Emotioner Flashcards
High-road
(Fra nettet)
Den LANGE processeringvej for faretruende signaler.
Visuel information fra retinal ganglion cellerne (celler i øjet) føres gennem LGN (lateral geniculate nucles), som er en region i thalamus, til det visuelle cortex. Den visuelle information processeres af flere forskellige regioner i det visuelle cortex før det sendes videre til amygdala. I amygdala kan det symaptiske system igangsættes, hvis der er reel fare på færde.
(Tilføjelser fra bogen)
- Den udefrakommende information kommer igennem den sensoriske cortex, hvorved der tillades en langsommer men en mere grundig og bevidst processering af informationen, hvor også højere kognitive processer benyttes såsom hukommelse.
Low-road
(Fra nettet)
Den KORTE processeringvej for faretruende signaler.
Den visuelle information sendes til SC (superior colliculus) i midthjernen, hvorefter information transporteres via pulvinar nucleus til amygdala. Amygdala iggansætter så et sympatisk respons.
(Tilføjelser fra bogen)
- Direkte projektion af informationen fra thalamus til amygdala, hvorved de bevidste processer undgås og et hurtigt respons fremprovokeres.
Le Doux’ teori om high-road og low-road ift. angstrespons
Når man bliver udsat for en trussel, igangsættes en angstrespons ved både low-road eller high-road.
- Hvis der, som der gør ved low-road, kun sendes et signal fra thalamus til amygdala vil man som reaktion på denne emotionelle stimuli opleve en umiddelbar angstrespons i form af eksempelvis at flygte.
- Der sendes også signal gennem den sensoriske del af cortex og igennem hippocampus og her vil vores højere kognitive funktioner blive aktiveret og medføre at vi kan lave en afstemning af vores følelser og situationen. Så vil erindringen af følelsen blive tilgængelig for bevidstheden og skabe en bevidst tanke om situationen man er i og hvordan man skal reagere hensigtsmæssigt på angstresponsen.
Low-road udløser altså en umiddelbar kropslig reaktion og high-road er en mere bevidst reflekterende proces. High- og low road foregår parallelt.
Psykologisk betydning, at responsen foregår ad hhv. low- eller high-road
(Stjålet fra min mentor heheh)
Det at responsen går både af low road og high road er det der gør at vi mennesker har overlevet.
- Low road er evolutionært adaptivt idet man reagerer hurtigt når man fx mener man bliver udsat for fare. Kroppen bliver sat i beredskab og amygdala kræver en umiddelbar respons.
- High road er også evolutionært adaptivt, da man som menneske ikke kan gå rundt og være i beredskab hele tiden. På den måde er systemet naturligt og hensigtsmæssigt.
Dog hvis evnen til at vælge high-road over low-road forsvinder kan det få stor psykologisk betydning:
- Et “uprovokeret” angstanfald er et eksempel på manglende regulering af low-road.
- Forbier, hvor man udviser en voldsom emotionel reaktion ved perception af det fobiske objekt er igen et eksempel. For at overkomme forbier er det derved nødvendigt at indøve at benytte high-road i forbi-fremkaldende situationer, for at bevidstgøre angst følelsen og for derfra at kunne arbejde med den med et mål om at stoppe den voldsomme reaktion og reagere mere rationelt og hensigtsmæssigt.
- Den direkte emotionelle respons man oplever ved low road har ikke nødvendigvis en sandhedsværdi, men kan skyldes tidligere oplevelser, som dog ikke er relevant i den givne situation. Dette er relevant at vide når man efterfølgende fortolker på responset. Denne fortolkning af ens egen reaktion er netop det der ligger til grund for menneskers tanker og forestillinger. Derfor bliver det relevant at arbejde med at gøre det tilgængeligt for vores bevidsthed, så vi kan forstå vores emotionelle respons.
Hvordan kan angstrespons påvirke kognition?
(Mit bud, hvor jeg ikke ser stressrespons som det helt samme som angstrespons)
Angstrespons sætter i midlertidigt alle højere kognitive funktioner på standby. Her er det primært reptilhjernen, der er aktiv, hvortil især amygdala er i alarmberedskab og fremprovokerer fight-flight responset (sympatisk nervesystem). For at genvinde normal rationel tænkning kræves det at personen med angstanfaldet distraheres. Bl.a. kan det at tælle alle fliserne eller alle gulvbrædderne distrahere hjernen, hvortil angsten forsvinder.
HUSK: Angst sker kun i hjernen, hvorved der altså ikke er en reel fare, selvom hele kroppen reagere, som om der er (fx øget hjertebanken, øget vejrtrækning, svedtens mm.)
Fysiologiske stressrespons
(Fra nettet - Udforsksindet.dk)
Det første system, som stress aktiverer, er det autonome nervesystem. Herefter overtager hypothalamus med at integrere sensoriske og følelsesmæssige oplysninger. Hypothalamus aktiverer også den para-ventrikulaære nucleus, som dernæst aktiverer den pre-ganglia neuroner i rygmarven. Disse neuroner aktiverer de sympatiske kæde-ganglier, der øger noradrenalin i visse organer.
Øget noradrenal-frigivelse effekt:
- Øget hjertefrekvens
- Vasiodilation af koronararterierne (Blodkarane omkring hjertet udvides, så der kan strømme mere blod igennem)
- Hurtig vejrtrækning
- Perifær vasokonstriktion (Perifære blodbanner mindskes i breden, hvorved mindre blod kommer derud)
- Forhøjet blodsukker
Når de sympatiske kæde-ganglier aktiveres, så gør binyrerne også. Hvortil der sker en øgning af adrenalin, udover noradrenalin.
Effekter af øget adrenalin:
- Øget hjertefrekvens
- Muskulær og hjerte vasodilation
- Udvidelse af åndedrætsystemet
- Øget svedtendens
- Et fald i ikke-vitale fysiologiske processer (inflammation, fordøjelse, reproduktion og vækst)
Når hypothalamus aktiverer den para-ventrikulære nucleus vil det føre til at nogle neuroner derudover også udskiller neurohormonet CRF. Dertil sker der en længere og kompliceret proces, men som ender i øget kortisol-nivaeu.
VIRKNING AF SYMPATISK AKTIVERING:
- Forhøjet blodsukker
- Hurtig vejrtrækning
- Hurtig hjerterytme og forhøjet blodtryk
- Perifær vasokonstriktion (mindsket diameter) og muskuløs vasodilation (øget diameter)
- Øget opmærksomhed og reaktionstid
- Øget muskulør sammentrækning
- Udvidede pupiller
Betydning af stressresponset for det psykologiske og somatiske helbred
Stress i kort periode:
- Øger opmærksomhed
- Øger immunforsvaret
- Mindskning af fordøjelse, vækst og reproduktion
Stress i længere perioder:
- Øget risiko for depression, apati (manglende interesser og følelser) mm.
- Øget risiko for infektion, autoimmune sygdomme (fx gigt), hjertekarsygdomme (åreforkalkning pga. for højt blodtryk pga. konstant sympatikus respons) og nogle former for kræft.
- Øget risiko for impotens, neural degenerering af hippocampus og præfrontal cortex.
HUSK: Stress-responet tærer meget på kroppen i længden, hvorved det altså bruger meget energi, som under normale omstændigheder er nødvendig andre steder.
Hvilken betydning har stressresponset generelt for sygdomsforståelse?
(Fra nettet - Sundhed.dk)
I en kort stresset periode vil det medfødte immunsystem arbejde mere effektivt. Dette sker, da stress øger produktionen af bl.a. adrenalin, som påvirker immunforsvaret positivt.
Dog ved længerevarende stress vil den øget produktion af adrenalin og kortisol føre til fysiske og psykiske forstyrrelser. Stress kan bl.a. påvirke reguleringen af immunologiske processer og betændelsesprocesser (inflammation), hvilket kan føre til bl.a. øget infektion og depression.
Hvordan kan stressresponset fremme eller hæmme smerteresponsen?
Det fysiologiske stressrespons kan hæmme smerteresponset i nødsituationer. Fx kan man herved fortsætte sin flugt, selvom man er såret og uden man egentlig mærker smerten (Dette skyldes adrenalinen i kroppen).
Dog ved længerevarig stressrespons kan det føre til depression, hvorved en depressiv tilstand kan sænke smertetærsklen markant, hvorved smerteresponset altså fremmes i høj grad.
Definition af stress og belastning
Stress er enhver tilstand, hvor den homeostatiske balance er påvirket.
Hvordan påvirker stress immunsystemet?
(Fra nettet - Sundhed.dk)
I en kort stresset periode vil det medfødte immunsystem arbejde mere effektivt. Dette sker, da stress øger produktionen af bl.a. adrenalin, som påvirker immunforsvaret positivt.
Dog ved længerevarende stress vil den øget produktion af adrenalin og kortisol føre til fysiske og psykiske forstyrrelser. Stress kan bl.a. påvirke reguleringen af immunologiske processer og betændelsesprocesser (inflammation), samt have effekt på depression, infektion, autoimmune sygdomme (fx gigt), hjerteblodkar sygdomme (grundet øget blodtryk, som i længden kan føre til åreforkalkning) og nogle former for kræft.
Dog er ingen af disse sammenhænge eksperimentelt undersøgt, da det ville være uetisk. Disse hypoteser kommer derimod fra befolkningsstudier (epidemiologiske studier).
Hvordan stress kan påvirke læring
Ved indlæring af information til langtidshukommelsen, knyttes der en følelse til. Dog ønsker mennesker (rent evolutionært) ikke at huske negative/smertelige ting, hvormed man nemt glemmer informationer der er knyttet til negative emotioner. Derved påvirker stress altså til en nedsat læring.
Derudover kunne det også tænkes, at stress tager så meget energi, at følelsen af overskud forsvinder, hvortil indlæring mindskes.
Sympatisk nervesystem
En del af det autonome nervesystem, som igangsættes ved stress-respons og fight-flight mode. Ved denne tilstand udskilles hormonet adrenalin og noradrenalin fra adrenal medulla.
I denne tilstand øges blodforsyningen til hænder, ben, hjertet (øget hjertefrekvens og blodtryk) og hovedet, samt øges vejrtrækning. Da man herved er klar til kamp.
Samtidig mindskes blodtilførslen til bl.a. tarmene.
Parasympatisk nervesystem
En del af det autonome nervesystem, som igansættes når vi er afslappede. Kaldes også rest-and-diegest mode.
I denne tilstand øges blodforsyningen til tarmene og hjerterytmen er stabil og langsom. Kroppen bruger altså her energi på at fordøje maden.
Ventromedial hypothalamus (VMH)
En hypothalamisk region, som er involveret i fødeindtag, seksuel adfærd, samt aggressiv adfærd.
