NEDRE MOTOR NEURON

Question 1

Tilstande der kan give anledning til nedre

Answer 1

Tilstande der kan give anledning til nedre motor neuron læsion:
* Diskusprolaps
* Degenerative forandringer, stenoser, facetledscyster,
* Spondylolistese (hvirvel glidning), traumer
* Cancer, andre rumomfuldende processer

Question 2

Hvordan finder vi ud af om en patient har en nerverodspåvirkning?

Answer 2

Lytter til patientens beskrivelse af symptomer og andre relevante oplysninger
* Objektiv undersøgelse, herunder nerveprovokationstest:
* Cervikalt: Aksial/foraminal/maximal kompression, distraktion m.m.
* Lumbalt: Strakt-ben-løft test (SBT), omvendt SBT, krydset SBT, m.m.
* Laver en relevant neurologisk undersøgelse

Question 3

EN NEUROLOGISK UNDERSØGELSE FOR NERVERODSAFFEKTION ER

Answer 3

Sensorisk undersøgelse
Motorisk undersøgelse
Autonome forhold
Reflekser
Trofik

KØR TESTENE SYSTEMATISK
TESTES ALTID BILATERALT!
GRADINDEL KRAFT
GRADINDEL REFLEKSER

S.
M.
A.
R.
T .

Question 4

Sensorisk undersøgelse

Answer 4

Ved NMN-læsion
Kutan smerte og berøring som udgangspunkt (stik og berøring)
▪ Dermatomer – perifere nervers hudinnervation.
Øvrige sensoriske undersøgelser er et tilvalg ved mistanke om yderligere
neurologisk påvirkning
– fx længerevarende symptomer, nervebetændelse eller ØMNL
Temperatur
Vibrationssans og stillingssans
2-punkts diskrimination

Question 5

DYSÆSTESI OG PARÆSTESI

Answer 5

Dysæstesi:
Abnorm sensorisk oplevelse, ofte med ubehagelig kvalitet fx. kløe, stikkende,
jagende eller brændende smerter, kan være en abnorm reaktion på normalt
stimuli. Fx ændret reaktion på koldt og varmt vand

Paræstesi:
Abnorm spontan sensorisk oplevelse uden ydre stimuli ofte af brændende,
kløende, prikkende eller sovende karakter.
Subjektiv klage; patientens egen beskrivelse fx soven, prikken, snurren,
vatfornemmelse

Question 6

Sensorisk undersøgelse af UE

Answer 6

Rutinemæssigt testes hhv. Berøring og Smertesans
Vi benytter typisk vat(let berøring) og tandstikker/pinwheel
- Udføres bilateralt, følg dermatomer
- Spørg ind til forskelle
- Hvilken ændring bemærkes?
- Føles det ens? Føles det normalt?
HUSK OVERLAP ml dermatomerne.
Pt. er ALTID afklædt!

Question 7

Motorisk undersøgelse

Answer 7

Motorisk screening
* Make test
- holder en maksimal isometrisk kontraktion mod konstant modstand

Question 8

Gradindeles i

Answer 8

Gradindeles i: 5: Normal
4: Mod let/nogen modstand (kan beskrives som 50% nedsat kraft)
3: Bevægelse mod tyngdekraft, men ikke modstand
2: Bevægelse over ledet muligt hvis tyngdekraft er elimineret
1: Synlig kontraktion, men ingen bevægelse
0: Ingen synlig (frivillig) kontraktion

Question 9

Motorisk undersøgelse af UE - Screening / funktionel test

Answer 9

Knæbøjning (L4) - På 2 og 1 ben
Almindelig gang (L4-5)– obs. dropfod
Hælgang (L5) – obs dropfod
Tågang / 10 vip (S1) - Kan kombineres med udtrætning ved tåstand på ét ben
Ét benstand (L5) - Derudover info om den generelle balance

Question 10

Generelt for test af styrke / muskelkraft

Answer 10

Isolér leddet, test et led ad gangen
- Vær systematisk
- HUSK det er en MAKE test - pt. skal ikke give efter!
- Placer dig hensigtsmæssigt for at skåne dig selv
- Instruér patienten grundigt og på lægmandssprog
(undlad ord som flekter, abducer, supiner m.m.)
- Differentiér mellem hvad der er smertebetinget nedsat kraft
og reelt nedsat kraft grundet nerverodspåvirkning
- Gør jer umage og hast ikke en undersøgelse igennem!
- Ved tvivl test en gang til
- HUSK: I skal kunne niveauerne, også enkeltvist
(dvs. kunne køre en neurologisk undersøgelse for enkelte segmenter - f.eks.
L4)

Question 11

Motorisk undersøgelse af UE

Answer 11

L1 – L2
Funktion: Hoftefleksion
m. iliopsoas
- (Plexus lumbosacralis)

L2 – L3
Funktion: Hofteadduktion
Adduktor-gruppen i hoften
- n. obturatorius (L2-3)

L4
Funktion: knæekstension
Inversion (+ dorsal fleksion)
m. tibialis anterior
- n. peroneus profundus (L4-L5)
m. tibialis posterior
- n. tibialis (L4-5)
m. quadriceps
- n. femoralis (L2 - L4)

L5
Funktion:
Dorsal fleksion fod
Dorsal fleksion tæer
Ekstension af 1. tå
(Inversion og eversion af fodled)
Knæfleks
Hofte abduktion
m. tibialis anterior (dorsal fleksion)
- n. peroneus profundus (L4-L5)
m. ekstensor hallucis longus
- n. peroneus profundus (L5)
m. ekstensor digutorum longus et brevis
- n. peroneus profundus (L5)
m. gluteus medius
- n. gluteus superior (L5-S1)
Knæfleksorerne:
Semimembranosus/semitendinosus L5
Biceps femoris S1
- n. ischiadicus (L5-S1)

Question 12

Motorisk undersøgelse af UE S1

Answer 12

Funktion:
Plantarfleksion fod
Eversion af fod
Fleksion af tæer
Knæfleksion,
Hofteekstension.

m. gastrocnemius/soleus¨
- n . tibialis (S1-S2)
m. peroneus longus et previs
- n. peroneus superficialis (L5-S1)
m. gluteus maximus
- n. gluteus inferior (L5-S1)

Knæfleksorerne
Semimembranosus/semitendinosus (L5)
Biceps femoris (S1)
- n. ischiadicus (L5-S1)

Question 13

L1-L2

Answer 13

L1-L2 ▪ Hoftefleksion (m. Iliopsoas, n. plexus lumbosacralis)

Question 14

L2-L3

Answer 14

L2-L3 ▪ Hofteadduktion (adduktorerne, n.obturatorius)

Question 15

L3-L4

Answer 15

L3-L4 ▪ Knæekstension (m. Quadriceps femoris, n. femoralis)

Question 16

L4-L5

Answer 16

▪ Hofteabduktion (m. Glut med. et min., n. gluteus sup.)
▪ Dorsalfleksion af foden (m. Tib. Ant., n. peroneus prof)
▪ Inversion af foden (m. Tibialis post, n. tibialis)

Question 17

L5

Answer 17

L5 ▪Ekstension af 1. tå (m. Ext. Hall. Long., n. peroneus prof.)

Question 18

L5-S1

Answer 18

L5-S1
▪Hofteekstension (m. Glut max., n. gluteus inferior)
▪Knæfleksion (knæfleksorerne, n. ischiadicus)
▪Ekstension af tæerne (m. Extensor dig. Brev., n. peroneus prof.)
▪Eversion af foden (m. Peroneus long et brev., n. peroneus sup.)

Question 19

S1

Answer 19

S1
▪Plantarfleksion af foden (m. Gastrocnemius, n. tibialis)
▪Plantarfleksion af 1. tå (m. Flexor hallucis longus, n. tibialis)
▪Plantarfleksion af tæerne (m. Flexor digitorum brevis, n. plantaris pedis)

Question 20

Autonome forandringer

Answer 20

Forandringer der kan
manifestere sig i alt væv, pga.
påvirket det autosomale
nervesystem.
* Tynd hud
* Kold, klam, koldsvedende
* Øget smerteopfattelse
(allodyni - f.eks. hudrulle test)
* Manglende hår, hår der ikke
burde vær der.
* Negleforandringer
* Mm

Question 21

Trofik

Answer 21

Bilateral ensartet muskeltegning og fylde
(evt. med naturlig h/v dominans)
- Gluteal skyline (maveliggende)
- Lår (for og baglår)
- Læg (gastrocnemumicus og soleus - S1)
- Fødder, særligt extensor digitorum brevis
ved/distalt for sinus tarsi (L5-S1)
Man kan måle omkreds af læg og lår 15cm
henholdsvist distalt og proximalt for patella
og sammenligne bilateralt

Question 22

Reflekser
S. M. A. R. T.
Ved NMN-læsion ses typisk
Grad 0 og 1 (evt. grad 2 med andre udfald)
HUSK symmetrisk (egal) respons i grad 0-3 kan være ganske normalt,
hvorfor en baseline undersøgelse altid er en god ide.
Gradindeles i:

Answer 22

Gradindeles i: 5: Hyperrefleksi med vedvarende klonus
4: Hyperrefleksi med forbigående klonus
3: Livlige reflekser / Hyperrefleksi uden klonus
2: Normal respons
1: Svage reflekser / Hyporefleksi
0: Manglende reflekser / Arefleksi

Question 23

Undersøgelse af dybe senereflekser i UE

Answer 23

Generelt:
- Inducer et let passivt stræk på senen
- Få et godt sving i hammeren
- Slå bestemt, men ikke nødvendigvis hårdt
- Nøjedes ALDRIG med et anslag
- Slå så vidt muligt på tværs af senen
- Få pt. til at se væk/distraher pt.
Brug evt. reinforcement
OBS det kan være normalt for patienten at have reflekser, som er svage,
normale og endda livlige. Så længe de er egale og de ikke har ændret sig

Question 24

Undersøgelse af dybe senereflekser i UE

Answer 24

L4 Patella
L5 hase
S1Achille

Question 25

HVORNÅR BØR MAN UDFØRER EN NEUROLOGISK
UNDERSØGELSE FOR NMN LÆSION?

Answer 25

Anamnese med udstråling eller føleforstyrrelser
* Anamnese med kraftnedsættelse
* Anamnese med traumeudløst årsag
* Hvor anamnese eller øvrig objektive undersøgelse giver mistanke om
nerverodspåvirkning
Altid?
* Baseline - en del af en hver grundig journal
* Kan bruges til monitorering i forhold til progrediering/ remission af symptomer

Question 26

Ved NMN læsion kan (men ikke altid) følgende ses:

Answer 26

Nedsat kraft ( 4+ - 0)
- Nedsat refleks (1- 0)
- Ændret sensibilitet ( algesi eller æstesi)
- Autonome forandringer
- Hypotrofi/atrof

Question 27

HVAD SKAL VI REAGERE PÅ?

Answer 27

AKUT HENVISNING:
KRAFT NEDSÆTTELSE GRAD 3 OG DERUNDER
- ISÆR VED AKUT UDVIKLING
TEGN PÅ ROD -INKARCERATION (SMERTEFRIHED OG
PARESE)
CAUDA EQUINA SYMPTOMER
PATIENTEN SKAL HENVISES DIREKTE TIL NÆRMESTE AKUT
MODTAGELSE/ NEUROLOGISK AFD.
DER SKAL REAGERES INDEN FOR 24 - 48 TIMER FOR AT MINDSKE
RISIKO FOR VEDVARENDE NERVESKADE VED PROGREDIERENDE
SYMPTOMER/ CAUDA EQUINA.

Question 28

CAUDA EQUINA SYNDROM!

Answer 28

CAUDA EQUINA SYNDROM!
Afklemning af nerverødder cauda equina i lænderyggen (under L2)
Eksempler på årsager:
diskusprolaps, listeser, svulst i lænderyggen, stenose, blødning, m.m

Question 29

ELEKTIV KIRURGISK VURDERING / YDERLIGERE
VURDERING I SPECIALISERET REGI

Answer 29

PROGREDIERENDE NEUROLOGISKE
UDFALDSSYMPTOMER – ISÆR KRAFT!
๏ VEDVARENDE NERVERODSSMERTER UDEN BEDRING
KONSERVATIV BEHANDLING (DER BEHØVER IKKE AT
VÆRE UDFALD ) OVER 8 UGER (MR)
๏ KIRURGISK VURDERING INDEN 12. UG

Question 30

Nedre motor neuron læsion klinisk

Answer 30

Klinisk
▪ Kraft tab (motorisk)
▪ Føleforstyrrelser (sensorisk
påvirket smerte og
berøring)
▪ Refleks tab
▪ Tonus tab
▪ Trofik tab - atrofi
▪ Autonome forandringer
▪ Fascikulatione

Question 31

Nedre motor neuron læsion anamnese

Answer 31

Anamnese
▪ Radierende smerter
▪ Paræstesi/føleforstyrrelser i
dermatomalt mønster
▪ Krafttab

Question 32

Hvad er ok

Answer 32

Unilaterale symptomer
▪ Lettere kraftnedsættelse
(grad 4 og opefter)
▪ Føleforstyrrelse i OE eller
UE
▪ Refleks-nedsættelse / -
bortfald
▪ Smerter

Question 33

hvad er ikke ok?

Answer 33

Obs på bilaterale
symptomer
* Svær kraftnedsættelse
(grad 3 og nedefter)
* Symptomer på
rodinkarceration
* Progredierende
neurologiske
udfaldssymptomer
* Cauda Equina Symptomer
Tegn på
medullær påvirkning

Question 34

Cauda Equina Syndrom

Answer 34

Sammenklemning af
rygmarvens nerverødder i
lænderyggen (under L2)
▪ Årsag ex. :
▪ diskusprolaps,
ryghvirvelglidning eller
svulst i lænderyggen,
stenose, blødning

Question 35

Cauda Equina Syndrom symtomer

Answer 35

Urinretension og tab af vandladningstrang
(overløbsinkontinens)
* Ændret tarmkontrol/ flatusinkontinens
* Nedsat følesans i anocutan området (ridebukseområdet)
* Ændret seksual funktion (for mænd)
Obs! Cauda equina-syndrom kan forekomme
uden sensomotoriske ændringer i underekstremiteterne

Question 36

Rektal exploration

Answer 36

Inspektion
▪ Anocutane sensibilitet (prik og berøring) (S2-S5)
▪ Anocutane reflex (overfladiske)
▪ Anoanale reflex (dybe) (S2-S3)
▪ Sphincter tonus /voluntær kontraktion
▪ (mistes med alderen)
▪ Prostata (størrelse, overflade, konsistens, midtlinje)
▪ Palpation af tarmvæggen
▪ Blod/slim på handsken

Question 37

Hvad skal vi reagere på

Answer 37

Akut henvisning:
▪ Kraft nedsættelse ved gr. 3 og derunder – især ved akut udvikling
▪ Tegn på rodinkarceration (smertefrihed og parese)
▪ Cauda equina symptomer
▪ Patienten skal henvises direkte til nærmeste akut modtagelse/
neurologisk afd.
▪ Der skal reageres inden for 24-48 timer for at mindske risiko for
vedvarende nerveskade ved progredierende symptomer/ cauda
equina.

Question 38

MR-scanning

Answer 38

Vedvarende nerverodssmerter uden bedring ved konservativ
behandling over 6-8 uger

Question 39

Elektiv kirurgi

Answer 39

Progredierende neurologiske udfaldssymptomer –især kraft!
▪ Vedvarende nerverodssmerter uden bedring konservativ
behandling (der behøver ikke at være udfald) over 12 uger

Question 40

Superficielle reflekser

Answer 40

Abdominal reflex
▪ (T7-Th10 øvre muskler)
▪ (Th10-L1 nedre muskler)
▪ Cremaster (L1-L2)
▪ Bilateralt læsion – obs øvre motor neuron læsion
▪ Unilateralt læsion – obs nedre motor neuron læsion
▪ Superficiel anal reflex (S2,S3, S4) - Ano-kutane reflex
▪ Obs cauda syndrom v. nedre motor neuron læsion
▪ Dyb anal refleks S3-5- Ano-Anale reflex
(rectal exploration)

Question 41

SMART Truncus

Answer 41

Motorisk
▪ Abdominal musklerne: (Beevors sign - Mavebøjning)
▪ rami ventralis fra Th7-12 (L1)
▪ Th7-10 muskler over umbilicus
▪ Th10-L1 muskler under umbilicus
▪ flere niveauer innerverer samme muskel.
▪ Ryggens ekstensorer
▪ superficielle del (m. spinalis, m. longissimus og iliocostalis):
▪ rami dorsalis. Innerveres segmentært.
▪ Test evt. : mavebøjning, ryghævning

Question 42

SMART truncus

Answer 42

Autonomt
▪ Hudrulle test – obs. ekstraordinær smerter
▪ Inspektion af hud
Reflekser
▪ Ingen at teste.
▪ Abdominal reflekser – superficiel reflex
▪ Udfald både ved ØMN og NMN læsion
▪ Ved fravær en kvadrant tænk NMN læsion
Trofik
▪ Lokal atrofi ses ved inspektion