L9 - Cancerudredning Flashcards
Symptomer der bør mistænke til lungekræft?
- Hoste (ca. 65%)
- Åndenød (ca. 50%)
- Thoraxsmerter (ca. 40%)
- Almensymptomer (20-35%)
- Hæmoptyse (ca. 20%)
- Knoglesmerter
- Hæshed
- Stokes krave
Hvad er det primære ved arbejdsrelateret lungesygdom?
At det anmeldes til arbejdsskadestyrelsen.
Årsager til lungekræft?
- Det skønnes at tobak er årsag til lungekræft i 90 % af tilfældene.
- Arbejdsmæssig eksponering, bl.a. asbest.
- Radon? Medvirkende årsag til lungekræft i ca. 10 % af lungekræfttilfælde, specielt hos rygere.
Hvordan beskrive et lungeinfiltrat?
- En plet på lungen.
- Nyt eller kendt fra tidligere?
- Pneumonisk udseende? Absces?
- TB?
- Ser det malignt ud?
- Stort eller lille. Er der flere? I samme lunge eller begge? Beliggenhed? Centralt eller perifert?
Hvor mange nye tilfælde afl ungekræft om året?
4800 ca.
Hvor hurtigt skal pt tilbydes start på udredning?
inden for 48 timer.
Hvor mange skal være færdigudredt og hvor hurtigt?
85% inden 28 dage
Hvor mange skal starte udredning og hvor hurtigt?
85% inden for 42 dage.
Hvornår overvejes lungecancer altid?
•Overvej altid lungecancer hos midaldrende og specielt rygere med nytilkomne eller ændrede kroniske luftvejssymptomer af over 4 – 6 ugers varighed.
udredning af lungecancer?
Røntgen thorax -> CT-scanning af thorax og øvre abdomen med kontrast.
•CT-scanning i anden sammenhæng påviser infiltrat.
•Pt. henvises til lungemedicinsk ambulatorium (CFL)
- PET-CT mhp. Tegn til øget FDG-optag(aktivitet) samt udbredning.
- Ud fra dette planlægges videre udredningstiltag.
- Altid målrettet mindste risici for pt. og nemmest tilgængelige, hvor sufficient materiale kan udhentes.
- Bronkoscopi i LA med:
- Bronkieskyl til cytologi
- Børstebiopsi til cytologi
- Tangbiopsi til histologi
- EBUS: endoscopisk bronkial ultralydsvejledt biopsi fra lymfeknuder.
- EUS: endoscopisk ultralydsvejledt biopsi via esofagus.
Hvornår opererer man lungecancer?
- Afhængig af lungefunktion, FEV1.
- FEV1 > 2l eller >60% tåler pneumonektomi. Beregnet postopr. FEV1 >40%.
- Beregnet postoperativ FEV1 mellem 40 og 30 % tåler Lobektomi.
- FEV1 < 30% postoperativ tåler ikke operation.
- Evt. regional lungefunktionsus. forinden (perfusionsscintigrafi).
- Præoperativ diffusionskapacitet på minimum 40 %.
Hvad afhænger behandlingstilbudet ved lungecancer af?
- Stadieinddeling.
- Sikker malign diagnose (onkologisk behandling).
- Performencestatus (minimum performence status 2 til kemoterapi ved NSCLC).
- Lungefunktion: skal have en minimum postoperativ lungefunktion med FEV1 på 1 l og Diffusionskapacitet >40 %, ellers overvejes kemo-radioterapi ved kurabel sygdom.
- Evt. supplerende regional lungefunktionsus. - perfusionsscintigrafi
Behandlingstilbud ved lungecancer ved enten NSCLC eller SCLC?
NSCLC
- Stadie afhængigt
- Afhæng af AT
SCLC
- Kemoterapi og
stråle
Hvad er prognosen for NSCLC uden behandling?
3 års overlevelse = 0-1 %
Hvilken behandling foretrækkes ved NSCLC?
Kirurgi. Stereotaktisk strålebehandling til medicinsk inoperabel pt’er
Hjerterproblemer
Dårlig lungefunktion
Ældre osv.
Hvad er forskellen på stereotaktisk og konventionel strålebehandling?
Mere præcist, få fraktioner, høje doser, 1 uge behandling ingen kemo behandling oveni.
Bivirkninger ved stereotaktisk strålebehandling?
Lung Thoracic wall Bronchus Atelectasis Large vessels Heart
Lokalstor NSCLC, hvad gør man så?
Kirurgi ±kemoterapi ±strålebehandling
Konventionelt fraktioneret kemo-radioterapi
eller konventionelt fraktioneret strålebehandling
Regional spreder NSCLC, hvad gør man så?
Sjældent: Kirurgi ±kemoterapi ±strålebehandling
Konventionelt fraktioneret kemo-radioterapi eller konventionelt fraktioneret strålebehandling
Når NSCLC metastaserer, hvad gør man så?
PALLIERENDE BEHANDLING
•Sigte med behandling: Palliation –Forbedret livskvalitet –Fjernelse af symptomer –Forlænget overlevelse (* Onkologisk afd. R, OUH
Kemoterapi
Targeteret behandling
Immunterapi
Pallierende strålebehandling
Hvad afhænger den pallierende behandling af ved lungecancer?
Kemoterapi afh. af histologi Targeteret behandling afh. af mutationer EGF-Receptor ALK Immunterapi (til dels afh. af histologi) PD-L1
Bivirkninger ved kemoterapi?
- Kvalme og opkastninger
- Hårtab
- Leukopeni
Krav for pallierende kemo?
Hvis patient ønske
Hvis ingen specifikke biomarkører
Rimelig almen tilstand
PS 0-1 (2)
Hvad bruger man ved EGFR mutationer?
Tyrosinkinase hæmmer
Bivirkninger ved Tyrosinkinase hæmmer ?
- Hud & negleforandringer
- Diare
- Kvalme
- Træthed
Hvornår giver man ikke immunterapi?
Autoimmune sygdom
2 akutte tilstande fra lungecancer?
•Medullært tværsnit –Direkte indvækst af tumor –Knoglemetastase i columna –Medullære metastaser –Meningeal/dural metastaser
•Vena Cava Superior Syndrom
Hvad giver man af behandling ved SCLC?
Kemoterapi +Strålebehandling
•Thorakalt
•Forebyggende mod hjernen
Hvor ofte giver man kemo til SCLC?
x6 hver 3. uge, hvis respons giver man stråle forebyggende til hjernen
Hvad er paraneoplasi?
Relativt hyppigt hos SCLC – debut symptom
- SIADH (Syndrome of Inappropriate Secretion of Antidiuretic Hormone)
- Hyponatriæmi pga forhøjet ADH lignende substans
•Neurologisk udfald
–Lambert-Eton
(Calcium canal
antistoffer)
•proximale
lammelser
–Encephalitis (Anti-Hu)
•konfusion,
hukommelsessvigt
•Cushing - Ektopisk ACTH produktion
Hvad er DLCR?
Dansk lunge cancer register.
Alle meldes hertil.
Hvad er overlevelsen efter behandling afhængig af?
Stadiet
Hvad er resektionsraten?
Hvor mange nydiagnostiserede med lungekræft tilbydes operation
Er patienten operabal?
Selektion afhænger af stadie og fysiologisk status.
Hvad skal lungefunktionen være for operation?
Beregnet postoperativ FEV1/DLCO >40% tillader stort set alt
Beregnet postoperativ FEV1/DLCO >30% tillader måske lobektomi
Hvilke N stadier opererer man eventuelt på?
Eventuelt N0 og N1
IKKE N2 og N3
Operative teknikker med adgang til thorax hulen?
Torakotomi:
Anterior
Posterolateral
Torakoskopi (VATS)
Operativ teknikker - resektionens størrelse?
Kileresektion Segmentresektion Lobektomi Pneumonektomi Thoraxvægresektion ”Sleeve”-resektion
Hvad er vigtige overvejelser for diagnose af lungecancer?
–Hvordan får man fat i celler og væv (diagnostisk biopsi)?
Hvad er vigtige overvejelser for udredning af lunge cancer?
–Udbredelse af tumor (størrelse, multifokal?)
–Spredning til lymfeknuder?
–Spredning til andre organer?
Hvordan udredes lungekræft, hvilke metoder anvender man?
•Gennem bronkierne (vha. bronkoskop):
–(børste, skyllevæske)
–tangbiopsi
–Finnål (EBUS) fra
tumor i lungen
•Gennem brystvæg (CT/UL vejl.):
–finnål
–grovnål
- Kirurgisk biopsi
- Væske i lungesækken (pleura)
- Biopsi fra metastase i andet organ
Hvad er forskellen på cytologi og histologi, materialemæssigt?
Cytologi: udstrygning af celler på glas (evt koagel).
Histologi: sammensat væv (eks. Tangbiopsi)
Hvor hyppigt optræder NSCLC og SCLC?
• Ikke-småcellet lungecancer, NSCLC (75%)
–Adenokarcinom
(45%)
–Planocellulært
karcinom (30%)
–Småcellet
lungecancer, SCLC
(15%)
–Andre typer
lungecancer (10%)
–Metastase -spredning fra anden cancer!
Hvilken immunfarvning passer til planocellulært karcinom og hvilken receptor tester man yderligere for?
P40 og PDL1
Hvad gør man inden der fastlægges en behandlingsstrategi hos lunge cancer patient (udredningslalgoritme)?
Pt. med symptomer på lungecancer
- ->Udredning med billeddiagnostik og biopsi
- -> Maligne celler: typebestemmelse (SCLC vs. Plano vs. Adenokarcinom vs. Metastase)
- -> Hvis plano: test for PD-L1 (IHC)
- -> Hvis adenokarcinom: EGFR (PCR), ALK (IHC) ROS1 (IHC) og PD-L1(IHC)
- ->MDT –> TNM, Behandlingsstrategi, opstart
