Hjertet Flashcards
Kredsløbet
Et lukket system bestående af to kardiovaskulære kredsløb med samme blodgennemstrømning:
- Det pulmonale kredsløb (det lille kredsløb)
- Det systemiske kredsløb (det store kredsløb)
Blodkar opdeling
Arterier
Arterioler
Kapillærer
Venoler
Vener
Alle arterier bærer blod væk fra hjertet.
Alle vener fører blod til Hjertet
Generelt bærer arterier oxygeneret blod og vener med deeoxygeneret blod. Dog er det lille kredsløb en undtagelse
Hjertes anatomi
Right atrium
Right ventricle
Left atrium
Left ventricle
Atrium = forkammer
Ventrikel = Hjertekammer
Trykforskelle fører til passiv åbning og lukning af klapper
Unidirektionelt flow - hjerteklappernes opbygning hindrer tilbageløb
Hjertets ledningssystem
Et netværk af de ca. 1% af hjertecellerne som er specialiserede til at mediere excitatoriske signaler.
Netværket er i elektrisk kontakt med hjertekuskulaturen
Ledningssystemet initiera hjertets kontraktion i forkamrene og hjælper med at sprede signalet ud gennem hele hjertemuskulaturen
Sekventiel aktivering af de specialiserede hjerteceller
Knudecellerne er automatiserede pacemakere:
- Sinus (SA) knuden (pacemaker-knuden)
- AV knuden
- His’ bundtet
- Purkinje fibrene
I et sundt hjerte er sinus-knuden den primære pacemaker
Gap junctions
Forbindelsen mellem muskelceller
Electrical current caused by an action potential generated spontaneously in cells of the SA node, passes through gap junctions
Impuls-udbredelse i hjertet
Atrial excitation
–>
Ventricular excitation
–>
Ventricular relaxation
Depolarisation af membranpotentialet
Positiv ændring af membranpotentialet væk fra hvilemembranpotentialet
Repolarisation af membranpotentialet
Negativ ændring af membranpotentialet mod hvilemembranpotentialet
Hyperpolarisering af membranpotentialet
Negativ ændring af membranpotentialet væk fra hvilemembranpotentialet
Aktionspotentialet
Alle celler har en spændningsforskel over deres membran (membranpotentialet)
Membranen indeholder spændings-sensitive ionkanaler og er selektiv permeabel for visse ioner
Aktionspotentialet i hjertekamrene
Na+ enters:
depolarisation
Transient K+ exits and Ca2+ enters: plateau
K+ exits:
Repolarization
Refraktærperioden
Refraktærperioden forhindrer summering af aktionspotentialer
Hjertet skal kunne slappe af for at genfyldes
Excitation af sinus-knuden (pacemaker-potentialet)
Sinus-knuden affyringsrate er overordnet bestemmende for hjertefrekvensen
Excitations-kontractions koblingen
En. lille mængde af ektracellulært Ca_2+ kommer ind i cellen gennem L-type calciumkanaler under aktionspotentialets plateau
Denne Ca_2+ binder sig til receptorer på det sarkoplasmiske retikulum og udløser frigivelsen af en større mængde Ca_2+
Elektrokardiogrammet
EKG måles med elektroner udenpå kroppen
P bølgen = atrial kontraktion
QRS komplekset = ventrikulær kontraktion/atrial afslappning
T bølgen = ventrikulær afslapning
Aktionspotentialet i atria og ventrikler rift EKG
P = atrial depolarisering
QRS = ventrikulær depolarisering og atrial repolarisering
T = ventrikulær repolarisering
Den fulde hjertecyklus
Alle hændelser er relateret til blodgennemstrømning i løbet af et hjerteslag
Systolen og Diastolen
Systolen
Den kontraktive fase
Tømning
Diastolen
Den afslappende fase
Fyldning
Minutvolumen (cardiac output)
Mængden af blod pumpet ud af hver ventrikel udtrykt i liter pr. minut
Svarer til produktet af pulsfrekvens (heartrate) og slagvolumen (stroke volume)
CO = HR * SV
Minutvolumen = pulsfrekvens * slagvolumen
Hvad er normal minutvolumen
Ligger på lidt over 5 L/min
72 slag/min * 0.07 L/slag = 5 L/min
Hvad regulerer pulsfrekvensen
Det parasympathetic og sympathetic nervous system
SNS (sympathetic nervous system)
SNS innerverer hele hjertemuskulaturen og påvirker knudecellerne gennem frigivelse af noradrenalin.
Receptorerne for nor-adrenalin (norepinephrine) er hovedsageligt beta-adrenerge i hjertemuskelceller. Adrenalin (epinephrine), fra adrenale marv, binder til de samme receptorer og udøver samme effekt på hjertet som nor-adrenalin.
PSNS (parasympathetic nervous system)
PNSN innerverer knudecellerne og påvirker atria ved primær frigivelse af acetylcholin. Receptorerne for acetylcholin er “muskarine” (M)
Starlings lov
Fastslår at den kritiske faktor for kontrol af slagvolumen er preload
Preload
Er mængden af blod i ventriklerne (slut-diastolsk volumen) lige før kontraktion og bestemmer udspændingsgraden af de kardinale muskelceller udsættes for før kontraktion.
Et optimalt længde/ spændingsforhold er nødvendigt for maksimal kraftgenerering, så overstræk fører til ineffektiv tømning
SV = EDV - ESV
Slagvolumen = (slut-diastolisk volumen) - (slut-systolisk volumen)
Frank-Starling mekanismen
Jo større slut-diastolsk volumen, jo større slagvolumen…. I en vis “udstrækning”…
Formularer til beskrivelse af blood flow
CO = HR * SV
minutvolumen = pulsfrekvens * slagvolumen
Regulering: to “knapper” at skrue på: puls og slagvolumen
SV = EDV - ESV
slagvolumen = slut-diastolisk volumen - slut-systolisk volumen
