Neuro og Psyk: alzheimer, demens, delir Flashcards
Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud.Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang
a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP)
b. Opstart af antipsykotika
c. Kontakt til demenskoordinator
d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier
e. Alle ovenstående
*b. Opstart af antipsykotika
Note:
Det er en kvinde med alzheimers, som nu er i forværring–>det er formentlig et delir.
Antipsykotika er ikke noget man giver med det samme, det er hvis de andre tiltag ikke hjælper.
Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde
a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering
b. Seponering af hele dosis på en gang
c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge
d. Nedtrapning hver 2. dag
e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter
*c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.
Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.
Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
o Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
o Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.
*b. Nej
Nej, patienten opfylder ikke diagnosekriterierne for demens. Demens er en klinisk diagnose.
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.
Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.
Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
o Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
o Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose ?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir
*c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.
Konklusion: alderssvarende fund
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
a. Ja
*b. Nej
Nej. Demens er en klinisk diagnose. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens.
Follow-up undersøgelse 3 år senere:
Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.
Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret.
Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere.
Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi.
Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er.
Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur.
Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.
Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)
t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:
a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.
*b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
Ved Alzheimer demens findes en påvirkning af flere kognitive domæner. Den anamnestiske subtype ses hyppigst. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved debut af denne klassisk-amnestiske subtype?
a. Semantisk hukommelse
b. Episodisk hukommelse
c. Korttidshukommelse
d. Procedurehukommelse
e. Alle hukommelsessystemer er lige afficeret.
*b. Episodisk hukommelse
82-årige Eva, som du har modtaget på FAM efter hun har været sløj på plejehjemmet nogle dage og nu er meget konfus, har svært ved at samarbejde om undersøgelser og behandling. Du kontakter psykiatrisk bagvagt, som er enig i, at der med al sandsynlighed er tale om en delirøs tilstand. Psykiateren anbefaler, at du påbegynder medicinsk behandling mod deliret.
Hvad vil du ordinere, som 1. valgs præparat?
a. Oxazepam - benzodiazepin
b. Haloperidol - 1. generations antipsykotika
c. Tramadol - syntetisk opioid
d. Quetiapin - 2. generations antipsykotika
e. Paracetamol - smertestillende
*b. Haloperidol - 1. generations antipsykotika
Hvilken af nedenstående er væsentlige årsager til delirium?
a. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi
b. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antidepressiv virkning, Apopleksi
c. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antipsykotisk virkning, Apopleksi
d. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antiinflammatorisk virkning, Apopleksi
e. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antihypertensiv virkning, Apopleksi
*a. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi
48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer.
Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
70-årig pensioneret chauffør indlægges med spontant opståede visuelle hallucinationer. Patientens pårørende oplyser, at han igennem det sidste års er blevet tiltagende glemsom og har haft problemer med både at orientere sig i nye
områder og at overskue trafikken. Der har været såvel gode dage, hvor hans hukommelse og koncentration fungerede fortræffeligt, som dårlige dage, hvor han ikke engang kunne genkende sine naboer.
Tillige er både patientens bevægelser og tankegang blevet langsommere og han er begyndt at gå noget trippende. Ved den objektive undersøgelse klager patienten over velformede visuelle hallucinationer. Desuden findes: reduceret opmærksomhed, nedsat episodisk hukommelse og visuokonstruktive problemer. Endelig ses parkinsonistiske tegn, overvejende på højre side.
Anamnesen og det kliniske fund er mest suspekte for:
a. Frontotemporal demens
b. Lewy body demens
c. Vaskulær demens
d. Alzheimer demens
b. Lewy body demens
Note:
What gives it away?
Parkinsomnistiske tegn er karakteristisk for lewy body demens.
Desuden visuelle hallucinationer, som heller ikke er ualmindeligt ved denne demenstype.
Det er fredag middag. Du er praksisreservelæge i en landpraksis og bliver kontaktet af lederen fra det lokale plejehjem. Denne vil have dig til at indlægge Aage – en 79-årig dement mand, som har boet på plejehjemmet i halvanden måned. Han har siden i går været urolig, irritabel og har nu slået ud efter personalet, da de bremsede ham i at gå fra plejehjemmet. De har ikke personale til at mandsopdække beboeren nu, hvor weekenden nærmer sig.
a. Efterkommer ønsket om indlæggelse og melder patienten til psykiatrisk bagvagt
b. Indlægger patienten i FAM på mistanke om somatisk forklaring på patientens delirøse tilstand
c. Beder personalet om at stixe patientens urin på mistanke om UVI og derefter at tage urin fra til D+R
d. Kører ud på akut sygebesøg
e. Opstarter behandling for cystit og insisterer på at se effekten af dette, før I går videre med indlæggelse
d. Kører ud på akut sygebesøg
Klokken er 22. Du er forvagt på en medicinsk afdeling og tilkaldes til en urolig patient. Det drejer sig om en 81-årig kvinde, der er blevet indlagt for tre dage siden, og som bliver behandlet for pneumoni. Hun er ved stuegang blevet skiftet fra iv- behandling med antibiotika til tabletter. Patienten er pillende og urolig i sengen. Hun vil hjem. Hun taler om, at hun skal i skole, ellers bliver hendes far vred. Når du korrigerer hende, bliver hun vred.
Nedenstående tiltag skal prioriteres
- Fast vagt til beroligelse og reorientering
- ECT
- Nye blodprøver - infektionstal
- Psykiatrisk tilsyn
- Behandling med haloperidol
- Optimering af somatisk behandling
Hvilken rækkefølge er korrekt prioriteret?
a. 3,6,1,5,4,2
b. 2,3,6,1,5,4
c. 3,5,1,6,4,2
d. 5,2,3,1,4,6
e. 4,6,1,5,3,2
a. 3,6,1,5,4,2
Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid
- Demensudredning i forbindelse med deliret
- At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
- Demensudredning, når deliret er klinget af, typisk efter 3-6 måneder
- At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven
- At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
- At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
Du er stuegangsgående læge på medicinsk afdeling, hvor I har behandlet en 85-årig kvinde, Else, for lungebetændelse. Infektionstallene er faldet, hun er overgået til tabletbehandling og skal efter planen udskrives til hjemmet. Sygeplejersken har erfaret, at patienten har ridset sig i håndleddet med sin neglesaks og er bekymret for patienten. Du taler med Else, som bekræfter, at hun har ridset sig, men at det ikke betyder noget. Du spørger til, om hun tit har gjort det, og selvom Else bagatelliserer det, så får du indtryk af, at hun den senere tid har været livstræt og flere gange har tænkt på at tage piller for at slippe væk fra det hele. Else er træt efter infektionen, men ikke sikkert depressiv.
Hvad kan du gøre?
(Flere svar kan være korrekte!)
- Kontakte psykiatrisk bagvagt med henblik på drøftelse og eventuelt tilsyn
- Tvangsindlægge Else på psykiatrisk afdeling
- Udskrive Else til hjemmet uden yderligere foranstaltninger
- Aftale med Else, at hun bliver vurderet på psykiatrisk afdeling, før hun kommer hjem
- Lave aftale med Elses datter, som vil være hos sin mor, hvis hun bliver udskrevet og senest i morgen tage hende med til den praktiserende læge, som Else har tillid til, og som har kendt hende i mange år
a. Kontakte psykiatrisk bagvagt med henblik på drøftelse og eventuelt tilsyn
d. Aftale med Else, at hun bliver vurderet på psykiatrisk afdeling, før hun kommer hjem
e. Lave aftale med Elses datter, som vil være hos sin mor, hvis hun bliver udskrevet og senest i morgen tage hende med til den praktiserende læge, som Else har tillid til, og som har kendt hende i mange år
En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits. Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens?
a. Eksekutiv dysfunktion
b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation
c. Nedsat episodisk langtidshukommelse
d. Rigiditet og hypokinesi
e. Apraksi
d. Rigiditet og hypokinesi
Note:
Det kliniske billede af AD:
- Snigende debut og jævn progression
- Personlighed og initiativ kan være normale
- Imprentningsbesvær
- Amnesi for nylige autobiografiske begivenheder
- Afasi
- Apraksi (manglende evne til at beherske muskelbevægelser)
- Agnosi (manglende evne til at genkende ansigter)
- Eksekutiv dysfunktion
- Nedsat semantisk viden
- Bevaret facade, men god interpersonal kontakt
- Evt. hallucinationer, vrangsforestillinger, delir, anst
- Ved fremskreden sygdom: neurologiske tegn og svær regression
Delirium (konfusion) er en bivirkning, der særligt er knyttet til lægemidler med antikoli- nergisk effekt. Blandt de antidepressive lægemidler gælder det særligt…?
- SSRI-præparater
- Dual-action præparater
- MAO-inhibitorer
- Tricykliske antidepressiva
- NRI-præparater
- Tricykliske antidepressiva
Hvilket af nedenstående udsagn om delirium er mest korrekt?
- Spærring forekommer ofte
- Vrangforestillingerne er ofte meget systematiske
- Nihilistiske vrangforestillinger er meget almindelige
- Mange af patienterne har obsessioner eller kompulsioner
- Der er en nedsat opmærksomhedsfunktion
- Der er en nedsat opmærksomhedsfunktion
Hvilket udsagn om delir er mest korrekt?
- Nedsat hukommelse og obsessioner eller kompulsioner ses hyppigt
- De eneste symptomer er desorientering og svækket hukommelse
- Patienten har ikke hallucinationer
- Patienten har en svækket opmærksomhedsfunktion
- Nihilistiske vrangforestillinger er hyppigt forekommende
- Patienten har en svækket opmærksomhedsfunktion
Hvilket udsagn om depression hos ældre er mest korrekt?
- Depression er hyppigere forekommende hos ældre med somatisk sygdom end hos ældre uden somatisk sygdom
- ECT er kontraindiceret
- Nihilistiske vrangforestillinger ses aldrig
- Næsten alle patienter har haft depression før
- Agitation ses ekstremt sjældent
- Depression er hyppigere forekommende hos ældre med somatisk sygdom end hos ældre uden somatisk sygdom
Hvilken af følgende præparatgrupper er mest tilbøjelig til at give konfusion hos ældre?
- SSRI
- TCA (tricykliske antidepressiva)
- Lithiumsalte
- Højpotente antipsykotika (f.eks. haloperidol)
- Dual-action antidepressiva
- TCA (tricykliske antidepressiva)
Patienten er en 82-årig kvinde, der 2 dage tidligere er blevet indlagt på medicinsk afdeling, hvor man har diagnosticeret dehydrering og pneumoni. Ingen tidligere psykisk lidelse. Plejepersonalet oplyser at pt. er paranoid og har giftfrygt. Lægen skriver i journalen efter at have talt med patienten.
Obj. Psykisk: Vågen, svækket opmærksomhed, desorienteret i tid og sted, kun delvist orienteret i egne data. Tankegangen er usammenhængende, muligvis synshallucineret. Patienten bliver aggressiv ved forsøg på somatisk undersøgelse.
Hvad er den mest sandsynlige psykiatriske diagnose?
- Akut paranoid psykose
- Organisk amnestisk syndrom
- Delirium (akut organisk psykosyndrom)
- Alzheimers sygdom med psykotiske symptomer
- Ingen af ovenstående
- Delirium (akut organisk psykosyndrom)
Hvilket af nedenstående symptomer ses sædvanligvis ikke ved delirium (akut organisk psykosyndrom):
- Svækket korttidshukommelse
- Vedvarende systematiserede vrangforestillinger
- Inverteret døgnrytme
- Synshallucinationer
- Nedsat opmærksomhed
- Vedvarende systematiserede vrangforestillinger
Hvilket udsagn om delir er mest korrekt?
- Nedsat hukommelse og obsessioner eller kompulsioner ses hyppigt
- De eneste symptomer er desorientering og svækket hukommelse
- Patienten har ikke hallucinationer
- Patienten har en svækket opmærksomhedsfunktion
- Nihilistiske vrangforestillinger er hyppigt forekommende
- Patienten har en svækket opmærksomhedsfunktion