Neurotransmission

Question 1

Hvad er neuronets hvilemembranpotentiale?

Answer 1

-65 mV. Et inaktivt neuron vil have et indre, som er mere negativt ladet end den intracellulære væske, som omgiver det.

Question 2

Hvad er neuronets tærskelværdi, og hvad sker der når denne overskrides?

Answer 2

Hvis tærskelværdien på -40mV overskrides, affyres aktionspotentialet efter et alt-eller-intet-princip. Når tærskelværdien overskrides, bliver neuronets indre altså kortvarigt positivt ladet (+40 mV)

Question 3

Hvilken rolle spiller natrium-ioner (Na+) i neurotransmissionen?

Answer 3

Spædingsafhængige natrium-kanaler på aksonet åbner og lader Na+ ioner flyde ind –> depolarisering –> aktionspotentiale, som smitter ned gennem aksonet.

Question 4

Hvilken effekt har myelin på neurotransmissionen?

Answer 4

Myelinskeder omkring aksonet øger hastigheden af neurotransmissionen, op til 15 gange hurtigere. Dette skyldes, at aktionspotentialet kan “hoppe” mellem de ranvierske knuder (Se figur s. 73)

Question 5

Hvad er depolarisering?

Answer 5

Depolarisering bringer neuronets membranpotentiale tættere på 0 (bliver mere positivt ladet)
*Alt-eller-intet: En større depolarisering medfører flere, ikke større aktionspotentialer. Enten aktiveres aktionspotentialet, eller også gør det ikke.

Question 6

Beskriv forløbet af neurotransmissionen (figur s. 79)

Answer 6

Først sker en depolarisering hvor neuronet bliver mere positivt ladet. Spændingsafhængige Na+ kanaler åbner → Na+ ind i cellen. Går fra hvilemembranpotetiale på -65mV → tærskelværdi (-40 mV). Overskrides tærskelværdien, affyres aktionspotentialet, som smitter ned gennem aksonet.

1. Aktionspotentiale ankommer til axonterminal.
2. Depolarisering → spændingsafhængige calcium-kanaler åbner i præsynaptisk cellemembran → Ca2+ flyder ind i terminalen
3. Ca2+ får vesikler fyldt med neurotransmittere til at bevæge sig mod præsynaptisk membran, sammensmelte med den og sprænges → frigiver neurotransmittere i synapsekløften.
4. Transmittermolekyler krydser kløften og binder sig til receptormolekyler på postsynaptisk membran → åbning af ionkanaler.
5. Ioner flyder ind i postsynaptisk neuron → forårsager lokale EPSP og IPSP (excitatory eller inhibitory postsynaptiske potentialer). Øger eller hæmmer sandsynligheden for at postsynaptisk neuron vil affyre aktionspotentiale.
6. Synaptiske transmittorstoffer inaktiveres enten af enzymer eller fjernes fra synapsekløften af transportere
7. Synaptiske transmitterstoffer aktiverer muligvis præsynaptiske autoreceptorer → regulerer fremtidig frigivning af transmittere.

Question 7

Præsynaptisk neuron - Hvordan kan aktiviteten i signaloverførslen påvirkes?

Answer 7

Alle trinnene i neurotransmissionen kan påvirkes:

• Neurotransmitter-produktionen:
  1. Hæmmer transmitter-syntesen
  2. Blokerer akson-transporten
  3. Påvirker indpakningen af transmittere i vesikler.
• Transmitter-frigivelsen:
  4. Forhindrer synaptisk transmission (f.eks. ved at blokere Na+-kanaler)
  5. Påvirker den synaptiske frigivelse af transmitter (f.eks. ved at blokere calcium-kanaler)
  6. Ændring af transmitterfrigivelse gennem modulering af præsynaptisk aktivitet (f.eks. blokerer koffein en autoreceptor)
• Transmitter-clearance:
  7. Inaktivering af transmitter genoptagning
  8. Blokade af transmitter-nedbrydning (hæmmer enzymer)

Question 8

Postsynaptisk neuron - Hvordan kan aktiviteten i signaloverførslen påvirkes?

Answer 8

Effekter på transmitter-receptorer:

1. blokere receptorer (antagonist?)
2. aktivere receptorer (agonist)

Effekter på cellulære processer:

3. Øge/sænke antallet af postsynaptiske receptorer
4. Modulere intracellulære signaler - f.eks. påvirke de metabotrope receptorers second messengers.

Question 9

Hvad er excitatorisk postsynaptisk potentiale (EPSP)?

Answer 9

Generelt: fremmende effekt på neurotransmissionen.

Depolariserende potentiale, øger sandsynligheden for udløsning af aktionspotentiale i postsynaptisk neuron. Sker fordi Na+ kanaler åbner, så Na+ioner trænger ind i neuronet.

Question 10

Hvad er inhibitory postsynaptisk potentiale (IPSP)?

Answer 10

Hæmmende.

Hyperpolariserende potentiale (= bliver mere negativ ladet). Mindsker sandsynligheden for udløsning af aktionspotentiale i postsynaptisk neuron. Sker fordi kanaler åbner, som gør det muligt for Cl- ioner at trænge ind i neuronet.

Question 11

Beskriv forskellen ml. endogene og exogene ligands

Answer 11

Neurotransmittere og hormoner produceret inde i kroppen / stoffer og toksiner produceret uden for kroppen. Begge binder sig til en bestemt type receptor, og kan agere agonist eller antagonist.

Question 12

Hvad er agonister og antagonister?

Answer 12

Stoffer der binder sig til receptorer og enten opfører sig som en transmitter eller forstyrrer/forhindrer en transmitters handling.

Question 13

Hvad er en ionotrop receptor?

Answer 13

Receptorprotein med ionkanal, som åbnes direkte når receptoren bindes til en agonist (f.eks. transmitter).

Question 14

Hvad er en metabotrop receptor?

Answer 14

Receptorprotein, som ikke indeholder en ionkanal. Når den aktiveres, bruger den et G-protein-system til at aktivere en ionkanal som sidder et andet sted på neuronets membran. Foregår ved hjælp af en second messenger.

Question 15

Nævn neurotransmittere + effekt (s. 104 tabel)

Answer 15

• Acetylcholin: Hæmmende eller fremmende effekt afhængig af typen af postsynaptisk receptor.
• Glutamat: vigtigste fremmende neurotransmittor.
• GABA: Hæmmende neurotransmitter.

(ingen info)

• Noradrenalin
• Dopamin
• Serotonin