Ø6 - Sygdomme i indre øre

Question 1

Hvad vil det sige at høretabet er retrocochleært?

Answer 1

Bag øret, eks. hørenerven.

Question 2

Hvordan screener man nyfødte for høretabslidelser?

Answer 2

Hjernestammeaudiometri og otoakustiske emissioner.

Question 3

Hvornår vil man diagnosticere nyfødte?

Answer 3

senest 2-3 mdr alderen og påbegyndte behandling seneste i 6 mdr. alderen.

Question 4

Symptomer på hørenedsættelse?

Answer 4

• Høreproblemer specielt i omgivelser med baggrundsstøj.
• Høreproblemer på tomandshånd er tegn på svært høretab.
• Radio og TV skrues højt op.
• Problemer med at forstå, hvad der bliver sagt i en telefon.
• Tinnitus og/eller hyperakusis

Question 5

Hvornår mistænker man retrocochleær lidelse?

Answer 5

1)
Asymmetri på mere end 30 dB
(sammenlagt forskelle mellem højre
og venstre øre på hinanden følgende
frekvenser).

2)
Tab af skelneevne (asymmetri), dvs.
DS<92%. Dog god skelneevne her.

3)
Asymmetriske stapedius reflekser.

Question 6

Ved mistanke om retrocochleær lidelse…?

Answer 6

Henvises der til praktiserende otolog, audiologisk afdeling.

Question 7

Ved mistanke om vestibulært schwannom bør der foretages…?

Answer 7

Hjernestammeaudiometri eller MR scanning såfremt hjernesammeaudiometrien er patologisk eller inkonklusiv.

Question 8

Hvis der findes vestibulært schwannom, hvad gør man så?

Answer 8

Operation ved store schwannomer. De mindre observerer man regelmæssigt med flere scanninger.

Question 9

Årsager til perceptiv høretab?

Answer 9

• Presbyacusis
• Tumor
• Ototoxisk (aminoglykosider)
• Støjskade (obs. måske udfyldes skadeblanket)

Question 10

Hvordan behandles perceptiv høretab?

Answer 10

Cochlear omplant eller høreapparat. Hvis der er aldersrelateret skal man bare indgå støj.

Question 11

Hvordan præsenteres Presbyacusis?

Answer 11

Et langsomt progredierende sensorineuralt/perceptivt høretab,
Indsætter allerede fra 25 års alderen.

Initialt tab ved de meget høje frekvenser.
Bilateral
Ytrer sig især ved meget baggrundsstøj, f.eks. ved større selskaber.
Progredierende: præget af diskriminationstab.

Question 12

Hvordan præsenteres støjskader?

Answer 12

Ofte tinnitus.

Hyperacusis –> ubehag ved lydtryk der ellers normalt tåles.

Question 13

Hvordan behandles støjskader?

Answer 13

Behandling
Forsøger med høreapparat
Profylakse på arbejdsplads er
vigtig → høreværn
Prognose
Når en kontinuert støjudsættelse
ophører, sker der normalt ikke
yderligere progression, men
heller ikke remission
Anmeldelse til
arbejdsskadestyrelsen, hvis
erhvervsrelateret!

Question 14

Kongenitte høretab på baggrund af infektioner fåes af hvilke infektioner?

Answer 14

•
Toxoplasmose (parasit Toxoplasma gondii
•
Syfilis (bakterie treponema pallidum
•
Rubella mæslinger, fåresyge (virus sygdom).
•
Cytomegalovirus (virus
•
Herpes simplex el. Herpes zoster (virus
•
HIV (virus sygdom).

Question 15

Hvilken virus er den mest almindelige høretabs førende virus?

Answer 15

CMV. Størst hvis infektion sker i 1. trimester.

Question 16

Hvordan diagnosticeres CMV hos dem gravide mor?

Answer 16

Specifikke IgM i navlestrengens blod.

CMV i urinen op til 14 dage efter fødsel.

CMV på PKU kort opbevares for alle fødsler på SSI.

Question 17

Den hyppigste arvegangsform for kongenitte høretab er?

Answer 17

Recessiv autosomal

Question 18

Hvad sker der ved støjskader der er årsag til problemet?

Answer 18

Rupur af membran fenestra rotundum som medfører skader i cochlea.

Question 19

Lydbelastning er afhængig af?

Answer 19

Lydtrykket og eksponering –> dagsbasis og gennem livet.

Question 20

Hos børn kan hvilken bakterie føre til perceptiv høretab?

Answer 20

Hæmofilus influenza især. Ellers også meningokokker og pneumokokker.

Question 21

Hvordan behandles bakteriel meningitis?

Answer 21

•
Højdosis antibiotika behandling evt. steroid.
•
Paracentese , evt. tubulation el. mastoidektomi
•
Cochlear implant ved høretab, obs. ved ossifikation (især
pneumokokker vaccination).

Question 22

Hvordan udredes bakteriel meningitis?

Answer 22

•
Lumbalpunktur.
•
Nakke/rygstivhed støtter diagnosen.
•
Bloddyrkning og infektionstal.
•
CT scanning evt. MR scanning.