Hjernens anatomi (intro) Flashcards

1
Q

Neuron

A

Nervecelle/hjernecelle. Den basale enhed af nervesystemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Axon

A

En lang udløber af neuronet. Det er her det elektriske signal transportes ned til det det præsynaptiske neuron (oftest myeliniseret)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Dendrit

A

En forlængelse af cellekroppen, som modtager signaler fra andre neuroner. For et andet neuron ville dendritten altså kunne opfattes som det postsynaptiske neuron.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Axonterminal

A

Enden af axonet, hvor den former en synapse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Cortex

A

Hjernebarken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Cerebrum (storehjerne)

A

Står for højere hjernefunktioner.

Har en stor overfalde pga. foldninger:

  • Gyrus = vinding/udposninger
  • Sulcus= fure/fordybninger

Har 2 hemisære!

  • Kontralateral regulering (altså højre halvdel styre venstre side af kroppen og omvendt)
  • Det er hjernebjælken (corpus callossum), som forbinder de to hemisfærere

De 4 lapper:

  • Frontal (højere kognitive funktioner)
  • Parietal (sensorisk + sprog)
  • Temporal (hørelse + lugt)
  • Occipital (syn)

Indeholder områderne:

  • Hippocampus (Hukommelse og indlæring)
  • Amygdala (Regulering af emotioner)
  • Thalamus (Hjernens sekretær –> Fordeling og videresendelse af information til bl.a. cortex)
  • Hypothalamus (Sult, tørst, temperatur, hormon regulering)
  • Hypofysen (pituitary gland - Produktion og regulering af hormoner)

Vigtige delområder:

  • Sensorisk cortex (berøring)
  • Motorisk cortex (bevægelse)
  • Cingulate gyrus (opmærksomhed)
  • Visuel cortex (syn)
  • Auditorisk cotex (hørelse)
  • Brocca og Wernickes område (sprogproduktion og sprogforståelse)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Cerebellum (lillehjerne)

A

Står for bevægelse mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Sensorisk cortex

A

Placering: Postcentral gyrus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Lateral

A

Retningsbetegnelse: Til siden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Medial

A

Retningsbetegnelse: Mod midten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Frontal

A

Retningsbetegnelse: Fronten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Dorsal

A

Retningsbetegnelse:

  • I hjernen: Mod toppen af hjernen
  • I hele kroppen: Mod ryggen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Ventral

A

Retningsbetegnelse:

  • I hjernen: Mod bunden af hjernen
  • I hele kroppen: Mod maven.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Orbito

A

Retningsbetegnelse: Ved øjnene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Rostral

A

Retningsbetegnelse: Mod munden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kaudal

A

Retningsbetegnelse: Mod numsen

17
Q

Anterior

A

Retningsbetegnelse: Foran

18
Q

Posterior

A

Retningsbetegnelse: Bagved

19
Q

Frontal lap (pandelap)

A

Lokation: Ligger forrest i hjernen.
Funktion: Bevægelse og højere kognitive funktioner

20
Q

Parietal lap (isselap)

A

Lokation: Ligger øverst i hjernen.
Funktion: Sensorisk og sprog

21
Q

Occipital lap (nakkelappen)

A

Lokation: Ligger bagerst i hjernen.
Funktion:Synet

22
Q

Temporal lap (tindigelappen)

A

Lokation: På hver sin side af hovedet lige i området omkring ørene.
Funktion: Hørelsen, lugt og meget af det limbiske system

23
Q

Sensorisk cortex

A

Funktion: Modtage sensorisk information.
Placering: Postcentral gyrus altså bagved sulcus centrals (tydelig fure, som ligger lige mellem frontallappen og parietallappen)

24
Q

Motorisk cortex

A

Funktion: Styre motorisk adfærd.
Placering: Præcentrale gyrus
altså foran sulcus centrals (tydelig fure, som ligger lige mellem frontallappen og parietallappen)

25
Q

Visuel cortex

A

Ligger i occipital lappen, hvor den processerer al visuel information.

26
Q

Auditiv cortex

A

Ligger i temporal lappen, hvor den processerer al auditiv information (hørelse)

27
Q

Det limbiske system

A

Funktion:

  • Giver følelsesmæssig betydninger af situationer
  • Hurtigt respons
  • Evolutionær betydning for overlevelse

Består af HAT:

  • Hippocampus (hukommelse og indlæring)
  • Amygdala (regulering af emotioner)
  • Thalamus (hjernens ‘sekretær’)
  • (Cingulate gyrus (opmærksomhed))
28
Q

Amygdala

A

Regulation, respons og behandling af emotioner.

Respondere bl.a. på trusler –> Altså vores “Alarmcentral”

29
Q

Thalamus

A

Fordeling og vidersendelse af informationer til/fra bl.a. cortex –> Hjernens sekretær

30
Q

Grå substans

A

Det er nervecellekernerne (neuronets soma). Ligger yderst i hjernebarken.

31
Q

Hvid substans

A

Består af myelin, som omgiver axonerne. Ligger inderst i hjernebarken.

32
Q

Synapse

A

Præsynapse: Enden af axontet, som indeholder kemisk transmittere, der frisættes til den synaptiskekløft, når der kommer et elektrisk signal fra axonet.

  • Synapsekløften: Lille spalte, der adskiller den præ- og postsynaptiske memebran. Heri frisættes neurotransmitterne.
  • Postsynapsen: Starten af en ny nervecelle, som modtager neurotransmittere fra synapsekløften, hvorved der dannes et nyt elektrisk signal, som kan (hvis det overstiger tærskelværdien) transporteres videre via denne nervecelles axon.
33
Q

Receptor

A

Små modtagere på bl.a. den postsynaptiske membran, som aktiveres når neurotransmitter bindes til dem.

34
Q

Transmitter molekyler

A

Neurotransmittere.
- Små molekyler, der frigives bl.a. fra præsynapsen til synapsekløften og som viderefører signalet ved at binde sig til receptorer på bl.a. den postsynaptiske membran.

35
Q

Hjernens plasticitet

A

Hjernen styrer vore adfærd, men samtidig ændre adfærden også vores hjerne.

Adfærd og erfaringer resulterer i fysiske og biokemiske ændringer i hjernne.

Øget frekvens af bestemt adfærd –> Øget aktivitet af de tilhørende specifikke netværk/baner –> Danner “motorveje.

“Motorveje” karakteristika:

  • Kraftigere og længerevarende signaler
  • Flere synapser
  • Flere neuroner
  • Flere forbindelser
  • Hurtigere signaler
  • Øget myelinisering