Ø15+16 - Patologi i ØNH og mikrobiologi ved forkølelse

Question 1

I henhold til pakkeforløb for hoved-halskræft er der tilsendt alle speciallæger i almen medicin en liste over faresignaler, som de skal reagere på.. Hvad skal lægen gøre såfremt der spottes noget?

Answer 1

straks henvise til praktiserende speciallæge i ØNH-sygdomme. Patienten skal ses ved speciallægen samme dag eller dagen efter. Hvis dette ikke er muligt, kan henvises direkte til afd. F, OUH.

Tandlæger opfattes på samme vis som speciallæger i almen medicin
- kan også henvise til praktiserende ØNH-speciallæger.

Question 2

Cytologisk biopsi?

Answer 2

Finnålsaspiration, FNA
–> Fremsendes som væske eller udstrygning på objektglas.

Cytologi.
Cytomorfologi, cellulære komponenter, cellegruppe lejring. Nekrose
Immuncytologi.

Question 3

Fordele ved cytologi?

Answer 3

Hurtig og skånsom

Minimal blødningsrisiko

Kan hurtigt vurderes (næste dag -evt inden for timer)

Især egnet hvis stor sandsynlighed for benign
(især god fra gl. thyroidea, lk, spytkirtel)

• Kan bekræfte malignitet i meget suspekt læsion (tumor i spytkirtel, gl. thyroidea, lymfeknudemetastase)

Question 4

Ulemper ved cytologi?

Answer 4

• Kræver god tilgængelighed af processen (UL vejl)
• Kræver ”håndelag” (udstrygningsteknik)
• Fund af maligne celler har høj specificitet men ret lav sensitivitet
  (kan vi regne med et benignt svar i en suspekt læsion?)
• Ikke egnet til diagnostik af malignt lymfom
• Ikke egnet til slimhindelæsioner med dysplasi (invasiv vækst kan ikke vurderes)

Question 5

Cytologisk diagnose. Angive 4 hovedkategorier som betegner sandsynligheden for malignitet?

Answer 5

Ingen maligne celler
Atypi
Malignitetssuspekte celler
Maligne tumorceller

Question 6

Patologisvar: Ingen maligne celler/normale celler/ ingen tegn på malignitet? Hvilke overvejelser gør man?

Answer 6

(Er materialet cellerigt og velegnet, er diagnosen forholdsvis sikker)

Må sammenholdes med klinisk vurdering – har man med sikkerhed ramt den tumordannende forandring?

Question 7

Patologisvar: Atypiske celler. Hvilke overvejelser gør man?

Answer 7

(let afvigende kerner, abnorm lejring af cellerne, afvigende immun profil, celler , der ikke ”hører til”)

-> Behøver ikke at være noget farligt (celleforandring pga. inflammation), men malignitet kan ikke udelukkes.
(Kliniker afgør om der er behov for ny biopsi eller evt. Resektion)

Question 8

Patologisvar: malignitetssuspekte celler. Hvilke overvejelser gør man?

Answer 8

(abnorme celler med mere udtalte kerneforandringer inkl. nukleoler)

Rejser stærk mistanke om malignitet men er ikke helt diagnostisk. Måske kun ganske få abnorme celler i materialet.

-> Ny biopsi nødvendig (hurtigt!), evt. Planlægge kirurgi for at sikre hurtig behandling

Question 9

Patologisvar: maligne celler. Hvilke overvejelser gør man?

Answer 9

Svært abnorme, ofte store celler med pleomorfe, hyperkromatiske kerner. Immunprofil typisk for tumorceller. Kan være metastase eller primærtumor

Svaret er diagnostisk for malignitet. Histologisk biopsi er oftest ikke nødvendig→ Klar til kir!
Nogle gange er mere specifik tumortypebestemmelse mulig, men kan oftest afvente operationspræparatet.

Question 10

Histologisk biopsi?

Answer 10

Stanse, grovnål, kniv:

- Biopsi kan fremsendes i formalin eller ufikseret

Question 11

Hvad kigger man efter ved histologisk biopsi?

Answer 11

Arkitektur, vækstmåde, invasion/invasionsdybde

Immunhistokemi (flere markørundersøgelser, samme vævssnit)

Question 12

Fordele ved histoligisk biopsi?

Answer 12

Større diagnostisk sikkerhed

Vurdere vækstmåde.

arkitektur, afgrænsning
Immunhistokemi (tumorcellernes udg.punkt, metastase?)

Ekscisionsbiopsi (behandling - hvis hele læsionen fjernes ved biopsien)

Question 13

Ulemper ved histoligisk biopsi?

Answer 13

Mere traumatisk

Risiko for blødning (behov for observ. af pt)

Stadig lille og ikke altid repræsentativ!

Orientering (tangentiel skæring) kan vanskeliggøre vurdering af invasion (gennem BM)

Question 14

Hvad bliver videregivet ved patologisvar ved histologiske biopsi?

Answer 14

Beskrivelse af vævet (overflade og stroma).

Er der dysplasi af overfladeepitelet? Invasivt voksende epitel (oftest planocellulært karcinom). Karcinomets vækstmåde og differentieringsgrad er vejledende mht. Kir. og onkol. behandling.

Hvis der er tvivl om karcinomdiagnosen anbefales ny biopsi

Hvis Ingen tegn på malignitet: Er biopsien repæsentativ? (ulcus, benign forandring i vævet?)

Question 15

Hvad er p16 surrogatmarkør for?

Answer 15

HPV induceret planocellulært karcinom

Question 16

Hvad er vigtigt før kirurgisk behandling af patologisk væv?

Answer 16

Der foreligger malign diagnose. Vurdering på MDT inklusiv billeddiagnostik/PET.

Question 17

Hvad er en frysesnitsundersøgelse?

Answer 17

Histologisk undersøgelse af vævet mens det kirurgiske indgreb er igang

Oftest vurdering af resektionsrande (fri eller ej, ikke afstand) fordi tumors afgrænsning er vanskelig at erkende

Question 18

Hvorfor laver man frysesnit?

Answer 18

• Få hurtigt svar på overraskende peroperative fund? (metastasesuspekt lymfeknude, gl. parathyroidea, ”underlig” tumor )
• Opnå diagnose (men konklusiv diagnostik kan være vanskelig på frys, immunhistokemi er mulig men suboptimal og begrænset)
• Men: nogle cancere behandles bedst med kemo/stråle (mal. Lymfom, dissemineret sygdom) og det vil være en fejl at operere pt.
  Derfor ofte bedst at diagnosen foreligger på biopsi

Question 19

Faldgrupper ved frysesnit?

Answer 19

Vævet er forbrændt og kvæstet. Patologen skønner at randen er fri men ændrer mening ved vurdering af den paraffinindstøbte væv

Det fremsendte væv er ikke repræsentativt for hele resektionsfladen (”stikprøve”) – og det bliver alligevel nødvendigt at reresecere på senere tidspunkt

Svært at orientere det friske væv (ofte smalle slimhindeflager, som skal op og stå ”på kant”): Vurderingen foretaget på vanskeligt vurderbart materiale

Karcinomer i lymfatisk eller meget inflammeret væv (e.g. Tonsiller eller ved ulcus) er vanskelige at se på frys (falsk negativ svar)

Question 20

Klinisk forløb af forkølelse?

Answer 20

Hyperæmi og ødem af nasalt epitel

Tyndtflydende nasalt sekret (virus)

Efterfulgt af mukopurulent sekret
(bakterier)

Evt. bakterielle komplikationer: Otit,
sinuit, akut opblussen i kronisk bronkit,
asthma, (pneumoni)

Behandling: Symptomatisk

50-65 % infektioner subkliniske

Question 21

Årsager til forlølelser?

Answer 21

Rhino virus
Corona virus
Ukendt

Question 22

Hvorfor ses der hyppige reinfektioner og problemer med vaccine fremstilling ifm rhino virussen?

Answer 22

Mere end 100 serotyper

Question 23

Hvordan smittes rhino virus?

Answer 23

Kontakt og aerosol

Question 24

Hvordan hæfter rhino virus sig og hvor?

Answer 24

På celler i rhinopharynx posterior via særlige receptorer ICAM-1

Question 25

Hvilken type virus er rhino virus?

Answer 25

Nøgen RNA

Question 26

Biologiske konsekvenser af rhino virussens struktur?

Answer 26

•Hyppige mutationer
(antigen drift)
•Ikke særlig følsomt for
håndsprit
•Kan overleve længe på
kontaktflader

Question 27

Kliniske konsekvenser af rhino virussens struktur?

Answer 27

•Ingen varig immunitet
•Ingen vaccine
•Håndhygiejne: fokus på sæbe
& vand
•Rengøring af kontaktflader

Question 28

Hvad er den vigtigste forebyggende foranstaltning mod forkølelse?

Answer 28

Håndhygiejne med sæbe og vand.

Question 29

Behandlinger der muligvis virker mod forkølelse?

Answer 29

Zink suge tbl eller mikstur - Forebyggende - behandling inden 24 timer efter debut symptom

Probiotika - forebyggende

Question 30

Hvordan ser forkølelse ud fra et samfundsperspektiv?

Answer 30

En af de hyppigste sygdomme. Mange tabte arbejdsdage. Betydelig årsag til AB forbrug.

Question 31

Årsager til pharyngo-tonsillitis?

Answer 31

Hæmolytiske streptokokker gruppe A
(30%)

Virus (40%)

Ukendt ætiologi 30%

Question 32

Hvad bruges til strep a kits?

Answer 32

Svælg sekret, detektion af kulhydrat antigen.

Question 33

Begrænsningerne ved strep a kits?

Answer 33

Ingen resistensbestemmelse.

Sensivitet

Question 34

Hvorfor behandler man GAS tonsillitis?

Answer 34

• Afkortning af sygdomsvarighed.
• Forebyggelse af peritonsillær absces.
• Forebyggelse af glom.nefrit./fb.rheumatica.
• Afbrydelse af smittekæder.

Question 35

Behandlingen af GAS tonsillitis?

Answer 35

Førstevalg:
- Penicillin V, 660 mg x 3 i 7 dage.

Ved pencillin allergi gives makrolid:

• Roxithromycin 150 mg x 2 i 7 dage
• Clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage

Bredspektrede og cefalosporiner har ingen plads i den primære behandling.

Question 36

Hvad er årsagerne il recidiverende GAS tonsillitis?

Answer 36

Dårlig compliance.

Reinfektion fra omgivelserne.

Intracellulær overlevelse?

Ødelæggelse af normalflora?

Selektion af Beta-laktamase dannende bakterier (shielding effect)