Læring

Question 1

Definer læring

Answer 1

Evolutionært - læring udviklet til handling for individets overlevelse.
Mennesket udviklede hukommelse for at kunne handle bedre.

Læring - omsætte informationer modtaget fra vores omverden til viden -> så vi kan handle målrettet. Omsætningen sker under påvirkning af en række individuelle faktorer.
Kompleks process -> afhænger af samarbejde mellem forskellige hjernefunktioner og -områder.

Question 2

Redegør for vejen fra optagelse af sanseindtryk til handling og lagring af viden i langtidshukommelsen

Answer 2

Sanseindtryk:
Forlænget rygmarv -> Thalamus -> primære sansningsområder/sensorisk hjernebark ->sekundære sansningsområder/sensorisk hjernebark ->Associative område/den associerende hjernebark -> Integrative område/Integrerende hjernebark
herfra enten videre til amygdala (hvis fare) ellers handlingsområdet/Frontallapperne.

1. → forlænget rygmarv (filter bestemmer hvad vi retter opmærksomheden mod, 99% af indtryk frasorteres)
2. → 1 % videre til thalamus.
3. → Primære sansningsområder/sensoriske hjernebark: videresendes til hjernens 3 bagerste strukturer: Parietal (berøring), occipital (syn), temporal (auditiv) - UBEVIDST.
   
   • • her tilskrives sanseindtrykkene en hel generel form.
       
       • • Pixels → billede.
4. → Sekundære sansningsområder/sensoriske hjernebark: Cirka samme hjerneområder.
   
   • • Tilskrives generel betydning via forviden.
   • • små drenge i bil, smiler
5. → Associative område/den associerende hjernebark: I den bagerste del af hjernen.
   
   • • afgrænsende enheder samles til helheder
   • • Små drenge i gul bil - latter, baggrundsstøj. Du sætter billedet i kontekst til omgivelser?
6. → Integrative område/Integrerende hjernebark: Længere fremme i hjernen.
   
   • • tilskrives mening, betydning og følelser. Individuelt
   • • Mine kære børnebørn / små møgunger.

Hvis helhed vurderes som farlig, sendes den til amygdala for hurtig instinktiv reaktion på fare
(low road)
ELLERS:
→ Handlingsområdet/Frontallapperne: Her bliver det bearbejdede indtryk til handling.
** jeg beslutter at sende billede.

Lagring af viden:
Når vores læring/viden skal lagres i langtidshukommelsen, skal den først igennem arbejdshukommelsen, hvor viden lagres midlertidigt. Hvis ikke noget gentages her, vil det glemmes efter ca. 20 sekunder. hvorefter det gennem bl.a. gentagelse kan lagres i langtidshukommelsen.

Når vores viden skal lagres i langtidshukommelsen, så ses hyppocampus som en “mental blender”. Enkeltdelene splittes op, men enkeltdelene hænger stadig lidt sammen i neurale netværk. Enkeltdelene lagres der, hvor de oprindeligt kom fra (fx hørelse i temporal-området).

Question 3

Diskutér i den forbindelse følelsernes betydning for læreprocessen og videnskonstruktionen

Answer 3

Der er koblet følelser til alt, hvad vi lærer. Disse følelser genaktiveres, når viden (=det lærte) genkaldes fra langtidshukommelsen til arbejdshukommelsen.
f.eks. negative emotioner forbundet med tysk -> vil hjernen vil som forsvarsmekanisme forsøge at fortrænge negative følelser og dermed fortrænge viden om tysk grammatik.

Et vigtigt element i læring er derfor et trygt og positivt læringsmiljø. Den rette form for støtte understøtter læringsprocessen.

Positiv kodering: Læring i positiv ånd → fremmer nysgerrighed, motivation glæde ved at bruge viden. Positive følelser kan udløse dopamin, endorfiner, oxytocin.

Negativ kodering: hæmmer læring, skaber ulyst. Negative følelser hidser amygdala op - Evolution: hjernen undertrykker det der gør os triste og angste. Passitivitet = livsfare.

Question 4

Perspektivér til søvnens betydning for indlæring

Answer 4

Stor del af hukommelsen styrkes i søvnen.
Overfører viden til langtidshukommelsen og repeterer den, når man sover.
Neurogenese (at skabe nye nerveceller) er støttet af blandt andet søvn.

(OBS vi mangler at lave denne perspektivering færdig)

Question 5

Redegør for de individuelle faktorer der påvirker den enkeltes læring.

Answer 5

Afhænger af bl.a. hjernens struktur, evner, forviden, følelser, motivation, interesser, overbevisninger, værdier.

Question 6

Vurdér og beskriv, hvordan en eller flere af de individuelle faktorer reelt kan påvirke læringen

Answer 6

Struktur: alle har de samme strukturer i hjernen, men der er forskel på fx størrelse og forbindelser i hjernen. Dette kan påvirke, hvordan man lærer bedst.

Følelser: Eksemplet med tysk - negative følelser under indlæring → negativ påvirkning. Herunder kan også være motivation til at lære tysk og interesse for tysk.

Overbevisninger/værdier: hvis man fx skal lære om religion i skolen og er meget religiøs, er det ikke sikkert, man ønsker at lære om andres religioner/objektive ting om egen religon

Positiv kodering: Læring i positiv ånd → nysgerrighed, motivation glæde ved at bruge viden. Positive følelser kan udløse dopamin, endorfiner, oxytocin.

Negativ kodering: hæmmer læring, skaber ulyst. Negative følelser hidser amygdala op - Evolution: hjernen undertrykker det der gør os triste og angste. Passitivitet = livsfare.

Question 7

Perspektivér til, i hvilken grad musik kan påvirke læring

Answer 7

Måder hvorpå musik kan øge læring - Hvis man har en positiv følelse, når man lærer noget, vil man være mere tilbøjelig til at lære det (positiv indkodning).
Læring påvirkes nemlig altid af følelser og forviden.

OBS - Dog skal der være tale om instrumentel musik, så man ikke bliver forvirret over lyrics, kommer til at lytte for meget til tekster.