Muskler 2

Question 1

Hvilke former for ATP bruges i muskelkontraktioner?

Answer 1

Na+/K+ ATPase
Ca2+ ATPase
Myosin ATPase
- hydrolyse af ATP leverer energi til kraftudvikling
- ATP introducerer tværbro-dissociation:allosterisk regulering

Question 2

Hvad er substratforbruget i hvile og under arbejde?

Answer 2

Jo lavere arbejdsintensitet - jo mere fedtforbrænding

Jo højere arbejdsintensitet - jo højere kulhydratforbrændning

Question 3

Muskeltræthed

Answer 3

Reduceret muskelspædning trods forsat stimulering

• reduceret muskelspædning (definition)
• reduceret forkortningshastighed (yderligere karakteristisk)
• reduceret afslapningshastighed (yderligere karakteristik)

Question 4

Udvikling af muskeltræthed afhænger af:

Answer 4

Muskeltype
Intensitet af arbejdet
Varighed af arbejdet
Træningstilstand

Question 5

Karakteristik af muskeltræthed ved højintens arbejde

Answer 5

Hastigheden af Ca2+ afgivelse reduceret
Hastighed af Ca2+ genoptagelse reduceret
Ca2+ deponering i SR reduceret

Sensitivitet af troponin for Ca2+ reduceret

Direkte hæmning af binding og “power-stroke” af tværbroer

Question 6

Hvad kan være en begrænsende faktor ved langvarigt arbejde med moderat intensitet? (arbejde ved 77% VO2 max)

Answer 6

Muskelglykogen kan være en begrænsende faktor
Hypoglycemi

Question 7

Hvad inddeles fibertyper i?

Answer 7

Mekaniske egenskaber og biokemiske egenskaber

Question 8

Muskel-fibertyper

Answer 8

Slow-(twitch)-oxidative fibers (type I)

Fast-(twitch)-oxidative-glycolytic fibers (type IIa)

Fast-(twitch)-glycolytic fibers (type IIb)

Question 9

Hvad styrer even til at forhindre muskeltræthed

Answer 9

Evnen til at forhindrer muskeltræthed er fibertype-afhængig

Question 10

Initiering af muskelkontraktion

Answer 10

Single motor unit - en motor neuron med flere neuromuscular junctions

Two motor units - to motor neurons og deres respektive neuromuscular junctions.

Question 11

Motorisk enhed (motor unit)

Answer 11

Motorneuron og de muskelceller den aktiverer

Question 12

Hvor findes motorneuronets cellekrop?

Answer 12

Rygmarven

Question 13

Total spændingsudvikling

Answer 13

Spænding af hver fiber

Antal aktive fibre

Question 14

Faktorer der kan bidrage til muskelstyrke

Answer 14

Muskellængde/muskelfiberlængde
Stimuleringsfrekvens af enkelte muskelfibre
Fibertyper af involverede muskelfibre
Tværsnitsareal af de enkelte muskelfibre

Rekruttering - antal motoriske enheder og muskelfibre

Styrketræning: hypertrofi, enzymer, aktiveringsmønster
Alder/sygdom: evt atrofi

Question 15

Reduceret muskelaktivitet

Answer 15

Denervering:
- “denervation atrophy” + skift i metabolisk kapacitet

Reduceret brug af muskel:
- “disuse atrophy” + reduceret oxidativ kapacitet

Question 16

Øget muskelaktivitet

Answer 16

Styrketræning:
- Hypertrofi - øget tværsnitsareal
- Stigning i glykolytiske enzymer

Udholdenhedstræning:
- øget kapillarisering
- øget mitokondrievolumen

Question 17

Muskeladaptationer - mulige faktorer

Answer 17

Hypertrofi:
- Myostatin: muskel-væksthæmmer –> mutation i myostatin

Udholdenhed:
- PGC-1a: regulerer transkription –> overudtrykkelse af PGC-1a

Question 18

Kan alders-relateret fald i styrke reduceres/forhindres?

Answer 18

Ja, kan reduceres/forhindres ved træning.

control < swimming < running < strength

Question 19

Motor neuron

Answer 19

Dendrites: collect signal

Axon: passes signals

Neuromuscular junction: forbindes til muscle fiber

Udgør ALTID den endelige neurale vej til skeletmuskulatur

Question 20

“command” neurons

Answer 20

cortical and subcortical
areas involved with memory, emotions and motivation

Question 21

Mellemniveau af motorisk kontrol

Answer 21

Sensorimotor cortex, basal nuclei, thalamus, brainstem, cerebellum

Question 22

Lokalt niveau af motorisk kontrol

Answer 22

afferente neuroner
motorneuroner
interneuroner

Det lokale niveau formidler info fra de øvre niveauer til motorneuroner

Justerer aktivitet af motorisk enhed ud fra afferente input
- om aktuelle bevægelse
- om smerte

Question 23

Muscle spindle (muskel-ten)

Answer 23

Strækreceptor

Registrerer:
- muskellængde
- hastighed

Placering:
- mellem extrafusale muskelfibre

Struktur:
- intrafusale muskelfibre
- bindevævskapsel
- afferente nerveender

Gamma motorneuroner
- bevarer følsomhed overfor stræk

Question 24

Muskel-ten-aktivering

Answer 24

signal om at muskel strækkes

signal om at muskel forkortes

Question 25

Alfa-gamma-coaktivering:

Answer 25

sikrer at muskellængden forsat registreres trods muskelforkortning

Question 26

Gamma motorneuroner

Answer 26

bevarer følsomhed overfor stræk

Question 27

Muskelspænding-justering

Answer 27

• visuelt
• signaler fra hud, muskel, led
• Golgi-sne-organ

Question 28

Golgi-sene-organ

Answer 28

Registrerer:
- spænding

Placering:
- muskelsene

Struktur:
- afferente nerveender
- bindevævsbundter

Question 29

Golgi-sene-organ aktivering

Answer 29

Signal om øget spænding i sene primært som følge af muskelkontraktion

Question 30

Funktionelle betydning af muskel-ten

Answer 30

lokal homeostatisk kontrol af muskellængde
information til hjernen om muskellængde

Question 31

Funktionelle betydning af golgi-sene-organ

Answer 31

lokal homeostatisk kontrol af muskelspænding
information til hjernen om muskelspænding

Question 32

Knæ-sparke-reflex

Answer 32

Excitatorisk signal til samme muskel

Excitatorisk signal til synergitisk muskel

Inhibitorisk signal til antagonist muskel

Signal til højere hjernecentre

Question 33

Regulering af muskelspænding

Answer 33

Inhibitorisk signal til samme muskel

Inhibitorisk signal til synergistisk muskel

Excitatorisk signal til antagonist muskel

Signal til højere hjernecentre

Question 34

Tilbage-trækningsreflex

Answer 34

Påvirkede ben:
- inhibering af extensor
-aktivering af flexor

Modsatte ben:
- aktivering af extensor
- inhibering af flexor

Question 35

Cerebellum I regulering af muskelbevægelse

Answer 35

Bidrag til kropsholdning og bevægelser
Signaler fra andre områder

Koordinerende rolle:
- timing af agonist/antagonist
- præcision
- komplekse bevægelser

Indlæring af bevægelser
Planlægning af bevægelse: feedforward

Sammenligner:
- “hensigt vs foregår”: evn error signal.

Question 36

Corticospinal nervebane

Answer 36

Fra sensorimotor cortex til rygrad
Krydser i medulla oblongata
Konvergens/divergens
Bl/a ekstremiteter (fine, delikate)
Corticobulbar pathway (øjne, tunge, ansigt)

Question 37

Brainstem/hjernestamme nervebane

Answer 37

Fra brainstem til rygrad
Krydser ikke
Særligt kropsmuskler
Hoved, nakke

Question 38

Interagerer corticospinal og brainstem nervebanerne?

Answer 38

De kan delvist kompensere for hinanden

Question 39

“Motorisk program”

Answer 39

Planlægges i motor cortex, og dette justeres ved input fra andre hjernedele samt fra receptorer i muskler, led samt fra øjne m.m.