomplikationer
↓ LA
↓ Skade på nabotænder
↑ Levetid af fyldningen
↓ dødsspiral
↓ behandlingstid
↓ Omkostninger for pt
Pt med kompleks medicinsk historie
Pt. med begrænset samarbejdskapacitet
Pt. med odontofobi – tid og kompleksitet (fx LA)
Kontraindikationer
Pt. imod reparation
Uregelmæssigt fremmøde
Høj cariesrisiko
Caries under den eksisterende fyldning
Oplysninger om svigt af tidligere reparationer
Anden tandlæge, tidligere arbejde
Særlig udsættelse for funktionelle kræfter
Sekundær caries’ udstrækning ikke velafgrænset
Beskriv glasionomer
Materialeegenskaber
- Forholdsvis beskeden bindingsstyrke – binder kemisk til tanden ÷ underskæringer
- Afbinding følsom overfor fugt/udtørring mindre følsom over for fugt/udtørring end plast
- Nem at håndtere
- Stor slitagetilbøjelighed
- Frigiver fluoridioner
- Dårlig æstetik og polerbarhed
Indikationsområder
* Provisorisk fyldning af klasse I/II kaviteter trinvis ekskavering
* Mælketænder
* Atraumatisk restaurativ behandling
* Pt’er med høj carieskativet
* Rodcaries hos ældre pt.’er
* Gingivale fyldninger, hvor muligheden for tørlægning er svær
Hvad er sammenhængen mellem calculus og caries?
- Folk der danner meget tandsten udvikler mindre caries end folk, der IKKE danner tandsted
- Består af calciumfosfater (HAP, FAP, brushit, whitlockit)
- Udfældning af salivas kalciumfosfat i plakkens bakterier og matrix
Hvilke smertefibre er der i pulpa?
- Myeliniserede A-delta fibre – hurtig smerteledning
- Umyeliniserede C-fibre – langsom smerteledning
Hvilken type injektion vil du anvende til bedøvelse ved Endo?
- Pulpotomi og pulpektomi
o 8,7,6,5,4,3,2,1+1,2,3,4,5,6,7,8 Infiltration
o 8,7,6,5-5,6,7,8 Ledningsanalgesi
o 4,3,2,1-1,2,3,4: Infiltration
Hvordan skelner vi mellem odontogen og non-odontogen smerte?
Odontogen:
- Odontogen faktor
- Reproducerbar smerte
- Smertereduktion ved LA
- Unilateral
- Lokaliseret
- Perkussion- og palpationsømhed
- Temperatufølsom
Non-odontogen:
- Ingen odontogen forklarende faktor
- Ingen reel smertereduktion ved LA
- Bilateral smerte
- Smertetype (brændende, stikkende)
- Multiple tænder
- Øget smerte ved stimulering af andre områder
- Påvirkelig af stress mv.
Hvilke redskaber har du til diagnostik af odontogen smerte?
Anamnese:
- Hvor gør det ondt?
- Hvordan føles smerten?
- Hvor længe har problemet været der?
- Hvornår kommer smerten?
- Kan smerten provokeres?
- Kan smerten lindres?
Klinisk us
- Inspektion:
o Lokal hævelse
o Caries
o Fyldninger
o Slid
o Frakturer, infraktioner
o Tandmisfarvning
o Okklusale interferenser
o PA-status
o Fistel
o Mobilitet
- Palpation: start i et sundt område og arbejd over mod det mistænkte område
- Perkussion: start med sund tand, tjek nabotænder + kontralateral
- Frack-finder: lokaliserer infraktion
- Sensibilitetstest:
o El-test
o Kulde-test
o Varmetest => ved mistanke om irreversibel pulpitis
o Diagnostisk blokade => ved kraftige smerter, hvor tand ikke lokaliseres
o Boreprøve => altid sidste udvej
- Røntgenundersøgelse: Ses der apikal patologi
Hvilke differentialdiagnoser er der til endodiagnoser?
o Sinuitis – flere tænder perkussionsømme, intensiveres ved foroverbøjning
o Herpes zoster
o TMD – smerteintensiv ved bevægelse af UK
o Traumatisk okklusion – tegn på slid
o Trigeminusneuralgi – triggerzoner
o Atypiske ansigtssmerter – atypisk odontalgi, neuropatiske smerter – bl.a. fantomsmerter
Beskriv //necrosis pulpae//
Nekrotisk pulpa:
* Ømhed ved tygning
* Ømhed ved palpation +/- perkusionsømhed
* Misfarvet krone
* Oftest negativ ved kulde- og eltest
* Rtg: i.a. eller udvidet rodhindespalte
Beskriv //parodontitis apicalis acuta//
Apikal parodontitis
* Smerte:
o Lokaliserbar
o Dumpe, borende, sprængende
* Tand føles for høj
* Ømhed ved palpation +/- perkusionsømhed
* Misfarvet krone
* Evt. alment påvirket el. hævede lymfekirtler
* Rødme og hævelse i omslagsfold
* Negativ ved kulde- og eltest
* Rtg: Demineraliseret knogle, evt. ekstern resorption
Beskriv //parodontitis apicalis chronica//
- Ingen symptomer
- Let ømhed ved tygning
- Evt. fistel, hvis denne er lukket, kan der være murrende smerter
- Misfarvet krone
- Perkusionsømhed
- Negativ ved kulde- og eltest
- Rtg: Evt. sklerosering, udvidet rodhindespalte, brud på lamina dura
Beskriv //cystis radicularis//
Radikulær cyste
* Ingen symptomer
* Stillingsændring af tænde (evt.)
* Sensibilitetsforstyrrelse (evt.)
* Hævelse (evt.)
* Perkusionsømhed (evt.)
* Misfarvning
* Bliklågsfornemmelse
* Negativ ved kulde- og eltest
* Rtg: Større, skarpt afgrænset radiolucens
Beskriv //pulpitis reversibilis//
Reversibel pulpitis
* Skarp, kortvarig, provokerbar smerter
* Ikke spontane smerter
* Provokeres af => sødt, surt, varmt og koldt
* Positiv ved kuldetest
* Lavere tærskelværdi ved eltest end raske tænder
Beskriv //pulpitis irreversibilis chronica//
kronisk irreversibel pulpitis
* Ofte ingen symptomer => evt. svage til moderate
* Lokaliserbar
* Provokeres af varme og kulde => persisterer i sekunder/minutter
* Ømhed ved palpation og tygning
* Øget følsomhed ved kuldetest
* Eltest: Oftest positiv
* Rtg: i.a. ELLER udvidet rodhindespalte
Beskriv //Pulpitis irreversibilis acuta//
- Anfaldsvise smerter
- Skarpe, jagende smerter => tiltager i hyppighed og styrke
- Svært lokaliserbar smerte
- Horisontal stilling forværrer smerte
- Øget følsomhed ved kuldetest
- Eltest: Oftest positiv
- Rtg: i.a. ELLER udvidet rodhindespalte
Beskriv //hyperæmi//
- Tand føles ”for høj”
- Ømhed ved tygning
- Perkussionsøm
- El og kuldetest: Positiv ELLER negativ
- Rtg: i.a. ELLER udvidet rodhindespalte
Beskriv bakteriernes vej til pulpa
- Caries
- Utætte fyldninger
- Blottede dentintubuli (attrition, abrasion, erosion, PA)
- Frakturer
- Infraktioner
- Laterale kanaler
- Invaginationer
- Foramen apikale (via blodet ved transient bacteriæmi)
- Manglende aseptik ifm. endodontisk behandling
Beskriv den nekrotiske pulpa og periapikale læsion
Pulpa eksponeres over for bakterier => nekrose over tid
Apikal granulom
- Er den mest almindelig form af apikal parodontitis
Apikal absces
- Kendetegnes af pus i læsionen
Apikal cyste
- Kendetegnes ved en epitelbeklædt kavitet/hulrum, der indeholder væske
Beskriv perifer dentinhypersensibilitet
- Eksponerende dentinflader kan i større eller mindre gad være sensitiv overfor mekanisk, termisk eller kemiske påvirkninger
o Hyppigst mellem 20-40 år - Dentineksponering
o Abrasion/usurer
o Erosioner
o Retraktion af gingiva
o Spalter ved fyldning
o Amelogenesis imperfecta - Cervikal dentin hypersensibilitet – kliniske symptomer
o Altid provokeret smerte
o Øjeblikkeligt indsættende
o Forsvinder med stimulus
o Jagende/stikkende
o Varierende intensitet - Mekanisme
o Hypersensitive tænder har 8x så mange tubuli og diameteren er 2x
o Stimulering væskestrømning i dentintubuli, aktiverer de frie nervender i pulpa-dentinzonen (hydrodynamisk teori) - Reaktion
o Reaktioner i pulpa-dentinorganet
Øget dannelse af tertiær dentin, øget dannelse af peritubulær dentin nedsat permeabilitet i dentinen - Differentialdiagnostiske overvejelser
o Caries
o Insufficient restaurering
o Præparations- eller fyldningstraume
o Infraktion i emalje-dentin
o Traumatisk okklusion/artikulation
o Patologiske pulpatilstande (hyperæmia pulpae, pulpitis acuta/chronica) - Behandlingsformer
o Optimering af MH
Effekten vil ofte først indtræde efter et par måneder
o Lokal fluorid behandling
Har vist en temporær effekt
o Overfladebehandling
Anvendes fx ved dybere, symptomgivende usurer aflukning af dentintubuli - Forebyggelse
o Identifikation og eliminering af prædisponerende ætiologiske faktorer
Endogene og exogene syrer
Tandbørstetraume - Klinisk fremgangsmåde
o Diagnostik: anamnese og klinisk us med fremprovokering af symptomer, fx luftpåblæsning
o Initial behandling
Grundig depuration og instruktion i atraumatisk børstemetode, opfølgning og reinstruktion
Pensling med 2 % NaF-opløsning i 2-3 seancer med 1-2 ugers interval
Kostvejledning
o Opfølgende behandling
Sikring af forsat sufficient hjemmetandpleje.
Om nødvendigt afdækning af symptomgivende flade med plastresin.
Skelne mellem reversibel og irreversibel pulpitis?
- Reversibel/irreversibel pulpit?
o Fjernelse af restaureringer
o Indlæg af zinkilteeugenolcement
o Hvis symptomer forsvinder i løbet af ca. 14 dage, ny restaurering
o Hvis ikke endodontisk behandling
Behandling af akut irreversibel pulpitis
- Analgesi
o Ledningsanalgesi + infiltration, evt. både facialt og oralt
o Evt. anvendelse af parojet
o Gentag injektionen - vent ca. 15-30 min
o Intraligamentær, pulpal og intraossøs injektion - Store smerter og inflammation kan gøre det vanskeligt at bedøve tanden ved en akut pulpitis, grundet:
o Inflammation i området
o Stress/angstAnalgetikaets virkning hæmmes ved inflammation pga. det lave pH i vævet. - Præmedicinering
o Fx triazolam => se promedicin for dosis - Smertestillende (ved smerter før behandling kan påbegyndes)
o Ved svage til moderate odontogene smerter
Tbl. Paracetamol 500 mg, 1-2 tbl x 3-4 x dgl.
Tbl. Ibuprofen 400 mg x 3 dgl
o Ved stærke smerter anvendes (kombineret med paracetamol)
Tbl. Tramadol 50 mg x 3-4 dgl.
Tbl. Kodein 25 mg x 3-4 dgl. - Nødbehandling (ved akutte kraftige smerter, og ingen tid til at udføre pulpektomi)
1. Akut plukning til cavum med airrotor
2. Fjernelse af koronalt pulpavæv med airrotor el. rosenbor
3. Skylning med 1 % NaOCl
4. Hæmostase med steril vatpellet evt. fugtet med 3 % H2O2 eller Ca(OH)2-pasta
5. Ca(OH)2-pasta på kanalindgang
6. Provisorium
7. Pulpektomi indenfor 1 uge! Skal foregå i én seance, for at undgå kontaminering af kanal og apikal restpulpa
Behandling af akut apikal parodontitis
- Kanalbehandling => skal foregå i 2 seancer med mellemseanceindlæg, for eliminering af bakterier og kontaminerende elementer
Behandling af cystis periapikalis
- Cystens lumen er avital, fyldes gradvist med cystevæske
- Radikulær cyster vil gerne vokse – uden behandling kan de medføre voldsom knogledestruktion
- Radikulære cyster kan ikke diagnosticeres vha. rtg.
- Hvis der løber væske kontinuerligt op ad kanalen ved kanalbehandling, er der formentlig tale om en cyste
o ELLER ved manglende heling efter sufficient rodbehandling
o Retrograd kirurgi => nødvendigt, da cysten skal fjernes in toto for opheling og endelig diagnosticering
Hvor mange rødder og kanaler er der i OK tænder?
1+1:
- 1 rod
- 1 kanal
= 100%
2+2:
- 1 rod
- 1 kanal
= 100%
3+3:
- 1 rod
-1 kanal (oval)
= 100%
4+4:
- 2 rødder, 2 kanaler: hyppigst
- 1 rod, 2 kanaler: næsthyppigst
- 3 rødder, 3 kanaler: 6%
Mesial rodfure kan medføre båndformning af kanal
5+5:
- 1 rod: 88% (dog ofte 2 kanaler)
- 2 rødder 2 kanaler: 11%
- 3 rødder 3 kanaler: 1%
6+6:
- 3 rødder 4 kanaler: 60%
- I den palatinale rod –> 2 kanaler 1%
- i den mesiobuccale rod –> 2 kanaler 90%
- I den distobuccale rod –> 1 kanal oftest
- 3 rødder med 3 kanaler: 38%
- Oplukning skal være rhombeformet forskudt mesialt
7+7:
- 3 rødder med 3 kanaler: 60%
- 2 rødder med 2 kanaler: 25%
- 1 rod med 1 kanal 10%
Hvor mange rødder og hvor mange kanaler er der i UK tænder?
1-1:
- altid 1 rod
- 1 kanal: 70%
- 2 kanaler: 30%
2-2:
- altid 1 rod
- 1 kanal: 50%
- 2 kanaler: 50% (forenes for det meste apikalt)
3-3:
- 1 kanal, 1 rod: 70%
- 2 kanaler,1 rod: 25%
- 2 kanaler, 2 rødder: 5% (furkatur i midterste ⅓ del eller apikale ⅓ del)
4-4:
- 1 kanal, 1 rod: 75%
- 1 rod, 2 kanaler: 25%
5-5:
- 1 rod, 1 kanal: 97%
- 1 rod, 2 kanaler 3%
- yderst sjældent 3 rødder
6-6:
- 2 rødder, 3 kanaler: 65%
- 2 rødder, 4 kanaler: 31%
- 2 rødder, 2 kanaler: 3%
7-7:
- 2 rødder, 3 kanaler: 54%
- 2 rødder, 4 kanaler: 34%
- 2 rødder, 2 kanaler: 6%
- 1 rod, 1 kanal: 3%
Nævn gennemsnitlige rodlængder
1+1: 23 mm
2+2: 22mm
3+3: 26mm
4+4: 21mm
5+5: 21mm
6+6: 20mm
7+7: 20mm
8+8: 19mm
1-1: 20mm
2-2: 22mm
3-3: 25mm
4-4: 21mm
5-5: 21mm
6-6: 20mm
7-7: 20mm
8-8: 19mm
Fortæl om rodmorfologi for de forskellige tandgrupper
Molarer har 1 pulpahorn per funktionelle cusp
Rodkanalens form afspejler røddernes form => rodfure => nøglehulsformet kanal
Maxillære molarer 1. og 2 molarer:
o Den palatinale rod er længst og cirkulær
o Den distofaciale rod er kortest
o Den mesiofaciale rod har størst omkreds, da roden er mere oval/flad => ofte to kanaler
MB 2 findes et sted mellem palatinal kanal og MB1
Følg generelt dannelseslinjer for at finde kanaler
Dentintunge ligger typisk over kanal => skal fjernes
o Furkaturindgangen findes i den cervikale 1/3 del af rødderne
o Separationen mellem rødderne er mere udtalt på 1 molarer end 2 molarer
o Længere rodsokkel end mandibulære molarer
Mandibulære 1 og 2 molarer:
o 1. molarer har mere spredte rødder end 2. molarer
o Lavere rodsokkel for 1. molarer
3. molarer: Stor variation i rodmorfologi
Præmolarer:
* Ofte ovale kanaler
Incisiver og hjørnetænder: Cirkulære kanaler
Ift. rodbehandling beskriv udstyr og gutta percha points
Optimal rodmål - ligger ved isthmus => oftest 1-2 mm fra radiologisk apex
Apekslokator - anvendes til bestemmelse af rodmål => giver info om hvor istmus ligger => stol mere på denne end rtg
Taper – konictet – hvor meget diameteren af kanalen øges med
Torque (drejningsmoment)
- En høj torque værdi tillader instrumentet at rotere i kanalen, selv med en vis modstand.
- En lav torque værdi derimod, vil få motoren til at stoppe og evt. dreje baglæns, hvis instrumentet møder den mindste modstand i kanalen.
Stålinstrumenter:
- ISO-standard file har en taper på 2 %
- Findes i forskellige størelser, som er farvekodet
- K-fleks file
o Relativt fleksibel
o God til lokalisering af kanalindgange
o God til at fjerne dentinspåner => anvendes initialt inden roterende file
Nikkel-titanium instrumenter:
- ProTaper Next: X1, X2, X3, X4 X5
o Roterende
o Anvendes med intermiterende bevægelser
o Må kun være i kanal 5-10 sekunder ad gangen
Ultralydsapparater og instrumenter:
- Anvendes ifm.
o Lokalisering og oplukning af snævre kanalindgange
o Passiv ultralyds irrigation
o Revisioner
o Fjernelse af frakturerede instrumenter
o Fjernelse af pulpale stifter
o Retrograd præparation i relation til kirurgisk endodonti
Guttapercha
* Anvend størrelse sv.t. størrelsen på den sidst anvende roterende fil
* Kernematerialet i en rodfyldning
* Skal binde let apikalt, når den tages ud => korrekt tilpasning i kanalen
Beskriv præparationsteknikker til rodbehandlinger
Manuel
- Udreamende bevægelser
o Filen føres ned i kanalen til svag modstand og roteres derefter optil 60° MED uret for at bide sig ind i dentinen.
o Derefter drejes filen MOD uret mindst 180°, MENS presset mod apeks opretholdes.
o Filen føres op for at fjerne dentinspåner
o => sikrer en cirkelrund kanal
- Filende bevægelser (raspende)
o Filen anbringes i rodkanalen, til en vis binding føles. Instrumentet trækkes derefter ud af rodkanalen, mens det rasper mod kanalvæggen.
o Anvendelsesmetoden er effektiv mht. afraspning af kanalvæggen, men resulterer sjældent i en cirkelrund rodkanal, idet instrumentet ofte kun er i kontakt med en del af kanalvæggen.
o Metoden bruges mest i den koronale del for at give denne del en hensigtsmæssig konicitet.
Maskinel
- Crown down/Step-down: Ved denne teknik præpareres kanalen i segmenter. Den segmentvise præparation betyder, at kun en begrænset del af et instrument arbejder aktivt i kanalen ad gangen.
Beskriv skyllevæsker
- Fysiologisk saltvand: vævsvenligt
- Klorhexidin: relativt vævsvenligt, baktericidt
- NaOCl: vævstoksisk, backtericidt, nedbryder organisk væv, desinficerende
- EDTA: blødgør dentin, afkalkende virkning, opløser uorganisk materiale, fjerner smørelaget
OBS: Grundig tørlægning mellem brug af NaOCl og EDTA, da de ophæver hinandens virkning
Hvorfor kommer der smerter efter udrensning og hvad kan man gøre for at forhindre det?
Årsager:
- Mangelfuld udrensning – dilaceret væv, ændret økologi
- Overinstrumentering
o Bakterier apikalt
o Bedre ernæring til bakterier i kanalen fra exudat
o Læsion – inflammation og smerter efter udrensning
o Vanskelig rodfyldning især hvis ovalt tværsnit
- Irrigationsvæske periapikalt – toksisk reaktion
- Ca(OH)2 periapikalt
- Utæt provisorium
- Evt. sekundær infektion
Profylakse:
- Indikatorrøntgen
- ”Crown down” teknik – roterende bevægelse
- Hyppig skylning, 15 ml pr. kanal, sikre tilbageløb
- Færdig udrensning i en seance ved pulpitis irreversibilis
- Effektiv mellemseanceindlæg
- Tæt provisorium
Hvorfor kommer der smerter efter rodfyldning
- Ømhed i et par dage – normalt
- Stærk eller stigende smerteintensitet
o Ikke udrensede kanaler
o Mangelfuld/insufficient udrensning og rodfyldning
o Rodfyldningsoverskud - Parietal perforation (=forkert retning af bor/file) eller stripperforation (= tykke file i krum kanal giver stripperforation)
Beskriv revisioner
Ortograd
- Indikationer
o Kliniske symptomer fra en rodbehandlet tand
o Periapikal læsion har udviklet sig radiologisk
o Manglende heling efter observationstid
o Ubehandlede rodkanaler
o Rodfyldning er ikke tæt
o Eksponering af rodfyldning mod mundhulen
- Kontraindikationer
o Obliteration
o Meget krumme kanaler
o Parietal perforation
o Rodstifter og sølvstifter
o Step i rodkanalen
o Fraktureret instrument
o Tænder med kroner, hvor rodfyldning synes sufficient, men fortsat patologi
Hvis insufficient kan krone forsøges fjernet med wam-key og nøglehulsformet oplukning fra siden
Hvis ikke den kan fjernes, oplukkes gennem krone => OBS pfraktur og dårligt anatomisk overblik (parietal perforation)
o Rodfyldninger som ikke kan fjernes
- Afhænger af om
o Mulighed for at fjerne tidligere rodfylnding
o Der kan skabes adgang til foramen apikale
o Alle kanaler kan lokaliseres
o Der kan opnås optimal desinfektion
o Det kan gøres bedre
Retrograd
- Indikationer
o Anatomiske aspekter
Kraftig rodafbøjning
Udtalt apikalt delta
Bikanaler
Obliterede kanaler
Rodåbne tænder
o Mekaniske aspekter
Fraktureret instrument i rodkanal
Pulpal retentionsstift
Rodfyldningsmateriale kan ikke fjernes
Rodfyldningsoverskud
Hyldedannelse ifm. tidligere udrensning
Parietal perforation
- Kontraindikationer
o Almene eller psykiske helbredsårsager
o Utæt rodfyldning med mulighed for forbedring
o Akut infektion i operationsområdet
o Kort rod
o Udtalt MP
o Rodfraktur
o Vanskeligt tilgængeligt operationsområde
o Ikke bevaringsværdig tand
Prognosen er dårligere, hvis eksisterende ortograd rodfyldning ikke er tæt => derfor bør overvejes om denne også skal revideres.
- Materialer:
o MTA => kasseformet præparation, løsnes sjældendt => 3 mm rodfyldning fjernes og 3 mm af rod fjernes
o Retroplast => skålformet præparation => god ved lange stifter, da der ikke er plads til ovenstående!
Meget fugtfølsomt
Hvad menes med obliteration?
- Sker koronalt fra:
o Hvis der ikke ses obliteration koronalt, men længere apikalt, kan det tyde på:
Rodafbøjning i andet plan
Kanal deler sig i to
Beskriv hvad udvikling af resorptioner forudsætter og faktorer der er relateret til resorption
Udvikling af resorption forudsætter
- Manglende beskyttende overfladelag på rodoverfladen (=> cement)
- Et stimulus som igangsætter et inflammatorisk respons
Faktorer relateret til resorption
- Pres (OR, tandfrembrud)
- Traume
- Kirurgi
- Parodontal sygdom og/eller behandling
- Infektion i rodkanalen
- Infektion i det marginale parodontium
- Kemi (intern blegning)
Beskriv intern resorption
- Proces udgående fra pulpa
o Respons på infektion
o Granulationsvæv i pulpa
o Mistet eller ødelagt odontoblastlag
o Traume
o Præparationstraume (varme) - Subj. fund
o Asymptomatisk
o Smerter hvis kommunikation til mundhulen
o Misfarvning (rødlig) - Kliniske fund
o Negativ/positiv sens. test
o Nekrose i koronale del af pulpa
o Vitalitet i apikale del af pulpa
o Radiologisk centreret omkring pulpalumen
o Ingen påvirkning periradikulære væv - Behandling
o Endodontisk behandling
o Mekanisk udrensning (maskinel+ultralyd)
o Irrigation (NaOCl i rigelige mængder, gerne kombineret med ultralyd)
o Seanceindlæg med Ca(OH)2
o Rodfyldes – kombinationsteknik (kold/varm GP), MTA ved store læsioner
Beskriv cervikal resorption
- Årsag – uklart., men følgende kan disponere for det:
o Inflammationsprocesser i sulcus
o Proliferende fibrovaskulære eller fibroossøse processer
o Anatomiske varianter i overgangen mellem emalje og rodcement
o Intern blegning (H2O2, varme, optræder år senere)
o Traume
o Genetisk komponent - Subj. fund
o Oftest asymptomatisk
Kan være pulpitis symptomer
Kan være smerter, hævelse, blødning fra det marginale væv
o Mobilitet ved omfattende resorption
o Misfarvning (rødlig) - Obj. fund
o Pos. sens. test
o Ved sondering er defekten hård og har en ujævn overflade
o Efterhånden som resorptionen tager til i størrelse undermineres både krone og rod
o Der kommer indvækst af inflammationsvæv
o Ved sondering forekommer kraftig blødning fra inflammationsvævet
o Kronen kan blive rødlig - Udvikling:
o Den cervikale resorption udgår fra tandoverfladen umiddelbart apikalt for det marginale epitelfæste
o Hvis ubehandlet => penetration til pulpa - Behandling
o Pulpa vil i starten være vital, og en fyldning af resorptionskaviteten kan være tilstrækkelig
o Hvis pulpa involveres må tanden også behandles endodontisk
o Ved for større destruktioner, kan man overveje om ekstraktion er nødvendig
Hvordan differentieres mellemcervikale resorptioner og hhv caries/rodcaries og intern resorption
Caries, rodcaries
Cervikale resorptioner
- Har hård overflade
- Ligger under epitelfæstet
- Giver ofte ingen symptomer
Intern resorption
Cervikale resorptioner
- Ofte irregulære kanter (oralt/lingualt)
- Skarpt afgrænset mod pulpa (mesialt/distalt)
- Destruktion af marginale knogle
- Perforation til det marginale parodontium
- Oftest pos. sens. test
Beskriv ekstern resorption
- Ikke infektionsrelateret inflammation
o OR
Pulpa er sjældent involveret
Ingen symptomer
Pos. sens. test
Behandling: fjern belastning 2-3 mdr, passiv retention, forsøg evt. igen med lavere kraft eller opgiv
o Mindre traume
Processen sjældent synlig evt. små skålformede læsioner på rodoverflade
Pos. sens. test
Behandling: observer, verificer forsat pos. sens. test
o Større traumer
Især intrusion, udtørring ved lang tid uden for munden
Cementlaget ødelægges (> 4 mm2)
Roden resorberes gradvist og kontinuert
Diagnostik - Rtg, ankylose, pos. sens. test, infraokklusion (børn)
Behandling - Voksne – længerevarende udvikling (tab 5-20 år)
- Den bedste behandling er forebyggelse
- Infektionsrelateret inflammation
o Traume nekrose bakterier
Behandling: fjerne årsag, dvs. rodbehandling
Eksterne resorptioner starter på ydre tandoverflader som følge af en vævreaktion i parodontiet.
Risikoen for eksterne resorptioner er øget ved:
- Inflammationsprocesser
- Ortodontisk tandforskydning
- Traumatisk okklusion
- Traumer – fysiske, kemiske
- Reimplantation
- PA-behandling
- Tumorer, cyster
Hvad skyldes misfarvninger?
- Misfarvninger
o Intrinsisk
Lokale: - Pulpanekrose, vævsrester efter endoterapi, pulpablødning
- Rodfyldningsmaterialer
- Koronale fyldninger
- Intern resorption (pink spot)
Systemiske - Medicin, kemikalier fx tetracyklinterapi
- Metaboliske årsager fx fluorose
- Genetiske årsager fx amelogenesis imperfecta
- Præeruptive vs. posteruptive årsager
o Ekstrinsisk
Pigmenter fra tobak samt fødevarer som kaffe, te, vin etc.
Mundskyllevæsker
Bakterielle produkter fra plak, caries
De hyppigste farveforandringer er ikke misfarvninger i ordets egentlige betydning – stigende alder sekundærdentindannelse gullige tænder
Beskriv mikroabrasion
- Mikroabrasion
o Kofferdam
o Natriumbikarbonat gingivalt for at beskytte gingiva
o Tanden bearbejdes med en træspatel i en dråbe pimpsten opslemmet i 18 % saltsyre i 5-10 sek, hvorefter syren bortskylles.
o Kan gentages 10 gange i samme seance
o Tanden poleres
o Ved næste besøg er resultatet som regel bedre fordi saliva har fyldt tilbageværende porøsiteter
Beskriv bemaling
o Indikationer
Patientønske
Misfarvede tænder, hvor blegning ikke er mulig eller vellykket
Misfarvede og/eller misdannede tandoverflader, hvor ætsning/beslibning ikke er tilstrækkelig
Bør begrænses til synlige områder
o Relative kontraindikationer
Så overfladiske misfarvninger, at æstning/beslibning er en bedre løsning
Blegning med natriumperborat af avitale tænder giver pænere resultat
Bidforhold
Misdannet emalje, hvor prismestrukturen ikke er normal (fx ved AI eller dental fluorise)
Beskriv ekstern blegning
o Indikation:
Er indiceret, hvis misfarvning er så udpræget, at pt’s livkvalitet er påvirket, eller hvis der overvejes mere invasive behandlingsalternativer
Hvis blegning udføres på udelukkende kosmetisk indikation skal pt. have betænkningstid på min. 2 dage
Der må ikke bleges på personer under 18 år
Der SKAL tages klinisk foto før og efter behandlingen
o Klinikblegning
Oftest brinteroverilte 15-38 %
Ustabilt – blandes før brug
Aktivt 30-60 min
Anvendes med og uden lys
o Hjemmeblegning
Oftest carbamidperoxid – mere stabilt end hydrogenperoxid
10 % - 1-2 x dgl. i ½-1 time
Anvendes i individuelt fremstillet skinne
Vigtig med tyk konsistens
Mange ens produkter
Blegelak, pensles på tænderne
o Bivirkninger
Forbigående pulpit smerter
Gingivairritationer
o Behandlingsresultaterne varierer meget fra pt. til pt.:
Biologiske misfarvninger (pulpanekrose, plak etc.) er lettere at blege end kemiske misfarvninger (SA, tetracyklin, rodfyldningsmateriale)
Nye misfarvninger er nemmere at blege end gamle misfarvninger
Der kommer altid et tilbagefald efter afsluttet terapi let overblegning tilstræbes
Tilbagefaldstendensen er specielt stor, når misfarvningen kommer fra metalioner
Tetracyklinmisfarvninger kan bleges, men det kræver end lang terapi
Pt.’er er generelt mere tilfredse med slutresultatet end tdl., pt. er i mange tilfælde stadig tilfredse efter et stort tilbagefald => psykisk komponent
Beskriv intern blegning
o Indikation:
Enkelt misfarvet tand, typisk grundet gammel rodbehandling
o Procedure:
Fyldning fjernes med diamant
Rodfyldning fjernes til under CEJ
Vitrebond i 1-2 mm lag
Natriumperborat blandet med vand fyldes i kavitet med stopper
Glasionomer fyldning
Flere seancer kan være nødvendig => overblegning tilstræbes
o Bivirkning
Cervikal resorption
Penetration af H2O2 igennem dentin og rodcement ind i knogle risiko for cervikal resorption specielt hos unge pt’er,
Tænder der er blevet avitale pga. tidligere traume har øget risiko for cervikal resorption efter blegning
Natriumperborat resorption yderst sjældent => derfor anvendes det primært i dag
Risiko for fraktur af krone, da denne er svækket
Hvor mange % af vitale tænder der præpareres til krone rodbehandles?
Krone-/brobehandling
- 10-20 % rodbehandles efter præparation
Emax vs zirconia
- Emax kan næsten stort set ikke ses
- Zirconia er meget opak
Hvilke diagnoser hænger sammen med protetik?
- Status endentatus partialis => delvist betandet
o Tillægsdiagnose => functio laesa => funktionstab - Status edentatus => ingen tænder
- Protesestomatitis
- Atrofi af pars og processus alveolaris
Hvilke indikationer er der for protetisk behandling?
- Profylakse – kipning, elongation, vandring
- Mastikation
- Kosmetik
- Bidfunktionelle forhold
- Fonetik
Beskriv okklusion
Selv om de fleste individer udviser afvigelser fra det ideale tandsæt, ser de oftest ud til at fungere fint. Man kan sige, at de har en fysiologisk okklusion, og de behøver ingen bidkorrigerende behandling.
Den ideale okklusion er nærmest en teoretisk konstruktion og har næppe nogen betydning i klinikken
Okklusionskontakter/tandkontakter:
* Shortened dental arch – konceptet => 10 tandkontakter, dvs. fra 5’er til 5’er (gælder for 50 år og opefter)
* Personer i alderen 20-50 år bør have et optimalt funktionsniveau med 12 tandpar i okklusion
Beskriv artikulation
Sidebevægelser
1) Hjørnetandsføring: kontakt udelukkende på arbejdssidens hjørnetand
2) Gruppefunktion: to eller flere tænder i kontakt på arbejdssiden.
Begge kan anvendes ved protetiske konstruktioner
Protrusion
* Fortandsføring, dvs. ingen kontakt på posteriore tænder
hævdes at være nødvendig i fast protetik, hvilket der ikke findes noget bevis for
Beskriv bidregistrering
Det er ikke nødvendigt med ansigtsbue for at foretage en god kæberegistrering, dvs. man kan nøjes med sammenbidsindeks i fx okklufast
TMD og okklusion
o Okklusale faktorer har meget lidt betydning ved bidfunktionsforstyrrelser (TMD), og okklusal terapi er derfor sjældent indiceret. Bidskinner er ofte en god behandling ved TMD, men deres effekt skyldes tilsyneladende ikke
Hvilke muligheder er der for enkelttandsrestaureringer?
Finerkrone
- Fordele
o Metal har gode mekaniske egenskaber – god styrke og duktilitet (formbarhed)
o God præcision
o Tandsubstansbesparende
o Slides som naturlig tand – keramik kan slide hårdt på antagonist
o God prognose
- Ulemper
o Forringet æstetik
Helkeramisk krone
- Fordele
o God æstetik, grundet optiske egenskaber
- Ulemper
o Er kontraindiceret ved høj belastning
o Forringet styrke og præcision
o Dårligere overlevelse end MK
o Hvis upoleret => giver øget slid af antagonist
Keramik
- Er mere stift og sprødt materiale sammenlignet med metal
- Korrosionsresistent
- Varmeresistent
- Lav termisk ekspansion
- Mulighed for gode optiske egenskaber
- Upoleret/ru keramik efter beslibning er det mest abrasive materiale
Lagdelte kroner
En helkeramisk krone kan enten være:
1) Monolitisk: Kan fremstilles tyndere end MK-krone
2) 2-lags krone: Kræver min. ligeså meget plads som en MK-krone
Beskriv præparationsgrænsens placering
Bør placeres supragingivalt som udgangspunkt. Dog kan det være nødvendigt at placere præparationsgrænse subgingivalt:
o Af æstetiske årsager
o Opnåelse af ferrule på 2 mm, hvis opbygning går til eller under gingiva
Sekundære carieslæsioner er oftere observeret i områder hvor kronens margins oprindeligt har været placeret subgingivalt formentlig pga. ringere præcision af kronen ved subgingival placering af præparationsgrænsen og hvor der efterfølgende er sket en retraktion.
Fra et parodontalt synspunkt er det bedst at placere præparationsgrænsen supragingivalt
o Traume af gingiva under præparation og ved aftrykstagning
o Vanskeligt at lave et godt provisorium
o Der er oftere observeret gingival inflammation, fordybede PD og fæstetab omkring tænder med subgingivalt placerede krone margins
o Efter få år i funktion er der ofte sket en retraktion af gingiva, hvorpå krone margins eksponeres – skyldes formentlig konstant irritation fra den subgingvale mikrobiota
Beskriv overvejelser inden erstatning af enkelttænder eller få tænder
- Patientens ønsker, forventninger, holdninger og motivation for behandling
o Økonomi
o Alder
o Muligihed for renhold
o Tidshorisont - Patientens oralestatus:
o Ankertænderne:
Destruktionsgrad
Retentionsareal
Kronehøjde
Afvigende tandstilling og morfologi
o Brospand
o Knoglekvalitet og kvantitet
o Pladsforhold
o Belastning => artikulation, okklusion og bruxisme
o Æstetik - Vurdering af kontraindikationer:
o Kontraindikationer
Sygdomme der påvirker helingsevnen og knoglemetabolismen
Psykiske lidelser
Adfærd og vaner (rygning, misbrug og parafunktionelle vaner)
Pt’er i vækst
o Vækst afsluttet for piger i 18-20 årsalderen og for drenge 18-21 årsalderen
Parodontitis marginalis
o Øget risiko for periimplantitis
o Øget knogletab
Beskriv en konventionel bro
- Indikationer
o Ankertænder har store fyldninger eller er rodbehandlede
o Større belastning
o Længere brospand - Kontraindikationer
o Diastemata - Fordele
o God prognose – omsluttende præparation
o Mobile tænder fikseres
o Muligt at ”rette op” på kippede/roterede tænder - Ulemper
o Kræver fjernelse af en del tandsubstans
o Risiko for pulpakomplikationer
o Kan ikke gengive diastemata og tandstillingsfejl
o Risiko for, at caries på en ankertand ikke opdages, da løsning på en ankertand ikke nødvendigvis giver løsning af hele broen
Beskriv ætsbro/indlægsbro
- Indikationer
o Ankertænder har store fyldninger eller er rodbehandlede
o Større belastning
o Længere brospand - Kontraindikationer
o Diastemata - Fordele
o God prognose – omsluttende præparation
o Mobile tænder fikseres
o Muligt at ”rette op” på kippede/roterede tænder - Ulemper
o Kræver fjernelse af en del tandsubstans
o Risiko for pulpakomplikationer
o Kan ikke gengive diastemata og tandstillingsfejl
o Risiko for, at caries på en ankertand ikke opdages, da løsning på en ankertand ikke nødvendigvis giver løsning af hele broen
Beskriv ekstenstionsbro
- Indikationer
o Diastemata i fronten
o Roterede eller kippede tænder hvor konventionel bro er udelukket
o Ikke plads til implantat
o Ekstensions ætsbro god prognose ved erstatning af 2’er i ok
o Væsentlig bevarelse af sund tandsubstans - Kontraindikationer
o Lave kliniske kroner
o Rodbehandlede bropiller
o Parodontalt svækkede bropiller, da store rekonstruktioner
o Bruxister
o Hvor balanceret artikulation er uopnåelig
Beskriv biomekaniske faktorer for implantater
- Den belastningsbærende kapacitet afhænger af:
o Implantatets størrelse
o Antal implantater
o Placering og hældning af implantater
o Kvalitet og kvantitet af den knogle, som omgiver implantatet
Optimale forhold: Sufficient kortikalknogle og tæt trabekulær knogle, der omgiver et tilstrækkeligt langt og bredt implantat, der er positioneret så det belastes aksialt - Okklusal overbelastning kan føre til mekanisk svigt og tab af osseointegration
o Mekanisk svigt: tab af retention, løsning af skruer, fraktur af skurer, fraktur af implantat-komponent, fraktur af stel, fraktur af facader
o Tab af osseointegration: dårlig knoglekvalitet, begrænset knogle-til-implantat kontakt
o Forøger risikoen
o Posterior placering af implantat
o Ekstensionsled
o Bruksisme/kraftige okklusale kræfter
o Reducerer risikoen
o Minimere funktionelle bøje-momenter
Aksial belastning - Centrere okklusale kontakter
- Undgå kontakt i latero- og mediotrusion
- Flade cusp hældninger
Undgå ekstensionsled
Reducere bucco-linguale bredde af tænderne
o Flere implantater
o Let okklusion på kroner/mindre broer
o Ved parafunktion behandling med bidskinne
Beskriv enkelttandsimplantater
- Indikationer
o Intakte nabotænder
o Diastemata og andre tandstillingsfejl der kan vanskeliggøre brobehandling - Kontraindikationer
o Generel og oral status
o Svær bruxisme
o Ung alder
o Dårlige pladsforhold ≥ 1½ mm mellem tand og implantat og ≥ 2 mm mellem implantater, 1½- 2 mm knogle facialt og oralt for implantat - Fordele
o Ingen præparation af nabotænder
o Høj patienttilfredshed efter behandling
o Renhold med tandtråd
o Mindsker knogletab/stimulerer knogledannelse - Ulemper
o Kan være en længerevarende behandling
o Er forbundet med større risici, herunder periimplantitis
o Er en dyr løsning
o Risiko for infraposition/supraposition
Beskriv tand-implantat bro
Er et alternativ til en implantat-understøttet bro Kræver god kvalitet af ankertand
- Indikation: Når kun 1 implantat kan isættes, men protetisk erstatning kræver flere enheder
Tandløst område posteriort
Begrænset knoglekvantitet, hvor knogleopbygning ønskes at undgås
Øget risiko for iatrogen skade
Angiv fordele og ulemper for hhv. aftagelig og fast protetik
Aftagelig
- Fordele:
o Konstruktionen er mere simpel og derfor lettere at lave end fast
o Er let at reparere – akryl er let at reparere eller ekstendere
o Kræver ikke særlig meget præparation på tænderne – risiko for pulpakomplikationer er mindre
o Kan erstatte større vævstab
o Billigere løsning
- Ulemper:
o Har ofte mere plak og en mere cariogen mikroflora.
o Særligt tænder i kontakt med protesen vil have en øget risiko for at udvikle caries
o Øger risikoen for parodontitis marginalis, når MH er dårlig og/eller ingen professionel opfølgning
o Ringe retention ved hyposalivation
Fast
- Fordele:
o Fast løsning, hvorved patienten bevarer taktilitet og proprioception
o Større pt. tilfredshed
- Ulemper:
o Kræver mere tid og en højere præcision – den initiale pris er dyrere
o Ved erstatning af flere tabte tænder kan prognosen for fast protetik forringes
Angiv en klassifikation af partielle proteser
Funktionel klassifikation
1) Parodontalt understøttet partiel protese (indskudsproteser)
a. Overførsel af kræfter, der påvirker den protetiske erstatning via tanden eller tænderne til parodontiet og videre i kæben
b. Overførslen sker via bøjler til naturlige tænder
c. Er at foretrække til partielle permanente proteser, grundet følgende fordele:
i. Rodhinden er opbygget til at tåle mekanisk belastning i større grad end slimhinden
ii. Tryk på tanden overføres som træk til knogle
d. Ulemper:
i. Cariesrisiko, når bøjler anlægges mod tænder
ii. Skader på PDL med øget mobilitet til følge, når belastning bliver for kraftig:
1. Især horisontale kræfter = skadeligere
iii. Dyrere
2) Delvist parodontalt understøttet partiel protese (friendeprotese og kombinationsprotese)
3) Gingivalt understøttet partiel protese (overgangsprotese)
a. Overførsel af kræfter, der påvirker den protetiske erstatning kun via slimhinde til knogle
b. Anvendes oftest provisorisk, fx som smileprotese/overgangsprotese
c. Fordele:
i. Nem at udvide med nye protesetænder
ii. Billig
iii. God kortsigtet løsning
d. Ulemper
i. Accelereret knogleresorption i tandløse områder, grundet ufysiologisk tryk
ii. Skade på marginal parodontium ved:
1. Øget plakansamling langs gingivalranden
2. Mekanisk irritation af marginal gingiva
iii. Protesen sidder dårligere fast
iv. Flere er utilfredse med gingivalt understøttede partielle proteser
v. Kortere levetid => provisorisk
En partiel protese med støbt stel sammenlignet med en akrylprotese med bukkede bøjler:
- Er dyrere
- Har en længere levetid
- Kræver færre reparationer og justering (hyppigere fraktur med akryl basis end med metal basis)
- Kræver mere stoletid
- Kræver mere fjernelse af tandsubstans
Akrylproteser med bukkede bøjler bør kun anvendes som en provisorisk løsning eller som en overgangsprotese
Hvilke dele ingår i konstruktion af en partiel protese?
- Protesekorpus
o Sadler med tænder (friende/indskudssadler)
Primære støtteflader
Sekundære støtteflader
Okklusalflader
o Forbindelseselementer - Forankringsdele
o Støttelementer
o Aktive retentionselementer
o Passive retentionselementer
o Skubfordelingselementer
o Trykfordelingselementer - Nedføringer
o Direkte
o Indirekte
Hvilke generelle retningslinjer er der for partielle proteser?
- Enkelthed:
o Ingen unødvendige friendesadler
o Om muligt fortrækkes direkte nedføringer
o Ingen overflødige forankringselementer
o God afstand til gingiva
Beskriv konstruktionen af en partiel protese
- Basis indtegnes
- Sadler indskudsprotese, friendeprotese eller kombinationsprotese
o Indskudssadler – minimal ekstension
o Friendesadler – maksimal ekstension (tuber I OK og retromolare pude i UK)
Forbedrer mulighederne for muskulær funktionskontakt og deraf følgende udnyttes retention maksimalt)
Okklusionen laves lettere og lettere bagud
o (Metalnettets udformning)
o (Ekstra retention ved små sadler og frontsadler) - Forbindelseselementer
- OK
o Ganeplade i metal
Kan gøres tynd
Dækker en større eller mindre del af ganeslimhinden afhængig af det tandløse område størrelse og placering
Bruges i godt som alle tilfælde af partielle OK proteser
Når ganen dækkes, ændres det biologiske miljø: nedsat resistens for svampeangreb.
Reduktion af det dækkede areal:
* Reduktion forfra: Sjældent behov for. Lokale deformiteter kan indicere dette
* Central reduktion/fenestrering: Kan være indiceret hos pt’er med tilbøjelighed til candidose eller torus palatinus
* Reduktion bagfra: Kan være indiceret hos pt’er med stærke opkastningsreflekser eller kraftig torus palatinus. Pladen kan gøres helt hesteskoformet
o Palatinal barre
Udformes analogt med den linguale barre – kun kontakt med begrænset del af ganeslimhinden.
* Den fornødne stivhed i konstruktionen opnås ved at give barren betydelig større tykkelse end ganepladen => kan medføre tungegener
Generelle retningslinjer for placering af barre/plade
1) Den kortest mulige vej mellem sadlerne er ofte at fortrække
2) Placeres mindst 3 mm fra den marginale gingiva
3) Barrekanten placeres fortil i bunden af rugae palatinae, hvor det er muligt
4) Bagtil forsænkes ganepladens kant lidt ned i slimhinden, afhængig af slimhindens tykkelse og eftergivelighed
a. Sikre aflukning og tæt pasform mod ganen => radering af gipsmodel sv.t. bagerste begrænsning
- UK
o Lingual barre
En forbindelse der anlægges mellem sadlerne i en afstand af 3 mm fra gingivalranden.
Støbes individuelt, er mere eller mindre flad, oval i tværsnit.
Ulemper - Mindre stivhed
- Tungegener
- Fødeindpresning under barren
Indikation - Høj pars alveolaris, som samtidig er underskåret en del i fht. indskudsretningen.
- Ved lille underskæring vil den sublinguale barre godt kunne bruges, da underskæringerne blot blokeres
o Sublingual barre
Er placeret helt nede i sulcus alveololingualis’ bund.
Barren må ikke komme nærmere end 3 mm fra gingivalranden.
Skæv dråbeform i tværsnit, den oralt vendende flade er stærkt konkav.
Fordele - Betydelig større styrke – kan anvendes i langt flere tilfælde end den mere spinkle og fleksible linguale barre
- Tungespidsen og sideranden, der er godt forsynet med taktile føleelementer, vil ikke så let provokeres til at ”lege” med barren pga. den dybe placering
- Er mere hygiejnisk, da den oftest placeres langt fra gingivalranden og da den i sin incisale del har passivt anlæg mod slimhinden
Indikation - I alle tilfælde bortset fra:
Mundbunden er for tæt på gingivalranden.
For stærk underskæring i fht. en valgt indskudsretning.
Kan forårsages af underskåret processus alveolaris og et stærkt retroklineret resttandsæt
o Dental barre og skinne
Barren er placeret på oralfladen af resttandsættet og for skinnens vedkommende griber elementet op over incisalkanten
Ulemper
* Barren og skinnen disponerer for caries og tungeuvaner
* Hvor der er diastemata eller kraftige stillingsændringer i tandbuen
Fordele
* Let at foretage en udvidelse af protese med en dental barre, hvis flere af de naturlige tænder mistes
* Hvis resttandsættet ikke omfatter for mange tænder
Indikation
* Dental barre – mangelfuld plads eller underskæringer forhindrer en sublingual barre
* Dental skinne – bidhævningsbehandling ifm. partiel protesebehandling.
Ofte vil længden af den kliniske krone på præmolarer og deres kroneflugt umuliggøre en dental barre, og her må man så kombinere med en lingual barre i præmolarregionen, hvor mundbunden sjældent ligger for højt.
o Lingual plade
Funktionel repræsenterer den en sammensmeltning af den linguale og den dentale barre.
Anvendes i begrænset omfang, da den pga. sin udstrækning interfererer med tungens bevægelser, og da dens design er plakretinerende.
o Facial barre
Barren placeres i sulcus alveololabialis
Indikation
* Retroklineret resttandsæt
* Må betragtes som en nødløsning
Ulemper:
* Medfører gener under læbernes funktion
3. Støtteelementer
- Ved friendesadler placeres støtteelementer (ophænget) på den del af tanden, der vender bort fra sadlen – saddelfjernt
o Det er ikke bevist at støtten saddelnært har betydning for, om tanden kipper og fører til ekstraktionsbevægelser på bøjletænderne – men for at få tilstrækkeligt greb om tanden, så bøjlen retinerer protesen effektivt, er man nødt til at omslutte tandens omkreds i en udstrækning på 2/3 til ¾ af den totale omkreds.
- Ved indskudsproteser placeres ophænget saddelnært. Større, buede indskudssadler betragtes konstruktionsmæssigt som friendesadler.
- Støttelinjerne bør alle ligge så perifert som muligt, således at tendensen til vipning bliver mindst muligt
- Støttelementer
o Okklusalstøtter
o Tuberculumstøtter
o Incisalhager
o Ringstøtter
4. Nedføringer: Er med til at sikre en entydig indskudsretning eller fjernelsesretning. Derved deltager den i skubfordelingen.
- Direkte til sadler: De dele af det støbte stel, der forbinder støttelementer og bøjlegrene til sadlen
o Bør så vidt muligt placeres ud for midten af støttetandens approksimalflade.
o Konstruktionen gøres hygiejnisk (”gennemskylningsrum”), den traumatiserer ikke gingiva, den vil ikke kunne genere patientens tunge.
- Indirekte til forbindelseselement de dele af det støbte stel, der forbinder støttelementer og bøjlegrene til forbindelseselemente
o Nedføring fra aproksimalrummet mellem støttetanden og dens nabotand
o Er uhygiejnisk, føderetinerende og irriterende for tungen
o Ved friendesadler hvis:
1) Den kliniske krone er for lav på bøjletænderne. Bøjlen kan ikke blive bred nok okklusalt-gingivalt, og den direkte nedføring giver et længere bøjleforløb, hvorfor styrken blive for ringe, hvis ikke bøjlen bliver bred nok.
2) Bøjletænderne er stærkt oralt inklineret. For meget kroneflugt vil medføre at den reciprokerende bøjlegren vil komme gingivalt for prominenslinjen, når den skal være bred nok.
5. Aktive retentionselementer
- Hindrer at protesen løsnes fra underlaget, når protesen udsættes for træk.
- Aktive retentionselementer anlægges på vertikale eller skråtstillede flader af tænder
- Valg af støttelinje som bøjlelinje
o Som hovedregel skal der indgå mindst to aktive retentionselementer i en partiel protese, den ene i højre og den anden i venstre side af den pågældende kæbe.
o Kombinations- og friendeprotese
Hovedregel kun 2 bøjletænder (hvis man vælger fx 3 bøjletænder, vil den ene blive udsat for en ekstraktionspåvirkning)
Den støttelinje der ligger længst hen mod friendesadlen – protesens bagerste støttelinje og bøjlelinje bliver sammenfaldende
o Indskudsproteser
Den støttelinje, der skærer protesens understøttelsesflade så nær dens midte som muligt
I al almindelighed vil bøjler være tilstrækkelige til at sikre protesens retention.
Hos patienter med en kraftig muskelfunktion og et deraf følgende øget behov for aktiv retention, vil dette ofte medføre, at antallet af aktive retentionselementer i en indskudsprotese må øges fra to til fire.
o Af flere mulige tænder vælges de tænder:
Som er bedst forankret til kæben
Som har den kroneform, der frembyder de bedste retentionsmuligheder
Som vil give det bedste kosmetiske resultat
- Bøjletyper
o Størrelsen af retentionen bestemmes af:
Underskæringens størrelse
Bøjlens afstand fra prominenslinjen
Bøjlens fleksibilitet: længde, diameter, bøjlens form, metalstruktur (støbt bøjle mest aktiv), metallets art
o Ved indskudssadler
Ankerbøjlen (M,P)
Ringbøjler (M)
* Er bedre end ankerbøjlen når underskæringen er mesialt
* En ringbøjle med ekstension kan med fordel anvendes ved kippede molarer i UK
* Kun ved bagerste tand ellers ankerbøjle med tilbageløb. Sådan en ankerbøjle er ikke fordelagtig pga. en lang arm.
Approksimalbøjler (I+C, kosmetisk indikation ved entydig indskudsretning)
o Ved friendesadler
Back-actionbøjler (C,P) – den mesiofaciale del af tanden bør holdes fri, mest kosmetisk
o Ved indskuds- og friendesadler
T-bøjler (C,P, men kan i øvrigt anvendes som aktiv retention overalt => ved større prominens)
L-bøjler (C,I => ved mindre prominens)
S-bøjler (C,P)
* Er mindre stiv, giver bedre mulighed for udvidelse af protesen
Dobbeltbøjler (P,C) => backaction
* Anvendes hvor man ønsker skubfordeling
Stelkonstruktionens bøjler skal altid anlægges således at der kommer lige stort tryk på bøjletanden fra to diametralt modsatte sider når protesen udsættes for træk:
DERFOR sammensat af:
o Elastisk retinerende del (udøver den egentlige retentionsvirkning)
o Stiv resiprokerende del (giver modtryk)
6. Passive retentionselementer
- Ved enkelt eller dobbeltfriendesaddel:
o Skal modvirke kipning af protesen omkring bøjlelinjen ved træk i friendesadlen.
o Konstruktionselementer anlagt på vandrette og skråtstillede flader af tænder, der ligger foran bøjlelinjen forhindrer kipningstendensen omkring bøjlelinjen, når protesen udsættes for træk.
o Jo større afstanden mellem protesens forreste støttelinje og bøjlelinje jo større er den passive retention
o En korrekt udformning af de sekundære støtteflader reducerer behovet
o Krav til passiv retention større i OK end UK pga. tyngdekraft samarbejder med trækkræfter.
o Konstruktionselementer, der som kan fungere som passive retentionselementer er:
Støtteelementer
Forbindelseselementer
Protesebasis
- Indskudssadler:
o Aldrig nødvendigt at supplere med passive retentionselementer, fordi bøjlelinjen ligger nær midten af understøttelsesfladen
Indskudsretningen kan fastholdes entydigt.
Støtteelementerne på hver side af bøjlelinjen vil da give tilstrækkelig passiv retention.
7. Skubfordelingselementer
- = horisontal trykfordeling
- Opfanger og fordeler virkningen af skråt eller horisontalt rettede kræfter, som påvirker protesen eller de naturlige tænder i resttandsættet.
- Elementer anlægges derfor på vertikale eller skråtstillede tandflader eller kæbedele.
- Specielt betydning ved reduceret parodontalt fæste eller kraft atrofi
o Vha. dobbeltbøjle og føringsplaner
o OBS – er andre behandlinger bedre???
- Vigtigst elementer er:
o Bøjler
o Dentale barrer
o Skinner kinner,
- Korrekt placering af skubfordelingselementer er i mange tilfælde tilgodeset når bøjler, støttelementer, nedføringer og basis er indtegnet
I tilfælde med få tænder med ringe forankring tilbage, må man evt. hellere lave helproteser eller hybridproteser, frem for partielle proteser med støbt stel.
Prominensanalyse – indskudsretning, sikre fjernelsesretning, proteseunderlag
- De retinerende bøjledeles funktion forudsætter, at der foreligger en bestemt indskuds- og fjernelsesretning for protesekonstruktionen.
o Retningen af denne akse fastlægges ved prominensanalysen.
- Prominenslinje deler tanden i en okklusal og en gingival conus.
o Den fleksible del ligger under prominensen, den stive del SKAL ligge over, da protesen ellers ikke kan indsættes
- Foretages på studiemodellen:
o Formålet er at finde prominenslinjen på de enkelte tænder i fht. en bestemt akse samt at vurdere de fremkomne underskæringers dybde.
o Kun de elastiske konstruktionselementer må placeres på den gingivale conus.
o Prominensanalysen kan fastslå, om det konstruktionsforslag, der tænkes, er praktisk gennemførligt. Analysen kan evt. vise at:
1. konstruktionen må ændres
2. artificielle underskæringer må tilvejebringes vha. fyldninger
3. tænder må beslibes fx oralt for at sænke prominenslinjen i gingival retning
4. Ossøse eller blødelsunderskæringer må undgås
5. Behov for indslibning af føringsplaner på tænder, der gør indsættelses- og fjernelsesretningen entydig
Hvilke analyser og forbehandlinger skal foretages inden aftagelig protetik?
- Analyse af studiemodeller indstøbt i artikulator
o Formål
At afsløre okklusale interferenser, dvs. føringer pga. primærkontakter
At vurdere om pladsen til den partielle protese er tilstrækkelig
At vurdere om okklusionsionskurven er harmonisk
At vurdere om artikulationen kan blive harmonisk - Udarbejdelse af protesekonstruktionsforslag
- Prominensanalyse – fastlæggelse af protesens indskuds-/fjernelsesretning
- Udskiftning af fyldninger der skal bære støtter
- Fremstilling af kroner
- Bidhævning
- Udslibning
- Ændring af prominens
- Beslibning af elongerede tænder
- Vurdering af grænse mellem bevægelig og ubevægelig slimhinde
- Elimnering af okklusale interferenser
- Gøre okklusionskurven og artikulationskurven harmonisk
- Ekstraktioner af håbløse kroner eller evt. tvivlsomme tænder uden betydning for protesekonstruktion og som kræver mange ressourcer at bevare
- Prækirurgiske procedurer – behov for fjernelse af fibrøse hyperplasier, afglatning af skarpe underliggende knoglekanter, korrektion af tunge- og læbebånd samt sideligamenter
- Bestemmelse af den okklusale/vertikale dimension
- Evt. provisorium (fx smileprotese)
Hvordan fastlægges den okklusale/vertikale dimension?
Den vertikale dimension
Der er forskellige metoder til at bestemme bidhøjden. Der findes ingen sikker videnskabelig basis til at bestemme bidhøjden.
o Patientens hvileposition
o Den position pt. finder komfortabel
o Den fundne position når pt synker
o Den fundne udtaler bogstavet ’M’
- Ingen af de nævnte metoder er helt pålidelig og ingen enkelt metode bør anvendes alene
Alle bestemmelse af bidhøjden anses for at være tentative indtil bidhøjden er afprøvet
Bidhøjde fastlagt vha. hvilestilling
Hvilestilling defineres som en tonusbestemt stilling under maksimal afslapning og under indtagelse af anatomisk normalstilling.
o Stillingen bestemmes af
Mekaniske forhold
Neuromuskulære forhold
o Stillingen ændres ved
Ændret stilling i rummet
Udefrakommende stimuli
Cerebral aktivitet
Procedure: For at mindske risikoen for fejl bør der foretages gentagne målinger
* Pt. skal sidde lige op i stolen med hovedet i ligevægt med kroppen og se lige frem
* Plastronerne skal være glatte, velretinerede og behagelige
* Registreringen skal foregå i en rolig og afslappet atsmofære
Frivejsmellemrummet er defineret som afstanden fra UK’s hvilestilling til sammenbid i intercuspidationsstillingen
o Ligger normalt mellem 2-5 mm
o Streg på næste og hage
o Måling af afstand
o Bede pt om at synke
o Måle ny afstand
o Bidhævning er nødvendig ved frivejsmellemrum på 0 mm
Den okklusale dimension
- RP er reproducerbar, når IP skal fastlægges.
- RP kan genfindes igen og igen med rimelig nøjagtighed.
Ved en balanceret okklusion/artikulation forstås bilaterale, simultane tandkontakter
Protesetænder med en lav cusphældning er med til at sikre dette.
Proteserne kan justeres i okklusion og artikulation, når de er færdig polymeriserede og sidder i patientens mund.
Beskriv en immediat protese
- Indikation
o Ikke mulighed for at bevare tandsættet pga.
Fremskreden parodontitis marginalis parodontitis
Ukontrollabel cariessituation - Proteser laves immediat
o Når tænder i synlige områder ekstraheres
o Når der skal ekstraheres tænder, der bærer partielle proteser, som erstatter tænder i synlige områder
o For bevaring af bidhøjde - Fordele
o Pt. skal ikke gå tandløs
o Når pt. ikke skal gå tandløs, sker der ikke en ændring af muskelfunktionen, der kan vanskeliggøre tilvænning af protesen fx ændret tale, tyggefunktion og tungefunktion
o Resorptionen af kæbekammen foregår langsommere det første år
o Protesen virker som sårforbinding – i hvert fald når det drejer sig om en OK
o Fortandsopstillingen kan enten efterlignes præcist eller ændres efter pt’s ønsker, hvis fortænderne er grimme eller har flyttet sig pga. parodontitis marginalis - Ulemper
o Det er ikke muligt at prøve fortandsopstilling
o Protesen skal duplikeres/rebaseres efter 3-4 mdr – derfor bliver behandlingen dyrere
Beskriv en dækprotese
”Helproteser, delvist understøttet af bevarede tandrødder – hvor 2 eller flere rødder under protesen er bevaret”
- Indikation
o Hvis muligt altid indiceret i UK
o I OK især, hvis naturlige tænder som antagonister
- Fordele
o Mindre atrofi af alveolarknogle
o Støtte og stabilisering af protese
o Proprioceptive receptorer bevares
Større tygge- og afbidningskraft
o Mindre skadelig trykpåvirkning af mucosa
o Pt’en har fornemmelse af ”egne tænder”
o Kan omlaves til en hybridprotese
- Ulemper
o Skal renholdes som almindelige tænder
o Større økonomisk udgift pga. rodbehandling
- Krav
o Mindst en dæktand pr. kvadrant
o Hvis flere, helst ikke nabotænder
o Hvis muligt 3-3/3+3
Normalt de mest holdbare i tandbuen
Strategisk placeret
Lange rødder
Nemme at rodbehandle
Beskriv en hybridprotese
”Dækproteser udformet som helproteser og retineret vha. proteseankre til enten dæktænder eller implantater”
- Indikation
o Korrekt udformet dækprotese eller gammel dækprotese, der skal laves om og hvor der ønskes retentionsforbedring
- Fordele
o Proteseankre sikre retention og stabilitet af protesen
- Ulemper
o Større økonomisk udgift
o Slid af matrice/patrice
Angiv indikationer for implantater til hybridproteser/fuldbroer og hvor mange du vil anvende
Indikation
- Korrekt fremstillede helproteser
- Forbedring af proteseretention
- Mindske forekomsten af tryksår
- Derigennem at forbedre
o Tyggeevne
o Taleevne
o Æstetik
o livskvalitet
Underkæbe
Krav
- 2 implantater til hybridprotese
- 4 implantater eller mere til fast bro
- Sammenligning af fast broer og hybridproteser i UK
o Begge behandlinger har god langtidsprognose på alle områder
Overkæbe
Krav
- 4 implantater til hybridprotese
- 6 implantater fast bro eller aftagelig bro på fræset barre
Angiv provisoriske løsninger
Smileprotese/akrylprotese med bukkede bøjler
Essixskinne med pyntetand/tænder
Ætsbro (provisorisk)
o Ingen eller minimal præparation
o Evt. overfladebehandling af brostellet eller fiberforstærket plastbro
Fiberforstærket bro
Består af fiberforstærkning (glas, kul) og omgivende matrix (polymer, resin)
Præparation: hylde oralt til materialet, evt. ingen præparation, hvis der er god plads
Fast protetik - retention, stabilitet og okklusion
- Højde ≥ 3 mm
- Diagonal > diameter
- Konvergensvinkel 10-15°
↑Konvergensvinkel ↓stabilitet og retention
Præcision
Præcision øges ved:
o Øget højde af præparationen
o Valg af præparationsafslutning: chamfer vs. skulder m.v.
o Afrundede kanter
o Supragingival præparationsgrænse
o Tynd cementfilm
Retention og stabilitet
Retention – trækkræfter - Konvergensfladernes areal => retention kan øges med retentionsfurer
- Retentionsfladernes ruhed => undgå polering af tandstubben
- Cementens styrke
- Konvergensvinkel
- Den okklusale flades hældning
Stabilitet – trykpåvirkninger (andre kræfter) - Tandsubstansens styrke
- Restaureringens styrke
- Cementens styrke
- Konvergensvinklen
- Stubbens gingivale diameter
- Den okklusale flades hældning
Insufficient retention og stabilitet
For stor konvergensvinkel
o Ændre præparerede flader ved at lave skulder eller sænk præparationsgrænsen
o Bygge tanden op i plast ompræparer
Flad okklusalrelief
o Lav et okklusalrelief i overensstemmelse med tandens tidligere morfologi, evt. byg op i plast først
For lille retentionsareal og stabilitet
o Sænk præparationsgrænsen
o Lav furer og kasser med næsten parallelle vægge
o Brug grov diamant for at skabe ruhed
Beskriv tøndebåndseffekten
Svarende til den omsluttende præparation vil kronen udgøre en ring af metal, der omslutter tanden, herved opnås det man kan kalde en tøndebåndseffekt. Ved en stift- og rodbehandlet tand kan tøndebåndseffekten være med til at modvirke de spændinger, der opstår i rodens okklusale del, der kan føre til rodfraktur – tøndebåndseffekten virker dermed forstærkende.
Den omsluttende præparation er et præparationselement i dentin, dvs. apikalt for opbygningen og en hældning som den øvrige del af præparationen på den aktuelle flade, dvs. stort set parallelt med tandens længdeakse. Længden af den omsluttende præparation bør gerne have en længde på 2 mm eller mere i hele tandens omkreds – opnås enten ved at præparere en skulder med en lang kantskæring eller en chamfer. Der fjernes mere tandsubstans med en skulder præparation i fht. en chamferafslutning – hvorfor tanden svækkes mere ved præparation af en skulder.
Beskriv stifter og opbygninger
Indsættelse af en stift i en rodbehandlet tand forringer tandens styrke – dvs. forøger risikoen for rodfraktur
Anvendes derfor KUN i situationer, hvor der ikke er tilstrækkelig retention af opbygningen, grundet manglende tandsubstans
o Plastopbygning – 3-4 dentinvægge min. 1 mm brede og min. 2 mm høje
o Præfabrikeret stift m. plastisk opbygning – 2 dentinvægge min. 1 mm brede og min. 2 mm høje
o Individuel støbt stift m. opbygning – 0-1 dentinvæg min. 1 mm brede og min. 2 mm høj
Præfabrikeret stift og plastisk opbygning
Krav:
* Cylindrisk stift er førstevalg
* Stiftens længde bør ca. være 2/3 rodlængden og der bør minimum efterlades 3-4 mm tæt rodfyldningsmateriale.
* Tykkelsen af stiften bør ikke overskride 1/3 af rodens diameter ved stiftens apikale begrænsning
* Den omgivende dentintykkelse må ikke være under 1 mm.
* Stiften skal være stabiliseret af sund dentin
Individuelt støbt opbygning
Ringere retention og spændingsfordeling end en præfabrikeret cylindrisk stift
Anvendes hvis ikke det er muligt at opfylde kravene til en stiftopbygning med præfabrikeret stift:
Problemer med stiftstabilisering
Gracile rødder
Manglende mulighed for tørlægning
Stor destruktionsgrad
Krav
Stiftens længden bør være maksimal, dog bør der minimum være 3-4 mm tæt rodfyldningsmateriale apikalt for stiften
Stiftmateriale
Metalstifter - parapost
Titaniumlegeringer eller ren titanium, og har følgende karakteristika:
- Biokompatible
- God styrke
- Rigid => ikke eftergivelig
- Fordeler spænding langs stiften ind i roden
- Failure kommer sent
- Kan cementeres med fosfatcement – gør det muligt at fjerne stift med ultralyd
Fiberforstærket stifter
Kulstof eller glasfibre indlejret i en blødere matrix ofte epoxy resin. De mekaniske egenskaber varierer alt efter fibertype og indhold:
- Er mindre rigide end metalstifter
- Failure forekommer tidligere end metalstifter
- Kan cementeres med konventionel resin cement => kan ikke fjernes med ultralyd
- Ses ikke på røntgen!! (kulfiberstift => sort i virkeligheden) (Glasfiber => hvid i virkeligheden)
- Skal bores ud => risiko for rodfraktur
Keramiske stifter
Zirconium oxid
* Ringe retention
beskriv fosfatcement
- Anvendelsesområder:
o Er førstevalg ved cementering af restaureringer med sufficient styrke herunder metal, og metal-keramik og helkeramik med en oxid kappe, såfremt præparationen tillader sufficient retention.
Hvis ikke, er plastcement formentligt et bedre valg.
o Cementering af hhv:
Parapost
Individuel støbt rodstift med opbygning - Fordele:
o Lettere håndterbar – god arbejdstid, let at fjerne overskud, tillader nogen variation i arbejdstid og flydende egenskaber uden retention påvirkes i stor grad
o Gode mekaniske egenskaber
o Langtidserfaring og dokumentation
o Lille aksial diskrepans - Ulemper
o Lav pH kan give eftergener
o Fugtfølsomt
o Større opløselighed end plastcement
o Kun mekanisk retention - Overfladebehandling:
o Sandblæsning
Beskriv plastcement
- Bestanddele:
o Komposit: resin matrix og uorganisk filler - Binding
o Binder til tandoverflade vha. emalje og dentin bonding
o Binder til metal og keramik med silanisering (overfladebehandling med oranosilan) eller sandblæsning
o Kan afbinde kemisk eller vha. lys eller dual - Anvendelsesområder:
o Silikatkeramiske kroner (fx emax)
o Oxid keramiske kroner (fx zirconia)
o Insufficient retention: porcelænsindlæg, facader og ætsbroer
o Fiberforstærkede materialer
Hvis tanden er synlig, bør cementering af zirconia/aluminabaserede restaureringer foretages med en translucent/tandfarvet cement - Fordele:
o Bedre fysiske og retentive egenskaber
o God æstetik
o Fås i forskellige farver
o Lavere opløselighed end fosfatcement
o Højere abrasionsresistens - Ulemper
o Følsom håndterbarhed – tillader ikke større variation i arbejdstid, det kan være vanskeligt at fjerne overskud
o Kan forårsage pulpairritation
o Meget fugtsensitiv
o Varigheden af binding mellem tandoverflade og indersiden af restaureringen er uvis
o Den biokompatible situation er uvis, især mhp. det allergene potentiale
o Dualhærdende plastcement har en høj viskositet og kan føre til større aksial diskrepans
o Plastcementer kan udvise intern misfarvning, især kemiske plastcementer misfarves - Overfladebehandling
o Silikatkeramer – ætses med flussyre og silaniseres
o Højkrystallinsk keramik – sandblæsning (makromekanisk binding) og silanisering eller sandblæsning og primer
o Metal: elektrolytisk ætsning, silanisering, fortinning, sandblæsning, sukkerkrystalmetoden
Beskriv glasionomerecement
Kan anvendes til at cementere
o Silikatkeramik (fx emax)
o Oxidkeramik (fx zirconia)
Forbehandling:
* Dentin conditioner
* Svag syre => forbedring af dentinbinding
o Fjerner debris
* ALDRIG æsts dentin med fosforsyre, da binding af GI vil svækkes
Beskriv eugenolcement
Til korttidsprovisoriske cementeringer, herunder:
* TempBond
* IRM
* Nobetec
Virker beroligende på pulpa
Eugenol kan (muligvis) hæmme plastbinding:
* Derfor bør eugenolcement ikke anvendes før fastcementering med plastcement => anvend i stedet Tempbond NE!!!
Aftagelig protetik – vigtige faktorer - klager – årsager
- Retention: hindrer at protesen løsnes fra underlaget, når protesen udsættes for trækkræfter.
o Fysisk og muskulær retention
o Evt. underskæringer - Stabilitet: sikrer at protesen ligger fast mod underlaget, når protesen udsættes for trykpåvirkninger/kræfter i enhver anden retning
o Korrekt placering af tænderne, må ikke placeres for langt væk fra alveolarkammen og tænderne bør have affladet cuspides.
o Er derudover afhængig af proteseunderlaget – slimhindens tykkelse.
Eksempler: - En protese kan være perfekt retineret, men samtidig ustabil, hvis protesen understøttes af resilient væv.
- På den anden side kan en protese være ustabil i sådan en grad at den mister sin retention.
Ustabil og ringe retention - løsning af protesen hvad kan det skyldes?
1) Utilstrækkelig udskæringer til læbe- og tungebånd – ligamenter kan ikke bevæge sig frit og fører til displacering af protesen
2) Forkert kantudformning
3) Manglende ekstension ved tuber eller retromolare pude
4) Overekstension – blødt væv displacere protesen ved tale og spisning
5) Underekstension – de fikserende muskler og væv kan ikke udøve deres funktion
6) Protesen befinder sig ikke i den neutrale zone – tilstrækkelig plads til tungen for protesetænder og de oralt vendende støtteflader
7) Ubalanceret okklusion/artikulation, primære kontakter – kan medvirke at protesen vipper under brug
8) Korrekt udformning af de sekundære støtteflader – bør have en konkav udformning
9) Afmagring/kraftigt vægttab – svind af blødt væv og muskelmatrice
10) Hyposalivation, ringe pasform og forsegling perifert – manglende vakuum dannelse/fysisk retention
11) Hurtig resorption evt. pga. bruxisme
12) Stor og kraftig tunge vil have en tendens til at løsne protesen fremfor at retinere den
13) Tyk resilient eller tynd slimhinde
14) Høj mundbund, der vil skubbe protesen løs fra underlag
15) Meget lav højde af processus/pars alveolaris
Klapren hvad kan det skyldes?
- For højt bid
- Ubalanceret okklusion
- Porcelænstænder i begge kæber
- Dårlig pasform af proteserne
Kindbidning hvad kan det skyldes?
- Tæt kontakt mellem faciale cuspides
- Napper ved den retromolare pude
- For ringe udbygning i kinden
- Lav okklusalplan medfører tungebidning
Smagsforstyrrelser hvad kan det skyldes?
- Skyldes især nedsat mulighed for at registrere konsistens, temperatur og struktur af maden
Træthed i kæben eller ansigt havd kan det skyldes?
- Forkert bidhøjde
- Ubalanceret okklusion og artikulation
- Dårlig retention
- For stor fylde ved tuber
- Tilvænning til ny protese efter lang tid UDEN tænder
Opkastningsfornemmelser hvad kan det skyldes?
- Protesen fylder for meget distalt
- HO dårlig pasform til slimhinde
- Overekstension af Ah-linje
- Psykisk modvilje/aversion
Angiv typer af fraktur af keramik og årsager hertil
Affrakturering af store porcelænspartier fra det underliggende metal
- Årsag:
o Fejl i laboratoriet – metallet er ikke renset ordentlig
o Ikke brugt korrekt matchende mærker af metal og porcelæn
- Behandling:
o Evaluer risiko for fremtidige frakturer
o Omlavning
- Forebyggelse:
o Sikre at laboratoriet følger producentens anvisninger
Chip-off – oftest er det kun et superficielt porcelænsparti der er afficeret
- Årsager:
o For tykt porcelæn
o Porcelæn uunderstøttet af metal
o Manglende polering eller glansbrænding
o Utilstrækkelig okklusal justering
o Bruxisme
o Traume
- Behandling:
o puds ru områder og kanter
o Vandpåsprøjtning ved beslibning af keramik
o Sikre at der ingen hyperkontakter er
o Efterpolering ved blibning af keramik
Større indre porcelænsfrakturer – ofte er det kun porcelæn der er involveret, men mindre områder af metal kan også være eksponeret
- Årsager:
o For stor belastning – okklusion, tygning eller bruxisme
o For tykt porcelæn
o Utilstrækkelig okklusal justering
o Manglende polering eller glansbrænding
- Behandling:
o Omlavning ved svære tilfælde
o Rekonturering og polering hvis æstetik tillader de
o Reparerer med plast med ’reparationskit’
Fraktur ved afprøvning eller ved cementering
- Årsag: for tyndt stel medfører at vridninger overføres til porcelænet
- Behandling:
o Ved afprøvning: omlavning
o Ved cementering: hvis det opdages inden cementen er afbrundet fjernes restaureringen og omlavning
- Forebyggelse:
o Sikre tilstrækkelig tykkelse af metal
Beskriv rebasering og duplikering
Rebasering: ”Den eksisterende basis bevares, hvorunder der lægges ny akryl. Herved kan pasformen af basis samt protesekanterne ændres”
- Indikation for provisorisk rebasering
o Hvis effekten af en ændring af protesebasis ønskes afprøvet
o Under helingsfasen efter indsættelse af immediatprotese => Softliner!
- Indikation for permanent rebasering
o Forbedring af retention og stabilitet pga. knogleresorption
Duplikering: ”Udskiftning af alt det lyserøde proteseakryl. Med et duplikeringsaftryk kan der både basis, protesekanter, samt sekundære støtteflader ændres”
- Indikation:
o Pt. ønsker at bevare æstetik, men protesebasis er uacceptabel pga. porøsiteter, mistænkt allergi, farveforandringer, gentagne frakturer etc.
o Stort knoglesvind under friendesaddel
o Hvis der er behov for at øge den vertikale dimension => bidhøjden
beskriv hvad der skal tages hensyn til hvis der inkluderes endodontisk behandlede tænder i fast protetik
- Rodbehandlede tænder der er bøjletænder har en større risiko for failure end ikke rodbehandlede tænder
o Derfor kan laves krone med udslibning => beskyttelse af rodbehandlet tand
Antal broer og bropiller/brospand/belastning
Naturlige sunde tænder bevæger sig uafhængigt og underkæben, selv tandbuen som enhed kan ændre sin form betragteligt under åbne- og lukkebevægelser.
o Vigtigt at designe fast protetik for at undgå påvirkning af disse kvaliteter
Generelle forholdsregler:
* Undgå lange broer i UK sidesegment
* Hellere flere separate enheder end én fuldbro
o Gør det lettere at diagnosticere tekniske og biologiske svigt (caries, fraktur af stel m.v.)
* I nogle tilfælde er fuldbro indiceret:
o Praktiske og økonomiske overvejelser relateret til fremtidige forventede komplikationer,
o Ekstrem mobilitet efter PA behandling – stabilisering vha. fuldbro
Antal bropiller
* Se på belastning
o Artikulation – mangepunktskontakter fortrækkes
* Lokalisering i kæbekvanterne
Beskriv bidhævning
Indikation for behandling
- Æstetik
- Profylaktisk – undgå fraktur af uunderstøttet emalje og ubehag som følge af smerter
- Funktionelt – kan evt. afhjælpe symptomer fra kæbeled og muskler som følge af sænket bidhøjde
- Plads til protetisk rekonstruktion
Lokaliseret tandslid med og uden tab af vertikale dimensioner (anteriort slid)
- Ofte fysiologisk kompensation i form af overeruption i fronten => bevaring af incisivstøtte
- Hvis meget udtalt => ingen plads til fyldninger/protetiske erstatninger:
o Fremstilling af anterior aftagelig bidskinne i akryl
o Fresmtilling provisoriske/permanente kroner i plast til anteriore tænder
o Hvis den passive eruption af tænderne i sideregionen ikke finder sted indenfor seks måneder, vil det være nødvendigt med nye fyldninger eller onlays på de posteriore tænder
Generelt tandslid med tab af vertikal dimension (anteriort og posteriort slid)
* Selve bidhævningen skal dog tage hensyn til at opretholde et fysiologisk frivejsmellemrum, og det er også væsentligt, at patienten er symptomfri inden behandling
* Behandling:
o Bidhævning kan bestemmes med en diagnostisk opmodellering og provisoriske kroner eller broer
Fremstilles enten indirekte eller direkte ud fra fx co-polyesterskinner
o De provisoriske kroner og broer bør anvendes 6-8 uger, hvor en vurdering af æstetik og funktion finder sted.
o De fleste raske mennesker vil dog godt kunne acceptere en mindre bidhævning uden at have anvendt en bidhævningsskinne på forhånd.
Hvis bidhøjden anslås at skulle hæves >4 mm, anbefales dog, at den nye bidhøjde først afprøves med en bidhævningsskinne.
o Man kan enten vælge:
1) Afslutte posterior bidhævning før anteriore restaureringer laves
2) Fremstilling af anteriore restaureringer => fordel hvis æstetik er formålet
o En ortodontisk “tilbageregulering” af overerupterede tænder kan være en rigtig god løsning, dog forbundet med ulemper:
Dyr
Tidskrævende
Risiko for resorptioner og caries
I tilfælde med stort tandtab
o Overvej en partiel protese => okklusion må ikke etableres på protese kun, men også på tænderne
Ved gummy smile
o At øge højden af tænderne med en bidhævning ville kunne resultere i uheldig æstetik med meget lange tænder og fortsat synlig gingiva.
o For sådanne patienter kan det overvejes at udføre en kirurgisk kroneforlængelse med marginal knoglekonturering.
Herved øges den koronale tandsubstans med mulighed for øget stubhøjde/retention og dermed bedre prognose for kronerne, samtidig med at synlig gingiva reduceres
o For at undgå kompromittering af den biologiske bredde placeres præparationsgrænsen ikke mere end 0,5 mm subgingivalt.
o Samtidigt bør man være opmærksom på, at kirurgisk kroneforlængelse hyppigt fører til gingival recession, og afhængigt af knoglefæstet kan det føre til en ugunstig krone:rod-ratio
* Ulemper ved bidhævning:
o Dyrt => evt. kombinere plastrestaureringer med kroner for minimering af udgifter
o Tidskrævende
* Holdbarhed
o Attrition, hvor årsagen ikke kan elimineres/begrænses:
Dårlig holdbarhed
o Erosion, hvor den erosive påvirkning kan elimineres:
God
Sekvens
- Er der overhovedet behov/mulighed for bidhævning?
o Patientens forventninger, økonomi og tid
- Caries og PA først
- Fastlæggelse af bidhøjde evt. vha. plastron
o Der tages hensyn til harmonisk udseende, frivejsmellemrum, fonetik og komfort
- Afprøvning af bidhøjde – kan pt. acceptere bidhævning
o Reversibel behandling med PU/PO, bidhævningsskinne, plast
- Beslutning om fast eller aftagelig bidhævning
- Bidhævning laves
- Kontroller og observation
Beskriv kroneforlængelse
Biologisk bredde = summen af det epitheliale fæste og bindevævsfæstet = 2-3 mm
* Vigtigt at tage højde for ved fastlæggelse af præparationsgrænsens forløb
o Der bør overalt være 2-3 mm sund upræpareret tandsubstans supraalveolært
o Knogle vil ellers trække sig
Indikation for kroneforlængelse:
* Utilstrækkelig retention
o Ekstensiv tab af de hårde tandvæv som følge af caries, traumer eller voldsom abrasion
o Subgingivale defekter pga. caries
o Subgingivalt beliggende frakturrande i den koronale tredjedel
o Iatrogene skader – frilæggelse af parietale perforationer med bor, parapulpale stifter eller endodontiske instruementer i rodens koronale tredjedel
* Dybt subgingivalt beliggende kronerande med kronisk gingivitis eller parodontiti, der ikke reagerer på en mere konservativ parodontalbehandling
o (subgingival placering af præparationsgrænsen kan vanskeliggøre aftrykstagning ÷ nøjagtig kontrol af restaureringens marginale kanttilslutning PA problemer)
* Æstetiske forhold
o Høj smilelinje og korte kliniske kroner
o En asymmetrisk uregelmæssigt forløbende gingivalrand
Kontraindikationer
- Generelle kontraindikationer for kirurgiske indgreb
- Manglende compliance – kræver sunde parodontale forhold
- Tænder bør have en god prognose – sunde PA- og TA forhold og tilstrækkelig krone-rod-ratio, fornuftig strategisk betydning i tandsæt som helhed
Metoder til klinisk kroneforlængelse
- Ortodontisk ekstrusion
o Sikrer i æstetiske tilfælde et bedre og forudsigeligt resultat
- Gingivektomi og apikalt forskudt flap
- Kirurgisk kroneforlængelse
o Ved kirurgisk kroneforlængelse forstås et indgreb, hvor der under opklapning fjernes en del af den marginale alveoleknogle og det parodontale fæste omkring en eller flere tænder
Vigtigt at rodoverfladen afglattes grundigt med en scaler for at undgå et genfæste
Kirurgisk kroneforlængelse muliggør en forudsigelig apikalforskydning af gingivalranden og fæsteniveauet med mulighed for overholdelse af dimensionerne for den biologiske bredde
Kirurgisk kroneforlængelse er kontraindiceret på enkelttænder i æstetisk set vigtige områder.
* Dels foreligger der den føromtalte risiko for recessioner i den sene helingsfase
* Dels indebærer indgrebet ofte tab af interdentalpapillerne omkring den behandlede tand.
Beskriv stomatitis protetica
En aftagelig protese kan inducere en inflammatorisk reaktion i den underliggende slimhinde
Prævalens: 50% af helprotesebærere
- Lokaliseret simpel (type I)
o Rødme i en mindre del af protesens udstrækning, ofte i form af petekkier.
o Årsag: mekanisk betinget
o Behandling: protesekorrektion
- Generaliseret simpel (type II)
o Rødme i store dele/hele protesens udstrækning
o Årsag: sædvanligvis candida-associeret, men ansamling af andre mikroorganismer på protesens ganeside har formentligt også betydning.
o Behandling:
Justering af protesehygiejne
Evt. protesetilpasning/-omlavning
Hvis nødvendigt antimykotisk behandling
- Granulær (type III)
o Som type II, men tillige små hyperplasier oftest centralt i ganen
o Årsag: mekanisk betinget og ansamling af mikroorganismer
o Behandling:
Justering af protesehygiejne
Evt. antimykotisk behandling efterfulgt af kirurgisk fjernelse af hyperplasier
Årsagsgivende faktorer (lokale)
o Infektion – insufficient mund- og protesehygiejne
o Traume - dårlig tilpasset protese
o Allergi
- Prædisponerende forhold
o Kost (kulhydratrig kost)
o Rygning
o Mundtørhed
o Protesevaner (Konstant brug)
o Protesen basismateriale og overfladetekstur – en ru og porøs overflade øger risiko for mekanisk irritation og øget plak retention samt besværliggør renhold
o Dårlig mundhygiejne
- Baggrundsfaktorer (generelle faktorer)
o Generelle sygdomme fx diabetes og maligniteter
o Ernæringsmangel
o Immunokompromitteret fx HIV
o Høj alder
o Medicinsk behandling fx AB, psykofarmaka og steroider
Beskriv crista flaccida = alveolar fibrose = hanekam = flabby ridge
- Prævalens: Hos ca. 10-15 % protesebærere
- Årsag: opstår som konsekvens af resorption af alveolarkammen
- Patogenese:
o Omdannelse af knogle til fibrøst væv. Områder af kæbekammen bliver mere resilient
o Processen er kronisk og bindevævet er inflammeret og kan påvirke den igangværende resorptive proces.
o Ses oftest på den maxillære front - Behandling: kan fjernes delvist eller fuldstændigt kirurgisk.
o I de fleste situationer efterlades den bløde kam dog, eftersom den bevirker til retention og stabilitet af protesen.
o Vigtigt med et tryksvagt aftryk for at undgå displacering af vævet.
Hyperplasia prothetica = protesegardiner = irritationshyperplasi
- Prævalens: 15%
- Definition: Vævsproliferation ved protesekant.
o Er oftest symptomfri.
o I bunden af krypterne kan der evt. ses ulcerationer mellem flapperne. - Årsag: er en reaktion på overekstenderet eller skarp proteseflange
- Behandling:
o Protesekorrektion
o Evt. aflastning ved ikke at bære proteserne i en periode
o Kirurgisk fjernelse.
!! Kontrol af heling er obligatorisk fordi der er en risiko for at det hyperplastisk væv kan gemme en neoplastisk proces.
Beskriv Ulcus decubitale = tryksår
- Prævalens: Hyppigt ved udlevering af nye proteser/efter rebasering
- Årsag:
o Mekanisk irritation, grundet skarpe/overekstenderede proteseflancher
o Ubalanceret artikulation/okklusion
o For højt bid - Klinisk udseende:
o Nekrotisk centrum, opsvulmede kanter
o Smerter initialt
o Kan udvikle sig til irritationshyperplasi - Behandling:
o Protesekontroller og aflastning svt. tryksår/
o Justere okklusion og artikulation
o Evt. underforing hvis vedvarende tryksår, på trods af gentagne aflastninger - Differentialdiagnose:
o Stomatitis aphtosa => blister/after
o Obs for malignitet ved manglende sårheling
Beskriv Cheilitis angularis = Rhagader = perleche = angulær stomatitis
- Klinisk udseende:
o Fissurer eller sår i huden ved mundvigene
o Rødme og ofte skorpedannelse
o Kan være smertefulde med spontan blødning - Årsager
o Dårligt tilpasset proteser, især i den vertikale dimension/bidhøjden
o Muskulær atrofi kan medføre overlukning af kæberne,
Fører til folder i huden i mundvigen
Saliva kommer i folderne opstår et habitat for mikroorganismer => prædisponerer for cheilitis angularis
o Generelle faktorer:
B-vtaminmangel
Jernmangel
Anæmi - Behandling
o Instruktion i god protesehygiejne
o Tilpasning af proteser – vurdering af den vertikale dimension, okklusion, stabilitet, pasform
o Rebasering/duplikering eller omlavning
o Topikal antimykotisk behandling
o Hvis ikke overnævnte behandling er tilstrækkelig henvises til læge for udredning af mulige ernæringsmangler og systemisk sygdom
Beskriv salivas funktioner
Mekanisk rensning af munden
Oral clearance
Buffersystem: Bicarbonat-, fosfat- og proteinsystemet
Tandmineralisering: Overmættet mht. calcium og phosphationer
Opretholdelse af vævets integritet/helhed => vævet udtørres uden saliva
Antibakterielt/antimykotisk; Lysozym, lactoferrin, peroxidasesystemet
Smagsoplevelse; Opløser smagsstoffer
Bidrager til tygning, synkning og tale
Pellikeldannelse
o Basis for efterfølgende adhæsion af mikroorganismer
o Beskytter tandoverlfaden mod mekanisk og kemisk skade
o Virker som diffusionsbarriere
Den initiale fordøjelse; Alfa-amylase
Angiv og beskriv præmaligne lidelser
Leukoplaki
* ”Overvejende hvid læsion i mundslimhinden der ikke kan karakteriseres som nogen anden lidelse”
* Klinisk diagnose:
o Homogen leukoplaki – en hvid læsion af ensartet udseende med glat, foldet eller korrugeret overflade.
o Non-homogen leukoplaki – er blandet hvid og rød, nodulær og/eller papillomatøs/verrukøs.
Erythroplaki
* ”En intens rød læsion i mundslimhinden der ikke kan karakteriseres (klinisk/histopatologisk) som nogen anden sygdom”
* En klinisk diagnose.
Lichen planus
* ”Kronisk inflammatorisk hud- og slimhindesygdom med uafklaret ætiologi”
* Kliniske billede: Kan være smertefuld og sviende
o Papuløs type: består af små eleverede hvide afrundede papler.
o Retikulær type: består af hvide stregtegninger - Wickham’s striae - der danner net-agtige mønstre.
o Erytematøs type: består af diffust afgrænsede erytematøse læsioner. Ulcerøs type: indeholder fibrinbeklædte sår, sædvanligvis omgivet af rødme.
o Plaktypen: hvide uafskrabelige pletter eller belægninger, der klinisk ligner leukoplaki.
o Bulløse type: viser optræden af vesikler og små bullae, som brister og efterlader sår.
* Behandling:
1) Eliminer irritamenter, herunder skab optimal mundhygiejne.
2) Behandling af evt. sekundær Candida-infektion.
3) Evt. lokal steroidbehandling.
4) Regelmæssige kontroller
Aktinisk elastose:
”En tilstand på prolabiet karakteriseret ved grålig/hvidlig/gullig omdannelse af prolabiet”
o Især på underlæben
o Uskarp afgrænsning til hud
o Øget tendens til ulceration og revnedannelse i prolabiet
o Evt. let irritation i form af svie
o Øget risiko for cancerudvikling på prolabiet
Behandling: information, anvendelse af læbepomade med solfaktor, kontrol
Aktinisk keratose
”En tilstand hvor der i en eksisterende aktinisk elastose er udviklet skorpedannelse (hyperkeratose)
o Kan være cancer
Behandling: bør straks henvises til biopsi
Beskriv Gastroenterologi
Gastroøfagealt refluxsyndrom
* Tilbageløb af mavesyre, grundet dårlig lukkemuskulatur => kan give erosioner
Morbus Crohn
* Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
o Hyperplasi i mundhulen
o Afterlignende ulcerationer
Colitis ulcerosa
* Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
o Afterlignende ulcerationer
Angiv og beskriv luftvejssygdomme
Anbefal rygestop – risiko for mundhulecancer
* Ved brug af inhalationsmedicin:
Irritation, hæshed og oral candidose i mund og svælg
o Skylning af mund efter inhalationk
Noget inhalationsmedicin indeholder sukker => øget cariesforekomst => udskift præparat
Astma kan være forbundet med nedsat spytsekretion og ændring i salivas sammensætning => evt. øget cariesforekomst
beskriv mundtørhed
Mundtørhed
Xerostomi – den subjektive fornemmelse af en nedsat spytmængde
Hyposalivation – det objektive mål for nedsat spytsekretionshastighed
Årsager
Lokale oral sygdom
Sygdomme/lidelser
o Metaboliske forstyrrelse
Spiseforstyrrelser
Fejlernæring, dehydrering, vitaminmangel
Ureguleret DM
o Autoimmune sygdomme
Sjögrens syndrom
Reumatorid artritis
o Neurologiske sygdomme
o Arvelige lidelser
Cystisk fibrose
Iatrogen skade
o Kirurgisk traume
o Medikamenter
Antidepressiva og antihistaminer virker på kolinerge receptorer og reducerer saliva
Antipsykotika
Antihypertensiva
Diuretika
Opioider
Sedativa (benzodiazepiner)
Polyfarmaci
o Strålebehandling på hoved og hals
Kemoterapi (nedsat spytsekretion under beh. => normaliseres efter 6-12 mdr)
o Alder og hormonelle forandringer
Klinisk undersøgelse
Ekstraoral og intraoral us
o Tørre læber og slimhinder.
o Oral mucosa øm
o Manglende evne til at provokere sekretion af saliva ved palpation af spytkirtler
o Øget antal tænder med caries/fyldninger og tabte tænder
o Erosioner
o Orale infektioner
o Atrofi af papillae filiformis
o Fissureret eller lobuleret tunge
o Halitose
Sialometri
Behandling
o Information om sammenhæng mellem mundtørhed og orale komplikationer (se ovenfor)
o Ofte behov for øget hygiejne med grundig instruktion og opfølgning på tandbørstning
o Kostvejledning
o Ved medicininduceret xerostomi/hyposalivation bør substitution af mundtørhedsfremkaldende farmaka overvejes i samråd med egen læge
o Udredning ved mistanke om Sjögrens syndrom eller anden bagvedliggende sygdom
o Råd til lindring af symptpmer:
Vandflaske ved seng
Tyggegummi (sukkerfri) => OBS ved TMD-problemer
Spyterstatningsprodukter
beskriv behandling af cancerpatienter
Før cancerbehandling:
* Forkussanering af tandsættet
o Etablering af god MH
o Behandling af caries
o Behandling af infektioner
* Information om kendte bivirkninger i mundhulen ifm. strålebehandling
* Information om vigtigheden af:
o God MH
o Anvendelse af fluoridtandpasta
o Regelmæssig kost
Under cancerbehandling:
Der kan opstå akutte bivirkninger ved cancerbehandling, herunder:
* Svampeinfektion
* Sårdannelse i mundhule og svælg
* Smerter
* Tab af smagssans
* Problemer med fødeindtag => vægttab
* Nedsat/ophørt spytsekretion
Behandlingen består i:
* Lindring af smerter
* Håndtering af svampeinfektion
* Motivation til at opreholde MH på trods af sart mundslimhinde
o Blød TB
o Fluoridtandpasta => fx zendium, som er mindre kraftig i smag
o Skylning af mund i klorhexidin (0,12%) => OBS på at der skal gå en time efter tandbørstning
o Skylning af mund i lunkent vand/kamillete efter måtider
o Tygning af sukkerfrit tyggegummi
o Påsmøring af vaseline på læber
o Spyterstatningprodukter (sprays/gel)
Efter cancerbehandling:
* Stråleskade på spytkirtelvæv er af permanent karakter
o Hyposalivation
* Kemoterapi fører ofte til nedsat spytsekretion => normaliseres typisk efter endt behandling (6-12 mdr)
* Hyppige kontroller med fokus på:
o Tandrensning
o Plakkontrol
o Lokal fluoridbehandling
o Kostvejledning
o Behandling af evt. svampeinfektion
Beskriv Sjögrens syndrom
- Kronisk inflammatorisk autoimmun sygdom
- Afficerer tårekirtler og spytkirtler
- Ukendt ætiologi
Diagnostik: 4 ud af 6 skal være opfyldt, herunder 1 ud af de 2 sidste - Okulære symptomer
o Tørre øjne dgl. I over 3 mdr
o Grusfornemmelse i øjne
o Fugtende øjenmiddel min. 3x. dagl - Orale symptomer
o Mundtørhed dagl. i over 3 mdr
o Spytkirtelhævelse som voksen
o Væske for at synke mad - Okulære tegn (øjenlæge)
o Rose bengal test
o Schirmers test - Histopatologi
o Læbebiopsi - Spytkirtelfunktion
o Sialometri - Autoantistoffer påvist ved rheumatolog
Beskriv candidose
hyperplastiske,
pseudomembranøse,
erythematøse
- Forekomst hos patienter, hvor C. albicans er en del af normalfloraen (ca. 50% af DK’s befolkning)
- Diagnosen stilles ud fra:
o Kliniske manifestation/symptomer
Ingen el. svie/brændende fornemmelse
Tørhed
o Positive parakliniske testresultater
Slimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning
o Fortrinsvis slimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning
Prædisponerende faktorer:
* Lokale
Dårlig MH
Dårlig protesehygiejne
Rygning
Kulhydratrig kost
Protesevaner
Mundtørhed
Strålebehandling
Protesens basismateriale og overfladetekstur
Lokal medicinsk behandling (fx steroidbehandling)
* Generelle
Diabetes mellitus
Forstyrrelse i immunforsvaret => HIV el. leukæmi
Vitaminmangel
Alder
Generel medicinsk behandling med.
* Antibiotika
* Steorider
* Polyfarmaci
Behandling
o Lokalbehandling 3-4x dgl.
Nystatin sukkerfrit – er førstevalg hvor der er risiko for interaktion med pt’s daglige medicin.
Miconazol 2 % appliceres direkte på det inficerede område
Clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 % til behandling af cheilitis angularis
o Systemisk behandling
Fluconazol 1xdgl.
o Akutte infektioner behandles i 1-2 uger
o Kroniske infektioner behandles i 4-6 uger
o Ikke alle candidaarter er følsomme for azol-holdige præparationer fx fluconazol, miconazol
Resistens skal overvejes ved manglende behandlingssucces
Resultatet af antimykotisk behandling skal altid vurderes efter endt behandling => KONTROL
Beskriv teknikker indenfor røntgenoptagelse
Parallelteknik
Filmen står parallelt med tandens akse
- Fordele
o Giver bedst mulighed for gengivelse af det marginale knogleniveau og en bedre cariesdiagnostik bl.a. for sekundær caries.
o Mindre distortion (fortegning af krone-rod forhold) og geometrisk uskarphed.
- Ulemper
o Det kan være svært at få apex med (det periapikale område er mindre)
o Optagelsen kan ikke blive isometrisk (ca. 5% forstørrelse), da filmen ikke kan komme helt tæt på tanden.
Vinkelhalveringsteknik
Filmen placeres så tæt på tænderne som muligt, uden at filmen deformeres. Filmen er altså ikke parallel med tandens lange akse
- Fordele
o Kræver ingen filmholder eller lang tubus
o Isometrisk gengivelse af objektet, dvs. tandens totale længde er gengivet korrekt på billedet (hvis det udføres korrekt)
o Stort apikalt område, hvorfor teknikken anvendes i tilfælde, hvor man ønsker at se meget af tandens periapikale knogle.
o Gengiver apex på meget lange tænder
SLOB
Anvendes ved tvivl om, hvor en struktur er placeret (facialt eller lingualt)
- Same lingual
- Opposite buccal
Implantat
o Left blur – Lower beam ret nedad mod gulvet
o Right blur – Rise beam ret opad mod loftet
Panorama: Overbliksbillede => god til OR-planlægning, mistanke om multiple agenesier m.v.
CBCT: Kun ved indikation, fx meget relation af 8-8 til nervus mandibularis eller ved mistanke om resorptioner
Orale bivrkninger til medicinske præparater - hvilke har interesse for os som tandlæger?
Slå altid præparaterne op på Promedicin.dk. Anvend følgende søgeord:
Gingival hyperplasi
Mundtørhed
Smagsforstyrrelser
After/ulcerative læsioner
Oral candidose
Myalgi/artralgi
Refluks
Caries
Angiv indikationer for antibiotika i odontogen sammenhæng
Anvendes kun på indikation for at undgå resistensudvikling og sensibilisering af patienten.
* Så smalspektret som muligt
* Hovedparten af orale infektioner skyldes en sammensætning af flere bakteriearter, men særligt:
Gramnegative stave OG Anaerobe bakterier
o DERFOR er Penicillin V (gramnegative streptokokker) med metronidazol (anaerobe bakterier) ofte dækkende
OBS metronidazol har antabuslign. Effekt ved indtag af alkohol
Metronidazol er effektivt ved:
* Akut apikal eller marginal absces
* Akut pericoronitis
* Akut nekrotiserende gingivitis
Indikationer:
* Profylaktisk
o Patienter med risiko for infektiøs endocarditis
2 g amoxicillin 1 time peroralt før indgreb
Ved penicillinallergi => 500 mg clindamycin
o Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder
Terapeutisk
o Påvirket almentilstand (feber, ildebefindende, adenitis, trismus og tiltagende hævelse)
o Risiko for infektionsspredning
o Stor sygdomsudbredelse
o Absces hvor der ikke kan skabes drænage
o Behandling med visse hæmostatika
o Individuel vurdering af pt. ud fra behandling og helbredsstatus – kontakt pt.’s læge
o bredelse og påvirket almentilstand
Metronidazol 500 mg 3 x dgl. i 6 dage eller til opheling – kombineres med depuration
Angiv og beskriv analgetika
Non-opioider
Paracetamol
Virker analgetisk, antipyretisk, ingen antiinflammatorisk effekt
Hovedpine, let tandpine, postoperativt, slidgigt i kæbeled, muskelsmerter, feber mv.
o 1g 4x dgl.
NSAID
Virker analgetisk, antipyretisk, antiinflammatorisk effekt, antitrombotisk
Kontraindikationer: tidligere ulcus eller GI-blødning, svær hypertension, frisk maveblødning, allergi eller astma udløst af NSAID, trombocytopeni, 1 og 3 trimester af graviditet
OBS for interaktioner med glukokortikoider, AK og antihypertensiva
o 400 mg 4x dgl
Opioider
Præparater til svage til moderate smerter
Kodein
Tramadol
* 50 mg 4x dgl.
Præparater til stærke smerter
Morfin, Metadon, petidin, oxycodon
Opioder har mundtørhed som bivirkning
Hvad skal du være opmærksom på ved valg af lokalanalgetika?
Valg af LA er afhængig af procedure der skal udføres, lokale og generelle patientfaktorer
o Kortidsvirkende præparater med tilsat vasokonstriktor (fx adrenalin eller felypressin)
Mindsker den systemiske effekt af LA
Forlænger bedøvelsestiden
Nedsætter blødning i operationsfeltet (ved infiltration og intraligamentær procedure)
o Kontraindikationer for adrenalin
Myokardieinfarkt inden for 6 mdr.
Hjerneblødning inden for 6 mdr.
Ustabil angina pectoris (smerter i hvile)
Blodtryk systolisk > 200 mm Hg
Blodtryk diastolisk > 115 mm Hg
Svært kompromitteret hjertefunktion med udtalt lungeødem
o Kontraindikationer for felypression
Graviditet
o Effekten af LA kan kompromitteres af:
Infektion i injektionsområdet
Hyperventatilation
Hvad skal du være opmærksom på ved bisfosfonat behandling?
Risiko for osteonekrose ved invasive indgreb:
* Nedsætter osteoklastaktivitet
* Nedsætter knogleomsætning
* Øger knogle mineraltætheden
Hvilke behandlinger kan laves:
* Ikke invasive behandlinger, herunder:
o Endo m.v.
o Tandrensning
o Fyldninger
o Krone/broer
o Proteser
Hvilke behandlinger er kontraindiceret:
* PA-kir
* Ekstraktioner
* Amotio
* Implantatindsættelse
Angiv symmetriregler i Endo
- Regel om centralitet: Gulvet i pulpakammeret er lokaliseret på niveau med CEJ
- Regel om koncentricitet: Den ydre rodoverflades anatomi afspejler det indre pulpakammers anatomi
- Regel om CEJ: CEJ er den mest præcise måde at lokalisere pulpakammeret
- Regel om symmetri:
o Kanalernes åbning ligger i hjørnerne af oplukningen => altid i overgangen mellem væg og gulv
o Kanal indgangene ligger hvor rodens dannelseslinjerne ender
o Kanalindgangene i UK-molarer ligger på en linje vinkelret på den mesiodistale linje (se billede)
o MB2 ligger altid i en linje mellem P og MB1 - Regel om farveændring:
o Pulpakammerets gulv er mørkere end vægge og loft
o Sekundær tertiær dentin er hvidlig
