kum + standard analyser

Question 1

Nufødte grise gns vægt

Answer 1

1500

Question 2

Pattegrise fravænnes …?

Answer 2

Ca 28 dage (ca 7kg)

Question 3

Alder/vægt grise klimastald

Answer 3

7-30kg / fra dag 28-12 uger

Question 4

Alder/vægt svin i slagtesvinestald

Answer 4

uge 12/30kg indtil 100kg/ca 5mdr

Question 5

Udsætterårsager søer

Answer 5

Repro-problemer, alder og benproblemer.

Question 6

Kastration af svin under danske forhold må foregå hvordan og hvornår?

Answer 6

Indenfor grisens 2.-7. Levedøgn må grisen kastreres uden bedøvelse. Blottet testikel blottet streng. Skal skæres (ikke rives). Finder kastrationen sted senere kræves længerevarende smertebehandling. Obs. Fra 2018 ændrede regler.

Question 7

Hvilke 4 racer er dansk svineavl baseret på?

Answer 7

Dansk landrace, dansk yorkshire, dansk duroc, dansk hampshire.

Question 8

Halekupering af svin i Dk…..

Answer 8

Må ikke gøres rutinemæssigt - kun hvis det skønnes nødvendigt i besætningen. Må foretages indenfor 2-4 levedøgn. Må gøres af landmand, besætning ikke påkrævet. Der skal anvendes bidetang eller halebrænder. Skal kuperes mindst muligt og aldrig mere end halvdelen.

Question 9

Hvilke bedriftstyper ses i Dk (svin)?

Answer 9

Integrerede besætninger, sobesætninger, slagtesvinebesætninger. (Og visse specialbesætninger).

Question 10

SPF besætninger deklareres fri for hvilke sygdomme?

Og hVilke øvrigr sygdomme deklareres niveauet for?

Answer 10

Fri for:
Almindelig lungesyge (mycoplasma hyopneuminae), ondartet lungesyge (actinobaccillus pleuropneumonia), nysesyge (toxinprod. Pasteurella multocida), svinedysenteri (brachyspira hyodysenteria), skab (sarcoptes scanei var suis) og lus, PRRS .

Øvrige:
Salmonella, ødemsyge, pmws, yersenia

Question 11

Hvordan vurderes foderstand på søer?

Answer 11

Særskildt huldskala med 5 niveauer : tynd, moderat, god, kraftig, fed. Alternativt kan man scanne soens rygspæktykkelse. Her må de ikke have under 15 mm rygspæk (forøget risiko for skuldersår).

Question 12

Hvordan vurderes foderstand på slagtesvin?

Answer 12

Under middel, middel eller over middel

Question 13

Normalparametre svin

Answer 13

T: 38,5-39,5
P: 60-80
R: 8-18

Question 14

Nævn nogle almindelige hudlidelser ved svin

Answer 14

Skab, sodeksem (staph. Hyicus), skuldersår, øresår, halebid, bylder, othhæmatom.

Question 15

Hvilken sygdom bør man tænke på hvis grisen har ‘briller’!?

Answer 15

Nysesyge (tåreflåd pga ændringer i tryne - skidt sættes fast).
Konjunktivitis.

Question 16

Nævn almindelige respirationsvejslidelser hos svin

Answer 16

Nysesyge, influenza, almindelig og ondartet lungesyge

Question 17

Hvornår ses generaliserede ødemer hos svin?

Answer 17

Fravænningsgrise - ødemsyge (e.coli). Ødemer på øjenlåg og næseryg.

Question 18

Hvilke kredsløbslidelser ses hyppigt hos svin?

Answer 18

Anæmi (jernmangel), endokarditis (rødsyge, strep).

Question 19

Almindelige mavetarmlidelser hos svin?

Answer 19

Pattegrise: tarmbrand (clostridium perfringens), rotavirus, coccidiose.
Fravænnede: e.coli,
Ungsvin, slagtesvin, avlsdyr: svinedysenteri, proliferativ enteropati, intestinale spirokætose, ulcus ventriculi.

Question 20

Længde på soens drægtighed

Answer 20

115 dage (3mdr, 3 uger, 3 dage).

Question 21

Hyppige lemmelidelser hos svin

Answer 21

Osteochondrose, ledbetændelse, osteomyelitis, forvoksede klove.

Question 22

Centralnervøse forstyrrelser hos svin

Answer 22

Strep suis type 2, ødemsyge, saltforgiftning, .

Question 23

Hvordan vurderes ernæringstilstanden hos får?

Answer 23

Huldscala (0-5). Obs palpation absolut nødvendigt grundet uld.

Question 24

Normalparametre får

Answer 24

T: 39-40 (lam 39,5-40,5).
P: 60-120 (lam 120-160).
R: 12-72 (lam 30-70).

Question 25

Lyngegrænser får

Answer 25

Får har 14 ribben. Lungegrænser fra næstsidste intercostalrum - midt 9 ribben - 5 ribben mod sternum.

Question 26

Hvor ses ødemer typisk hos får?

Answer 26

Gulken

Question 27

Hvad tyder der på hvis anæmien er makrocytær, hypokrom?

Answer 27

Regenerativ anæmi

Question 28

Hvad forventer man hvis anæmien ee normocytær og hyperkrom?

Answer 28

Intravaskulær hæmolyse

Question 29

Hvad kan være årsagen til anæmi hvis den er normocytær og normokrom?

Answer 29

Tidlig regenerativ anæmi, regenerativ anæmi, non-regenerativ anæmi: nyrelidelse, hypothyroidisme, knoglemarvsdepression, kronisk infektion.

Question 30

Hvad kan være årsagen til anæmien hvis den er normocytær, hypokrom?

Answer 30

Tidlig jernmangel anæmi

Question 31

Hvad kan være årsagen til anæmi hvis den er mikrocytær og normokrom?

Answer 31

Tidlig jernmangel

Question 32

Hvad kan være årsagen til anæmi hvis den er mikrocytær, og hypokrom?

Answer 32

Jernmangel

Question 33

Hvad skyldes regenerativ anæmi?

Answer 33

Som oftest intravaskulær hæmolyse (parasitter, IMHA), blødning eller leukæmi

Question 34

Hvilke årsager ser man til non-regenerativ anæmi?

Answer 34

Nonreg anæmi ses sfa ineffektiv hæmotopoiese. Mange årsager. Ofte knoglemarvsbiopsi nødvendig for diagnose

Question 35

Hvilke parametre kan du kigge på for at vurdere om en anæmi er regenerativ eller nonregenerativ!?

Answer 35

1) morfologi (regenerative anæmier vil udvise anisocytose, polykromasu o/e. Kerneholdige rbc).
2) beregne reticulocyt%

Question 36

Hvad beskriver hæmatokrit?

Answer 36

Procentvise andel af RBC i fuldblod

Question 37

Hvad skyldes hhv. Absolut og relativ polyglobuli?

Answer 37

Absolut: hypoxi (fys - træning i højder, pat - pneumopatier, hjerteinsufficiens), eller overproduktion sfa nyretunor.

Relativ: dehydrering, shock

Question 38

Hvad er en aplastisk/hypoplastisk anæmi?

Answer 38

Anæmi hvor der ses nedsat antal rbc (produktion).

Question 39

Hvad er en hæmolytisk anæmi?

Answer 39

Anæmi hvor nedbrydningen af rbc overstiger produktionen (fx kronisk blødningsanæmi).

Question 40

Hvad er MCHC, og hvad skyldes hhv en stigning og et fald?

Answer 40

Mchc= mean corposcular hæmoglobin konc. = rbc’s gennemsnitlige hæmoglobinkonc.

Stigning: en fejl
Fald: stigning i antal retikulocytter, stigning i antal normoblaster, jernmangel, underforsyning med protein.

Question 41

Hvad er MCH og hvad skyldes hhv stigning og fald!?

Answer 41

Mch = mean corpuscular hæmoglovin = rbc’s gennemsnitlige hæmoblogin indhold

Stigning: hyperkrom anæmi. Rbc er dorstørret og indeholder store mængder hæmoglobin (antal rbc er uændret).
Fald: hypokrom anæmi. Indhold hæmoglobin mindsket.

Normal: normokrom. Normalt hæmoglobinindhold, men formindsket antal.

Question 42

Hvad er MCV og hvornår er denne hhv. Forhøjet, sænket eller normal?

Answer 42

MCV: mean corpuscular volume.
Forhøjet: mskrocytær, hyperkrom anæmi
Nedsat: mikrocytær hypokrom anæmi
Normal: normocytær anæmi

Question 43

Hvornår ses leukocytose?

Answer 43

Leukocytose = wbc forøget

Fysiologisk: blodtryksstigning (frigivelse fra karendothel fx ophidselse, fødsel, anstrengelse osv).

Patologisk: 1) reversibelt - infektioner, intoksikation, resorption af proteiner fx ved muskellidelser og blødning, vaccination, endokrine tilstande fx cushings, hyperthyreose, hormonterapi. Shock - helingsfase. 2) Irreversibelt - leukæmi

Question 44

Hvornår ses leukopeni?

Answer 44

Wbc nedsat.

Ved virale infektionssygdomme, shock, blodtyksfald, øget forbrug (shock, perakut peritonitis, salmonellose osv), mastitis, AB behandling, knoglemarvsatrofi.

Question 45

Ved vurdering af leukocytterne ser man på hvilke parametre?

Answer 45

Total leukocyttal samt en differentialtælling

(For at vurdere om en tilstand er inflammatorisk/non-inflammatorisk - evt stressbetinget).

Question 46

Hvordan vil leukogrammer se ud ved perakut inflammation?

Answer 46

Leukopeni

Question 47

Hvordan vil leukogrammet se ud ced akut-subakut inflammation?

Answer 47

Øget atal båndformede neutrofile, ofte leukocytose, med neutrofili, monocytose, .

Hvis der ses leukopeni med leftshift tyder det på svær inflammation.

Question 48

Hvordan vil leukogrammet se ud ved en kronisk inflammation?

Answer 48

Normal til let leukocytose, matur neutrofili og monocytose