Muskler 2 Flashcards
Hvilke former for ATP bruges i muskelkontraktioner?
Na+/K+ ATPase
Ca2+ ATPase
Myosin ATPase
- hydrolyse af ATP leverer energi til kraftudvikling
- ATP introducerer tværbro-dissociation:allosterisk regulering
Hvad er substratforbruget i hvile og under arbejde?
Jo lavere arbejdsintensitet - jo mere fedtforbrænding
Jo højere arbejdsintensitet - jo højere kulhydratforbrændning
Muskeltræthed
Reduceret muskelspædning trods forsat stimulering
- reduceret muskelspædning (definition)
- reduceret forkortningshastighed (yderligere karakteristisk)
- reduceret afslapningshastighed (yderligere karakteristik)
Udvikling af muskeltræthed afhænger af:
Muskeltype
Intensitet af arbejdet
Varighed af arbejdet
Træningstilstand
Karakteristik af muskeltræthed ved højintens arbejde
Hastigheden af Ca2+ afgivelse reduceret
Hastighed af Ca2+ genoptagelse reduceret
Ca2+ deponering i SR reduceret
Sensitivitet af troponin for Ca2+ reduceret
Direkte hæmning af binding og “power-stroke” af tværbroer
Hvad kan være en begrænsende faktor ved langvarigt arbejde med moderat intensitet? (arbejde ved 77% VO2 max)
Muskelglykogen kan være en begrænsende faktor
Hypoglycemi
Hvad inddeles fibertyper i?
Mekaniske egenskaber og biokemiske egenskaber
Muskel-fibertyper
Slow-(twitch)-oxidative fibers (type I)
Fast-(twitch)-oxidative-glycolytic fibers (type IIa)
Fast-(twitch)-glycolytic fibers (type IIb)
Hvad styrer even til at forhindre muskeltræthed
Evnen til at forhindrer muskeltræthed er fibertype-afhængig
Initiering af muskelkontraktion
Single motor unit - en motor neuron med flere neuromuscular junctions
Two motor units - to motor neurons og deres respektive neuromuscular junctions.
Motorisk enhed (motor unit)
Motorneuron og de muskelceller den aktiverer
Hvor findes motorneuronets cellekrop?
Rygmarven
Total spændingsudvikling
Spænding af hver fiber
Antal aktive fibre
Faktorer der kan bidrage til muskelstyrke
Muskellængde/muskelfiberlængde
Stimuleringsfrekvens af enkelte muskelfibre
Fibertyper af involverede muskelfibre
Tværsnitsareal af de enkelte muskelfibre
Rekruttering - antal motoriske enheder og muskelfibre
Styrketræning: hypertrofi, enzymer, aktiveringsmønster
Alder/sygdom: evt atrofi
Reduceret muskelaktivitet
Denervering:
- “denervation atrophy” + skift i metabolisk kapacitet
Reduceret brug af muskel:
- “disuse atrophy” + reduceret oxidativ kapacitet
Øget muskelaktivitet
Styrketræning:
- Hypertrofi - øget tværsnitsareal
- Stigning i glykolytiske enzymer
Udholdenhedstræning:
- øget kapillarisering
- øget mitokondrievolumen
Muskeladaptationer - mulige faktorer
Hypertrofi:
- Myostatin: muskel-væksthæmmer –> mutation i myostatin
Udholdenhed:
- PGC-1a: regulerer transkription –> overudtrykkelse af PGC-1a
Kan alders-relateret fald i styrke reduceres/forhindres?
Ja, kan reduceres/forhindres ved træning.
control < swimming < running < strength
Motor neuron
Dendrites: collect signal
Axon: passes signals
Neuromuscular junction: forbindes til muscle fiber
Udgør ALTID den endelige neurale vej til skeletmuskulatur
“command” neurons
cortical and subcortical
areas involved with memory, emotions and motivation
Mellemniveau af motorisk kontrol
Sensorimotor cortex, basal nuclei, thalamus, brainstem, cerebellum
Lokalt niveau af motorisk kontrol
afferente neuroner
motorneuroner
interneuroner
Det lokale niveau formidler info fra de øvre niveauer til motorneuroner
Justerer aktivitet af motorisk enhed ud fra afferente input
- om aktuelle bevægelse
- om smerte
Muscle spindle (muskel-ten)
Strækreceptor
Registrerer:
- muskellængde
- hastighed
Placering:
- mellem extrafusale muskelfibre
Struktur:
- intrafusale muskelfibre
- bindevævskapsel
- afferente nerveender
Gamma motorneuroner
- bevarer følsomhed overfor stræk
Muskel-ten-aktivering
signal om at muskel strækkes
signal om at muskel forkortes
Alfa-gamma-coaktivering:
sikrer at muskellængden forsat registreres trods muskelforkortning
Gamma motorneuroner
bevarer følsomhed overfor stræk
Muskelspænding-justering
- visuelt
- signaler fra hud, muskel, led
- Golgi-sne-organ
Golgi-sene-organ
Registrerer:
- spænding
Placering:
- muskelsene
Struktur:
- afferente nerveender
- bindevævsbundter
Golgi-sene-organ aktivering
Signal om øget spænding i sene primært som følge af muskelkontraktion
Funktionelle betydning af muskel-ten
lokal homeostatisk kontrol af muskellængde
information til hjernen om muskellængde
Funktionelle betydning af golgi-sene-organ
lokal homeostatisk kontrol af muskelspænding
information til hjernen om muskelspænding
Knæ-sparke-reflex
Excitatorisk signal til samme muskel
Excitatorisk signal til synergitisk muskel
Inhibitorisk signal til antagonist muskel
Signal til højere hjernecentre
Regulering af muskelspænding
Inhibitorisk signal til samme muskel
Inhibitorisk signal til synergistisk muskel
Excitatorisk signal til antagonist muskel
Signal til højere hjernecentre
Tilbage-trækningsreflex
Påvirkede ben:
- inhibering af extensor
-aktivering af flexor
Modsatte ben:
- aktivering af extensor
- inhibering af flexor
Cerebellum I regulering af muskelbevægelse
Bidrag til kropsholdning og bevægelser
Signaler fra andre områder
Koordinerende rolle:
- timing af agonist/antagonist
- præcision
- komplekse bevægelser
Indlæring af bevægelser
Planlægning af bevægelse: feedforward
Sammenligner:
- “hensigt vs foregår”: evn error signal.
Corticospinal nervebane
Fra sensorimotor cortex til rygrad
Krydser i medulla oblongata
Konvergens/divergens
Bl/a ekstremiteter (fine, delikate)
Corticobulbar pathway (øjne, tunge, ansigt)
Brainstem/hjernestamme nervebane
Fra brainstem til rygrad
Krydser ikke
Særligt kropsmuskler
Hoved, nakke
Interagerer corticospinal og brainstem nervebanerne?
De kan delvist kompensere for hinanden
“Motorisk program”
Planlægges i motor cortex, og dette justeres ved input fra andre hjernedele samt fra receptorer i muskler, led samt fra øjne m.m.
